Spørgsmål om kontant indbetaling i forbindelse om anmodning om betalingsformidling.

Sagsnummer:382/2002
Dato:23-12-2002
Ankenævn:John Mosegaard, Lisbeth Baastrup, Kåre Klein Emtoft, Ole Reinholdt, Erik Sevaldsen
Klageemne:Betalingsformidling - gennemførelse
Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Ledetekst:Spørgsmål om kontant indbetaling i forbindelse om anmodning om betalingsformidling.
Indklagede:Jyske Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:

Indledning.

Denne sag vedrører spørgsmålet, om indklagede uberettiget har undladt at gennemføre en betaling for klagerne.

Sagens omstændigheder.

Klagerne driver et pizzaria, som har en løbende konto hos indklagede.

Ved skrivelse af 8. september 2001 blev klagerne rykket for en restance på 13.822,58 kr. vedrørende elforsyningen til pizzariaet. Beløbet skulle betales inden den 14. september 20021 for at undgå afbrydelse af elforsyningen. Med skrivelsen fulgte et indbetalingskort, hvorpå beløbet på 13.822,58 kr. fremgik.

Klagerne indleverede indbetalingskortet til indklagede den 12. september 2001. Kvitteringsdelen blev af indklagedes medarbejder påført indklagedes stempel, datoen den 12. september 2001 og medarbejderens initialer. Kvitteringsdelen, som under sagen er fremlagt i kopi, blev herefter udleveret til klagerne.

Indklagede har anført, at klagerne ved ekspeditionen indleverede flere indbetalingskort til betaling. For at smidiggøre forretningsgangen blev kvitteringsdelene stemplet og udleveret til klagerne. Ved den efterfølgende indtastning af indbetalingskortene. konstaterede medarbejderen, at der ikke var dækning på kontoen for alle betalingerne. Da medarbejderen ikke ønskede at udvælge, hvilke udbetalinger, der skulle gennemføres, returnerede han alle indbetalingskort til klagerne med oplysning om, at regningerne ikke var blevet betalt.

Klagerne har anført, at de under ekspeditionen den 12. september 2001 kontant betalte 13.822,58 kr., og at de for betalingen modtog den fremlagte kvittering.

Den 17. april 2002 rettede elleverandøren og klagerne henvendelse til indklagede om den manglende betaling af elregningen på 13.822, 58 kr.

Klagerne gjorde gældende, at beløbet til betaling af elregningen var blevet afleveret til indklagedes medarbejder i kontanter, hvilket blev bestridt af indklagede.

Den 18. april 2002 betalte klagerne 13.822,58 kr. direkte til elleverandøren.

Parternes påstande.

Den 25. september 2002 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 13.822,58 kr. og en eventuel erstatning for tab i forbindelse med manglende elforsyning

Indklagede har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.

Parternes argumenter.

Klagerne har anført, at det på grund af elleverandørens varsel om afbrydelse af elforsyningen til pizzariaet var dem magtpåliggende at få betalt den pågældende elregning.

Ved ekspeditionen den 12. september 2001 betalte de regningsbeløbet kontant og modtog kvittering herfor.

Efterfølgende modtog de indbetalingskortet retur uden stempel.

Der opstod problemer med energiforsyningen, idet elleverandøren angiveligt ikke havde modtaget betalingen. Det lykkedes dem dog at holde energiforsyningen nogenlunde ved lige, idet de fremviste den af indklagede udstedte kvittering for betalingen.

Den 18. april 2002 så de sig nødsaget til at betale beløbet direkte til elleverandøren. De har derfor nu betalt beløbet to gange.

Det forbeholdes at gøre et erstatningskrav gældende for tab i forbindelse med manglende elforsyning.

Ankenævnet har hjemmel til at behandle klagen, der ikke adskiller sig fra en klage vedrørende et privat kundeforhold.

Indklagede har til støtte for afvisningspåstanden anført, at klagen vedrører et erhvervsmæssigt kundeforhold.

Til støtte for frifindelsespåstanden har indklagede anført, at den ekspederende medarbejder i forbindelse med ekspeditionen den 12. september 2001 ikke modtog et kontant beløb til betaling af elregningen.

Den pågældende medarbejder er ikke beskæftiget med kontantekspeditioner.

Kvitteringsdelen dokumenterer ikke, at medarbejderen modtog 13.822,58 kr. i kontanter fra klageren. Stemplingen af indbetalingskortene skete alene for at smidiggøre forretningsgangen og i forventning om, at der var dækning for alle betalingerne på kontoen. Da dette viste sig ikke at være tilfældet, blev indbetalingskortene returneret til klagerne med bemærkning om, at regningerne ikke var blevet betalt. Først ca. 7 måneder efter reagerede klagerne herpå.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Ankenævnet finder, at klagen ikke bør afvises som erhvervsmæssig. Nævnet har herved lagt vægt på, at klagerne må anses for mindre erhvervsdrivende, og at klagen efter sin art ikke adskiller sig fra, hvad der kan forekomme i private kundeforhold.

Efter sagens karakter findes en afgørelse imidlertid ikke at kunne træffes uden en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted for domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen i medfør af Ankenævnets vedtægter § 7, stk. 1.

Som følge heraf

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klagegebyret tilbagebetales klagerne.