Indsigelser til pensionsrådgivning i et pengeinstitut vedrørende en pensionsordning i et forsikringsselskab

Sagsnummer:344/2011
Dato:04-04-2012
Ankenævn:Kari Sørensen, Mette Gade, Søren Geckler, Maria Hyldahl, Karin Sønderbæk
Klageemne:Pensionskonti - øvrige spørgsmål
Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Ledetekst:Indsigelser til pensionsrådgivning i et pengeinstitut vedrørende en pensionsordning i et forsikringsselskab
Indklagede:Danske Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:

Indledning

Denne sag vedrører klagerens indsigelser til pensionsrådgivning, som han har modtaget i et pengeinstitut, vedrørende en pensionsordning han har i et forsikringsselskab.

Sagens omstændigheder

Klageren fyldte 60 år den 19. juli 2009.

Klageren har oplyst, at han kort før sin fødselsdag søgte rådgivning i Danske Bank angående "hele" sin "pensionssituation". Banken har oplyst, at klageren havde en arbejdsgiverbetalt pensionsordning i forsikringsselskabet F og en privatbetalt pensionsordning i banken.

Banken har anført, at klageren af sin rådgiver R blev opfordret til at søge rådgivning hos F vedrørende pensionsordningen i forsikringsselskabet. Klageren bestrider, at R skulle have opfordret ham hertil. Klageren har anført, at R - udover rådgivning vedrørende pensionskontoen i banken - også burde have rådgivet ham om pensionsordningen i forsikringsselskabet F.

Banken har anført, at klageren den 31. juli 2009 uden bankens medvirken begyndte at modtage udbetalinger fra pensionsordningen i F. Beløbet indgik på klagerens konto i banken.

Klageren underskrev den 27. august 2009 en aftale om udbetaling af sin pensionsordning i banken. Af aftalen fremgår:

"… Ændringsdato: 01.10.2009

Indbetaling

Der kan ikke indbetales på Ratepensionen.

Ratepensionen er under udbetaling, og udbetales frem til den 31.12.2018.

Underskrifter

Jeg er gjort bekendt med ordningens beskatningsforhold samt at ordningen kan have indflydelse på tildelingen af sociale ydelser.

…"

Fra den 1. oktober 2009 modtog klageren udbetalinger fra sin ratepensionsordning i banken.

Klagerens A-kasse sendte et brev af 13. september 2010 til klageren, hvoraf fremgår:

"…

Vedr. Tilbagebetaling af ydelser

Du har fået udbetalt dagpenge i perioden fra den 1. august 2009 til den 22. august 2010.

Vi træffer ud fra sagsakterne følgende

AFGØRELSE

Du skal for 2009 tilbagebetale kr. 12.021,- (før Skat).

Du skal for 2010 tilbagebetale kr. 18.707,- (før skat) eller kr. 14.327,- (efter skat).

Du ikendes 37 timers effektiv karantæne på grund af uagtsomhed.

Der er opgjort renter for perioden den 1. august 2009 til 13. september 2010 med kr. 1.270,78.

BEGRUNDELSE

Der kan kun udbetales dagpenge til ledige, og der skal ske fradrag for løbende udbetalt pension, som er led i et tidligere ansættelsesforhold omregnet til timer i en uge.

Det fremgår af dine oplysninger … og de efterfølgende oplysninger fra … [F], at … [F] den 1. august 2009 er påbegyndt udbetalingen af din ratepension fra dit tidligere arbejdsforhold …

…"

Ved en mail af 15. november 2010 udtrykte klageren utilfredshed med den rådgivning, som han havde modtaget i banken vedrørende sine pensionsforhold, og som "ifølge A-kassens foreløbige beregninger [medførte] en modregning på godt 61.000 kr. pr. år (i 5 år …)". Han anmodede banken om at tage ansvar og rette fejlen.

Ved brev af 1. december 2010 afviste banken at have rådgivet klageren forkert.

Ved brev af 10. april 2011 fastholdt klageren, at han havde modtaget dårlig rådgivning i banken. Af brevet fremgår:

"…

Som jeg ser situationen, skyldes den økonomiske klemme, jeg er havnet i, dårlig rådgivning fra jeres side. Jeg burde sikkert også selv have vidst noget mere om betingelser og konsekvenser, men det gjorde jeg altså desværre ikke. Netop derfor søgte jeg også aktiv rådgivning hos dig, inden jeg fyldte 60 år.

Efterfølgende, efter skaden var sket, har jeg så besluttet at gå på efterløn, men det kunne jeg have ventet med til jeg blev 62, så når vi tager det med i betragtning, er det rigtig, rigtig mange flere penge end de ca. 30.000 kr., dette her har kostet mig.

…"

Banken har oplyst, at banken den 17. juni 2011 kontaktede klageren telefonisk og meddelte ham, at banken ikke havde ændret opfattelse i sagen.

