| Sagsnummer: | 400/2024 |
| Dato: | 04-03-2025 |
| Ankenævn: | Bo Østergaard, Inge Kramer, Signe Vejen Hansen, Tina Thygesen og Anna Marie Schou Ringive. |
| Klageemne: | Konto - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Krav om oprettelse af en gebyrfri basal indlånskonto med tilknyttet bankbog eller hævekort og en gebyrfri betalingsservicefunktion på kontoen samt om genoprettelse af en gevinstopsparingskonto. |
| Indklagede: | Nordea Danmark, filial af Nordea Bank Abp, Finland |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører krav om oprettelse af en gebyrfri basal indlånskonto med tilknyttet bankbog eller hævekort og en gebyrfri betalingsservicefunktion på kontoen samt genoprettelse af en gevinstopsparingskonto.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Nordea Danmark, hvor han havde en gevinstopsparingskonto -146, to grundkonti -492 og -858 samt et hævekort.
Klageren har oplyst, at han i mange år havde været kunde i banken, hvor han havde en indlånskonto til løn (tidligere bankbog), en betalingsservicekonto og en gevinstopsparing. Klageren har oplyst, at han den 10. april 2019 konstaterede, at banken havde trukket 90 kr. i gebyr, da han uden sit vidende var overgået til bankens nye kundeprogram ”Min hverdag”. Klageren kontaktede banken herom, som meddelte ham, at den i september 2018 havde meddelt ham, at hans kundeforhold ville overgå til ”Min hverdag”. Klageren bestred at have modtaget oplysninger herom.
Ved brev af 17. juli 2019 anmodede klageren banken om blandt andet at tilbagebetale ham to gebyrer på hver 90 kr. samt at friholde ham for yderligere betaling af gebyrer. Herudover anmodede klageren banken om at oplyse, om hans tre bankprodukter, hvis de eksisterede hver for sig, ville være omfattet af ”Min hverdag”.
Ved brev af 19. juli 2019 svarede banken klageren, at prisen for det engagement, han havde i banken, var 360 kr. om året. Banken oplyste klageren, at en basal indlånskonto kostede 180 kr. om året, men at der ikke hertil kunne tilknyttes betalingsserviceaftaler eller girobetalinger. Banken vurderede, at ”Min hverdag” grundet klagerens engagement og brug af banken var den bedste løsning for klageren. Banken tilbagebetalte klageren to gebyrer på hver 90 kr. og meddelte klageren, at det fremadrettet kostede 90 kr. i kvartalet at have en lønkonto og budgetkonto med mulighed for at kunne foretage faste betalinger.
Ved brev af 6. august 2019 meddelte klageren banken, at banken alene havde godtgjort ham 90 kr. Han anmodede banken om at tilbagebetale ham 90 kr. i gebyr. Klageren anmodede herudover banken om at svare på:
”…
Altså hvis jeg KUN har gevinstopsparingen, så kan jeg vel slippe for gebyr allerede af en grund, at overførsler ikke må ske elektronisk?
Hvis jeg KUN havde hævekort, der har erstattet bankbogen, hvad vil da være mindstegebyret (hvis der er noget)?
Hvis jeg KUN havde betalingsservicekontoen, der er oprindelig og traditionel (uden betalingskort, netbank eller andet videreudviklet); koster den da gebyr, og hvor lidt kan man i givet fald slippe med? Det er altså klart, at jeg overvejer at ophæve noget der bliver for belastende.
…”
Ved brev af 9. oktober 2019 svarede banken, at den i 2018 indførte ”Min hverdag”, hvilket betød, at det kostede 90 kr. pr. kvartal at bruge banken, selvom klageren havde valgt ikke at bruge banken online, men kun via sine tre konti og hævekort. Banken bekræftede, at klagerens produkter var omfattet af ”Min hverdag”. Banken oplyste klageren, at en basal indlånskonto gav ret til en konto og et hævekort, som man kunne bruge i bankens hæveautomater og en gratis hævning i én af deres kasser. Det var ikke muligt at tilmelde betalinger til en basal indlånskonto. Hvis man fik en basal indlånskonto og ikke ønskede at være omfattet af ”Min hverdag”, kunne man ikke have andre produkter, hvorfor klagerens gevinstopsparingskonto og betalingskonto skulle opgøres og lukkes. Banken oplyste herudover, at klageren kunne få en basal betalingskonto, og at dette kostede et årligt gebyr på 480 kr., men at man til denne konto kunne tilmelde betalinger til betalingsservice. Klageren kunne ikke tilmelde betalinger eller faste overførsler fra gevinstopsparingskontoen, da dette var en opsparingskonto. Banken vurderede, at ”Min hverdag” grundet klagerens engagement og brug af banken var den bedste løsning for klageren.
