Spørgsmål om hæftelse for ikke vedkendte korttransaktioner foretaget med MasterCard på barer m.v. i Riga i Letland. Kort ikke bortkommet.

Sagsnummer:457/2020
Dato:02-06-2021
Ankenævn:Bo Østergaard, Inge Kramer, Karin Duerlund og Poul Erik Jensen
Klageemne:Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger
Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Ledetekst:Spørgsmål om hæftelse for ikke vedkendte korttransaktioner foretaget med MasterCard på barer m.v. i Riga i Letland. Kort ikke bortkommet.
Indklagede:Nordea Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører spørgsmål om hæftelse for ikke vedkendte korttransaktioner foretaget med MasterCard på barer m.v. i Riga i Letland.

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde i Nordea Danmark, hvor han havde en konto med et tilknyttet Visa/dankort -222 og en konto med et tilknyttet MasterCard -024. Ifølge det oplyste havde klageren ikke samme pinkode til kort -222 og -024.

Klageren har oplyst, at han var i Riga i Letland, og at han om aftenen lørdag den 26. september 2020 var i byen sammen med nogle kollegaer.

Af en transaktionsliste fra Nets fremlagt af banken fremgår, at der i perioden fra den 26. september 2020 kl. 23:41 CEST (Central European Summer Time) til den 27. september 2020 kl.19:46 CEST blev foretaget ti transaktioner med kort -222, og at der i perioden fra den 26. september 2020 kl. 23:47 CEST til den 27. september 2020 kl. 15:26 CEST blev foretaget 27 transaktioner med kort -024. Det fremgår ligeledes, at der i samme periode blev foretaget nogle forsøg på betalinger med begge kort, som blev afvist.

Klageren har i sagen nedlagt påstand om, at banken som minimum skal tilbageføre de ikke vedkendte transaktioner på hans MasterCard.

Af de ti transaktioner foretaget med kort -222 var der tale om én kontaktløs transaktion på 30 EUR og ni transaktioner, der størrelsesmæssigt varierede fra 100 EUR til 355 EUR, og som alle var foretaget med enten chip og pinkode eller som kontaktløse betalinger med pinkode. Der blev foretaget transaktioner for et samlet beløb på modværdien af 17.525,73 DKK. Der var blandt andet tale om betalinger til forskellige barer.  

Den første transaktion på 30 EUR med kort -222 blev foretaget den 26. september 2020 kl. 23:41 CEST, og den næste transaktion på 149 EUR blev foretaget den 27. september 2020 kl. 01:59 CEST. Herefter blev der foretaget nogle forsøg på betalinger med kortet, der blev afvist på grund af for mange forkerte pin-forsøg. Kortet blev herefter spærret.

Banken har oplyst, at klageren den 27. september 2020 ca. kl. 15:42 loggede ind på sin Mobilbank og herefter ringede til banken og fik åbnet sit Visa/dankort -222, som var blevet spærret på grund af for mange forgæves pin-forsøg natten i forvejen, jf. ovenfor. I løbet af samtalen oplyste klageren, at det var ham, som havde foretaget de forkerte pin-forsøg.

Det fremgår af transaktionslisten fra Nets, at otte ud af de ti omtvistede hævninger med klagerens kort -222 blev foretaget den 27. september 2020 i perioden fra kl. 15:44 CEST til kl. 19:46 CEST, det vil sige efter bankens åbning af kortet igen kl. 15:42. Den første hævning kl. 15:44 CEST var en hævning på 100 EUR, som klageren har oplyst var en hævning i en pengeautomat. Han havde en kvittering vedrørende denne hævning i lommen.

Alle 27 transaktioner foretaget med kort -024 var foretaget med chip og pinkode, og transaktionerne varierede størrelsesmæssigt fra 20,90 EUR til 495 EUR. Der var blandt andet tale om betalinger til forskellige barer. Der blev foretaget transaktioner for et samlet beløb på modværdien af 63.782,27 DKK. Der blev ligeledes foretaget flere forsøg på betalinger, der blev afvist. Den sidste hævning på 360 EUR blev foretaget den 27. september 2020 kl. 15:26 CEST. Kortet blev herefter spærret.

