Krav om erstatning begrundet i mangelfuld rådgivning om realkreditbelåning og investering

Sagsnummer:216/2018
Dato:05-03-2019
Ankenævn:Vibeke Rønne, Mikkel Prehn, Kristian Ingemann Petersen, Troels Hauer Holmberg og Lisbeth Baastrup Burgaard
Klageemne:Rådgivning - låneoptagelse m.v.
Rådgivning - investering
Realkreditbelåning - rådgivning
Forældelse - rådgivning
Ledetekst:Krav om erstatning begrundet i mangelfuld rådgivning om realkreditbelåning og investering
Indklagede:Danske Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Denne sag vedrører et krav fra klagerne om erstatning begrundet i mangelfuld rådgivning om realkreditbelåning og investering.

Sagens omstændigheder

Klagerne M og H, der er født i henholdsvis 1938 og 1944, og som er kunder i Danske Bank, solgte i 1995 deres daværende landbrugsejendom og købte et hus for en kontantpris på 712.000 kr. Klagerne optog i den forbindelse et realkreditlån i realkreditinstitut R1 på 574.000 kr. Banken har oplyst, at den ikke var involveret i lånoptagelsen.

I 2001 bestod klagernes engagement med banken af indlån på cirka 55.000 kr., pensionsmidler på cirka 20.000 kr. og et depot tilhørende M med en værdi på cirka 204.000 kr.

Klagerne købte en bil for 220.000 kr. og optog i den forbindelse et billån på 140.000 kr. i banken til en rente på 8,5%. M’s depot blev pantsat til sikkerhed for alt mellemværende med banken.

Banken har oplyst, at baggrunden for pantsætningen formentlig var, at klagerne herved opnåede en bedre rente på billånet og sparede omkostninger i forhold til, hvis der i stedet skulle være taget pant i bilen.

I 2003 bestod klagernes engagement med banken af indlån på cirka 25.000 kr., pensionsmidler på cirka 79.000 kr., M’s depot med en værdi på cirka 181.000 kr. og billånet med en restgæld på cirka 82.000 kr.

Lånet i R1 blev omlagt til et rentetilpasningslån med femårig rentetilpasning (F5) i realkreditinstitut R2 med en hovedstol på 874.000 kr., inklusive tillægslån på 300.000 kr., og med afdragsfrihed. Samtidig blev billånet indfriet.

Banken har oplyst, at den ikke er i besiddelse af oplysninger, der belyser baggrunden for omlægningen. Det formodes, at omlægningen skyldes muligheden for en lavere rente samt en forøgelse af klagernes likvide formue.

Banken har oplyst, at der i løbet af 2004 og 2005 blev foretaget flere større hævninger – i alt 125.000 kr. – på en Seniorkonto, som klagerne havde i banken.

I 2006 bestod klagernes engagement med banken af indlån på cirka 96.000 kr., pensionsmidler på cirka 75.000 kr. og M’s depot med en værdi på cirka 312.000 kr. Der blev solgt værdipapirer fra M’s depot for 133.000 kr., som blev overført til en såkaldt Flexinvest Fri aftale, som H indgik med banken.

    

F5-lånet blev omlagt til et fastforrentet 5 % obligationslån med en hovedstol på 833.000 kr. og med afdragsfrihed de første ti år. Samtidigt optog klagerne et såkaldt Danske Pantebrev lån på 650.000 kr., herefter benævnt prioritetslånet.

Banken har oplyst, at der var tale om en ren omlægning af F5-lånet, og at formålet formentlig var at sikre en større tryghed ved at låse renten fast i 30 år mod de daværende fem år ad gangen. Derudover gav omlægningen et større rådighedsbeløb for klagerne.

Prioritetslånet bestod af en indlånskonto med en saldo på 650.000 kr. og en udlånskonto med en saldo på -650.000 kr. Rentesatserne på de to konti modsvarede hinanden. Der skulle således alene betales renter i det omfang der blev trukket på lånet/hævet på prioritetsindlånskontoen. Lånet var ellers omkostningsfrit.

Af pantebrevet vedrørende prioritetslånet fremgik blandt andet:

”…

Lånetype, rente og betalings­vilkår

Lånet er et stående lån (afdragsfrit) over 29 år og 11 måneder. Lånet skal betales tilbage én gang 29 år og 11 måneder efter lånets udbetaling.

