Indsigelser mod pengeinstituts salg af fordring mod klageren til tredjemand, herunder indsigelse mod videregivelse af oplysninger til tredjemand.

Sagsnummer:82/2019
Dato:27-06-2019
Ankenævn:Henrik Waaben, Kristian Ingemann Petersen, George Wenning, Ida Marie Moesby og Finn Borgquist
Klageemne:Afvisning - tvist § 5, stk. 3, nr. 2
Afvisning - Afvisning, anden myndighed § 4
Ledetekst:Indsigelser mod pengeinstituts salg af fordring mod klageren til tredjemand, herunder indsigelse mod videregivelse af oplysninger til tredjemand.
Indklagede:Nordea Danmark
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører klagerens indsigelser mod Nordea Danmarks salg af fordring mod hende til tredjemand.

Sagens omstændigheder

I april 2018 underskrev klageren og hendes ægtefælle, M, et frivilligt forlig med Nordea Danmark om afvikling af en gæld på 80.474,13 kr. med en månedlig betaling på 2.500 kr. Renten udgjorde for tiden 16,5 % p.a.

I efteråret 2018 solgte banken en del af sin låneportefølje til et selskab, S1. Ved et brev til klageren oplyste et selskab, S2, der var koncernforbundet med S1, at S1 havde fået overdraget gælden fra Nordea Danmark, og at S2 håndterede gælden på vegne S1. Af brevet fremgik, at en eventuel afdragsordning indgået med banken ville fortsætte på samme vilkår, og at klageren til brug herfor skulle henvende sig til S2 og meddele, at hun havde en afdragsordning, som hun ønskede at fortsætte samt meddele nærmere angivne oplysninger senest den 25. november 2018. Brevet indeholdt et forkert postnummer. Brevets side 1 og 2 var dateret henholdsvis den 9. november 2018 og den 7. januar 2019. Klageren har anført, at hun ikke modtog brevet.

Ved et brev til klageren af 12. december 2018 anmodede S2 klageren om at indbetale 62.681,53 kr. inden 10 dage, idet sagen i modsat fald ville blive taget til inkasso. Klageren har anført, at hun ikke modtog brevet, der indeholdt et forkert postnummer.

Klageren indbetalte de månedlige betalinger til banken. I en e-mail til klageren af 20. december 2018 meddelte banken, at den havde videresendt klagerens betalinger af 1. november og 3. december 2018 til S2.

Ved et brev til klageren af 22. januar 2019, der også indeholdt forkert postnummer, anmodede S2 klageren om at indbetale fremtidige betalinger til S2 og ikke til banken. S2 anførte, at klagerens aftale ville blev annulleret, hvis ikke betalingen pr. 1. februar 2019 blev indbetalt til S2. Klageren har oplyst, at hun modtog brevet med almindelig post den 30. januar 2019.

Klageren rejste indsigelse mod bankens overdragelse af fordringen.

I en e-mail til klageren af 31. januar 2019 meddelte banken, at den på grundlag af klagerens indsigelse midlertidigt havde anmodet S2 om at sætte sagen i bero.

Klageren indgav på et ikke oplyst tidspunkt klage til Datatilsynet vedrørende overdragelse af personoplysninger i forbindelse med bankens overdragelse af fordringen.

Parternes påstande

Den 18. februar 2019 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Danmark skal anerkende, at banken ikke var berettiget til at overdrage fordringen som sket, og at banken uberettiget har videregivet personfølsomme oplysninger til S1/S2.

Nordea Danmark har nedlagt påstand om frifindelse. For så vidt angår spørgsmålet om videregivelse af personfølsomme oplysninger har Nordea Danmark nedlagt påstand om afvisning.

Parternes argumenter

Klageren har blandt andet anført, at banken ikke var berettiget til at overdrage fordringen. Det er ikke lovligt at videresælge fordringer og personfølsomme oplysninger uden samtykke og uden at sikre sig, at kundens sag behandles professionelt, fortroligt og etisk korrekt. Dette er ikke sket.

Hun havde ikke misligholdt fordringen. Hun havde med hjælp fra Forbrugerrådet indgået en aftale om afvikling med banken, hvor renten blev nedsat til 16,5 % p.a.

Det er muligt, at der ikke er et forbud mod overdragelsen efter finsk ret som anført af banken. Hun har imidlertid indgået aftalen med en dansk bank, og reglerne i persondataforordningen (GDPR) skal følges. Bankens videregivelse af hendes personlige oplysninger til et privat inkassofirma uden hendes samtykke var i strid med GDPR.

Banken informerede hende ikke om overdragelsen. Hun opdagede tilfældigt, at der var uregelmæssigheder på fordringskontoen og kontaktede derfor banken, der oplyste, at gælden var videresolgt. Banken anmodede hende om at kontakte inkassofirmaet S2. Hun modtog ikke S2's breve af 9. november 2018/7. januar 2019 og 12. december 2018. Hun modtog alene en kopi af disse fra banken den 15. januar 2019. Det er ubegribeligt, at banken ikke har procedurer for, at vigtige breve som denunciationsbrevet skal sendes anbefalet. Der blev heller ikke sendt information via netbank.