Ved indsigelsesblanketter med tro- og loveerklæringer dateret henholdsvis den 30. september 2020 og den 1. oktober 2020 gjorde klageren indsigelse mod de ovennævnte ti transaktioner foretaget med kort -222 og de ovennævnte 27 transaktioner foretaget med kort -024, idet han oplyste, at han hverken havde deltaget i eller godkendt transaktionerne. Han oplyste endvidere, at han opbevarede de to kort i sin pung, og at to personer den 27. september 2020 havde haft adgang til hans kort. Han opdagede den 27. september 2020 ca. kl. 21, at kortene var blevet misbrugt. Klageren oplyste yderligere følgende om sagsforløbet:

”Jeg laver denne indsigelse, da jeg d. 26/27 SEP 20 har været påtvunget forgiftet under en by tur i byen.

De 26 SEP 20 er jeg taget ud og spise med nogle kollegaer og er efterfølgende tagen hen på en bar. Den 26 SEP 20 Kl. 2350 tager min sidste kollega [hjem] og jeg bliver eftersigende i baren. D. 27 SEP 20 kl. 2100 kommer jeg til mig selv, gående omkring en park i Riga, uden erindring af de foregående 24 timer. Min sidste konkrete erindring er d. 26. SEP 20 kl. 1800 og udover det har jeg kun to glimt af hvad der er foregået. De to erindringer omhandler to piger som har haft fat i mig og mine kort på en bar.

Da jeg kommer til mig selv er jeg under den opfattelse at der er lørdag aften og jer er på vej hjem fra byen. Der er først når jeg taler med min kæreste og mine venner at det går op for mig at det er søndg aften. Når jeg kommer hjem til min lejlighed kigger jeg i min pung og kan i starten ikke finde mine kort, men opdager at de er bagerst i min pung i tilfældigt orden. Derefter går jeg ind på min netbank og kan se at mit Master Card er spærret og der er reserveret et beløb på omkring 70.000 kr. Jeg er på det tidspunkt ikke helt klar over hvad der egentligt er sket, men er sikker på jeg har fået tilsat noget i min drink. Om morgenen kontakter jeg banken først og fremmest banken og får at vide at der er forsøgt at lave et overtræk på mit Visa Dankort. Da jeg er tjenestegørende i [arbejdsplads] og ikke umiddelbart har mulighed for at komme hjem grundet COVID-19 og derfor heller ikke har mulighed for at hente mine nye kort, beder jeg om lov til at hæve 250 EUR, således at jeg har nogen penge på mig – Efterfølgende spærres Visa Dankortet.

Jeg kontakter i løbet af formiddagen d. 28 SEP et hospital og får taget en urin prøve samt [ind]giver en politianmeldelse til det lokale politi i Riga. Der kan gå op til 30 dage før jeg modtager svar fra prøven og sagen bliver nu efterforsket af politiet i Riga.”

Banken bad klageren besvare nogle uddybende spørgsmål om hændelsesforløbet. Af en mail af 8. oktober 2020 fra klageren til banken, hvori klageren fremkom med en detaljeret forklaring om hændelsesforløbet, fremgik blandt andet:

Generelt

Aftenens forløb starter omkring kl 1830 d. 26. september, hvor jeg mødes med nogle kollegaer for at tage ud og spise. Efter vi har spist tager vi efterfølgende på to barer, henholdsvis [navne på barer]. Omkring kl. 2350 tager mine kollegaer hjem fra [navn på bar] men jeg bliver siddende.

Min største udfordring er at jeg ingen erindring har om aftensforløb og det sidste jeg husker er at sidde hjemme sammen med mine kollegaer. Resten af min viden er baseret på mine kollegaers fortællinger og det jeg selv har samlet sammen ud fra min MasterCard transaktionslisten, som heldigvis har tidstempel på transaktionerne.

Mine første erindringer er fra omring kl. 1700 d. 27. september og den eneste årsag jeg kan være sikker på det er min mobile historik. Jeg kommer først helt til mig selv omkring kl. 2100 d. 27. september og er hjemme igen omkring kl. 2130 d. 27. september.

 Hvor mødte jeg pigerne ?

