| Sagsnummer: | 231/2024 |
| Dato: | 12-02-2025 |
| Ankenævn: | Kristian Korfits Nielsen, Mette Lindekvist Højsgaard, Janni Visted Hansen, Rolf Høymann Olsen og Elizabeth Bonde. |
| Klageemne: | Afvisning - Ankenævnets kompetence, § 2, stk. 1 Afvisning - erhvervsforhold § 2, stk. 3 og 4 Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger Netbank - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Krav om tilbageførsel af netbankoverførsel og betaling med MobilePay foretaget i forbindelse med bedrageriske telefonopkald. |
| Indklagede: | Danske Bank |
| Øvrige oplysninger: | OF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører krav om tilbageførsel af netbankoverførsel og betaling med MobilePay foretaget i forbindelse med bedrageriske telefonopkald.
Sagens omstændigheder
Klageren var privatkunde i Danske Bank, hvor hun havde en konto -279 og netbankadgang.
Klageren drev ligeledes en enkeltmandsvirksomhed, E, der havde en erhvervskonto -796 i banken og netbankadgang via netbank erhverv.
Den 28. februar 2024 blev der via klagerens mobilbank foretaget en overførsel på 12.594,26 kr. fra klagerens konto -279 til E’s erhvervskonto -796, og der blev herefter foretaget en overførsel på 37.000 kr. via mobilbanken tilknyttet erhvervskontoen fra E’s konto -796 til tredjemands konto i et andet pengeinstitut. Herefter blev der foretaget en overførsel på 7.502,88 kr. via mobilbanken tilknyttet erhvervskontoen fra E’s konto -796 til klagerens konto -279. Yderligere foretog klageren en betaling med MobilePay fra sin private konto -279 til tredjemand.
Ved en tro- og loveerklæring af 29. februar 2024 gjorde klageren over for banken indsigelse mod overførslen på 37.000 kr. fra E’s erhvervskonto til tredjemands konto og mod betalingen af 7.000 kr. med MobilePay fra klagerens private konto til tredjemand. Under punktet ”Hvem foretog overførsel/overførsler ud af kontoen oplyste klageren:
”Mig selv, under vejledning fra en person som udgav sig for at være [T…] fra afdelingen for cyber kriminalitet i Danske Bank”
I et særskilt bilag oplyste klageren følgende om hændelsesforløbet:
”Jeg er blevet lokket til at overføre penge til "midlertidige" konti, samt til at overføre penge via mobilepay af ukendte personer, som udgav sig for at være fra politiet og Danske Bank.
I går d. 28. februar, kl. 19:16 blev jeg ringet op af finsk politi [A… K…] fra Helsinki Politistation, fra dette nummer: +358 […], han udspurgte mig om jeg kender en person ved navnet [K… B…], som i Finland har prøvet at oprette en banklån på 4000 euro i mit navn i […] banken. De havde fattet mistanke om svindel. [K… B…] var kendt af politiet af netop sådan en type svindel, og de ledte efter ham. Konti skulle straks spærres. Da jeg er finsk statsborger, og også har bank i Finland, var historien troværdig. Jeg sagde at det ville jeg gøre i morgen, men han sagde at det skulle være med det samme og tilbød at politiet ville gøre det straks ved at kontakte min bank.
Kl. 19:38 ringer der en [T…] fra Danske Banks cyber kriminalitets afdeling, om at mit Mitid var brugt 11 gange i løbet af dagen, og om jeg havde brugt det og om jeg vidste hvad kryptovaluta var, fordi der kl: 09:29 var købt kryptovaluta til Moonpay.com. Svindlerne havde brugt mine kontokort og Iban nr.
[T…] fortæller at han er i kontakt med politiet og at mine konti skal spærres og pengene skulle overføres først til midlertidige sikre filer som han kaldte for XRP proceduren, for derefter af åbne mine konti igen. Efter at havde udspurgt mig om hvor meget jeg havde på konti, guidede han mig i gennem hvor meget og hvortil jeg skulle overføre pengene og hvad der skulle skrives på overførslerne. Jeg skulle lade telefonen være åben i mens det foregik. Der gik adskillige minutter i mellem overførsels processerne, og jeg skulle vente med åben telefon. Han spurgte også til min mand, navn og om jeg kunne sige ca. hvor meget han havde på kontoen.
Kort fortalt, blev jeg lokket til at overføre penge, først i mellem mine egne konti og derefter det hele til denne midlertidige konto, samt til en konto i [pengeinstitut], som danske bank havde samarbejde med. Restbeløbet skulle jeg overføre via mobilepay til nummer […]. Kl.: 23:02, inden [T…] var færdig med sin foretagende ringede jeg til jer og fik bekræftet at det var svindel. [T…] blev ved med at ringe mens jeg havde jer i røret. Jeg ringede her til morgen d.d. til Politistationen i Helsinki, til dette nummer: +358 […] og talte med [A… K…], han havde ikke ringet til mig, men var klar over at hans identitet bliver brugt til svindel, nøjagtig sådan som jeg beskrev. Han sagde at bedrageriet foregik primært til ældre finner bosat i Norge og i Danmark.
