Spørgsmål om orientering om kurssikring sket ved skift af realkreditinstitut.

Sagsnummer:237/1997
Dato:12-12-1997
Ankenævn:Lars Lindencrone Petersen, Niels Busk, Peter Stig Hansen, Mette Reissmann, Ole Simonsen
Klageemne:Realkreditbelåning - kurssikring
Realkreditbelåning - ejerskifte
Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Ledetekst:Spørgsmål om orientering om kurssikring sket ved skift af realkreditinstitut.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:

Klagerne underskrev den 25. februar 1997 købsaftale vedrørende en fast ejendom, som skulle overtages 1. april 1997. Købesummen på 748.000 kr. skulle berigtiges bl.a. ved, at klagerne overtog et 8% obligationslån til Unikredit med en restgæld på 511.279,50 kr. Af købsaftalen fremgår:

"2. Det er en betingelse for handelens gennemførelse at køber kan godkendes af UNIKREDIT i forbindelse med gældsovertagelse af eksisterende lån.

.......

5. Med henvisning til ovennævnte pkt. 2, så ønsker køber at omprioritere ejendommen i forbindelse med købet, idet køber ønsker lån i Danske Kredit A/S.

Omprioriteringen forestås alene af købers pengeinstitut, og omkostninger bæres alene af køber.

Sælger skal i forbindelse med omprioriteringen hverken modtage et positivt provenue, eller tilsvare et negativt provenue.

Salgsprovenuet ved omprioriteringen skal forblive uforandret.

Sælger forpligter sig til i forbindelse med omprioriteringen, at underskrive de nødvendige dokumenter for omprioriteringens gennemførelse."

Ved lånetilbud af 27. februar 1997 udstedt til sælgerne tilbød Danske Kredit et 30-årigt obligationslån på 622.000 kr. til rente 7%. Lånetilbudet består af tilbudsskrivelsen samt underbilagene A til F, i alt 15 sider. Af underbilag E "Orientering om kurssikring af Danske Kredit lån" fremgår:

"Udbetaling - kontanter.

Det Danske Kredit lån, som vi har givet et lånetilbud på, er aftalt at skulle udbetales kontant. Kursen på de Danske Kredit obligationer, som skal sælges for at modsvare det kontante beløb, kan ændre sig løbende.

For at undgå usikkerhed om, hvilket beløb De vil få udbetalt ved lånets etablering, kan De indgå en fastkursaftale med Danske Kredit mod et gebyr på kr. 500,00."

Af underbilag F "Orientering om Danske Kreditlån lån", fremgår:

"Kurssikring af Danske Kredit lån

Når De har fået et Danske Kredit lånetilbud, kan De straks sikre Dem mod, at ydelsen på kontantlånet ændrer sig, mens papirerne på Deres nye bolig bliver behandlet. Det gør De ved at indgå en fastrenteaftale på lånet.

På et obligationslån kan De på samme måde sikre Dem mod ændringer i det udbetalte beløb ved at indgå en fastkursaftale på lånet.

Vi vil normalt altid anbefale Dem at kurssikre Deres låneoptagelse, fordi et markant kursudsving kan ændre Deres økonomiske forudsætninger for låneoptagelsen betydeligt."

Den 12. marts 1997 underskrev sælgerne pantebrev til Danske Kredit vedrørende det tilbudte lån, ligesom sælgerne underskrev udbetalingsanmodning.

Den 13. marts 1997 underskrev sælgerne omprioriteringsaftale om hjemtagelse af Danske Kreditlånet. Det fremgik ved afkrydsning, at lånet ønskedes hjemtaget, når realkreditpantebrevet var tinglyst, idet indklagede blev anmodet om at afgive garanti for sletning af retsanmærkninger. Lånets obligationer skulle sælges ved hjemtagelsen. Et fortrykt felt vedrørende kurssikring/ikke kurssikring af nyt lån var uudfyldt. Under "Bemærkninger" er anført, at "Køberne kan, hvis de ønsker det, oprette fastkursaftale på det nye lån".

Mandag den 17. marts 1997 fremsendte indklagede Danske Kreditlånet til tinglysning.

Den 26. marts 1997 (onsdag før påske) modtog indklagede oplysning fra sælgers pengeinstitut om, at det eksisterende Unikreditlån var indfriet.

Den 8. april 1997 udbetaltes Danske Kreditlånet til kurs 91,84 i henhold til indklagedes udbetalingsanmodning af den 2. s.m.

Klagerne har den 24. juni 1997 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale erstatning grundet manglende kurssikring.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klagerne har anført, at de som udgangspunkt gerne ville overtage Unikreditlånet i ejendommen. Men indklagede tilbød et lån fra Danske Kredit, hvilket de fandt fordelagtigt som følge af en mindre ydelse. De var meget opmærksomme på, hvad et skifte af realkreditinstitut ville koste, og indklagede oplyste, at det ville koste ca. 1.600 kr. Det blev ikke oplyst, at de skulle kurssikre lånet for at sikre sig mod tab. Ved drøftelserne med indklagede har de talt med to bankrådgivere. Den første skulle på kursus, hvorfor den anden overtog sagen, og senere rådgav begge medarbejdere. Det bestrides, at en af medarbejderne skulle have sagt, at "det ville være en god idé at låse kursen fast". Kurssikring eller virkningen heraf blev ikke drøftet med dem. Som følge af, at der var to medarbejdere, kan det tænkes, at disse ikke internt har været klar over, hvem der rådgav om hvad. Var kurssikring blevet drøftet, havde de selvfølgelig sikret sig.