Ved brev af 25. oktober 2019 anmodede klageren banken om at godtgøre et tredje gebyr på 90 kr. Herudover skrev klageren:
”…
[…] De 3 konti tvinger mig altså ikke ind i Min hverdag hver for sig, idet jeg kan have 1 indlånskonto med hævekort (ikke betalingskort) som er/kan være nemkonto. Dette vil, hvis jeg forstår jer rigtigt IKKE hos jer kunne fås billigere end de 180 kr. årligt. Jeg vil i hvert fald under ingen omstændigheder være med på de anførte betingelser i Min hverdag. Jeg vil altså gerne have det tredje gebyr på 90 kr. tilbageført og ønsker en frist (når dette brev i øvrigt besvares) til at overveje hvor mange konti jeg vil nedlægge.
…
2. Videre forstår jeg jeres brev sådan at en betalingsservicekonto ikke kan komme med i noget under 360 kr. årligt?
3. Endelig med hensyn til gevinstopsparingen synes jeg ikke, jeg får noget svar. Meningen er, at der ikke kan ske overførsler, og det har været meningen hele tiden at dette også gælder Nordea. Hvorfor så anderledes nu?
…”
Ved brev af 4. november 2019 svarede banken, at den pr. kulance imødekom klagerens krav om tilbagebetaling af 90 kr. Herudover svarede banken, at det var korrekt forstået, at klageren kunne vælge at beholde sine tre konti og betale 90 kr. i kvartalet eller samle sine tre konti i én konto og betale 180 kr., mod at han herved gav afkald på muligheden for betalingsservice. Banken meddelte klageren, at han skulle betale 90 kr. for ”Min hverdag” den 31. december 2019, medmindre han havde besluttet sig for at samle sine konti til en basal indlånskonto. Banken medsendte priser for serviceydelser for privatkunder, hvoraf det ifølge banken fremgår, at alle kunder var omfattet af ”Min hverdag”. Herudover svarede banken blandt andet, at gevinstopsparingen var en opsparingskonto, og at den bestræbte sig på, at dens konto også havde en almindelig transaktionskonto til almindelige transaktioner, herunder til betaling af gebyrer.
Ved brev af 23. december 2019 svarede klageren:
”…
Jeg forstår dit brev sådan, at jeg med en Basal Indlånskonto kan have min gevinstopsparing og min konto/nemkonto med hævekort for 180 kr. årligt. Dette vil jeg indtil videre gøre. Der svares ikke klart på om gevinstopsparingen kunne stå alene gebyrfrit på grund af ordet ”bestræber”. Jeg forsøger altså inden nytår at nedlægge betalingsservicekontoen, men at beholde de 2 andre konti indtil videre under en basal indlånskonto.
…”
Klageren har fremlagt en udskrift af 23. december 2019 af hans engagement i banken, som blandt andet omfattede hans gevinstopsparingskonto -146, to grundkonti -492 og -858 samt et hævekort. På udskriften er der påskrevet:
”…
[Klageren] har været forbi [filial], og vi har bestilt en basiskonto til ham med årligt gebyr på 180 kr. Der er ingen mulighed for PBS-aftaler og disse konti bliver lukket, når den basale indlånskonto er oprettet.
…”
Den 13. januar 2020 meddelte banken klageren, at den havde spærret klagerens Nordea Pay-kort, da han havde meldt det bortkommet.
Ved brev af 6. november 2020 gjorde klageren blandt andet indsigelse mod, at banken havde pålagt ham at anvende et betalingskort. Klageren anmodede banken om at oprette et gebyrfrit hævekort eller en bankbog til ham. Herudover gjorde klageren indsigelse mod, at gevinstopsparingskontoen blev nedlagt uden en meddelelse herom.
Ved brev af 20. november 2020 svarede banken, at den eneste løsning den kunne tilbyde klageren, når klageren var fritaget for digital post og ikke havde NemID, var et Nordea-Pay-kort med en ny pinkode, og at den kunne hjælpe ham ved hæveautomaten, hvis han både havde kortet og pinkoden med. Banken meddelte klageren, at hans tidligere hævekort ikke længere kunne bruges, da det var et udgået produkt i banken.