Jeg har i bilag vedhæftet alle opkald fortaget fra den "falske" politibetjent samt fra den "falske" medarbejder i Danske Bank. Jeg har ligeledes vedhæftet screenshots af overførslerne foretaget til den "falske" medarbejder i Danske Bank, samt mine overførsler mellem mine konti. Vedhæftet er også et screenshottet af mobilepay overførslen til den ukendte […].”
Klageren har oplyst, at hun ligeledes anmeldte sagen til politiet.
Den 1. marts 2024 besvarede banken klagerens indsigelse. Banken oplyste, at den havde rettet henvendelse til modtagerbanken, men at det desværre ikke havde været muligt at få pengene retur. Banken afviste desuden at godtgøre tabet med henvisning til, at E selv hæftede for enhver form for misbrug af erhvervskontoen efter betingelserne for netbank erhverv.
Banken har oplyst, at mobilbanken for E’s erhvervskonto er omfattet af bankens ”Betingelser for Danske Mobil-/Tabletbank til Netbank Erhverv” gældende fra den 7. december 2012 og har fremlagt disse betingelser. Heraf fremgår blandt andet:
” 7 Aftalehavers ansvar
Aftalehaveren er ansvarlig for alle transaktioner i Danske Mobil-/Tabletbank til Netbank Erhverv, der sker med brugerens personlige sikkerhedsløsning, og skal derfor dække det fulde tab, når brugerens sikkerhedsløsning har været anvendt.
Aftalehaveren hæfter dermed for enhver form for misbrug af Danske Mobil-/Tabletbank til Netbank Erhverv, når brugerens sikkerhedsløsning har været anvendt, herunder for tredjemands misbrug. Det samme gælder for brugerens fejlagtige brug eller misbrug af Danske Mobil-/Tabletbank til Netbank Erhverv.
Aftalehaveren hæfter dog ikke for tab, der opstår efter, vi har fået besked om, at aftalen skal spærres.
…”
Parternes påstande
Den 16. april 2024 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Bank skal tilbageføre 37.000 kr. samt 7.000 kr., i alt 44.000 kr.
Danske Bank har nedlagt påstand om afvisning, subsidiært frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har blandt andet anført, at hun blev narret til at foretage disse overførsler af en person, som udgav sig for at være fra Danske Bank. Personen havde tydeligt kendskab til bankens regler omkring tilbageførsler af beløb overført fra en erhvervskonto. Sagen drejer sig om bedrageri, hvor personer udgav sig for både at være fra finsk politi (hun er statsborger i Finland) og medarbejdere i hendes bank. Sagen blev både anmeldt til finsk politi samt dansk politi. Hun blev i bedragerisituationen narret til at foretage disse overførsler med fuld tiltro til, at hun talte med Danske Bank og havde ikke i situationen sat sig ind i, hvorvidt man kunne godtgøres for økonomisk tab fra henholdsvis en privatkonto eller en erhvervskonto.
Banken skal godtgøre hende for hendes økonomiske tab, da hun handlede i god tro og ikke var bevidst om, at overførsler fra en erhvervskonto ikke ville kunne godtgøres. Der kan ikke henvises til betingelserne for en erhvervskonto, da der var tale om en bedragerisituation. Banken fralægger sig sit moralske ansvar ved at henvise til sine betingelser.
Uanset bankens henvisning til sine betingelser, er det dybt umoralsk, unfair og totalt mangel på nogen som helst form for kundehensyn, at banken ikke straks efter, at hun kontakterede banken, reagerede ved at trække overførslerne tilbage. Bankerne har i svindelsager indbyrdes mulighed for tilbageførsler. Banken handlede for langsomt i forhold til at undersøge og stoppe transaktionerne velvidende om, hvilken bank pengene var havnet hos, og velvidende om telefonnummeret på modtageren af MobilePay transaktionen.
Hun har været mangeårig kunde i banken, både privatkunde og erhvervskunde, og banken kendte hendes økonomi, herunder hendes indtægter og udgifter. Banken burde derfor have undret sig over og reageret på, at hun, to dage før hun skulle have foretaget betalinger til sine kreditorer, tømte begge sine konti. Bankens medarbejder, som svarede i telefonen, da hun den 28. februar 2024 kl. 23:02 ringede til banken, forsikrede hende om, at han straks kontaktede modtagerbanken, og at han spærrede hendes kort og konti. Hendes kort og konti blev imidlertid ikke spærret og er ikke senere blevet spærret (det skal de heller ikke mere).
Hendes økonomiske tab bestod i, at de svindlede erhvervsindtægter blandt andet skulle være brugt til at betale hendes kreditorer, som hun så efterfølgende måtte dække på anden vis.
