Antal rentedage, udlandslån.

Sagsnummer:102/1995
Dato:21-11-1995
Ankenævn:Lars Lindencrone Petersen, Peter Stig Hansen, Peter Møgelvang-Hansen, Mette Reissmann, Erik Sevaldsen
Klageemne:Passivitet - øvrige spørgsmål
Rente - udlån
Ledetekst:Antal rentedage, udlandslån.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Ved låneanmodning af 15. januar 1986 anmodede klageren og dennes ægtefælle indklagede om at formidle optagelsen af et eller flere udlandslån i DEM indtil modværdien af i alt 1,1 mio. kr.

Ved afregning af 20. januar 1986 orienterede indklagede om, at indklagedes Singapore afdeling havde ydet klagerne et lån på 300.700 DEM. Lånets rente var for perioden indtil 22. juli 1986 oplyst til "6,81250 pct. p.a."

Ved skrivelse af 20. februar 1988 rejste klageren indsigelse mod størrelsen af den rente, der hidtil var betalt på lånet. Indklagede besvarede henvendelsen ved skrivelse af 7. marts 1988 og henviste til, at man ved renteberegningen anvendte en formel, i hvilken der i brøkens tæller blev regnet med det faktiske antal dage svarende til 365 dage i et år, mens der i brøkens nævner blev regnet med 360 dage. Klageren imødegik i skrivelse af 15. marts 1988 indklagedes beregningsmetode, men indklagede fastholdt denne.

Lånet blev indfriet i 1991.

Ved skrivelse af 6. marts 1993 rettede klageren på ny henvendelse til indklagede om spørgsmålet. Klageren henviste i denne forbindelse til Ankenævnets kendelse af 24. april 1992 i sag 497/1991, der angik et tilsvarende spørgsmål vedrørende et lån ydet i danske kr. Indklagede fastholdt renteberegningen.

Ved klageskema af 11. februar 1995 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 15.646 kr.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har anført, at det følger af Ankenævnets kendelse i sag 497/1991, at indklagedes renteberegningsmetode er ulovlig. Afgørelsen angik et lån i danske kr., men tilsvarende bør gælde for udlandslån. Hertil kommer, at renteberegningen i renteopkrævningerne er angivet som procentsats p.a., og det er ikke nævnt, at et renteår skulle henvise til andet end et normalt år med 365 dage. Indklagede bør anvende en formel med det virkelige antal rentedage i forhold til et renteår på 365 dage eller 30 dage pr. md. i forhold til et renteår på 360 dage. Han bestrider, at han har udvist passivitet. Den nedlagte påstand svarer til det beløb, han har betalt for meget i rente som følge af indklagedes skæve renteformel.

Indklagede har anført, at den stedfundne renteberegning er i overensstemmelse med fast international bankpraksis. Ankenævnets kendelse i sag nr. 497/1991 vedrører alene renteberegningen på et lån i danske kr. Hertil kommer, at klageren har fortabt sin indsigelse ved passivitet, hvilket understreges af, at klageren i kraft af øvrige valutalån var bekendt med den foreliggende problemstilling.

Ankenævnets bemærkninger:

Klageren rettede såvel i 1988 som i 1993 henvendelse til indklagede vedrørende renteberegningen på sit udlandslån, og indklagede gjorde rede for den anvendte formel og fastholdt den skete rentedebitering på lånet, som var blevet indfriet i 1991. Klageren foretog ikke videre i tilknytning til indklagedes svar. Ankenævnet finder, at klageren ved den udviste passivitet er afskåret fra nu på ny at anfægte renteberegningen på det omhandlede udlandslån.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.