Ved brev af 19. februar 2021 fastholdt banken, at det ikke var muligt at få et hævekort i banken, da banken ikke længere tilbød hævekort. Banken oplyste, at klageren kunne få et Nordea Pay-kort.
Ved brev af 28. juli 2021 fastholdt klageren, at banken skulle oprette et hævekort til ham.
Ved brev af 4. august 2021 fastholdt banken, at den ikke længere tilbød hævekort, hvorfor klageren ikke kunne få dette.
Parternes påstande
Den 29. juli 2024 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Danmark skal oprette en gebyrfri basal indlånskonto som NemKonto med en tilknyttet bankbog eller hævekort med en gebyrfri betalingsservicefunktion på kontoen. Banken skal herudover genoprette gevinstopsparingskontoen.
Nordea Danmark har nedlagt påstand om afvisning, subsidiært frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har blandt andet anført, at banken har lovet ham en basal indlånskonto, som omfattede konto og hævekort m.m. til 180 kr. Banken bekræftede dette ved sin håndskrevne meddelelse på udskrift af 23. december 2019 af hans engagement, hvor banken skrev, at han ville få en basiskonto med et årligt gebyr på 180 kr. Banken sendte ved en fejl et betalingskort, hvorfor det blev afmeldt.
Banken glemte pludselig alt om, at den havde lovet ham et hævekort for et årligt gebyr på 180 kr. Det fremgår med håndskrift af bankens udskrift af 23. december 2019 af hans engagement, at den havde bestilt et hævekort til 180 kr. årligt. Banken kan ikke løbe fra dette tilbud, uden at han har haft lejlighed til at svare på det. Det var kun Nordea Pay-kortet, der kunne tilbydes til NemKonto for et årligt gebyr på 360 kr. Banken overholder dermed ikke god skik reglementet.
Hævekortet havde et mærke, underskrift og en firecifret kode, og ved anvendelsen skulle han fremvise et sundhedskort, som var det offentliges bevissikkerhedskrav. Det er ikke korrekt, at kasserne blev lukket for sikkerhedens skyld. Ved brug af bankbog eller hævekort får man med øjeblikkelig virkning kvittering ved kassen, så der er ikke mulighed for identitetstyveri eller anden teknisk svindelmulighed. Fastholdelse af en bankbog eller et hævekort er sikkerhedsmæssigt forsvarligt og i hans interesse. Banken vil have folk væk fra hævekort og over i betalingskortet, fordi muligheden for at opkræve gebyrer er lavere ved brug af hævekort. Banken får derved en større indtjening. Han protesterer over tvungen omlægning af bankbog og hævekort til betalingskort og protesterer over tvungen brug af betalingskort grundet den manglende sikkerhed. Han har ret til en basal indlånskonto uden brug af betalingskort, jf. blandt andet aftalelovens §§ 1 og 36.
Siden blokeringen af hans hævekort er den månedlige udbetaling af kontanthjælp sket gennem den såkaldte COVID-bank. Kommunen sætter penge ind på kontoen, hvorefter banken hæver pengene og højst to gange om måneden, og kun efter lukketid, sender en medarbejder ud gennem sideindgangen, hvor han får udleveret en kuvert med det hævede beløb. Dette kvitteres for samtidig med, at en medarbejder fra kommunens hjemløseenhed genkender og udpeger den relevante person overfor banken. Han kan ikke sætte penge ind på kontoen selv, kan ikke hæve og kan ikke veksle penge, selvom det er en NemKonto.
Banken lukker afdelinger, sparer penge og vil alligevel have flere gebyrer, selvom hans forbrug er det samme, som det længe har været. Han forstår ikke, at han skal betale mere.
Banken skal oprette en gebyrfri basal indlånskonto til ham som NemKonto og med bankbog eller hævekort. Hvis dette ikke er muligt, vil han højst betale 180 kr. herfor. Den basale indlånskonto, han havde modtaget, var stort set lukket. Banken skal oprette en konto, der er normalt åben, så han kan indsætte og hæve penge og veksle kontanter i en kasse eller i en hæveautomat.
