Indsigelse om mangelfuld rådgivning i 2017 om investering og mod afregningskurs ved salg af investeringsbeviser i marts 2020.

Sagsnummer:252/2020
Dato:30-06-2021
Ankenævn:Bo Østergaard, Inge Kramer, Mette Lindekvist Højsgaard og Lisbeth Baastrup Burgaard.
Klageemne:Værdipapirer - afregningskurs
Rådgivning - investering
Netbank - værdipapirer
Ledetekst:Indsigelse om mangelfuld rådgivning i 2017 om investering og mod afregningskurs ved salg af investeringsbeviser i marts 2020.
Indklagede:Spar Nord Bank (Bank Nordik)
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Denne sag vedrører indsigelser fra klageren om mangelfuld rådgivning i 2017 om investering og mod afregningskursen ved hendes salg af investeringsbeviser i marts 2020.

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde i den daværende Bank Nordik, nu Spar Nord Bank.

Den 8. marts 2017 indgik klageren en aftale med banken om ”Personlig FormuePleje”. Aftalen vedrørte frie midler med en beholdning på 202.474 kr. Af aftalen fremgik blandt andet:

”…

Min generelle risikoprofil
Jeg har besvaret en række spørgsmål om holdning til risiko. Svarene har resulteret i følgende generelle risikoprofil, som udtrykker min balance mellem ønsket om størst muligt afkast og ønsket om mindst mulig risiko for tab på mine investeringer. Den generelle risikoprofil kan fraviges i mine enkelte investeringer.

Generel risikoprofil: Mellem

…”

Endvidere fremgik blandt andet, at klageren var godkendt til investering i aktier, obligationer og investeringsforeningsbeviser, og at hendes tidshorisont var under fem år.

Risikoprofilen blev fastlagt på grundlag af følgende fem spørgsmål og svar (klagerens svar markeret med kursiv):

Prioritering mellem afkast og risiko

1. Hvilken af nedenstående opsparingsmuligheder føler du umiddelbart passer bedst til dine ønsker?
A) Indestående på en almindelig opsparingskonto
B) Obligationer
C) En blanding af aktier og obligationer
D) Aktier 

2. Hvad prioriterer du højest?
A) At undgå at tabe penge
B) Størst muligt afkast

Holdning til risiko-kortsigtet

3. Hvordan har du det med udsving i værdien af din portefølje?
A) Jeg vil minimere risikoen for tab på min investering. Jeg accepterer samtidig, at afkast bliver lavt
B) Jeg kan acceptere tab i forventning om at opnå et lidt højere afkast.
C) Jeg kan acceptere risiko for store tab på min investering i kortere perioder i forventning om at maksimere afkastet på lang sigt

4. Værdien af din investering falder i løbet af kort tid (nogle måneder) med 15%. Hvad gør du?
A) Sælger alt for ikke at tabe yderligere
B) Afventer i håb om at markederne retter sig
C) Køber op, da papirerne nu er blevet billigere (hvis der er flere penge af købe for)

Holdning til risiko-langsigtet

5. Hvilke af følgende udsagn føler du bedst passer til dine langsigtede forventninger til din investering?
A) Jeg lægger stor vægt på, at min investering udvikler sig i overensstemmelse med mine forventninger. Jeg accepterer samtidig, at min formue vokser langsomt
B) Jeg lægger stor vægt på at opnå så stor vækst i min formue som muligt. Jeg accepterer samtidig, at udviklingen kan blive væsentlig dårligere end ventet
C) Jeg ønsker en pæn vækst i min formue, men jeg kan ikke acceptere alt for store negative afvigelser i forhold til de opstillede forventninger

Ved brev af 7. april 2017 opsagde banken formueplejeaftalen med virkning fra den 23. juni 2017. Der var tale om, at banken generelt opsagde aftaler op til 400.000 kr. Som alternativ oplyste banken, at det var muligt at investere i investeringsbeviser i BankInvest Optima.

Ved nota af 4. maj 2017 købte klageren 2.227 styk investeringsbeviser i BankInvest Optima 55 KL til kurs 99,70, svarende til en kursværdi på 222.031,90 kr.