Kreditor kan dog til enhver tid, når pantebrevet har løbet i mindst 10 år, med 3 måneders skriftligt varsel kræve, at debitor begynder at betale pantebrevet tilbage som et annuitetslån med variabel rente og dermed variabel ydelse over en periode, der vil medføre, at pantebrevet vil være indfriet i sin helhed 29 år og 11 måneder efter lånets udbetaling, og i øvrigt på vilkår som fastsat af kreditor.

Pantebrevet skal forrentes fra udbetalingsdagen med en variabel rente, der svarer til renten på indskudsbeviser (referencerente), som til enhver tid er fastsat af Danmarks til Nationalbank. Renten på indskudsbeviser er p.t. på 3,5000 procent om året. Her til kommer et rentetillæg på 1,7500 procentpoint, der er fastsat af kreditor. Det giver i alt en rente på p.t. 5,2500 procent om året.

Rentetillægget er fast, indtil der er gået 10 år fra første termin. Herefter kan kreditor ændre rentetillægget op eller ned i overensstemmelse med kreditors til enhver tid værende ret til at ændre rente, jf. kreditors ”Almindelige forretningsbetingelser - forbrugere”.

I pantebrevets løbetid betales alene renter, medmindre debitor begynder at betale pantebrevet tilbage.

…”

Banken har oplyst, at den i 2007 frigav pantet i M’s depot, Ved en fejl blev frigivelsen alene registreret på M’s cpr. nr. og ikke for parrets fælles engagement. Depotet blev endeligt og korrekt frigivet i 2013.

H’s depot (Flexinvest Fri) havde i 2007 en værdi på 138.000 kr. Fra M’s depot, som da havde en værdi på 191.000 kr., blev der solgt værdipapirer for 50.730 kr., som blev indsat på prioritetsindlånskontoen. Saldoen på prioritetsindlånskontoen faldt i løbet af året fra 662.821,45 kr. ved årets start til 277.686,45 kr. ved årets udgang. Baggrunden var efter det oplyste udgifter til byggeri/renovering.

Den 23. september 2008 blev der indsat 410.000 kr. på prioritetsindlånskontoen med posteringsteksten ”Pension” hvorefter saldoen udgjorde 649.941,12 kr.

I 2009, 2010 og 2011 blev prioritetslånet udnyttet i beskedent omfang, idet indeståendet på prioritetsindlånskontoen til stadighed udgjorde cirka 650.000 kr., svarende til hovedstolen.

I 2011 blev der afholdt et møde mellem banken og klagerne.

Banken har anført, at mødet blev afholdt på klagernes foranledning, idet de var bekymrede omkring deres økonomi. Bankens gennemgang af parrets økonomi viste et rådighedsbeløb på 9.000 kr. pr. måned. Herudover havde klagerne 643.000 kr. i indestående på prioritetsindlånskontoen samt depoter til en samlet værdi af ca. 200.000 kr. Banken meddelte klagerne, at de ikke behøvede at være nervøse, da de havde rigeligt med likvide midler. Klagerne var også i tvivl om, hvorvidt de skulle sælge deres værdipapirer for at indsætte provenuet på prioritetskontoen. Banken anbefalede klagerne at beholde værdipapirerne, da kurserne endnu ikke har rettet sig efter finanskrisen, og da der kun var trukket 7.000 kr. på prioritetslånet.

I 2012 faldt saldoen på prioritetsindlånskontoen fra 634.136,66 kr. til 350.043,64 kr. Banken har oplyst, at faldet skyldtes flere større hævninger på henholdsvis 150.000 kr. til børnebørn, 10.000 kr. til en konfirmation, 30.000 kr. til rejse og 100.000 kr. som en overførsel til H.

Den 23. juli 2013 sendte banken beregninger til klagerne vedrørende en ren omlægning af realkreditlånet til henholdsvis et 30-årigt 3% obligationslån eller et 30-årigt 3,5% obligationslån med afdragsfrihed til den 30. september 2016.

