Krav om erstatning for tab som følge af tvangsauktion begrundet i manglende overholdelse af aftale om henstand på banklån og betaling af ydelse på realkreditlån. Modkrav.

Sagsnummer:310/2017
Dato:26-06-2018
Ankenævn:John Mosegaard, Jesper Claus Christensen, Karin Søn-derbæk, Troels Hauer Holmberg og Finn Borgquist
Klageemne:Udlån - øvrige spørgsmål
T - Tvangsauktion
Inkasso - hæftelse
Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Ledetekst:Krav om erstatning for tab som følge af tvangsauktion begrundet i manglende overholdelse af aftale om henstand på banklån og betaling af ydelse på realkreditlån. Modkrav.
Indklagede:Spar Nord Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Denne sag vedrører klagerens krav om erstatning for tab som følge af tvangsauktion begrundet i manglende overholdelse af aftale om henstand på banklån og betaling af ydelse på realkreditlån.

Sagens omstændigheder

Klageren ejede en fast ejendom, der var behæftet med et realkreditlån i Totalkredit. Klageren havde endvidere et boliglån samt løn- og budgetkonto i Spar Nord Bank. Gældsbrevene for henholdsvis realkreditlånet og banklånet er ikke fremlagt i sagen.  Ifølge en udskrift fra klagerens budgetkonto udgjorde ydelsen på banklånet 3.350 kr. pr. måned. I tilknytning til lønkontoen var der en kredit på 10.000 kr.

På budgetkontoen blev der den 30. december 2015 via Betalingsservice hævet 14.614,38 kr. til terminsydelse på realkreditlånet. Den 6. januar 2016 blev betalingen tilbageført på grund af manglende dækning.

Den 12. februar 2016 indleverede klageren 11.000 kr. i en afdeling, A, i banken. Klageren medbragte en opkrævning af 6. januar 2016 fra realkreditinstituttet vedrørende terminsydelsen på 14.614,38 kr. med betalingsdato den 11. januar 2016. En del af opkrævningen var et indbetalingskort til brug for betalingen, da PBS-overførsel var stoppet/afmeldt. Banken kvitterede for de 11.000 kr. med håndskrift på indbetalingskortet i opkrævningen.

Den 15. februar 2016 blev de 11.000 kr. bogført på budgetkontoen, der herefter udviste en saldo på -2.880,90 kr.

Den 17. februar 2016 sendte banken på vegne realkreditinstituttet terminsydelsen på 14.614,38 kr. til inkasso hos en advokat.

En advokat, B, der repræsenterede klageren, sendte en e-mail af 15. marts 2016 til A v/en medarbejder, M. B anmodede banken om at ”bekræfte at regningen er betalt i jeres afdeling.”

Ved e-mail af 16. marts 2016 svarede M blandt andet:

”…

Den er ikke betalt her. De 11.000 kr. gik til inddækning af overtræk her i Spar Nord og har intet med Totalkredit-regningen at gøre. … Vi tilbød at henstille boliglånet og altså ikke realkreditlånet.

De [klageren og hans tidligere samlever] valgte jo i december at overføre alle pengene fra budgettet ud af banken, så der ikke var til nogen som helst regninger herunder totalkreditregningen. …

Kunderne giver os intet incitament til at hjælpe dem, når de vælger at trække sig helt ud.

Hvis de inddækker overtrækket er vi stadig med til at henstille vores boliglån i en periode.

…”

På forespørgsel fra B oplyste M, at en kollega havde påtegnet kvitteringen og modtaget beløbet. B anførte herefter i en yderligere e-mail af 16. marts 2016 til M, at:

 ”Så er det underligt at hun kvitterede på kreditforeningens giroindbetalingskort, hvis det ikke er aftalen, at beløbet skal benyttes til Totalkredit.”

Ved e-mail samme dag svarede M:

”Ja, det er fordi kunden troede at det skulle gå til totalkredit og min kollega kendte ikke til sagen. Vi er kasseløs afdeling og bogfører ikke beløb med det samme, hvorfor min kollega valgte at give ham det med hjem som kvittering for modtagelse af pengene.

Var de gået til Totalkredit, ville de bare have yderligere overtræk hos os og proceduren ville være den samme.

