Værdipapirer. Salg.

Sagsnummer:235/1990
Dato:25-10-1990
Ankenævn:Frank Poulsen, Bjørn Bogason, Peter Møgelvang-Hansen, Kirsten Nielsen, Erik Sevaldsen
Klageemne:Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Ledetekst:Værdipapirer. Salg.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:

Fredag den 14. oktober 1988 fremsendte indklagede til klageren en skrivelse, hvoraf fremgik, at indklagede fra sin udenlandske korrespondent havde modtaget meddelelse om, at der vedrørende Bik Bok A og B aktier, hvoraf klageren havde 7.000 A aktier og 7.000 B aktier i depot hos indklagede, var fremsat et købstilbud til en kurs på NOK 13,50 pr. aktie. Det oplystes samtidig, at kursen pr. den 12. oktober 1988 var NOK 13,10. Det meddeltes klageren, at såfremt denne ønskede at deltage i tilbudet, imødeså indklagede svaret snarest og senest den 17. oktober 1988 inden kl. 14.00 på et oplyst telefonnummer.

Klageren, der først modtog indklagedes skrivelse mandag den 17. oktober 1988, kontaktede indklagedes udenlandsfondsafdeling den 18. oktober 1988 kort efter åbningstid. Om indholdet af denne samtale er der ikke enighed mellem parterne.

Ved telex afsendt den 18. oktober 1988 kl. 10.53 til indklagedes udenlandske korrespondent afslog indklagede det fremsatte indløsningstilbud på Bik Bok aktierne.

I perioden fra 18. oktober frem til 8. december 1988 var kursniveauet på Bik Bok aktierne stort set uændret omkring 13,10. Den 9. december 1988 faldt kursen til 10,0 og holdt sig på dette niveau året ud.

Efter at have korresponderet med indklagede har klageren herefter indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 131.622 kr. udgørende klagerens tab ved kursfaldet i perioden 18. oktober 1988 til 25. april 1989 incl. renter. Endvidere kræver klageren, at beløbet forrentes indtil betaling sker.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært afvisning. Klageren har til støtte for sin påstand anført, at han ved sin telefoniske henvendelse den 18. oktober 1988 forespurgte indklagedes medarbejder, om det på trods af, at svarfristen var udløbet, ville være muligt at udnytte tilbudet. Den pågældende medarbejder oplyste, at dette ikke var muligt, da svarfristen var udløbet. Klageren forespurgte herefter, om der forelå oplysninger om, hvad der lå bag det fremsatte købstilbud, og om der kunne være tale om et indløsningstilbud. Medarbejderen var ikke bekendt hermed, hvorfor klageren bad medarbejderen undersøge disse forhold og meddele oplysningerne snarest. Efter 2 dage rykkede klageren for et svar. Efter yderligere en uge talte klageren påny med medarbejderen, der nu oplyste, at hun ikke havde haft tid til at undersøge spørgsmålene. Ca. den 16. december 1988 ringede den pågældende medarbejder til klageren og meddelte de ønskede oplysninger. Klageren bad medarbejderen undersøge muligheden for at sælge aktierne til kursen som nævnt i indklagedes skrivelse af 14. oktober. Omkring den 22. december 1988 fik klageren oplysning om, at dette ikke var muligt. Ca. en måned senere blev klageren opmærksom på, at noteringen af Bik Bok aktierne ville ophøre. Han kontaktede straks indklagedes Bagsværd afdeling, som bekræftede dette. Han bad herefter via afdelingen om at få den aktuelle købspris med henblik på at sætte aktierne til salg. Først efter 2½ måneds ventetid blev han kontaktet af en medarbejder fra indklagedes hovedsæde. på dette tidspunkt var kursen faldet yderligere 50%.

Klageren har anført, at indklagede har pådraget sig et erstatningsansvar, idet det, da klageren henvendte sig den 18. oktober kort tid efter åbningstid, endnu ville være muligt at acceptere det foreliggende købstilbud. Indklagede besvarede således først sin udenlandske korrespondent samme dag kl. 10.53 vedrørende det fremsatte tilbud. Hertil kommer, at såfremt indklagede havde fremskaffet de af klageren udbedte oplysninger hurtigere, hvilket ville være muligt, kunne han have afhændet aktierne til kurs 13. Svaret fra indklagede forelå imidlertid først efter den 9. december, på hvilket tidspunkt kursen faldt fra 13 til 10.

Indklagede har anført, at klageren tidligere i den førte korrespondance har oplyst, at de oplysninger, som han havde forespurgt en medarbejder hos indklagede om den 18. oktober 1988, havde han fået omkring den 4. november 1988. I et senere brev har klageren oplyst, at disse oplysninger forelå medio november 1988. Da klagerens erindring må forventes at have været bedre på et tidligere tidspunkt af sagen, må det kunne lægges til grund, at han har faet de ønskede oplysninger i løbet af november 1988. For så vidt angår samtalen den 18. oktober 1988 opfattede indklagedes medarbejder samtalen derhen, at klageren ikke ønskede at udnytte købstilbudet, dersom dette overhovedet var muligt, hvilket det formentligt ville have været. Selv om det måtte antages, at klageren først modtog de ønskede oplysninger i løbet af november måned 1988, har dette været uden betydning for klagerens tab, idet kursniveauet stort set var uændret frem til den 8. december 1988. Af denne grund må klagerens erstatningskrav afvises. Dette følger også af, at klageren henvendte sig efter udløb af svarfristen, hvorfor han ikke kan påberåbe sig ret til at udnytte tilbuddet.

Subsidiært har indklagede anført, at en afgørelse af, om klageren har anmodet om at få tilbuddet fornyet vil kræve en bevisførelse, som ikke kan finde sted for Ankenævnet.

Ankenævnets bemærkninger:

Klageren har gjort gældende, at han ved sin telefoniske henvendelse den 18. oktober 1988 forespurgte, om det ville være muligt at udnytte det fremsatte tilbud, selvom svarfristen var udløbet, medens indklagede bestrider, at klagerens henvendelse havde dette indhold. En stillingtagen til dette tvistepunkt ville forudsætte en bevisførelse i form af parts- og vidneafhøringer, som ikke kan finde sted for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted for domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen i medfør af vedtægternes § 7, stk. 1.

Ankenævnet finder anledning til at bemærke, at henset til størrelsen af klagerens aktiepost, den korte svarfrist, som indrømmedes klageren ved indklagedes skrivelse af 14. oktober 1988, samt antallet af aktionærer hos indklagede, der var berørt af tilbudet, havde det været hensigtsmæssigt, at indklagede havde forsøgt at sikre sig - f.eks. ved ekspresbrev/telefonopkald - at klageren hurtigt blev orienteret om det fremsatte købstilbud.

Som følge af det anførte

Ankenævnet kan ikke behandle denne klage. Klagegebyret tilbagebetales klageren.