Den 29. juli 2013 sendte banken en ny beregning til klagerne vedrørende omlægning af det eksisterende realkreditlån til et 30-årigt 3% obligationslån samt en beregning vedrørende omlægning til et 30-årigt 3,5% obligationslån med afdragsfrihed til 30. september 2016 og en hovedstol på 362.000 kr., hvilket ville medføre et provenu på  -496.100 kr.

Banken har oplyst, at klagerne den 31. juli 2013 opsagde realkreditlånet på 833.000 kr. over telefonen. Den 1. august 2013 blev mulighederne drøftet telefonisk med klagerne, og der blev aftalt et fysisk møde i banken den 3. september 2013.

Den 1. august 2013 sendte banken nye beregninger til klagerne vedrørende omlægninger svarende til den 29. juli 2013 plus en beregning vedrørende omlægning af det eksisterende realkreditlån til et 30-årigt rentetilpasningslån med 10-årig rentetilpasning (F10), afdragsfrihed til den 31. marts 2023 og en hovedstol på 355.000 kr., hvilket ville medføre et provenu på -495.420 kr.

Banken sendte endvidere den 1. august 2013 beregninger vedrørende omlægninger af det eksisterende realkreditlån med tillægsbelåning på cirka 150.000 kr. samt omlægninger af det eksisterende realkreditlån og prioritetslånet til ét samlet realkreditlån.

Den 3. september 2013 blev der afholdt et møde mellem parterne, hvor banken udarbejdede nye beregninger. Den 9. september 2013 blev der af R2 udstedt et lånetilbud vedrørende et 30-årigt 4 % obligationslån med afdragsfrihed i 10 år og en hovedstol på 458.000 kr. Det eksisterende lån skulle indfries, og prioritetslånet skulle respektere det nye realkreditlån.

Banken har oplyst, at det i juli 2013 var muligt at få et 3,5 % obligationslån med en kurs tæt på 100. Efterfølgende steg renten, og på grund af kurstabet kunne det ikke længere betale sig at omlægge til et 3,5% obligationslån. Da det eksisterende realkreditlån var opsagt, skulle der findes en anden finansiering. Klagerne ønskede et fastforrentet lån med afdragsfrihed, hvorfor omlægningen skete til et fastforrentet 4 % obligationslån med en hovedstol på 458.000 kr. Lånet blev udbetalt til kurs 99,131 efter fradrag for fastkursaftalen.

Det eksisterende 5% obligationslån med hovedstol på 833.000 kr. blev indfriet med provenuet af det nye 4% obligationslån med hovedstol på 458.000 kr. og ved overførsel af 400.000 kr. fra prioritetsindlånskontoen. Rentesatsen på prioritetslånet var på daværende tidspunkt 1,65 %.

Klagerne solgte værdipapirer for 337.188,50 kr., der blev indsat på prioritetsindlånskontoen, som herefter havde en saldo på 187.801,34 kr.

Banken har oplyst, at klagerne ved omlægningen opnåede, at afdragsfriheden på realkreditlånet blev forlænget med syv år fra 2016 til 2023. Den lavere rente på prioritetslånet medførte en billigere finansiering, og klagernes rådighedsbeløb blev forøget med 1.431 kr. pr. måned. Ejendommen var herefter belånt med 61,55 % - ud fra en vurdering af ejendommen på 1,8 mio. kr. i 2013.

Den 2. december 2014 udarbejdede banken beregninger vedrørende omlægning af 4% obligationslån med hovedstol på 458.000 kr.

I løbet 2014 steg saldoen på prioritetsindlånskontoen fra 185.208,62 til 271.847,48 kr.

I 2015 indsatte klagerne løbende beløb på prioritetsindlånskontoen. I maj 2015 hævede klagerne 80.000 kr. med posteringsteksten ”lån til torben”. Efterfølgende hævede klagerne 20.000 kr. ”til restskat” og 10.000 kr. til ”bil syn og rep”. Ved udgangen af 2015 udgjorde saldoen på prioritetsindlånskontoen 210.433,87 kr.

Banken har oplyst, at afdragsfriheden på prioritetslånet udløb 2016. Der foreligger ikke nærmere oplysninger herom.

I 2016 satte klagerne deres hus til salg for 1.495.000 kr. Banken har oplyst, at afdragsfriheden på prioritetslånet på den baggrund blev forlænget med to år.