Af et faktaark for BankInvest Optima 55 KL fremgår blandt andet en fordeling med 55 % i aktier og 45 % i obligationer og et risikotal ”5” på en skala fra 1-7, hvor 1 var lav risiko og 7 var høj risiko. Endvidere fremgår blandt andet:

”…

… Afdelingen er muligvis ikke egnet for investorer, som planlægger at trække deres penge ud inden for fem år.

Risiko

Horisont: 3 år

Standardafvigelse (%)

10,78

Sharpe Ratio

0,18

Information Ratio

-2,09

Tracking Error

1.89

…”

Af prospektet for BankInvest Optima 55 KL fremgår blandt andet:

”...

Investorprofil

Afdelingen henvender sig primært til investorer med en typisk investeringshorisont på minimum 5 år.

Risikoprofil
Risikoprofil: Middel risiko. Det tilstræbes, at afdelingen ligger i risikoklasse 3, 4 eller 5.

Der anvendes samme EU-risikoskala som i dokumentet central investorinformation. Risikoskalaen er opdelt i syv kategorier, hvor kategori 1 er meget lav risiko og kategori 7 er meget høj risiko, …

Porteføljernes risikoklasse oversættes desuden til en risikoprofil, således at risikoklasse 1 og 2 vurderes at være ”Lav risiko”, klasse 3 til 5 vurderes at være ”Middel risiko”, mens klasse 6 og 7 vurderes at være ”Høj risiko”.

…”

Pr. den 27. december 2018 var kursen på investeringsbeviserne 92,85, svarende til en kursværdi på i alt 206.776,95 kr.

I 2019 fik klageren udbetalt udbytte på 5.344,80 kr. på investeringsbeviserne.

Pr. den 30. december 2019 var kursen 103,90, svarende til en kursværdi på i alt 231.385,30 kr.

Klageren har oplyst, at hun onsdag den 11. marts 2020 konstaterede, at værdien af investeringsbeviserne var mindre end 200.000 kr., hvorfor hun via netbanken forsøgte at sælge dem. Hun oprettede en salgsordre. Herefter var depotets værdi 0 kr. Det var ikke muligt at ændre eller slette ordren. Hun havde ikke erfaring med at handle og kontaktede derfor banken om morgenen torsdag den 12. marts 2020 for at tjekke, om ordren var oprettet korrekt. Banken oplyste, at der ville gå noget tid, før hun kunne se handlen i depotet. Om morgenen fredag den 13. marts 2020 ringede hun igen og fik samme besked. Om eftermiddagen ringede hun igen og bad om en garanti for, at investeringsbeviserne var solgt. Medarbejderen, som hun talte med, tog kontakt til bankens handelsafdeling og meddelte herefter, at klageren havde placeret en limitordre, hvilket var forkert, og at banken ikke havde kunnet foretage et salg, da det pågældende papir havde været suspenderet de seneste to dage, hvilket havde medført, at hendes ordre havde været låst. Handlen var nu åben igen, og banken foreslog derfor, at hun selv slettede den forkert oprettede ordre og derefter igen forsøgte at sælge investeringsbeviserne. Denne gang lykkedes det hende at gennemføre handlen.

Under sagen er der fremlagt følgende beskeder mellem parterne den 12. marts 2020:

Tid

Afsender

Tekst

Kl. 09.10

Klageren

Jeg valgte i går at sælge hele mit depot. Vil du gerne tjekke[…] at det er gjort korrekt og give besked tilbage?

Kl. 09.37

Banken

Der er ikke papirer tilbage i depotet. Der skulle også gerne dukke en nota op til dig i netbank. Den går jeg ud fra først bliver dannet i løbet af i dag.

Ved nota af 16. marts 2020 afregnede banken klagerens salg ved en strakshandel via netbank den 13. marts 2020 kl. 16.23 af 2.227 styk BankInvest Optima 55 KL til kurs 84, svarende til en kursværdi på 187.068 kr. Af notaen fremgik blandt andet:

”…

Kursen er fastsat under hensyn til handlen på de handelssteder og hos de finansielle institutioner, som vi har adgang til.

Handelssted: SKSI.

Handlen er gennemført med pengeinstituttet som modpart.

Denne handel er gennemført uden personlig rådgivning fra pengeinstituttet.

