Afvisning af klage vedrørende spørgsmål om hæftelse i henhold til en kautionserklæring fra 2011, der havde været fremmet i fogedretten i 2012.

Sagsnummer:79/2020
Dato:30-09-2020
Ankenævn: Vibeke Rønne, Andreas Moll Årsnes, Morten Bruun Pedersen og Søren Geckler
Klageemne:Kaution - hæftelse
Afvisning - domstol § 5, stk. 1, litra e
Ledetekst:Afvisning af klage vedrørende spørgsmål om hæftelse i henhold til en kautionserklæring fra 2011, der havde været fremmet i fogedretten i 2012.
Indklagede:Nordfyns Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører afvisning af en klage vedrørende spørgsmål om hæftelse i henhold til en kautionserklæring fra 2011, der havde været fremmet i fogedretten i 2012

Sagens omstændigheder

Af en kautionserklæring udskrevet den 24. august 2011, der fremtræder som underskrevet af klageren som selvskyldnerkautionist den 24. september 2011, fremgik, at klageren påtog sig en selvskyldnerkaution begrænset til 60.000 kr. med tillæg af påløbne renter for enhver forpligtelse, herunder eventuelt overtræk, som klagerens datter og svigersøn havde over for Nordfyns Bank.Sagens omstændigheder

Det fremgik endvidere af kautionserklæringen, at kautionisten og en medarbejder fra banken ved deres underskrifter bekræftede, at kautionisten havde modtaget og fået gennemgået pjece om kaution.

Yderligere havde bankens medarbejder underskrevet kautionserklæringen til vitterlighed, og kautionserklæringen var underskrevet af klagerens datter og svigersøn, der blandt andet bekræftede at være indforstået med, at banken gav kautionisten økonomiske oplysninger om dem.

Banken har oplyst, at klageren afgav kaution over for banken i forbindelse med, at et af banken til klagerens datter og svigersøn ydet boliglån blev forhøjet til brug for datterens og svigersønnens betaling af elregning og terminsydelse til Totalkredit i august 2011.

Ved et brev af 18. april 2012 orienterede banken klageren om, at den havde opsagt boliglånet til fuld indfrielse den 2. maj 2012.

Ved et brev af 9. maj 2012 anmodede banken klageren om at indbetale i alt 63.975 kr. inden 10 dage.

Banken har oplyst, at den efter misligholdelsen af boliglånet i overensstemmelse med bankens sædvanlige procedurer forsøgte at inddrive det skyldige beløb hos debitorerne.

Banken foretog endvidere tvangsinddrivelse over for klageren. Ved en fogedbegæring af 13. november 2012 bad bankens inkassoadvokat om at få klageren tilsagt til fogedretten.

Sagen blev foretaget i fogedretten den 17. december 2012. Fogedretten opgjorde kravet mod klageren til 73.068, 33 kr. og foretog til sikkerhed for kravet udlæg i klagerens ejendom.

Ved et brev af 21. december 2012 til banken oplyste bankens inkassoadvokat, at klageren var mødt op til fogedretsmødet den 17. december 2012. Hun oplyste, at hun var single, pensionist og havde en indkomst på netto 7.000 kr. pr. måned. Hun boede i en fast ejendom, som hun ejede, og der blev foretaget udlæg i ejendommen for 73.068 kr. Hun havde anden gæld for ca. 500.000 kr., som hun afviklede med 4.200 kr. pr. måned. Hun kunne afdrage på gælden til banken med 500 kr. pr. måned. Hun havde et rådighedsbeløb på 1.500 kr. om måneden.

Inkassoadvokaten vedlagde samtidig et tinglyst udlæg, hvoraf fremgik, at der var tinglyst seks hæftelser foran udlægget til banken.

I februar 2016 rejste klageren tvivl om hendes underskrift på kautionserklæringen var ægte. Banken foreviste i den forbindelse klageren den originale kautionserklæring fra 2011.

Banken har oplyst, at klageren herefter ikke har gjort indsigelse mod kautionsforpligtelsen. Klageren har bestridt dette og oplyst, at hun gentagne gange har henvendt sig til bankens hovedafdeling i Bogense for at klage over sagen, men at ingen ville undersøge sagen.