Parternes påstande

Den 6. juli 2011 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Bank minimum skal godtgøre ham "de ca. 35.000 kr.", som er nævnt i brevet fra hans A-kasse. Han er desuden indirekte blevet tvunget på efterløn, hvilket har kostet ham modregning i sin pension.

Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har bl.a. anført, at han forud for sin 60 års fødselsdag søgte aktiv rådgivning i banken for at få mest mulig ud af sine pensioner.

Han blev ikke advaret mod, at han ville blive modregnet i sin understøttelse, hvis pensionen i forsikringsselskabet F blev udbetalt.

Det var en stor fejl fra bankens side og meget dårlig rådgivning.

Hvis han var blevet gjort opmærksom på, at pensionen fra F ville blive 100 % modregnet i understøttelsen, ville han selvfølgelig ikke have haft den udbetalt.

Hans rådgiver R var fuldt ud bekendt med, at han var ledig. R vidste, at han ingen planer havde om at gå på efterløn før tidligst, når han fyldte 62 år. Hvis han fandt et arbejde, som han kunne lide, var det ikke udelukket, at han ville fortsætte på arbejdsmarkedet indtil, han fyldte 64 eller 65 år. R vidste også, at pensionen i F var delvis arbejdsgiverfinansieret - og at han sad hårdt i det, da han var alene om at betale terminerne i huset.

Først efter at miseren var sket, blev han af banken tilbudt at tale med en pensionsrådgiver. Da var det jo imidlertid for sent at ændre noget ved udbetalingen af pensionen.

Banken forsøger at fralægge sig ethvert ansvar og retfærdiggøre sig med, at der ikke i deres mødereferater står noget om, at de har været involveret i udbetaling af pensionen fra F. Det er usandt. Alt er foregået igennem banken.

Banken fik udbetalingerne startet i både banken og F. Banken rykkede endda telefonisk for pensionen i F.

Bankens dårlige rådgivning har indirekte tvunget ham på efterløn som 61-årig. Han kunne have gået på understøttelse indtil, han blev 62 år, hvilket har kostet ham modregning i pensionen.

Han har hele tiden været klar over, at han ville blive modregnet i sin pension, hvis han gik på efterløn, inden han fyldte 62 år. At han så alligevel valgte det, er en direkte følge af den manglende rådgivning, som han fik i banken. Han vidste jo ikke, at han ved udbetaling af pension fra F også blev modregnet i dagpengene. Modregningen er større i dagpenge end i efterløn. Han blev derfor indirekte tvunget til at gå på efterløn, inden han fyldte 62 år.

Han søgte i banken rådgivning om sin komplette pensionssituation, inden han lod nogle pensionsmidler komme til udbetaling.

Danske Bank har bl.a. anført, at banken alene har rådgivet om klagerens produkter i banken.

Klagerens pensionsordning i banken bevirker ikke, at der sker modregning i hans dagpenge.

Banken har ikke rådgivet om eller medvirket til udbetaling af klagerens pension fra F.

Klageren er udtrykkeligt blevet opfordret til at søge rådgivning hos F vedrørende sin ordning i F.

Banken har ikke rådgivet klageren om, hvornår han skulle gå på efterløn.

Klageren oplyste selv, at han først ville gå på efterløn, når han var fyldt 62 år.

Banken havde derfor ikke anledning til at rådgive klageren mere indgående om reglerne for modregning i efterlønnen, hvis han gik på efterløn, før han fyldte 62 år.

Klageren er gjort opmærksom på, at udbetaling af hans pensionsordning i banken kan have indflydelse på tildelingen af sociale ydelser - herunder efterløn.

Klageren besluttede selv og uden at søge rådgivning i banken at gå på efterløn før, han fyldte 62 år.

Banken har ikke i øvrigt handlet ansvarspådragende.

Banken bestrider klagerens påstand om, at banken skulle have rykket for hans pensionsudbetalinger fra F.

Ankenævnets bemærkninger

Klageren har anført, at han henvendte sig i Danske Bank med ønske om at modtage rådgivning vedrørende sin "komplette pensionssituation".

Banken har anført, at klageren blev opfordret til at søge rådgivning hos forsikringsselskabet F vedrørende pensionsordningen i dette selskab.

Ankenævnet finder, at en afklaring af sagens nærmere omstændigheder herunder om klageren bad om rådgivning om sine samlede pensionsforhold, vil forudsætte en yderligere bevisførelse bl.a. i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, men som i givet fald må finde sted for domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen i medfør af § 7, stk. 1 i nævnets vedtægter.

Det bemærkes, at Ankenævnet ikke herved har taget stilling til, om klageren kan gøre et erstatningskrav gældende mod forsikringsselskab F.

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klageren får klagegebyret tilbage.