Krav om erstatning begrundet i for sen anmeldelse af forsikringsbegivenhed.

Sagsnummer:404/2018
Dato:27-06-2019
Ankenævn:Henrik Waaben. Kristian Ingemann Petersen, George Wenning, Ida Maria Moesby, Finn Borgquist.
Klageemne:Forsikring - rådgivning
Ledetekst:Krav om erstatning begrundet i for sen anmeldelse af forsikringsbegivenhed.
Indklagede:Nordea Danmark
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører klagerens krav om erstatning begrundet i for sen anmeldelse af forsikringsbegivenhed vedrørende gruppeulykkesforsikring tegnet via banken.

Sagens omstændigheder

Klageren, der er født i 1954, var kunde i Sparekassen SDS, senere Unibank (nu Nordea Danmark).

I 1990 tegnede klageren en gruppelivs- og ulykkesforsikring lån/kredit via Sparekassen SDS/Unibank.

Det fremgik af registreringen af forsikringen i bankens system og i klagerens netbank, at ulykkesforsikringen kostede 102 kr., som blev betalt fire gange om året. Ulykkesforsikringen var i øvrigt registreret på følgende måde:

”Udbetaling

Forsikringssummen udbetales, hvis du, som følge af et ulykkestilfælde bliver varigt invalid, svarende til en méngrad på mindst 50 %, eller varigt får nedsat erhvervsevnen i ethvert erhverv med 50 % eller mere.

Nedtrapning

Forsikringssummen nedtrappes med 1/15 om året, fra du fylder 51 år.

Ophør af forsikringsdækning

Ophører kontoen, hvor præmien hæves, eller indstilles præmiebetalingen på anden måde, ophører dækningen ved udgangen af det kvartal, som du har betalt præmie for.

Dækningen ophører i øvrigt senest ved udgangen af det kvartal, hvor låne- og kreditforholdet ophører, dog senest ved udgangen af det kvartal, hvor du fylder 65 år.”

Klageren har oplyst, at han i januar 1993 var udsat for en arbejdsskade, at han i 1994 fik tilkendt førtidspension, og at Arbejdsskadestyrelsen i 1994 traf afgørelse om, at hans erhvervsevne var nedsat med 2/3.

Klageren har endvidere oplyst, at han i 1994, efter at han modtog afgørelsen fra Arbejdsskadestyrelsen, telefonisk kontaktede en navngiven medarbejder i Unibank angående ulykkesforsikringen, men at han blev afvist med besked om, at forsikringen ikke dækkede i hans tilfælde.

Banken har oplyst, at den ikke er i besiddelse af referater eller andet materiale, der dokumenterer en telefonsamtale fra 1994 mellem en rådgiver i Unibank og klageren.

I 1995 og 1997 fik klageren udbetalt arbejdsskadeerstatninger på henholdsvis 787.468 kr. og 342.479 kr. fra forsikringer, der var tegnet af hans tidligere arbejdsgiver.   

I oktober 2018 anmeldte klageren efter drøftelser med banken arbejdsskaden til forsikringsselskabet.

Ved et brev af 18. oktober 2018 afviste forsikringsselskabet klagerens krav om udbetaling fra forsikringen. Af brevet fremgik blandt andet:

”Jeg må desværre fortælle, at vi afviser dit krav om udbetaling fra forsikringen på grund af, at du anmelder for sent. Du kom til skade i januar 1993, og vi modtager først din anmeldelse i 2018. Den absolutte forældelsesfrist lyder på 10 år.

Du har oplyst, at du kontaktede banken i 1994 angående din ulykke, hvor du blev afvist. Dette forhold kan vi ikke finde dokumentation for, så du må kontakte din bank for videre afklaring i forhold til, om der findes dokumentation for din henvendelse dengang. Hvis du ønsker at gå videre med dette, er det banken, du skal tale med.

…”

Klageren gjorde herefter et erstatningskrav gældende mod banken. Banken oplyste, at den ikke var i besiddelse af referater eller andet, der belyste rådgivning tilbage i 1994, og anførte i øvrigt, at et eventuelt erstatningskrav var forældet.

Banken har oplyst, at den ikke kan se, hvilken rådgiver der formidlede gruppelivs- og ulykkesforsikringen til klageren i 1990. Banken er heller ikke i besiddelse af pensions- og forsikringsoversigter vedrørende ulykkesforsikringen eller oplysninger om, at der har været afholdt møder med klageren forud for 2018, hvor klageren kontaktede banken om arbejdsulykken.

Forsikringsselskabet har ikke været i stand til at udlevere forsikringsdokumenterne til banken.

Den 10. december 2018 indbragte klageren sagen for Ankenævnet.

Banken har oplyst, det fremgik af § 6 i forsikringsbetingelserne for ulykkesforsikringen, at der kun kunne udbetales én dækning under forsikringen. Ulykkesforsikringen ville derfor automatisk være bortfaldet, hvis ulykken/skaden var blevet anmeldt rettidigt under forudsætning af, at klageren havde været berettiget til at modtage erstatning. Banken har pr. kulance godtgjort klageren præmiebetalingerne på ulykkesforsikringen fra 1994 til 2018 på i alt 9.792 kr. (årlige præmiebetalinger på 408 kr. fra 1994 til 2018).

