Låneomlægning. Fastkursaftale.

Sagsnummer:20308038/2003
Dato:13-04-2004
Ankenævn:Hugo Wendler Pedersen, Jette Kammer Jensen, Morten Westergaard, Per Englyst og Steen Jul Petersen
Klageemne:Fastkursaftale - indgåelse
Omlægning - provenue
Ledetekst:Låneomlægning. Fastkursaftale.
Indklagede:Realkredit Danmark A/S
Øvrige oplysninger:
Senere dom: Download som PDF
Realkreditinstitutter

Klageren havde i sin ejendom et lån til det indklagede realkreditinstitut samt et ejerpantebrev. Instituttet fremsendte den 7. juli 2003 et låneomlægningstilbud til klageren, hvoraf det fremgik, at beregningerne var foreløbige, og at låneomlægningen kunne kurssikres. Ud fra en tilbudskurs på 97,69 var der i tilbudet anslået et overskydende provenu på 263.454 kr. efter indfrielse af realkreditlånet og afholdelse af omkostninger. Klageren underskrev den 10. juli 2003 en tinglysningsaftale, hvoraf det fremgik, at det nye lån skulle udbetales hurtigst muligt på en garanti og det gamle lån indfries billigst muligt. Det fremgik endvidere, at fastkursaftaler til enhver tid kunne indgås telefonisk, og at sådanne ville blive skriftligt bekræftet. Låneomlægningen blev gennemført den 22. juli 2003 til kurs 96,71, hvilket førte til et overskydende provenu på 251.251 kr., hvoraf 208.834 kr. blev anvendt til indløsning af gælden bag ejerpantebrevet. Klageren henvendte sig i august 2003 til instituttet, idet han var utilfreds med resultatet af låneomlægningen. Klageren anførte, at han oprindelig var blevet lovet et lån med et overskud på 275.000 kr., hvilket lån imidlertid blev forsinket med kursfald til følge, da indklagede stillede krav om en ny BBR-ejermeddelelse, som omfattede husets 1. sal. Klageren anførte endvidere, at der var aftalt kurssikring. Da det endelige provenu var blevet ca. 36.000 kr. lavere, anmodede klageren instituttet om at medvirke til et resultat, som begge parter kunne være tjent med. Instituttet meddelte som svar herpå klageren, at sagen efter instituttets opfattelse var behandlet korrekt og uden ugrundet ophold, samt at udbetaling på garanti var aftalt den 15. juli 2003 med klagerens ægtefælle. Klageren bestred instituttets udlægning af hændelsesforløbet og fastholdt, at indklagedes rådgivning havde været mangelfuld.

Klageren nedlagde ved Nævnet påstand om, at der var aftalt kurssikring den 7. juli 2003, og at instituttet skulle friholde ham for kursfald i tiden herefter. Instituttet påstod frifindelse.

Nævnet fandt ikke at kunne kritisere, at instituttet forud for afgivelse af lånetilbud krævede en ny BBR-ejermeddelelse fremsendt. Nævnet fandt det ikke bevist, at instituttet havde tilsikret klageren et bestemt provenu, eller at der var indgået aftale om kurssikring. Nævnet bemærkede i tilslutning hertil, at det af tinglysningsaftalen fremgik, at der ikke var foretaget kurssikring. Nævnet fandt endelig, at der i det fremsendte materiale var givet klageren fyldestgørende oplysninger om udgifterne i forbindelse med låneomlægningen. Nævnet frifandt derfor realkreditinstituttet.