Spørgsmål om ophævelse af anfordringskonto var berettiget.

Sagsnummer:42/2004
Dato:28-04-2004
Ankenævn:John Mosegaard, Karin Duerlund, Niels Bolt Jørgensen, Poul Erik Tobiasen, Morten Westergaard
Klageemne:Indlån - opsigelse
Ledetekst:Spørgsmål om ophævelse af anfordringskonto var berettiget.
Indklagede:Sparbank Vest
Øvrige oplysninger:OF
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning.

Denne sag vedrører, om indklagede var berettiget til at ophæve klagerens anfordringskonto.

Sagens omstændigheder.

Efter anmodning fra klageren oprettede indklagede i december 2001 en lønkonto til klageren i indklagedes København afdeling. Klageren oplyste, at han ønskede at få overført sit bestående pengeinstitutengagement til indklagede, og at han forventede at modtage et millionbeløb fra udlandet inden for den nærmeste fremtid.

Klageren anvendte kontoen til indsætning af beløb, som han efterfølgende hævede igen. I perioden januar - oktober 2003 foretog klageren fire indbetalinger og seks hævninger på kontoen i størrelsesordenen 100 kr. - 3.000 kr. Den 24. oktober 2003 var kontoens saldo 9,20 kr. Der blev herefter ikke foretaget transaktioner på kontoen.

Den 27. januar 2004 ophævede indklagede kontoen og fremsendte indeståendet til klageren på check.

Af indklagedes almindelige forretningsbetingelser fremgår bl.a.:

"11. Opsigelse

[Indklagede] og kunden kan til enhver tid bringe kundeforholdet til ophør uden varsel, med mindre andet fremgår af særlig aftale."

Parternes påstande.

Den 9. februar 2004 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med følgende påstand:

"Alm. bank service. VISA kt, check kt, ret til køb af aktier. Oplys loft pr/konti - Alm. bankservice. At den nye bank-lov overholdes og jeg beholder min konto i Banken."

Indklagede har nedlagt påstand principalt afvisning, subsidiært frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at han ifølge lovgivningen har ret til en konto i banken.

Bestyreren i afdelingen nægtede i strid med loven at modtage beløb over 1 mio. kr.

Erstatningskravet kan endnu ikke fastslås, idet det endnu er uvist, hvor mange penge indklagede har returneret, og om kommende forsendelser når frem.

Indklagede har uberettiget afvist at udstede VisaDankort og check.

Indklagede har uberettiget afvist at lade ham foretage aktiekøb.

Indklagede har til støtte for afvisningspåstanden anført, at der ikke er tale om et pengemæssigt krav, og at klagen er delvist uforståelig.

Til støtte for frifindelsespåstanden har indklagede anført, at man har afvist at udstede VisaDankort på kontoen under henvisning til, at man ikke er hovedbankforbindelse for klageren, og at kontoens omsætning ikke berettiger hertil.

Klageren er ikke blevet nægtet handel med værdipapirer, men midlerne hertil har ikke været til stede. Der kan ikke forventes rådgivning om forhold, som ikke er aktuelle.

I sensommeren 2003 blev klageren meddelt afslag på indløsning af checks, idet klageren blev henvist til sin hovedbankforbindelse.

Klageren benyttede ikke kontoen efter oktober 2003, hvorfor denne i januar 2004 blev opgjort.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Indledningsvis bemærkes, at indklagede var berettiget til at afslå at udstede VisaDankort og checks til kontoen, og at der ikke er grundlag for at kritisere, at indklagede ikke ønskede at indgå i en nærmere drøftelse om eventuelle fremtidige aktiekøb.

Ophævelsen af klagerens konto var begrundet i klagerens manglende benyttelse af denne og indeståendets beskedne størrelse. Der var ikke tale om misligholdelse af kundeforholdet. Ankenævnet finder derfor ikke, at indklagede uden forudgående varsel var berettiget til at ophæve kontoforholdet. Efter omstændighederne herunder navnlig det forhold, at kontoen ikke blev anvendt af klageren, finder Ankenævnet imidlertid ikke grundlag for at pålægge indklagede at retablere kontoen. Der er heller ikke grundlag for at fastslå, at klageren som følge af ophævelsen er blevet påført udgifter, som indklagede er erstatningsansvarlig for.

Det bemærkes, at indklagede må anses for forpligtet til efter anmodning fra klageren at oprette en ny lønkonto, såfremt klageren har behov for en konto for at kunne modtage løn, pension eller lignende ydelser, jf. bekendtgørelse nr. 604 af 26. juni 2003 om god skik for finansielle virksomheder § 12.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.