…”

Klageren har fremlagt et foto af et skærmbillede vedrørende hendes depot den 13. marts 2021 kl. 16.27. Heraf fremgår vedrørende BankInvest Optima 55 KL blandt andet:

”…

Information

 

Straks købspris

88,46 DKK

Straks salgspris

87,78 DKK

…”

Klageren har endvidere fremlagt et skærmbillede fra hjemmesiden nasdaqomxnordic.com, der blandt andet viser, at både laveste kurs og lukkekursen på BankInvest Optima 55 KL den 13. marts 2020 udgjorde 87,78.

Banken har fremlagt en udskrift vedrørende klagerens salg af BankInvest Optima 55 KL. Af udskriften fremgår en budkurs på 84,00 og en udbudskurs på 88,74.

Klageren klagede til banken over afregningskursen på 84 og rejste krav om erstatning. Banken afviste kravet.

Af bankens ”Betingelser for handel med værdipapirer”, der var gældende på handelstidspunktet fremgik blandt andet:

”…

2.2. Handel uden rådgivning

Du kan handle uden rådgivning i simple værdipapirer som aktier, obligationer og investeringsforeninger, uden at BankNordik vil indhente information, om det pågældende værdipapir er egnet til eller hensigtsmæssigt for dig. Det betyder samtidig, at du ikke modtager den rådgivningsmæssige investorbeskyttelse i forbindelse med investeringen.

6.1. Strakshandler
BankNordik tilbyder strakshandel i et udvalg af værdipapirer. …

De mængder af værdipapirer, som er til rådighed i strakshandel, fastsættes af BankNordik og bankens samarbejdspartnere. Hvilke papirer, til hvilke kurser, samt i hvilke mængder fremgår i din netbank og mobilbank.

Ved en strakshandel handler du med banken, som køber eller sælger (modpart) til en kurs, som vi fastsætter, og som du derfor kender, før du handler. Hvis du accepterer kursen, er handelen indgået. BankNordik kan efterfølgende vælge at gennemføre handlen i henhold til reglerne på en handelsplads, men det påvirker ikke den kurs, som du har accepteret.

6.2. Fastsættelse af strakshandelskurser
Ved fastsættelse af strakshandelskurser anvendes som udgangspunkt bud- og udbudskurser fra NASDAQ OMX Nordic’s handelssystem. Kurserne fastsættes løbende, således at kursen til enhver tid ligger bedre end eller på det bedst stillede bud og udbud for mindst én handelspost.

Såfremt der på handelstidspunktet ikke er bud og/eller udbud for mindst én handelspost på NASDAQ OMX Nordic handelssystem, kan BankNordik vælge at fastsætte en strakshandelskurs på baggrund af en vurdering af den bedste opnåelige kurs ud fra værdipapirets omsættelighed og det aktuelle kursniveau i markedet generelt set.

Der stilles strakshandelskurser i udvalgte værdipapirer fra kl. 09:00 til kl. 22:00 (dansk tid) på dage, hvor NASDAQ OMX Nordic har åben.

BankNordik opdaterer løbende bankens købs- og salgskurser for de værdipapirer, vi tilbyder strakshandel i. Under usædvanlige markedsforhold kan vi trække bankens købs og salgskurser tilbage.

…”

Parternes påstande

Den 5. juli 2020 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Spar Nord Bank (Bank Nordik) skal betale erstatning.

Spar Nord Bank (Bank Nordik) har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at banken som følge af mangelfuld investeringsrådgivning bør betale erstatning på 27.000 kr., og at banken som følge af, at investeringsbeviserne blev solgt til for lav kurs, bør godtgøre hende 8.719 kr.

Hendes risikoprofil var i 2013 lavest mulige risiko.

Efter rådgivning fra banken indgik hun investeringsaftalen med henblik på at få et bedre afkast på sin opsparing end på en almindelig opsparingskonto.

Efter anbefaling fra banken accepterede hun i maj 2017 at omlægge investeringsaftalen til køb af investeringsbeviser i BankInvest Optima 55.

Hun fulgte ikke udviklingen i investeringen, da hun havde tiltro til banken.

Pr. den 11. oktober 2019 indhentede hun en depotoversigt, som viste, at værdien af investeringsbeviserne var faldet til 221.638 kr., hvorfor hun reelt havde tabt penge siden købet.

