Spørgsmål om hæftelse for hævetransaktioner, som klageren ikke kan vedkende sig, foretaget via klagerens betalingskort i forbindelse med spil på en online spilletjeneste.

Sagsnummer:327/2015
Dato:25-05-2016
Ankenævn:John Mosegaard, Jesper Claus Christensen, Morten Bruun Pedersen, Anna Marie Schou Ringive, Karin Sønderbæk
Klageemne:Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger
Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Betalingstjenester - fjernsalgstransaktioner
Ledetekst:Spørgsmål om hæftelse for hævetransaktioner, som klageren ikke kan vedkende sig, foretaget via klagerens betalingskort i forbindelse med spil på en online spilletjeneste.
Indklagede:Spar Nord Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører klagerens hæftelse for ikke vedkendte hævetransaktioner foretaget via klagerens betalingskort i forbindelse med spil på en online spilletjeneste.

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde i Spar Nord Bank, hvor han havde en konto med et tilknyttet Visa/Dankort.

Klageren har oplyst, at der natten mellem søndag den 2. november 2014 og mandag den 3. november 2014 var indbrud i hans værelse, der var beliggende i kælderen, hvor han lå og sov. Han fik stjålet sin computer og sin tegnebog, der blandt andet indeholdt hans Visa/Dankort, kørekort og sygesikringsbevis. Hans far tilkaldte straks politiet.

Politiet har under sagens forberedelse over for klageren bekræftet, at sagen blev anmeldt til politiet den 3. november 2014 kl. 02.30.

Banken har oplyst, at klageren spærrede sit Visa/Dankort den 3. november 2014 kl. 03.13.

Banken har endvidere oplyst, at klageren og hans far efterfølgende henvendte sig i banken mandag den 3. november 2014 og informerede banken om tyveriet, herunder om at klageren ikke kunne finde sit Visa/Dankort.

Banken har yderligere oplyst, at bankens medarbejder gjorde opmærksom på, at der skulle indgives politianmeldelse, og at klageren skulle tjekke sin konto og via bankens hjemmeside gøre indsigelse overfor de transaktioner, som han ikke kunne vedkende sig. Medarbejderen rykkede på et senere tidspunkt telefonisk klageren for eventuelle indsigelser.

Indsigelsesblanketten, hvori klageren gjorde indsigelse mod 24 hævninger med hans Visa/Dankort til en online spilletjeneste, S, på i alt 16.030 kr., blev underskrevet af klageren den 25. februar 2015 og modtaget i banken den 26. februar 2015. Klageren anførte, at alle de ikke vedkendte hævninger blev foretaget den 4. november 2014. Det fremgik endvidere, at klageren havde foretaget anmeldelse til politiet, men at de havde lukket sagen.

Banken har fremlagt en liste over transaktioner foretaget med klagerens Visa/Dankort den 2. november 2014 og den 3. november 2014. Det fremgår, at den første transaktion, som klageren har gjort indsigelse mod, er foretaget søndag den 2. november 2014 kl. 02.11, det vil sige natten mellem lørdag og søndag. Den 2. november 2014 er der foretaget 22 betalinger til S indtil kl. 22.47. Herefter er der den 2. november 2014 kl. 23.56 foretaget en transaktion via MobilePay, som klageren ikke har gjort indsigelse mod, og den 3. november 2014 kl. 00.00 er der gennemført en kreditering fra S via klagerens Visa/Dankort.

Af transaktionslisten fremgår yderligere, at der i perioden fra den 2. november 2014 kl. 21.27 indtil den 3. november 2014 kl. 01.36 er foretaget en række forsøg på betalinger til S, som er afvist, idet de oversteg det maksimale beløb, der kunne trækkes på kortet.

Ved et brev af 25. marts 2015 til klageren oplyste banken, at den ikke kunne imødekomme indsigelsen, idet den anførte, at klageren havde udvist passivitet, og at sagen var forældet. Klageren skrev til banken og fastholdt indsigelsen, og banken fastholdt i en mail af 1. september 2015 til klageren på ny at tilbageføre hævningerne.

Klageren har under sagens forberedelse fremlagt et brev fra politiet, hvoraf fremgår, at politiet henlagde sagen den 4. februar 2015, idet der ikke fandtes grundlag for at fortsætte den påbegyndte efterforskning, da der ikke var udfundet en gerningsmand.

Banken har under sagens forberedelse fremlagt bankens gældende Regler for Visa/Dankort, hvoraf blandt andet følgende fremgår:

”…

8.0 Tilbageførsel af betalinger, som du ikke har godkendt

Hvis du mener, at der er gennemført en eller flere betalinger med dit kort, som du ikke har godkendt, medvirket til eller foretaget, skal du henvende dig til dit pengeinstitut snarest muligt, efter du er blevet opmærksom på den uautoriserede transaktion. Ved vurdering af om du har henvendt dig rettidigt i dit pengeinstitut, vil der blive lagt vægt på din pligt til løbende at gennemgå posteringer på din konto, jf. afsnit 6. Under alle omstændigheder skal du henvende dig til pengeinstituttet senest 13 måneder efter, at beløbet er trukket på din konto.

…”

Parternes påstande

Den 6. oktober 2015 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Spar Nord Bank skal tilbageføre de uberettigede hævninger.

Spar Nord Bank har principalt nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært om afvisning.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at der er tale om uberettigede hævninger, som banken er forpligtet til at tilbageføre.