Aftalen var de skulle dække overtræk hos os og så i øvrigt indbetale deres budget som normalt, for at vi kunne yde henstand på boliglån.”

Banken har oplyst, at klageren ad tre omgange – 21. marts, 30. marts og 4. april 2016 – betalte terminsydelsen til advokaten, der afregnede til realkreditinstituttet, og at klageren herefter ikke var i restance med sine terminsydelser. Klageren betalte endvidere marts og juni terminen 2016.

På budgetkontoen fortsatte hævningerne af månedlige ydelser på 3.350 kr. til banklånet. 

Ved brev af 8. august 2016 til klageren opsagde banken engagementet med klageren grundet misligholdelse. Restgælden på banklånet udgjorde 352.745,13 kr. Gælden på budgetkontoen udgjorde knap 20.000 kr., og gælden på lønkontoen udgjorde knap 10.000 kr. Hertil kom en samlet gæld på knap 50 kr. på to øvrige konti. Misligholdelsesrenten udgjorde for tiden 15 % p.a.

Den 7. september 2016 overgik bankengagementet til inkasso hos en advokat.

Terminsydelsen på realkreditlånet, der forfaldt den 11. september 2016, blev ikke betalt, og banken sendte den 22. november 2016 på vegne realkreditinstituttet beløbet til inkasso hos en advokat.

Banken havde den 31. oktober 2016 indgivet et betalingspåkrav til fogedretten vedrørende gælden på cirka 30.000 kr., jf. opsigelsen af 8. august 2016. Klageren gjorde indsigelse, og den 28. marts 2017 henviste fogedretten henviste sagen til civilretten.

Som følge af manglende betaling af terminsydelser blev klagerens ejendom den 13. juni 2017 solgt på tvangsauktion på begæring af realkreditinstituttet.

Den 19. juni 2017 sendte Totalkredit en opkrævning til klageren på 194.135,60 kr. Beløbet fremkom således:

Totalkredits tilgodehavende ifølge salgsopstilling

872.135,60 kr.

Budsum

-460.000,00 kr.

Supplerende sikkerhed fra Spar Nord Bank

-218.000,00 kr.

Beløb til opkrævning

194.135,60 kr.

Den 23. august 2017 henviste civilretten retssagen mod klageren til behandling i Ankenævnet, jf. retsplejelovens § 361.

Parternes påstande

Den 29. september 2017 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Spar Nord Bank skal betale erstatning.

Spar Nord Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at det på et møde mellem ham og banken blev aftalt, at han de næste seks måneder ikke afbetalte på banklånet men alene betalte terminerne på realkreditlånet.

Hans økonomiske situation var ændret som følge af, at hans samlever var flyttet. Den ydelsesfri periode skulle bruges til at søge arbejde og til at opdele ejendommen, således at en del af ejendommen kunne udlejes og dermed forbedre hans økonomi. Hvis han ikke overholdt aftalen – hvilket han gjorde – skulle han give banken fuldmagt til sælge ejendommen i fri handel. Det var også i bankens interesse at undgå en eventuel tvangsauktion.

Aftalen understøttes af bankens kvittering på indbetalingskortet vedrørende terminsbetalingen og det anførte i M’s e-mails af 16. marts 2016, hvoraf fremgår at kreditforeningslånet skulle betales.

En mundtlig aftale er lige så bindende som en skriftlig. Han havde en berettiget forventning om, at banken ville overholde aftalen.

Den 12. februar 2016, hvor han indleverede de 11.000 kr., som manglede for at der kunne betales termin på realkreditlånet, anvendte banken i strid med aftalen beløbet til andre konti. På daværende tidspunkt havde han allerede brugt en del af sit rådighedsbeløb til materialekøb med henblik på ejendommens opdeling.

Bankens adfærd medførte, at ejendommen blev solgt på tvangsauktion, hvilket resulterede i et tab på 500.000 kr. samt mistet bolig, idet han ikke har nogen fast bopæl, men bor i en campingvogn.

Det er uden betydning for sagen, at afdelingen, hvor han indleverede de 11.000 kr. var kasseløs. Beløbet var til betaling af ydelsen på realkreditlånet efter aftale med banken, hvilket han også fik bankens kvittering på.