Ved et brev af 21. januar 2020 til klageren sendte bankens inkassobureau klageren en kopi af fundamentet og oplyste, at kautionsforpligtelsen på daværende tidspunkt udgjorde 89.591,60 kr. og bad klageren enten indbetale beløbet eller henvende sig for at indgå en afdragsordning.

Parternes påstande

Den 1. marts 2020 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordfyns Bank skal annullere kautionserklæringen på grund af forfalsket underskrift.

Nordfyns Bank har principalt nedlagt påstand om afvisning, subsidiært om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at hendes underskrift er blevet forfalsket.

Hendes underskrift i forbindelse med oprettelsen af kautionserklæringen er blevet påført dokumentet uden hendes viden eller samtykke.

Banken har oplyst, at hun har kautioneret for sin datter og svigersøn. Hendes svigersøn har grundet sit arbejde aldrig deltaget i møderne i banken, så hvordan han skulle have skrevet under, står i hen det uvisse.

Det, der dengang blev talt om var, at der flere gange forsvandt penge fra hendes datters og svigersøns konto, og banken kunne se, at de ikke var blevet hævet. Derfor ville den undersøge sagen og ville i den forbindelse lave et midlertidigt overtræk til dækning af terminen. Alt dette blev skrevet på et stykke ternet A4 papir, og banken ville have en form for sikkerhed for pengene. Da hun ikke ville kautionere, bad banken hende underskrive på dette stykke papir som vidne på, hvad der var blevet drøftet. Da de kom til et møde i banken en uge efter for at høre, hvor de penge var forsvundet hen, fik de at vide, at banken havde smidt alle papirerne ud, da den ikke mente, at der var noget galt.

Siden dengang har de ikke kunne få kontakt til de medarbejdere i banken, som behandlede sagen.

Nordfyns Bank har til støtte for afvisningspåstanden anført, at klageren ikke har henvendt sig til bankens klageansvarlige inden indgivelsen af klagen til Ankenævnet, og at Ankenævnet derfor bør afvise klagen, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 1.

Til støtte for frifindelsespåstanden har banken anført, at klagerens påstande bestrides, herunder at klagerens underskrift skulle være blevet påført kautionserklæringen uden klagerens viden eller samtykke. Klageren hæfter som selvskyldnerkautionist for boliglånet til klagerens datter og svigersøn.

Bankens medarbejder har underskrevet kautionserklæringen til vitterlighed, hvilket efter bankens almindelige procedurer ikke ville ske, såfremt klagerens underskrift var blevet påført kautionserklæringen uden klagerens viden eller samtykke.

Fogedretten har ved tvangsfuldbyrdelsen af sagen i 2012 i relation til retsplejelovens § 501 ikke fundet det betænkeligt at fremme sagen. Klageren mødte fysisk på fogedretsmødet den 17. december 2012. Der blev på mødet indgået en afdragsordning hvor klageren skulle afdrage på gælden med 500 kr. pr. måned, og der blev foretaget udlæg i klagerens ejendom, som kautionserklæringen tjener som fundament for.

Klageren har ikke siden 2016 gjort indsigelse mod kautionsforpligtelsen over for banken. Klageren har derfor som følge af passivitet fortabt mulighed for at gøre indsigelse mod kautionsforpligtelsen.

Ankenævnets bemærkninger

Indledningsvis bemærkes, at Ankenævnet ikke finder, at sagen skal afvises på baggrund af det af banken anførte om, at klageren ikke inden indgivelsen af klagen til Ankenævnet har fremsendt klagen til bankens klageansvarlige.

Ved et fogedretsmøde den 17. december 2012 blev der over for klageren foretaget tvangsinddrivelse af en kautionsforpligtelse over for Nordfyns Bank. Sagen blev fremmet på grundlag af en kautionserklæring afgivet i 2011, og der blev til sikkerhed for kravet foretaget udlæg i klagerens ejendom. Ifølge det oplyste, mødte klageren fysisk i fogedretten og tilbød en afdragsordning med banken. Fogedretten opgjorde på fogedretsmødet kautionsforpligtelsen til 73.068, 33 kr.

Af § 5, stk. 1, litra e, i Ankenævnets vedtægter fremgår, at Ankenævnet skal afvise at behandle en klage, hvis klagen hører under, er under behandling ved, eller har været behandlet af en domstol. Som følge heraf kan Ankenævnet ikke behandle sagen.

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klageren får klagegebyret tilbage.