Han er studerende og lever af SU.

Det bestrides, at han har udvist retsfortabende passivitet.

Han anmeldte forholdet til politiet umiddelbart efter indbruddet, og han henvendte sig i banken tidligt i forløbet. Uanset at han først formelt fremsatte indsigelserne senere, var banken fuldt bekendt med forholdene og blev tilbudt at få en kopi af politianmeldelsen. Banken måtte forvente, at der ville fremkomme indsigelser mod transaktionerne.

I øvrigt har han gjort indsigelse mod hævningerne inden for 13 måneder.

Han har selv oprettet en konto hos S og selv gjort brug af den. Der kræves imidlertid ikke login for at bruge kontoen, hvilket gør det nemt at misbruge den, når man er i besiddelse af hans Visa/Dankort og hans computer.

Med hensyn til det af banken anførte om, at en af transaktionerne via hans Visa/Dankort er en udbetaling af en gevinst fra et sats på S, må tyven have oprettet en udbetalingskonto hos S i henhold til S’s vilkår.

Spar Nord Bank har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at banken den 3. november 2014, det vil sige samme dag, som klageren spærrede sit kort og henvendte sig i banken, informerede klageren om, at han skulle gøre indsigelse mod de transaktioner, som han ikke kunne vedkende sig.

Banken rykkede på et senere tidspunkt telefonisk klageren for en eventuel indsigelse.

Af det af klageren citerede uddrag fra bankens Regler for Visa/Dankort, punkt 8, fremgår, at kortholderen skal henvende sig til banken snarest muligt, efter han er blevet opmærksom på, at der foreligger en uautoriseret transaktion. Reglen svarer til § 63 i lov om betalingstjenester.

De 13 måneder er den yderste grænse for indsigelsen og er ikke ensbetydende med, at enhver henvendelse inden for 13 måneder er rettidig. Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at brugeren skal rette henvendelse til udbyderen snarest muligt, efter han er blevet opmærksom på, at der foreligger en uautoriseret transaktion. Brugeren kan fortabe retten til at gøre indsigelse på et tidligere tidspunkt på grund af passivitet.

I et notat af 25. november 2014 fra Forbrugerombudsmanden om indsigelsesfristen i betalingstjenestelovens § 63 lægges det til grund, at indsigelser fremsat indtil 14 dage efter konstateringen af den uautoriserede transaktion under alle omstændigheder vil opfylde kriteriet ”snarest muligt”.

Klageren spærrede selv sit kort den 3. november 2014 som følge af tyveri og anmeldte forholdet til politiet. Samme dag informerede banken endvidere om, at han skulle tjekke sin konto og gøre indsigelse over for banken mod uautoriserede hævninger.

Klageren havde herefter rig anledning til at efterse posteringerne på sin konto og må antages at have været fuldt bekendt med hvilke transaktioner, som han ikke ville vedkende sig allerede kort tid efter spærringen og politianmeldelsen.

Først den 26. februar 2015, det vil sige ca. 3½ måned efter, at klageren henvendte sig i banken den 3. november 2015, modtog banken en indsigelsesblanket fra klageren med en oversigt over hvilke transaktioner, som han ville gøre indsigelse mod.

Klagerens indsigelse er således fremkommet for sent, og banken er derfor ikke forpligtet til at dække klagerens tab.

Til støtte for afvisningspåstanden har banken anført, at klagerens redegørelse ikke umiddelbart hænger sammen med den af banken fremlagte transaktionsliste. Af transaktionslisten fremgår, at de transaktioner, som klageren gør indsigelse mod, er foretaget før det tidspunkt, hvor indbruddet ifølge klagerens oplysninger skulle have fundet sted.

Der er tale om, at det påståede misbrug af klagerens betalingskort samt af klagerens personlige oplysninger og konto hos S er startet meget tidligt om morgenen den 2. november 2014 kl. 02.11, det vil sige ca. 24 timer tidligere end indbruddet natten mellem den 2. november og den 3. november 2014.

På den baggrund er det vanskeligt at afgøre, om der er tale om tredjemandsmisbrug, eller om der er en anden forklaring. Der har i perioden fra den 21. oktober 2014 og frem til den 31. oktober 2014 været en del posteringer på klagerens konto med mange små hævninger og modposteringer, der tyder på, at kortet har været anvendt til spil på nettet, dog ikke hos S.

Det af klageren oplyste om, at han havde en konto hos S, giver anledning til tvivl om, hvorvidt de ikke vedkendte transaktioner er foretaget via klagerens egen konto hos S.

S har oplyst, at S alene giver oplysning om kontohaver på en spillekonto til politiet på baggrund af en editionskendelse.

Det er usandsynligt, at en indbrudstyv skulle spille på en anden persons konto, da gevinster i så fald ville tilfalde kontohaver.

Ankenævnets bemærkninger

Klagerens redegørelse for sagsforløbet stemmer ikke tidsmæssigt overens med bankens redegørelse og dokumentation for transaktionerne foretaget på klagerens Visa/Dankort den 2. november og 3. november 2014.

Ankenævnet finder, at det kun vil være muligt at træffe afgørelse i sagen, efter afgivelse af mundtlige forklaringer fra parterne, samt efter der er foretaget afhøring af relevante vidner under strafansvar. Dette vil kræve en bevisførelse, der ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted ved domstolene. Det følger af Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4, at Ankenævnet herefter må afvise sagen.

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klageren får klagegebyret tilbage.