Banken kunne ikke egenhændigt beslutte, hvordan der skulle forholdes med beløbet i den aktuelle situation, hvor det specifikt var angivet, at betalingen var til Totalkredit, og banken kvitterede herfor.

Bankens uretmæssige råden er direkte årsag til misligholdelsen og dermed tvangsauktionen. Hvis banken havde overholdt aftalen havde han stadig haft en bolig, og hverken han eller banken var blevet påført et tab.

Spar Nord Bank har anført, at banken er ikke enig i, at der er indgået en aftale med et indhold som beskrevet af klageren.

Banken opsagde først engagementet med klageren i august 2016 og klager har dermed fået ”fred” fra banken i længere tid, end banken ifølge klageren havde lovet.

Uanset om der måtte være begået en fejl i forbindelse med klagers indbetaling på 11.000 kr. og kvitteringen på opkrævningen fra betalingsservice, har det ikke medført noget tab for klager.

Klageren betalte efterfølgende den pågældende terminsydelse uden at gøre indsigelse om de 11.000 kr. og klageren betalte ligeledes de følgende terminer.

Klageren gav den 30. november 2016 møde i fogedretten med henblik på behandling af en fogedrekvisition på grundlag af gældsbrevet vedrørende banklånet. Under fogedretsmødet blev der ikke rejst indsigelse mod gældsbrevet.

Tvangsauktionen fandt sted som følge af senere misligholdelser, som ikke kan bebrejdes banken.

Klageren har ikke godtgjort, at det er sammenhæng mellem tvangsauktionen og den påståede aftale eller indbetalingen den 12. februar 2016.

Ankenævnets bemærkninger

Den 8. august 2016 overgik klagerens engagement med Spar Nord Bank, der bestod af et lån og fire konti, til inkasso på grund af misligholdelse.

I marts 2017 indgav banken et betalingspåkrav vedrørende de fire konti, hvorpå der var en samlet gæld på cirka 30.000 kr. Den 28. marts 2017 blev sagen af fogedretten henvist til civilretten. Den 23. august 2017 blev sagen af civilretten henvist til behandling i Ankenævnet. I mellemtiden var klagerens faste ejendom den 13. juni 2017 blevet solgt på tvangsauktion på begæring af et realkreditinstitut, hvorved der blev realiseret et ikke ubetydeligt tab for klageren.

På grundlag af de fremlagte kontoudskrifter er der ikke grundlag for at tilsidesætte bankens opgørelse af gælden i betalingspåkravet. Der er heller ikke grundlag for at tilsidesætte misligholdelsesrentesatsen på 15 %.

Spørgsmålet er herefter, om klageren har et modkrav mod banken på baggrund af omstændigheder forud for tvangsauktionen.

Ankenævnet finder, at det forhold, at det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at fastslå, om klageren kunne have afværget tvangsauktionen, ikke i sig selv medfører, at banken er frigjort for et eventuelt erstatningsansvar.

På baggrund af parternes modstridende opfattelser af hændelsesforløbet finder Ankenævnet, at det er uafklaret, om der blev indgået en aftale om henstand med ydelserne på banklånet, og at bankens fortsatte ydelsesoverførsler, der medførte overtræk på klagerens budgetkonto i 2016, således var uberettigede. Det er endvidere uafklaret om banken ved klagerens indlevering af 11.000 kr. den 12. februar 2016 uberettiget undlod at anvende beløbet til terminsbetaling på klagerens realkreditlån.

De 11.000 kr. plus én ydelse på boliglånet svarede stort set til terminsydelsen på realkreditlånet. En medarbejder i banken kvitterede for de 11.000 kr. på et indbetalingskort vedrørende terminsydelsen. Klageren gjorde indsigelse nogle uger efter indleveringen af de 11.000 kr., og en anden af bankens medarbejdere anførte i den forbindelse i en e-mail blandt andet, at ”Vi tilbød at henstille boliglånet og altså ikke realkreditlånet.” De anførte omstændigheder støtter det af klageren anførte.

Ankenævnet finder imidlertid at en afgørelse af sagen, herunder for så vidt angår størrelsen af et eventuelt erstatningskrav, ville forudsætte en bevisførelse, herunder i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan finde sted for Ankenævnet, men som i givet fald må finde sted for domstolene, Ankenævnet afviser derfor sagen, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klageren får klagegebyret tilbage.