Under sagen er der fremlagt et ikke underskrevet eksemplar af et tillæg udskrevet den 3. oktober 2016 vedrørende ændrede vilkår på klagernes prioritetslån, herunder vedrørende rentetillæg og afdragsfrihed.

Pr. den 1. oktober 2016 steg rentesatsen på prioritetslånet fra 1,1 % til 3,2 %.

I løbet af 2016 faldt saldoen på prioritetsindlånskontoen fra 210.433,87 kr. til 175.815,29 kr.

Ved et brev af 1. februar 2017 henvendte H sig til banken om forløbet, herunder om bankens rådgivning og om omkostningerne, der var påløbet gennem årene.

Den 22. februar 2017 udarbejde banken en økonomiberegning, der viste et rådighedsbeløb for klagerne på cirka 11.000 kr. om måneden.

I november 2017 hævede klagerne 30.000 kr. på prioritetsindlånskontoen med posteringsteksten ”Bil handel”. I december 2017 hævede klagerne 70.000 kr. vedrørende ”Gave Finn + TV”. I februar 2017 hævede klagerne 91.000 kr. vedrørende ”Gave til Finn og Jan”, hvorefter saldoen på prioritetsindlånskontoen udgjorde 524,81 kr.

I en besked til banken den 6. april 2018 gjorde klagerne indsigelse imod, at banken havde hævet på deres budgetkonto. Banken har oplyst, at hævningen vedrørte renteudgifter på prioritetslånet, som nu var fuldt udnyttet.

Den 6. maj 2018 sendte klagernes to voksne sønner en klage til banken på klagernes vegne med krav om en erstatning på 571.996 kr. Det var deres opfattelse, at banken i perioden 2003-2018 havde ydet dårlig/mangelfuldt rådgivning, og at klagerne som følge heraf var blevet påført unødige omkostninger.

Banken redegjorde for forløbet ved et brev af 21. juni 2018 og afviste et eventuelt erstatningsansvar.

Den 24. juni 2018 indgav klagerne en klage over Danske Bank til Ankenævnet.

Klagerne har under sagen opgjort deres erstatningskrav mod banken til 603.359 kr., der fremkommer således:

 

 

 

Total

 

Fordring

Renter og bidrag på realkreditlån

Kr.

926.846

Kr.

461.784

Nettorenteudgift på nedsparingslån (prioritetslån)

Kr.

68.174

Kr.

68.174

Gebyrer og kurssikring til bank og realkredit

Kr.

43.265

Kr.

28.044

Kurstab

Kr.

20.579

Kr.

20.579

Tinglysningsafgifter

Kr.

20.360

Kr.

20.360

Investeringsgebyrer

Kr.

4.418

Kr.

4.418

I alt

 

 

Kr.

603.359

           

Under sagen er der fremlagt en detaljeret opgørelse af de 603.359 kr.

Parternes påstande

Klagerne har nedlagt påstand om, at Danske Bank skal betale 603.359 kr.

Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klagerne har blandt andet anført, at de som følge af mangelfuld rådgivning fra banken er blevet påført unødige meromkostninger på i alt 603.359 kr., og at banken bør erstatte beløbet. Fordringen er udregnet som forskellen mellem den korrekte løsning, og den løsning, der er blevet solgt af banken.

I perioden 2003-2018 har de betalt i alt cirka 1,1 mio. i renter, bidrag, gebyrer, tinglysning, låneomlægninger, kurssikring, kurstab, investeringsgebyrer, depotgebyrer osv. Deres situation er nu, at de har mistet deres oprindelige formue på 800.000 kr., at de er nødt til at sælge deres hus, og at de ikke kan afvikle deres gæld.

Det bestrides, at de selv henvendte sig til banken med henblik på at optage lån. Det var tværtimod banken, der ad flere omgange henvendte sig til dem om lånemuligheder og omlægninger.

På depoterne var der gentagne køb/salg af små beløb på månedsbasis, hvilket for pensionister må siges at være imod en typisk investeringsprofil.

Banken vurderede deres hus for højt. De har forgæves forsøgt at sælge huset. Siden 2015 er udbudsprisen sat ned fra 1,5 mio. kr. til 1 mio. kr.