Banken har anført, at gælden er overdraget med nøjagtig de samme vilkår, som hun havde hos banken. Dette er ikke rigtigt. Hun er blevet væsentligt ringere stillet ved overdragelsen. Brevene fra S2 er fejlagtige og truende og er ikke underskrevet af en sagsbehandler. Hun er blevet mødt med krav om at indfri hele beløbet inden ti dage, selvom hun har indbetalt alle betalinger rettidigt. De to datoer i brevet, den 9. november 2018 og den 7. januar 2019, tyder på, at der er redigeret i brevet. S2 har alene rettet krav mod hende, men ikke mod M, der intet har hørt fra S2.

Af bankens pressemeddelelse vedrørende overdragelsen fremgik, at overdragelsen angik 12.000 kunder, og at banken lod "professionelle inkassofirmaer overtage flere af de misligholdte gældsposter". Der er modstrid mellem pressemeddelelsen og bankens behandling af hende.

Banken lod sagen sejle i månedsvis uden at sætte sig ind i sagen og lytte til hende. Banken nægtede at oplyse navnet på sin klageansvarlige.

Banken har ladet overdragelsen af nogle andre kunders sager gå tilbage. Hun er uforstående over for denne forskelsbehandling.  

Nordea Danmark har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at banken indtil den 2. januar 2017 var reguleret af lov om finansiel virksomhed (herefter benævnt ”FIL”), herunder reglerne om videregivelse af kundeoplysninger i §§ 117 ff. Banken blev med virkning fra 2. januar 2017 en filial af Nordea Bank AB (publ), Sverige og med virkning fra 1. oktober 2018 en filial af Nordea Bank Abp, Finland. I henhold til FIL § 1, stk. 4, gjaldt de danske videregivelsesregler i FIL §§ 117 ff. ikke for banken som filial af en finsk virksomhed.

Der er i finsk ret ikke et forbud mod salg af låneporteføljer, og bankens salg af fordringen mod klageren var derfor fuldt lovligt. Klageren gør gældende, at fordringen ikke kunne overdrages, da det frivillige forlig ikke var misligholdt. Misligholdelse var imidlertid ikke en betingelse for overdragelsen.

Klageren modtog alle relevante oplysninger i forbindelse med salget af fordringen.

Ved bankens salg af fordringen forblev klagerens rettigheder og forpligtelser uændrede. Klageren har derfor ikke lidt noget tab og er ikke på anden måde blevet stillet ringere ved, at banken solgte fordringen. Som det fremgår af denuntiationsskrivelsen, var og er klageren berettiget til at fortsætte afviklingen på de vilkår, der var aftalt med banken. Klageren skal dog gøre S2 opmærksom herpå. Efter overdragelsen hæfter M uændret for gælden sammen med klageren. S2 har oplyst, at der blev sendt enslydende breve til klageren og M.

Banken har i enkelte sager, hvor der ved en fejl blev overdraget en fordring, der ikke skulle have været overdraget, ladet overdragelsen gå tilbage. Fordringen mod klageren var ikke en af disse. Klagerens sag var ikke sammenlignelig med disse, hvorfor den heller ikke blev eller bliver tilbageført.

Banken oplyste klageren om klagemulighederne. Det er korrekt, at navnet på bankens klageansvarlige ikke fremgik af bankens e-mail af 4. januar 2019. Navnet på bankens klageansvarlige var og er dog ikke en forudsætning for at klage.

Nordea Danmark har til støtte for afvisningspåstanden anført, at klagerens indsigelse om, at banken ved salget videregav personfølsomme oplysninger i strid med databeskyttelsesreglerne, bør afvises, jf. Ankenævnets vedtægter § 4. Klageren kan indgive klage vedrørende dette spørgsmål til Datatilsynet.

Ankenævnets bemærkninger

Ved Nordea Danmarks overdragelse af fordringen mod klageren til et selskab, S1, skete der et kreditorskifte. Banken har oplyst, at fordringen blev overdraget på uændrede vilkår. Selskabet S2 varetog efter det oplyste på vegne S1 håndteringen af fordringen.

Spørgsmål om S1/S2’s håndtering af fordringen efter kreditorskiftet vedrører ikke et konkret økonomisk mellemværende mellem klageren og banken, men derimod et mellemværende mellem klageren og S1/S2. En stillingtagen hertil er ikke omfattet af Ankenævnets kompetence, og Ankenævnet afviser derfor denne del af klagen, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 2.

Spørgsmål om bankens overholdelse af databeskyttelsesloven og persondataforordningen hører under Datatilsynet, som klageren efter det oplyste har indgivet klage til. Spørgsmål om bankens overholdelse af de finansielle love hører under den tilsynsmyndighed, som Nordea Danmark var/er underlagt. Nordea Danmark var på tidspunktet for overdragelsen af fordringen under tilsyn af Finansinspektionen i Finland og Den Europæiske Centralbank (ECB). Ankenævnet kan herefter ikke behandle klagen vedrørende disse spørgsmål, jf. Ankenævnets vedtægter § 4.

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klageren får klagegebyret tilbage.