Modregning i livsforsikringssum tilknyttet kapitalpension.

Sagsnummer:562/1991
Dato:22-05-1992
Ankenævn:Frank Poulsen, Niels Bolt Jørgensen, Niels Busk, Peter Stig Hansen, Lars Pedersen
Klageemne:Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Ledetekst:Modregning i livsforsikringssum tilknyttet kapitalpension.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:

Den 11. april 1988 indgik klagerens nu afdøde ægtefælle en aftale om kapitalpension med indklagedes Nørresundby afdeling. Samtidigt tegnedes en gruppelivsforsikring i Forenede Gruppeliv. Det var i "Regler for kapitalpension" anført:

"7. Ved kontohavers død skal kapitalpensionsordningens indestående efter fradrag af den afgift, som det i henhold til gældende lov påhviler banken at tilbageholde i udbetalingen, udbetales - for så vidt dette lovligt kan ske - til kontohavers ægtefælle eller, hvis sådan ikke efterlades, kontohavers livsarvinger. Efterlades der hverken ægtefælle eller livsarvinger, tilfalder beløbet kontohavers bo.

8. Banken vil ikke anvende kapitalpensionsindeståendet til inddækning af kontohavers gæld til banken (modregning) før ophævelse af pensionsordningen. Ved udbetaling af indeståendet til kontohaver på grund af opnået pensionsalder eller invaliditet eller ved kontohavers død til de begunstigede efter aftalens pkt. 7 (jfr. pensionbeskatningslovens § 12, stk. 1, nr. 4), fraskriver banken sig ret til modregning med gæld, som nogen af de berettigede måtte have til banken. Når kapitalpensionsindeståendet er udbetalt som følge af ovenstående, fraskriver banken sig yderligere ret til modregning, når de udbetalte beløb henstår på en særskilt konto, som udelukkende omfatter de således udbetalte pensionsbeløb. For kapitalpension tilsluttet Pulje-Pension gælder særlige regler.

9. Såfremt der ifølge foranstående tegnes forsikring(er), gælder tillige følgende.:

Forsikringspolicen/forsikringspolicerne udleveres til banken og genparter heraf til arbejdsgiveren og kontohaveren. Banken bemyndiges til at modtage bonus til indsættelse på kontoen. Banken er bemyndiget til at debitere ovennævnte konto for alle udgifter til forsikringens/forsikringernes opretholdelse.

I øvrigt henvises til forsikringsbetingelserne."

Efter ægtefællens død den 9. april 1989 indsendte indklagedes Nørresundby afdeling på vegne klageren den 27. april en begæring om udbetaling af forsikringssummen til Forenede Gruppeliv. Forsikringssummen på 162.000 kr. blev den 29. april 1989 tilstillet afdelingen i form af en check udstedt til klageren, og beløbet blev indsat på klagerens indlånskonto i afdelingen. Ægtefællens dødsbo blev behandlet som gældsfragåelsesbo.

Ved skrivelse af 26. januar 1990 til klageren meddelte indklagede, at man ikke agtede at byde på en tvangsauktion over klagerens ejendom, hvilket indebar, at klageren i egenskab af meddebitor for en kassekredit ydet af indklagede til klagerens afdøde ægtefælle og meddeponent af 125.000 kr. ejerpantebreve i ejendommen selv måtte varetage sine interesser på tvangsauktionen. Indklagede meddelte samtidig, at man forventede, at klageren snarest indfriede den omhandlede kassekredit, hvis saldo var 145.593,29 kr. pr. 1. januar 1990.

Den 10. oktober 1990 modtog indklagede 17.706,90 kr. i dividende hidrørende fra boet efter ægtefællen, og samme dag overførtes indeståendet på klagerens indlånskonto til indfrielse af kassekreditten. Det overskydende provenu blev indsat på en konto tilhørende klageren.

Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at frigive den modregnede forsikringssum.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har anført, at ægtefællen ved sin død i april 1989 havde gæld til indklagede, og indklagede modregnede afdødes kapitalpension i denne gæld. Da klageren hæftede for en del af afdødes gæld, som ikke blev dækket i boet, valgte indklagede efter boets afslutning at modregne den indkomne forsikringssum i denne del af gælden. Da forsikringsbeløbet ved dødsfald udbetales til nærmeste pårørende, har indklagede ikke været berettiget til at foretage modregning som sket. Forsikringen er tegnet som led i kapitalpensionsordningen, og indklagede har udtrykkeligt i reglerne for kapitalpensionen fraskrevet sig retten til modregning i den foreliggende situation jf. pkt. 8. Da forsikringspræmierne er betalt af de beløb, der er indgået på kapitalpensionen, må forsikringsbeløbet være omfattet af reglerne for kapitalpensionen, hvorefter indklagede i den foreliggende situation har fraskrevet sig modregningsretten. Indklagede har endvidere ikke haft noget krav på, at forsikringsselskabet udbetalte beløbet til indklagede, idet selskabet skal udbetale til den efterlevende ægtefælle. Det er stridende mod god pengeinstitutskik, at indklagede benytter et beløb, der tilfældigt kommer indklagede i hænde, til modregning i en situation som den foreliggende. Klageren bestrider, at der skulle være indgået en aftale om, at den udbetalte livsforsikringssum efter boets afslutning skulle anvendes til indfrielse af restgælden på afdødes kassekredit, idet det hele tiden har været hensigten at bruge netop dette beløb til at finde en samlet ordning med klagerens kreditorer og ikke blot indklagede. Indklagede blev ikke anmodet om at vente med modregningen blot for, at man kunne opnå fuld dividende i boet, og det udbetalte forsikringsbeløb var ikke reelt til klagerens fri disposition, idet indklagede afviste at udbetale dele af beløbet til klageren efter anmodning.

Indklagede har anført, at det blev aftalt med klageren og dennes advokat, at indklagede skulle anmelde sit fulde krav mod afdøde i boet, og efter boets afslutning skulle det fra forsikringen udbetalte beløb, der henstod hos indklagede, anvendes til indfrielse af restgæld på afdødes kassekredit, som klageren var meddebitor på. Efter at indklagede ved skrivelse af 26. januar 1990 til klageren havde meddelt, at man ikke ønskede at byde på tvangsauktionen og anmodede klageren om at indfri kassekreditten, blev indklagede telefonisk kontaktet af klagerens advokat, der anmodede indklagede om at vente med at modregne, til boet var gjort op, idet man ønskede dividende fra boet også af indklagedes tilgodehavende. Kassekreditten er indfriet et år efter beløbets udbetaling fra Forenede Gruppeliv, og derfor må enhver formålsbinding af det udbetalte beløb på dette tidspunkt være bortfaldet, idet beløbet var undergivet klagerens frie rådighed og ikke unddraget fra kreditorforfølgning. På tidspunktet for aftalens indgåelse i 1989 var der ikke tale om yderligere kreditorer, som klageren eventuelt skulle ønske at opnå en samlet ordning med, idet disse først opstod ved tvangsauktionen over klagerens ejendom. Indklagede har endvidere den 18. maj 1989 overført 15.000 kr. af livsforsikringssummen til klagerens løbende konto, hvorfor beløbet har været til klagerens fri rådighed. Indklagede bestrider endvidere, at der har været tale om modregning, idet livsforsikringssummen efter aftale med klagerens advokat blev anvendt til indfrielse af kassekreditten.

Ankenævnets bemærkninger:

Det er oplyst, at præmierne på den til kapitalpensionen knyttede gruppelivsforsikring betaltes af de beløb, der indgik på kapitalpensionen. Ankenævnet finder herefter, at de for kapitalpensionen gældende vilkår om bl.a. indklagedes adgang til modregning også må være gældende for den udbetalte forsikringssum. Ifølge pkt. 8 i de nævnte vilkår har indklagede ved udbetalingen fraskrevet sig retten til modregning med gæld, som klageren måtte have til indklagede, ligesom indklagede har fraskrevet sig retten til modregning, når det udbetalte beløb er indsat på særskilt konto.

Indklagede har imidlertid anført, at der mellem klageren og indklagede var indgået aftale om, at indklagede skulle anmelde sit fulde krav mod afdøde i boet, og at indklagede efter boets afslutning skulle anvende den udbetalte forsikringssum til indfrielse af restgæld på afdødes kassekredit, medens klageren har bestridt dette.

En stillingtagen hertil findes at ville forudsætte en bevisførelse herunder i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, men som i givet fald må finde sted for domstolene.

Ankenævnet afviser derfor klagen i medfør vedtægternes §7, stk. 1.

Som følge heraf

Den indgivne klage kan ikke behandles af Ankenævnet. Klagegebyret tilbagebetales klageren.