Kort tid efter, at der var etableret store lån og afdragsfrihed, opfordrede banken dem kraftigt til at sælge huset

H var bortrejst i to uger i august 2013. Hvis banken havde henvendt sig tilstrækkelig hurtigt med henblik på at omlægge lånet og i den forbindelse havde gjort dem opmærksom på risikoen ved at udskyde mødet om omprioritering, ville mødet være blevet afholdt før H’s rejse.

På grund af bankens sene henvendelse, blev realkreditlånet omlagt fra 5 % til 4 % i stedet for som forventet til 3,5%. Ifølge bankens God Skik Tjekskema bør låneomlægning som udgangspunkt ikke ske, hvis renteændringen er mindre end 2 %. Af navnlig omkostningsmæssige årsager bør en låneomlægning med 1 %’s ændring alene foretages, hvis helt særlige forhold gør sig gældende. Banken overtrådte sine egne forskrifter, hvilket bør medføre, at ansvarsbedømmelsen og bankens bevisbyrde skærpes.

Låneoptagelserne og -omlægningerne skete i bankens interesse for mersalg.

Istandsættelsen af huset blev udført i 2007 og blev dækket af deres indbetaling på 410.000 kr. Efterfølgende meddelte banken i 2011, at de ikke skulle være bekymrede for deres økonomi, idet de havde ”rigeligt med likvide midler.

Bankens bistand var samlet set uopfordret, mangelfuld, unødvendig samt tillige sendrægtig, alt med tab til følge for dem.

Banken har ikke bevist eller sandsynliggjort at den har vejledt og informeret om alle de økonomiske konsekvenser og risici ved lånoptagelserne/-omlægningerne.

M blev uarbejdsdygtig sluthalvfemserne og efterfølgende dement. H har i årenes løb lidt af flere depressioner, hvilket betød, at hun har og havde kraftig nedsat evne til at overskue ting. Banken burde have taget hensyn til disse omstændigheder ved sin rådgivning af dem.

Klagen er ikke forældet, idet de ikke inden for tre år har haft eller burde have haft et tilstrækkeligt kendskab til konsekvenserne af rådgivningen til at rejse et erstatningskrav. Det fremgår af H’s brev af 1. februar 2017, at de først på daværende tidspunkt begyndte at få kendskab til konsekvenserne af rådgivningen. Herefter blev forældelsen afbrudt ved, at de indgav klage over banken.

Det er ikke nødvendigt med parts- og vidneforklaringer, og sagen bør derfor ikke afvises.

Danske Bank har blandt andet anført, at der ikke er foretaget dispositioner eller rådgivning fra bankens side, som kan betegnes som kritisable eller ansvarspådragende for banken.

Alle dispositioner er sket i samråd med klagerne ud fra deres ønsker og behov. De større økonomiske dispositioner er sket for enten at styrke parrets økonomi likviditetsmæssigt, eller for at give større rentesikkerhed eller omkostningsbesparelse. 

Nedgangen i klagernes formue skyldes hovedsageligt fald i værdien af deres ejendom, og deres brug af likviditet til renovering af deres ejendom, betaling af restskat, bilreparationer samt gaver til børn og børnebørn.

Prioritetslånet var ikke unødvendigt, men dækkede periodevise likviditetsbehov. Blandt andet brugte klagerne i 2007 385.135 kr. fra prioritetslånet til renovering. Klagerne skulle ikke betale renter på prioritetslånet, hvis de ikke udnyttede det.

Klagernes hus blev vurderet efter markedsforholdene på vurderingstidspunktet. Det kan ikke bebrejdes banken, at værdien af huset efterfølgende faldt.

Banken er ikke længere i besiddelse af eventuelle rådgivningsresumerer vedrørende klagernes investeringer. Banken har efter en gennemgang af klagernes investeringer ikke umiddelbart fundet forhold, der kan betegnes som kritisable.

M har i alle årene haft et depot indeholdende Danske Invest investeringsforeninger med en blanding af aktier og obligationer. H har siden 2006 haft et depot med Flexinvest Fri med middel risiko.

Årsagen til de mange handler på H’s depot er, at man løbende kan følge med i de justeringer af porteføljen, som foretages af Flexinvest Fris investeringsrådgivere. Der betales et årligt gebyr for forvaltningen af Flexinvest Fri, hvori de foretagne handler er indeholdt. ÅOP (Årlige omk. i procent) lå i 2013 mellem 0,66 og 1,83 % for de fonde som H havde i sit depot.