Jeg kan desværre ikke huske nøjagtigt hvor jeg møder pigerne eller hvordan, men på det tidspunkt mine kollegaer tager hjem taler jeg ikke med nogen bestemt piger. De har forklaret mig at jeg under aftenens forløb og særligt på [navn på bar], har talt med en række piger, herunder særligt to piger som var til stede – men jeg kan ikke med garanti sige at det er dem.

Ud fra egen gennemgang af min MasterCard transaktionsliste, kan jeg se jeg tager en taxa fra hvad jeg formoder er [navn på bar] og til bar [adresse] som ligger cirka 2 km væk, i udkanten af Riga ”old Town”. Jeg formoder derfor at jeg har mødt pigerne et sted mellem [navn på bar] og baren i old Town.

Som sagt er mine første erindringer fra omkring kl. 1700 d. 27. september, hvor jeg husker to piger som roder i min pung og forsøger at finde mine kort frem, men jeg holder den. Mit efterfølgende minde er at de fører mig til en anden bar, et ukendt sted.

Hvornår mødte du pigerne ?

I henhold til ovenstående har jeg regnet mig frem til at jer møder pigerne mellem midnat og kl. 0100 d. 27. september. Lettisk politi har fundet mig på et kamera placeret på [sted] med to piger kl. 0400 d. 27. september.

Hvor længe var du sammen med pigerne ?

Jeg formoder jeg har været sammen med dem det meste af natten og indtil jeg forlader den sidste bar. Som nævnt i ovenstående er mine første erindringer fra omkring Kl 1700 d. 27. september og sammenholdt med det som lettisk politi har fundet frem på kamera optagelserne fra [sted], kan jeg konstatere at jeg har været sammen med pigerne i minimum 16 timer (04:00 – 20:00 d. 27. september). …

Du skriver at du er blevet forgiftet – uddyb venligst dette, herunder hvor, hvordan og på hvilket tidspunkt ?

Jeg formoder jeg er blevet forgiftet med en eller anden form for nakotika i løbet af nattens forløb. Årsagen til dette er som følger:

  1. Jeg har komplet hukommelsestab fra omkring kl. 1830 indtil kl. 1700, hvor jeg får mine første erindringer.
  2. I modsætning til en bytur, hvor jeg har fået for meget at drikke, kommer jeg først til mig selv efter cirka 26½ timer (1830 d. 26. september – 2100 d. 27. september), hvilket aldrig er hændt tidligere. …

På bagrund af gennemgangen af min MasterCard transaktionsliste antager jeg at forgiftningen er fundet sted mellem kl. 00:45 d. 27. september og 02:00 d. 27. september. …

I forhold til hvordan jeg er blevet forgiftet, formoder jeg at noget er kommet i min drink. Jeg kan ikke med sikkerhed sige hvilken drink blev forgiftet.

Har du kvitteringer fra baren/natklubben ? Hvis ja, beder vi dig også sende dem.

Jeg har en kvittering fra en VisaDankort hævning fra en bankautomat kl. 16:44 d. 27. september – denne er vedhæftet. Denne kvittering er ligeledes videresendt til det lettiske politi, med henblik på at få videooptagelserne fra omkring tidsstemplet.

…”

Klageren har fremlagt et testsvar vedrørende den urinprøve, som han fik taget i Letland. Han har oplyst, at prøven har vist sig at være positiv for spor af diazepam eller chlordiazepoxide.

Parternes påstande

Den 21. november 2020 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Danmark som minimum skal tilbageføre de ikke vedkendte transaktioner på hans MasterCard.

Nordea Danmark har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at han blev forgiftet under en tur i byen i Riga sammen med nogle kollegaer, hvor han som den eneste blev tilbage, efter at de andre tog hjem. Han blev i forbindelse med hændelsen frarøvet omkring 81.000 kr., hvoraf hovedparten blev trukket på hans MasterCard.

Han har i forbindelse med hændelsen fået taget en urinprøve på et hospital i Riga og har fået en positiv toksikologisk prøve retur fra hospitalet. Endvidere har han anmeldt hændelsen til det lettiske politi, der har åbnet en sag vedrørende hændelsen. Hvis politiet ikke havde vurderet, at sagen var af betydning eller, at der ikke var tale om en kriminel handling, ville de ikke have påbegyndt sagen.