Banken førte ikke tilsyn med hendes depot og reagerede ikke på værditabet på opsparingen. Værdien af depotet svingede kraftigt fra 225.595 kr. i slutningen af 2017 til 386.418 kr. i september 2018, 206.776 i slutningen af 2018, 231.385 kr. i slutningen af 2019 og 195.486 kr. på salgstidspunktet den 13, marts 2020. Disse ekstreme udsving svarede på ingen måde til hendes risikoprofil.

Hun var i god tro om, at der forelå en investeringsaftale, og at hendes opsparing derfor blev overvåget af banken. Det blev ikke på noget tidspunkt gjort klart, at der ikke forelå en ny investeringsaftale, og at banken derfor ikke førte tilsyn med hendes opsparing. Opsigelsen af investeringsaftalen var uklar og vildledende.

Banken opfyldte ikke sin pligt til at foretage en periodisk vurdering af hendes forhold, jævnfør MIFID art. 24, stk. 4, litra a.

Banken ydede mangelfuld rådgivning og handlede culpøst ved ikke at oplyse om konsekvenserne ved ophøret af hendes investeringsaftale og om investeringsproduktet Optima, jævnfør god skik bekendtgørelsens § 3 og § 4. Hendes forudsætning for forvaltning af opsparingen var, at der netop var ”overvågning”, idet hun ikke havde kendskab til investering og aldrig havde foretaget en værdipapirhandel.

Investeringsbeviserne var ikke et egnet produkt for hende.

I forbindelse med købet af investeringsbeviserne ydede banken ikke uafhængig rådgivning. Banken oplyste ikke, at den havde en egen økonomisk interesse i investeringen. Det følger af præamblen til MIFID art. 24, stk. 4, litra a, nr. 3, at ved uafhængig rådgivning, bør en tilstrækkelig vifte af produktleverandørers produkter vurderes, inden der gives en personlig anbefaling. Banken har ikke foretaget denne vurdering, inden banken foreslog investeringen i BankInvest, for hvilken banken modtog en kommission på ikke under 0,70 %.

Ved købet af investeringsbeviserne blev hun påført en større risiko, end hun havde accepteret. Det fremgår således af Ankenævnets afgørelse 299/2006 og efterfølgende domme i byretten den 18. juni 2014 og i Landsretten den 20. oktober 2015, at der ved et syn og skøn af BankInvest investeringsprodukter blev konstateret en højere risiko end BankInvest selv havde angivet.

Hendes opsparing blev således som følge af bankens egne økonomiske interesser investeret til en væsentligt højere risiko end hendes valgte risikoprofil, hvilket medførte et tab på ikke under 27.000 kr. Dette tab bør banken erstatte.

Det er ikke relevant, om tabet blev realiseret af hende eller banken. Hun søger erstatning for tabet efter reglerne om negativ kontraktsinteresse.

Bankens rådgivning ved købet af investeringsbeviserne var mangelfuld og ansvarspådragende. Banken har ikke dokumenteret, at den ydede fyldestgørende rådgivning, og at den herunder opfyldte kravene i blandt andet reglerne om god skik.

Fastlæggelsen af risikoprofilen ved hendes svar på fem spørgsmål opfyldte ikke kravene i reglerne om investorbeskyttelse. ESMA anbefaler op til ti spørgsmål, bankens fem spørgsmål var ledende og uklare, og der blev ikke gjort brug af for eksempel grafer og procentsatser. Dertil kommer, at spørgsmålene reelt ikke afdækkede risiko.

I spørgsmål ét blev det forudsat, at hun kendte forskel på risikoen ved aktier og obligationer. Risikovurderingen blev foretaget ud fra hendes følelser og sagde intet om hendes risikovillighed.

I spørgsmål to burde der have været anført procenter til belysning af afkast over for risiko.

Hendes svar på spørgsmål tre viser, at hendes risikovillighed var lav.

På spørgsmål fire svarede hun som de fleste nok ville have gjort, da de færreste har lyst til at realisere et tab.

Af spørgsmål fem fremgår ikke risiko for tab men alene risiko for et dårligere resultat end forventet.

Banken konkluderede fejlagtigt, at hendes risikoprofil var mellem risiko, selvom det var tydeligt, at hun slet ikke havde risikoappetit.