Banken nedlagde bare hans gevinstopsparingskonto, men kunder der har ”Min hverdag” fik ikke nedlagt deres gevinstopsparingskonti. Dette protesterer han over. Banken skal genoprette gevinstopsparingskontoen og betalingsservicekontoen gebyrfrit.
Han kan kun få det, han ønsker, hvis han har ”Min hverdag” til 360 kr. om året. Banken havde afvist, at der var noget alternativ til ”Min hverdag”.
Lov om betalingskonti § 9 giver ham ret til en NemKonto med almindelig brug (hæve, indsætte og veksle). Dette er ikke tilfældet i hans situation, da han kun kan få udbetaling en gang hver 14. dag. Han ønsker ikke, at der tilføjes alle mulige elektroniske ting, som han ikke har brug for, og som ikke er nødvendige eller aftalte. Han vil ikke låses i ”Min hverdag” uden noget alternativ.
Det er en formueretlig tvist. Han skal ikke betale for ”Min hverdag”, men skal betale et lavere beløb eller ingenting eller alternativt noget tredje i et andet pengeinstitut.
Nordea Danmark til støtte for afvisningspåstanden anført, at klageren ikke har lidt et tab, og at der derfor ikke foreligger en konkret formueretlig tvist, hvorfor sagen skal afvises.
Banken har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at den ikke har handlet ansvarspådragende over for klageren.
Banken udbyder ikke længere produktet hævekort. Banken udbyder ikke længere produktet gevinstopsparing. Alternativet til dette vil være en opsparingskonto. Der er forskellige opsparingsprodukter, som banken vil hjælpe klageren med at oprette, hvis klageren måtte ønske dette.
Banken har ad flere omgange oplyst klageren om de forskellige muligheder, banken kan tilbyde klageren som kunde i banken, og hvad der bedst kan matche klagerens behov. Det vil ud fra klagerens behov skulle vurderes, hvorvidt ”Min hverdag”, som er bankens ”bankpakke” til private kunder, eller en basal betalingskonto vil være at foretrække.
Ankenævnets bemærkninger
Ankenævnet finder ikke, at klagen skal afvises.
Klageren var kunde i Nordea Danmark, hvor han havde en gevinstopsparingskonto -146, to grundkonti -492 og -858 samt et hævekort.
I perioden fra den 17. juli 2019 til den 4. august 2021 havde banken og klageren en dialog om klagerens engagement i banken, da klageren var blevet opkrævet gebyrer på 90 kr. i kvartalet for bankens bankpakke ”Min hverdag”, og da klageren ønskede en bankløsning, der var gratis eller billigere end ”Min hverdag”.
Ved fysisk fremmøde i en af bankens filialer den 23. december 2019 aftalte klageren og banken at oprette en basal indlånskonto til klageren. Klageren skulle betale et årligt gebyr på 180 kr. herfor. Klagerens grundkonti og gevinstopsparingskonto ville blive lukket, når den basale indlånskonto blev oprettet.
Den 13. januar 2020 blev klagerens Nordea Pay-kort spærret, da klageren havde meddelt banken, at det var bortkommet.
Klageren har anført, at banken skal oprette en gebyrfri basal indlånskonto til ham som NemKonto med tilknyttet bankbog eller hævekort. Hvis dette ikke er muligt, vil han højst betale 180 kr. herfor. Den basale indlånskonto, han havde fået, havde ikke tilstrækkelige funktioner. Kontoen skal give ham mulighed for at indsætte og hæve penge og veksle kontanter i en kasse eller i en hæveautomat. Banken skal genoprette gevinstopsparingskontoen og betalingsservicekontoen gebyrfrit.
Banken har anført, at den har oprettet en basal indlånskonto til klageren, som kostede et årligt gebyr på 180 kr. Banken har endvidere anført, at den ikke længere har produkterne hævekort eller gevinstopsparing. Hævekortet tilbydes ikke længere, da det ikke lever op til nutidens krav til sikkerhed. Alternativet til en gevinstopsparing er en opsparingskonto.
Ankenævnet bemærker, at banken har oprettet en basal indlånskonto til klageren, og finder, at det beror på bankens egen forretningsmæssige vurdering, om den vil, og på hvilke vilkår den vil, tilbyde klageren yderligere produkter.
Ankenævnet kan ikke pålægge banken at tilbyde klageren oprettelse af en gevinstopsparingskonto eller et hævekort.
Klageren får derfor ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.