Det er uberettiget, at banken alene placerer skylden for den kriminelle handling på ham.  Den hæfter sig alene ved, at han har fået genåbnet sit Visa/dankort, noget som han ikke kan huske, men som er sket.

Banken har på intet tidspunkt nævnt den positive toksikologiske prøve og har heller ikke taget den i betragtning.

Der er tale om et atypisk transaktionsmønster. Banken har ikke taget hans transaktionshistorik i betragtning, da hans normale forbrug på MasterCard -024 almindeligvis ligger på 6.000 – 10.000 kr.

Han forstår til en vis grad, at banken ikke ser positivt på det faktum, at han under hændelsen ringende ind og fik genåbnet sit Visa/dankort, og han er klar over, at "ikke at kunne huske" ikke er lig med en kriminel handling. Dog er han uforstående over for, at banken ikke kan se, at der er noget, der ikke stemmer med hans MasterCard forbrug.

Banken bør som minimum tage den toksikologiske rapport i betragtning og som minimum dække det beløb, som blev trukket på hans MasterCard.

Nordea Danmark har anført, at klageren ifølge sin forklaring var i besiddelse af kortene på de tidspunkter, hvor de omtvistede transaktioner blev foretaget.

Alle de omtvistede transaktioner blev gennemført ved aflæsning af kortenes chip samt indtastning af korrekt pinkode, og transaktionerne var korrekt registreret, bogført og var ikke ramt af tekniske svigt eller andre fejl.

Klageren ringede til banken den 27. september 2020 kl. 15:42 og anmodede om at få åbnet sit Visa/dankort og fortalte, at det var ham, som natten til den 27. september 2020 havde foretaget de fejlagtige pin-forsøg.

Klageren antager, at han mødte de to piger, som han mener stod bag hans indtagelse af rusmidler, i tidsrummet mellem midnat og kl. 01:00 den 27. september.

Dette stemmer faktuelt ikke overens med klagerens forklaring om, at hans seneste erindring fra hændelsesforløbet er den 26. september, kl.18:30, inden hvilket tidspunkt han forudsætningsvis må have indtaget sådanne rusmidler, som fratog ham hans erindring i et længere tidsrum.

Klageren har fremlagt en toksikologisk rapport fra et hospital i Riga, som viser, at der var konstateret visse stoffer i hans urinprøve. Det er imidlertid uvist under hvilke omstændigheder, og hvornår klageren har indtaget disse rusmidler.

På baggrund af en samlet vurdering af det hændelsesforløb, som klageren beskriver, og sagens omstændigheder i øvrigt, gøres det gældende, at klageren ikke har sandsynliggjort, at de omtvistede transaktioner skyldes tredjemandsmisbrug.

Ankenævnets bemærkninger

Klageren var kunde i Nordea Danmark, hvor han havde en konto med et tilknyttet Visa/dankort -222 og en konto med et tilknyttet MasterCard -024.

Klageren har ved indsigelsesblanketter af henholdsvis den 30. september 2020 og den 1. oktober 2020 gjort indsigelse mod ti transaktioner foretaget med kort -222 og 27 transaktioner foretaget med kort -024 på forskellige barer m.v. i Riga i Letland.

Klageren har ved indgivelsen af klagen til Ankenævnet nedlagt påstand om, at banken som minimum skal tilbageføre de ikke vedkendte transaktioner på hans MasterCard -024.

Ved transaktionerne blev der anvendt chip og pinkode.

Ankenævnet lægger til grund, at transaktionerne er korrekt registrerede og bogførte og ikke var ramt af tekniske svigt eller andre fejl.

Af lov om betalinger § 98 følger, at registrering af brug af et betalingsinstrument ikke i sig selv er bevis for, at betaleren har godkendt transaktionen, at betaleren har handlet svigagtigt, eller at betaleren har undladt at opfylde sine forpligtelser, jf. lov om betalinger § 93.

Afgørelsen af sagen beror på, om der må antages at være tale om tredjemandsmisbrug.

Ankenævnet finder, at en stillingtagen hertil forudsætter en yderligere bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted ved domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klageren får klagegebyret tilbage.