Indklagede har anført, at den ene af klagerne i februar måned 1997 rettede henvendelse til afdelingen med oplysning om det påtænkte køb. Klageren foreviste salgsopstilling, hvoraf fremgik, at det bestående lån til Unikredit skulle forblive indestående. Der var tale om 70%'s belåning via Unikredit, og klageren blev derfor orienteret om, at Danske Kredit kunne tilbyde 80% belåning med deraf følgende fordel for klagerne. Klageren oplyste ved samme lejlighed, at en privat person skulle bistå med skødeskrivningen. I uge 9 (24. - 28. februar 1997) fik man oplysning om, at klagerne havde underskrevet købsaftalen, og at klagerne ønskede lånetilbud fra Danske Kredit. Så snart lånet var bevilget, udskrev indklagede lånetilbud og pantebrev til klagerne, som selv foranledigede dokumenterne viderebragt til skødeskriver. De ekspederende medarbejdere har oplyst, at kurssikring har været drøftet med den ene af klagerne flere gange. Den ene af medarbejderne husker at have udtalt, at "det vil være en god idé at låse kursen fast for at vide, hvad I kommer til at sidde for". Da indklagede ved flere lejligheder har rådgivet om muligheden for kurssikring og virkningen heraf, kan det opståede tab ikke lægges indklagede til last. Det udleverede lånetilbud indeholdt i underbilagene E og F orientering om kurssikring. Den manglende kurssikring er alene klagernes egen beslutning.

Ankenævnets bemærkninger:

Af den købsaftale, der lå til grund for klagernes køb af ejendommen, fremgår, at klagerne overtog et indestående Unikreditlån. Det fremgik dog samtidigt, at klagerne ønskede Unikreditlånet erstattet af et lån i Danske Kredit, der ejes af indklagede, ligesom sælgerne forpligtede sig til at underskrive nødvendige dokumenter ved en sådan omprioritering. Ankenævnet lægger til grund, at klagernes ønske om skift af realkreditinstitut var motiveret af den rådgivning, klagerne havde fået af indklagede.

Som følge af at Danske Kreditlånet skulle hjemtages, forinden der blev lyst skøde på ejendommen til klagerne, blev lånetilbud udstedt til sælgerne af ejendommen. Der kan derfor ikke lægges særlig vægt på, at det af de - omfangsrige - bilag til lånetilbudet fremgik, at der kunne indgås fastkursaftale for lånet med henblik på at undgå usikkerhed om lånets provenu.

Tre medlemmer - Lars Lindencrone Petersen, Peter Stig Hansen og Ole Simonsen - udtaler:

Der er mellem klagerne og indklagede ikke enighed om, hvorvidt indklagedes medarbejdere har drøftet spørgsmålet om kurssikring af lånet i Danske Kredit med en af klagerne. Vi finder, at en stillingtagen til dette spørgsmål, som kan have betydning for, om indklagede har pådraget sig et erstatningsansvar over for klagerne, forudsætter en bevisførelse i form af parts- og vidneafhøringer, som ikke findes at burde ske ved Ankenævnet, men i givet fald må finde sted ved de almindelige domstole.

Vi stemmer derfor for at afvise klagen i medfør af Ankenævnets vedtægters § 7, stk. 1.

To medlemmer - Niels Busk og Mette Reissmann - udtaler:

Selv om det måtte lægges til grund, at en af indklagedes medarbejdere over for klagerne skulle have udtalt, at "det ville være en god idé at låse kursen fast" - i hvilken forbindelse det bemærkes, at indklagede ikke har oplyst, hvornår denne bemærkning skulle være fremkommet - finder vi det ikke godtgjort, at indklagede har foretaget en egentlig rådgivning af klagerne med henblik på at gøre klagerne klart, hvilken betydning en kurssikring af det nye lån havde. Indklagede har ikke bevissikret sig, at der blev givet klagerne en fyldestgørende rådgivning om kurssikring. Vi finder herefter, at indklagede har pådraget sig erstatningsansvar ved at undlade at rådgive klagerne om kurssikring. Indklagede bør derfor betale klagerne en erstatning, der fastsættes med udgangspunkt i, at der den 12. marts 1997, på hvilket tidspunkt sælgerne underskrev pantebrevet til Danske Kredit, var sket kurssikring af lånet med afvikling den 8. april 1997. Erstatningen udgør forskellen mellem kursen ifølge en sådan kurssikring og kurs 91,84, som var den kurs, hvortil lånet blev udbetalt.

Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet.

Som følge af det anførte

Ankenævnet kan ikke behandle denne klage. Klagegebyret tilbagebetales klagerne.