Renter og udbytter fra klagernes investeringer blev indsat på prioritetsindlånskontoen, da dette medførte en lavere renteudgift.

Klagernes tidligere rådgiver er ikke længere ansat i banken.

Det fremgår af pantebrevet for prioritetslånet, at kreditor kan kræve, at debitor begynder at afdrage lånet efter ti år. Årsagen til at amortiseringsplanen viser 30 års afdragsfrihed skyldes, at lånet er afdragsfrit indtil andet er meddelt debitor.

Baggrunden for låneomlægningen i 2013 var, at klagerne anmodede banken om et møde vedrørende omlægning af deres lån og en ekstraordinær indbetaling på 500.000 kr. Banken er ikke i besiddelse af mødereferater for omlægningen og lånoptagelsen.

Klagerne blev gjort opmærksom på muligheden for at omlægge til et 3 % obligationslån, svarende til en rentebesparelse på 2%-point i overensstemmelse med god skik og bankens egne forskrifter. Antallet af diskuterede løsninger og muligheder understøtter, at klagerne blev vejledt meget grundigt.

I forbindelse med opsigelsen af det eksisterende realkreditlån den 31. juli 2013 blev det aftalt at mødes den 3. september 2013, idet H var bortrejst i perioden den 4. - 18. august 2013.

Klagerne har ikke lidt et tab ved låneomlægningen i 2013. Renten faldt fra 5 % på det eksisterende realkreditlån til henholdsvis 4 % på det nye realkreditlån og 1%-1,8% på prioritetslånet i perioden 2013-2016 og herefter 3,2%. 

Klagernes tabsopgørelse bestrides. Banken har alene opkrævet sædvanlige forretningsmæssige omkostninger, renter og gebyrer.

Klagepunkterne er relateret til mangelfuld rådgivning i forbindelse med optagelse og omlægning af lån. Rådgivningssituationerne fandt sted for mere end tre år siden, og har i hvert tilfælde haft en umiddelbar og konstaterbar konsekvens for klagerne. Et eventuelt erstatningskrav er derfor forældet efter forældelseslovens § 3, stk. 1 og stk. 2. Eventuelle krav i relation til låneoptagelser før 2008 er endvidere forældet efter den absolutte forældelsesfrist på ti år, jf. forældelseslovens § 3, stk. 3.

Ankenævnets bemærkninger

Klagerne M og H er kunder i Danske Bank. Klagerne har foretaget en del transaktioner gennem årene, og herunder i 2003 blev et realkreditlån i klagernes hus omlagt til et rentetilpasningslån i realkreditinstitut R2 med en hovedstol på 874.000 kr., inklusive et tillægslån på 300.000 kr. I 2006 blev rentetilpasningslånet omlagt til et 5 % obligationslån med en hovedstol på 833.000 kr. Klagerne optog endvidere et prioritetslån på 650.000 kr. i banken. I 2013 blev lånet på 833.000 kr. indfriet med midler fra et nyt 4% obligationslån på 458.000 kr. og midler fra prioritetslånet.   

M havde et værdipapirdepot som i 2006 havde en værdi på cirka 312.000 kr. Der blev solgt for 133.000 kr., som blev overført til en såkaldt Flexinvest Fri aftale, som H indgik med banken.

Klagerne har rejst krav om erstatning på grund af mangelfuld rådgivning i forbindelse med realkreditbelåning af deres faste ejendom og foretagne investeringer. Den seneste omlægning af realkreditlånet skete i september 2013, hvor det eksisterende 5% obligationslån blev omlagt til et 4% obligationslån.

I samme forbindelse blev der solgt værdipapirer og værdien heraf indsat på en prioritetsindlånskonto.

Ankenævnet finder, at klagerne ultimo 2013 kendte eller burde have et sådant kendskab til konsekvenserne af bankens rådgivning, at forældelsesfristen på 3 år må regnes herfra, jfr. forældelsesloven § 3, stk. 1 og 2.

Klagernes eventuelle erstatningskrav var derfor forældet, da klagen blev indbragt for Ankenævnet.

Klagerne får herefter ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klagerne får ikke medhold i klagen.