Danske Bank har til støtte for afvisningspåstanden anført, at den del af klagen, der vedrører kontooverførslen fra E’s erhvervskonto, må anses som en klage fra enkeltmandsvirksomheden, E, der er kontohaver på erhvervskontoen, og at der derfor er tale om en klage fra en erhvervsdrivende, hvorfor Ankenævnet bør afvise at behandle klagen, jf. Ankenævnets vedtægter § 2, stk. 4.
Til støtte for frifindelsespåstanden har banken anført, at kontooverførslen på 37.000 kr., som klageren har gjort indsigelse imod, er korrekt registreret og bogført.
Klageren har oplyst, at klageren selv foretog og godkendte den pågældende kontooverførsel, og der er således tale om en autoriseret kontooverførsel, jf. betalingslovens § 82.
Den pågældende kontooverførsel er dermed ikke omfattet af betalingslovens § 99 eller § 100.
Klageren hæfter dermed selv for det fulde beløb, idet der ikke er tale om tredjemandsmisbrug omfattet af reglerne i betalingsloven.
Såfremt Ankenævnet finder, at der er tale om en uautoriseret kontooverførsel fra erhvervskontoen, følger det af betingelserne for erhvervskontoen, at klageren selv hæfter for tredjemandsmisbruget.
Banken havde ikke mulighed for at stoppe kontooverførslen, idet det følger af betalingslovens § 111, stk. 1, at en betalingsordre ikke kan tilbagekaldes efter, at den er modtaget af banken.
Banken har reageret og kontaktet modtagerbanken samme dag, som banken modtog klagerens indsigelse, men det var ikke muligt at få pengene retur.
Banken har på baggrund af ovenstående ikke handlet ansvarspådragende, og klageren har ikke godtgjort, at den påståede manglende spærring af klagerens konto og kort har medført et tab for klageren, da klageren havde foretaget både kontooverførslen og betalingen med MobilePay, inden klageren kontaktede banken.
For så vidt angår betalingen med MobilePay, er det MobilePay og ikke banken, der er udbyder af betalingstjenesten til klageren. Indsigelsen vedrørende betalingen med MobilePay skal derfor rettes til MobilePay.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren var privatkunde i Danske Bank, hvor hun havde en konto -279 og netbank-adgang.
Klageren drev ligeledes en enkeltmandsvirksomhed, E, der havde en erhvervskonto -796 i banken og netbankadgang via netbank erhverv.
Den 28. februar 2024 blev der via klagerens mobilbank foretaget en overførsel på 12.594,26 kr. fra klagerens konto -279 til E’s erhvervskonto -796, og der blev herefter foretaget en overførsel på 37.000 kr. via mobilbanken tilknyttet erhvervskontoen fra E’s konto -796 til tredjemands konto i et andet pengeinstitut. Herefter blev der foretaget en overførsel på 7.502,88 kr. via mobilbanken tilknyttet erhvervskontoen fra E’s konto -796 til klagerens konto -279. Yderligere foretog klageren en betaling på 7.000 kr. med MobilePay fra sin private konto -279 til tredjemand.
Ved en tro- og loveerklæring af 29. februar 2024 gjorde klageren over for banken indsigelse mod overførslen på 37.000 kr. fra E’s erhvervskonto til tredjemands konto og mod betalingen af 7.000 kr. med MobilePay fra klagerens private konto til tredjemand.
Banken afviste at godtgøre klageren betalingen på 37.000 kr. med henvisning til, at E selv hæftede for enhver form for misbrug af erhvervskontoen efter betingelserne for netbank erhverv.
For så vidt angår betalingen med MobilePay, henviste banken klageren til at gøre indsigelse over for MobilePay, idet det var MobilePay og ikke banken, der var udbyder af denne betalingstjeneste.
Ifølge Ankenævnets vedtægter § 2, stk. 3, kan klager fra erhvervsdrivende behandles, hvis klagen ikke adskiller sig væsentligt fra en klage vedrørende et privat kundeforhold. Klager fra erhvervsdrivende falder i øvrigt uden for Ankenævnets kompetence, jf. Ankenævnets vedtægter § 2, stk. 4.
Ankenævnet finder, at den del af klagen, der vedrører kontooverførslen fra E’s erhvervskonto, må anses som en klage fra enkeltmandsvirksomheden, E, der er kontohaver på erhvervskontoen, og at der derfor er tale om en klage fra en erhvervsdrivende, hvorfor Ankenævnet afviser at behandle denne del af klagen.
Vedrørende den del af klagen, der vedrører betalingen med MobilePay på 7.000 kr. lægger Ankenævnet til grund, at der er tale om en kontooverførsel fra klagerens private konto. Klageren henvises derfor til at rette indsigelsen mod MobilePay, der er udbyder af betalingstjenesten. Ankenævnet har ikke kompetence til at tage stilling til et eventuelt krav mod MobilePay, der er en filial af et norsk selskab og dermed ikke er undergivet Ankenævnets kompetence, jf. Ankenævnets vedtægter § 2, stk. 1.
Ankenævnets afgørelse
Ankenævnet kan ikke behandle klagen.
Klageren får klagegebyret tilbage.