Parternes påstande

Den 10. december 2018 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet, der har forstået klagerens påstand således, at Nordea Danmark er forpligtet til at stille klageren som om, at forsikringsbegivenheden var blevet anmeldt rettidigt til forsikringsselskabet.

Nordea Danmark har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at banken har handlet ansvarspådragende, idet han henvendte sig til banken om forsikringen i 1994, hvor han blev afvist. Han har således betalt til en ulykkesforsikring i 24 år uden reelt at have nogen dækning. Kravet er ikke forældet.

Banken burde af egen drift have rådgivet ham til at anmelde ulykken til forsikringen, idet han i 1995 og 1997 fik indbetalt nogle store arbejdsskadeerstatninger fra et andet forsikringsselskab på sin konto i banken.

Det bør ikke komme ham til skade, at forsikringsselskabet ikke har været i stand til at udlevere forsikringsdokumenterne til banken.

Han har ikke ønsket at opsige ulykkesforsikringen på opfordring af banken i 2018, da der i så tilfælde ikke ville være nogen sag.

Det forhold at banken har besluttet at tilbagebetale præmiebetalingerne på ulykkesforsikringen er indirekte udtryk for, at der blev begået fejl tilbage i 1994, idet banken under hele forløbet har været vidende om, at han har modtaget invalidepension siden 1994.

Nordea Danmark har anført, at et eventuelt erstatningskrav vedrørende manglende eller mangelfuld rådgivning i 1994 er forældet.

Selv om gruppelivs- og ulykkesforsikringen blev tegnet gennem Sparekassen SDS/Unibank (nu Nordea), medførte det ikke i sig selv en pligt for banken til at rådgive klageren om at anmelde skaden til forsikringsselskabet.

Der forelå heller ikke konkrete omstændigheder, som burde have givet banken anledning til at rådgive klageren om at anmelde skaden. Banken blev først bekendt med klagerens ulykke/skade i 2018. Forsikringsudbetalingerne i 1995 og 1997 aktualiserede ikke i sig selv en rådgivningsforpligtelse for banken.

Klageren var som forsikringstager nærmest til at undersøge, om arbejdsskaden var en forsikringsdækket begivenhed.

Ankenævnets bemærkninger

Klageren tegnede i 1990 via Sparekassen SDS/Unibank (nu Nordea Danmark) en gruppeulykkesforsikring. I januar 1993 kom klageren til skade ved en arbejdsulykke.

Klageren fik i 1994 tilkendt førtidspension, og Arbejdsskadestyrelsen traf i 1994 afgørelse om, at klagerens erhvervsevne var nedsat med 2/3.

Klageren anmeldte et forsikringskrav i oktober 2018, men forsikringsselskabet afviste at udbetale under forsikringen med henvisning til, at kravet var forældet, idet den absolutte forældelsesfrist var ti år.

Klageren har anført, at han i 1994 telefonisk kontaktede en navngiven medarbejder i Unibank angående ulykkesforsikringen, men at han blev afvist med besked om, at forsikringen ikke dækkede i hans tilfælde. Klageren har endvidere anført, at banken var bekendt med, at han siden 1994 havde modtaget højeste førtidspension, samt at han i 1995 og 1997 fik udbetalt nogle arbejdsskadeforsikringer fra et andet forsikringsselskab.

Banken har anført, at den ikke har referater eller andet materiale, der dokumenterer en telefonsamtale i 1994 mellem en rådgiver i Unibank og klageren. Den er heller ikke i besiddelse af oplysninger om, at der har været afholdt møder med klageren forud for 2018, hvor klageren kontaktede banken om arbejdsulykken. Der forelå ikke konkrete omstændigheder, som burde have givet banken anledning til at rådgive klageren om at anmelde skaden. Forsikringsudbetalingerne i 1995 og 1997 aktualiserede ikke i sig selv en rådgivningsforpligtelse for banken.

På dette grundlag finder Ankenævnet det ikke godtgjort, at Nordea Danmark har handlet ansvarspådragende. Det forhold, at forsikringen var tegnet via Sparekassen SDS/Unibank (nu Nordea Danmark), medførte ikke i sig selv en pligt for banken til at rådgive klageren om anmeldelse af skaden til forsikringsselskabet.

Da der er gået mere end ti år fra 1994, hvor klageren oplyste, at han telefonisk kontaktede banken om forsikringen, til han rejste et krav over for banken, finder Ankenævnet endvidere, at et eventuelt erstatningskrav mod banken vedrørende mangelfuld rådgivning under alle omstændigheder er forældet på nuværende tidspunkt.

Banken har under sagens forberedelse i Ankenævnet pr. kulance godtgjort klageren præmiebetalingerne på ulykkesforsikringen fra 1994 til 2018 på i alt 9.792 kr.

Klageren får herefter ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.

Klageren får klagegebyret tilbage.