Risikomærkningen på investeringsbeviserne kunne ikke erstatte den almindelige rådgivning, som skal gives i forbindelse med køb af investeringsprodukter, jævnfør bekendtgørelse om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel. Risikomærkningen skal i stedet ses som et supplement til den almindelige rådgivning.

Ifølge prospektet for investeringsbeviserne var risikotallet ”7” meget høj risiko, hvilket tyder på, at ”5” ikke var middel. Af prospektet fremgår endvidere, at BankInvest Optima 55 indeholder alle de elementer, der indgår i en høj risikovurdering. Et syn og skøn vil derfor forventeligt vise, at investeringsbeviserne ikke kan betegnes som middel risiko.

Ifølge faktaarket havde investeringsbeviserne en standardafvigelse i risiko på 10,78% over en tre årig periode. Det er hverken retvisende eller hjemlet, at standardafvigelse måles over tre år, hvorfor investeringsbeviserne har haft udsving højere end de tilladte 15% i risikogruppe 5.

Bankinvest Optima 55 henvendte sig primært til investorer med en investeringshorisont på minimum 5 år. Hendes investeringshorisont var under fem år.

Der er årsagssammenhæng mellem bankens mangelfulde rådgivning og hendes tab, idet tabet ikke var opstået, hvis banken ikke havde rådgivet hende til at købe investeringsbeviserne. Det var endvidere påregneligt for banken, at den mangelfulde rådgivning kunne medføre tab for hende.

Banken hjalp hende ikke med at sælge investeringsbeviserne, selvom den vidste, at hun ikke selv havde handlet før. Tværtimod fik hun forkert besked om, at investeringsbeviserne var solgt.

På salgstidspunktet udgjorde værdien af investeringsbeviserne 195.486 kr., men de blev solgt for 186.767 kr. svarende til 8.719 kr. mindre end værdien.

Det fremgår af de fremlagte skærmbilleder, at kursen på salgstidspunktet ikke var kurs 84, men nærmere kurs 89. Tre minutter efter salget var strakskursen angivet til kurs 87,78, hvilket også var den laveste kurs investeringsbeviserne blev handlet til den pågældende dag.

Det var vildledende, at netbanken viste en strakskurs på 87,78, hvorefter handlen blev gennemført til kurs 84.

Det er uden betydning for bankens ansvar, at den har et handelssamarbejde med et andet pengeinstitut.

Banken var ifølge reglerne om ”best execution” forpligtet til at varetage hendes interesser ved sælge til markedskurs.

Kursudviklingen på investeringsbeviserne efter salgstidspunktet er uden betydning for sagen.

Banken har varetaget sine egne økonomiske interesser ved at afregne hendes salg til en kurs, der lå langt under børskursen på salgstidspunktet.

Dette var i strid med bankens egne betingelser, med gældende EU regler i MIFID II direktivets art. 27, stk. 1, og med generalklausulen i BKG 2018-12-17, nr. 1580 om Investorbeskyttelse ved værdipapirhandel § 3.

At de oplyste kurser var 15 minutter forsinkede, havde ingen betydning for den pris og volumen, der var i markedet på salgstidspunktet. Banken opnåede en avance på strakssalg på næsten 5%, hvilket på ingen måde kunne være i hendes interesse, når der handles inden for børsens åbningstid.

Spar Nord Bank (Bank Nordik) har anført, at banken ikke er erstatningspligtig over for klageren.

I investeringsaftalen blev klagerens risikoprofil fastlagt til mellem risiko. Det af klageren anførte om, at hun ønskede mindst mulig risiko er ikke korrekt.

Klagerens risikoprofil blev opdateret den 8. marts 2017, hvor klageren besvarede de samme fem spørgsmål, som tidligere i 2013. Det fremgik af opdateringen, at klageren fortsat ønskede en middel risikoprofil. Risikoprofilen opfyldte de gældende regler.

Ved opsigelsen af investeringsaftalen blev klageren oplyst om investeringsmuligheden i Bank­Invest Optima. Klageren blev også orienteret om, at efter den 23. juni 2017 ville hendes værdipapirer ikke længere blive overvåget og plejet, med mindre hun valgte at indgå en ny aftale om investeringen. Herefter valgte klageren at købe investeringsbeviserne, som var middel risiko, jævnfør prospektet og faktaarket. Det er også almindeligt at antage, at en investeringsforening med en fordeling mellem aktier og obligationer på omkring 50/50 er middel risiko.

Den af klageren anførte dom drejede sig ikke om Optima-fondene.

Det af klageren anførte om, at banken opsagde investeringsaftalen for at kunne få en højere provision ved placering i et BankInvest værdipapir, er urigtig og udokumenteret. Banken opsagde investeringsaftalen, idet banken ikke længere ønskede at tilbyde dette produkt til investeringer under 400.000 kr.

Da klageren valgte at sælge investeringsbeviserne var bud/udbud strakskursen 84,00/88,74, hvilket er dokumenteret med den fremlagte udskrift. Udskriften viser den konkrete strakskurs, der kunne sælges til i netop det øjeblik, mens det af klageren fremlagte bilag viser kurserne på Optima 55 KL som oplyst af Thomson Reuters. Det fremgår udtrykkeligt af bilaget, at der er tale om 15 min. forsinkede kurser.

Der var tale om et usædvanligt stort ”spread”. Dette skyldtes hovedsageligt uro på markedet i starten af den aktuelle coronakrise, hvilket medførte usædvanlige kursudsving på de fleste værdipapirer. Efterfølgende var markedet tilbage til normalen, og også Optima 55 KL genvandt stort set alt det tabte.

Banken brugte pengeinstituttet P som depotbank, og samtlige handler skete derfor til den kurs, som bliver fastsat af P. Banken havde således ingen indvirkning på kursfastsættelsen. Klageren gennemførte selv handelen i sin netbank, og i den forbindelse kunne klageren se alle oplysninger om handelen. Klageren godkendte selv handelen og accepterede positivt at sælge til kurs 84.

Banken rådgav ikke om salget, men alene om at udføre klagerens ordre, såkaldt execution only, jævnfør bekendtgørelse om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel.

Den omstændighed, at klageren i første omgang indtastede handelen forkert i netbanken, og efterfølgende ringede til banken for at få det rettet, ændrede ikke på, at der var tale om execution only.

Ankenævnets bemærkninger

Klageren var kunde i den daværende Bank Nordik, nu Spar Nord Bank.

Den 8. marts 2017 indgik klageren en aftale med banken om ”Personlig FormuePleje”. Aftalen vedrørte frie opsparingsmidler med en beholdning på 202.474 kr. Ved brev af 7. april 2017 opsagde banken formueplejeaftalen med virkning fra den 23. juni 2017.

Ved en kommissionshandel den 4. maj 2017 købte klageren 2.227 styk investeringsbeviser i BankInvest Optima 55 KL til kurs 99,70, svarende til en kursværdi på 222.031,90 kr.

Ankenævnet finder ikke, at banken handlede ansvarspådragende over for klageren, hverken i forbindelse med opsigelsen af formueplejeaftalen eller ved købet af investeringsbeviserne. Klageren var godkendt til at handle med investeringsbeviser, og det må lægges til grund, at investeringsbeviserne var en egnet og hensigtsmæssig investering for klageren, og at bankens rådgivning af klageren var fyldestgørende.

Den 11. marts 2020 forsøgte klageren at sælge investeringsbeviserne via netbank, men salget blev først gennemført den 13. marts 2020 kl 16.23 ved en strakshandel til kurs 84 pr. styk. Klageren var godkendt til at handle med investeringsbeviser, og det må som anført på afregningsnotaen og af banken under sagen lægges til grund, at handlen skete uden personlig rådgivning fra banken, ”execution only”.  Det er uklart, om forsinkelsen af salget skyldtes, at klageren begik en fejl ved afgivelsen af ordren, eller at handel med investeringsbeviserne var suspenderet på baggrund af uro på markedet som følge af den aktuelle situation vedrørende coronapandemien, ligesom det er uklart, om banken gav klageren en forkert besked den 12. marts 2020, hvor klageren henvendte sig til banken om ordren. Uanset dette finder Ankenævnet ikke, at der er grundlag for at pålægge banken at godtgøre klageren noget beløb vedrørende salget af investeringsbeviserne. Ankenævnet har herved lagt vægt på den af banken fremlagte udskrift, hvoraf der på handelstidspunktet fremgår en budkurs på 84, og at klageren accepterede at sælge sine investeringsbeviser til denne kurs.

Klageren får herefter ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.