Spørgsmål om hæftelse for ikke vedkendte korttransaktioner foretaget på natklubber og i en hæveautomat i Riga.

Sagsnummer:168/2017
Dato:19-12-2017
Ankenævn:John Mosegaard, Jesper Claus Christensen, Kristian Ingemann Petersen, Morten Bruun Pedersen og Jørn Ravn.
Klageemne:Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger
Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Ledetekst:Spørgsmål om hæftelse for ikke vedkendte korttransaktioner foretaget på natklubber og i en hæveautomat i Riga.
Indklagede:Danske Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører spørgsmål om hæftelse for ikke vedkendte korttransaktioner foretaget på natklubber og i en hæveautomat i Riga.

Sagens omstændigheder

Klageren er kunde i Danske Bank, hvor han har to Visakort (herefter Visakort 1 og Visakort 2) samt et MasterCard, der alle har samme pinkode. Klageren har endvidere et firma MasterCard (herefter firmakortet) med en anden pinkode.

I april 2016 var klageren sammen med sin forretningspartner, F, på rejse til Riga, hvor klageren og F har en fabrik. Om aftenen den 6. april 2017 spiste klageren og F middag på en restaurant. Klageren har oplyst, at de derefter ca. kl. 22.30 gik på en bar i nærheden af restauranten. De bestilte hver en øl, som F betalte. Klageren har oplyst, at de bestilte hver en yderligere øl til 6 euro, som klageren betalte med sit MasterCard. Den omhandlede betaling på baren blev ikke registreret på klagerens kort. Klageren har anført, at hverken han eller F husker noget fra tidsrummet fra kl. 23 til kl. 7.30 næste morgen, og at de må være blevet dopet på baren.

I perioden fra torsdag den 6. april 2017 kl. 22.55 til fredag den 7. april 2017 kl. 5.55 blev der foretaget 12 transaktioner med klagerens MasterCard og Visakort 1 og 2 på i alt 5.851 euro, svarende til 43.930,39 kr., som klageren ikke kan vedkende sig:

Dato

Kl.

Kort

Beløb

euro

Betalingsmodtager/

hæveautomat

060417

22.55

MasterCard

47,00

Natklub 1

060417

23.30

MasterCard

249,50

Natklub 1

070417

01.16

MasterCard

467,00

Natklub 1

070417

01.58

MasterCard

590,00

Natklub 1

070417

02.14

MasterCard

800,00

Natklub 2

070417

02.48

Visakort 1

972,00

Natklub 2

070417

02.56

Visakort 1

250,00

Hæveautomat

070417

03.19

Visakort 1

200,00

Natklub 2

070417

03.46

Visakort 1

850,00

Natklub 3

070417

04.16

Visakort 1

857,00

Natklub 3

070417

05.05

Visakort 2

530,00

Natklub 4

070417

05.55

Visakort 2

38,50

Natklub 5

Natklubberne 1-5 og hæveautomaten er beliggende på den samme gade i centrum af Riga.

Banken har oplyst, at Nets har meddelt, at transaktionerne blev foretaget ved brug af chip og indtastning af korrekt pinkode, at transaktionerne blev korrekt registreret og bogført, og at der ikke var tekniske svigt eller andre fejl.

Firmakortet blev ikke brugt eller forsøgt anvendt natten mellem den 6. og 7. april 2017.

Klageren har oplyst, at han ringede og fik spærret sine kort mandag den 10. april 2017, da han opdagede, at der var hævet 15.000 kr. på hans MasterCard.

Den 11. april 2017 indgav klageren indsigelsesblanketter til banken vedrørende de 12 transaktioner. I blanketterne havde klageren afkrydset, at kortene var i hans besiddelse på tidspunktet for de ikke vedkendte transaktioner. Klageren har i klagesagen oplyst, at han afkrydsede rubrikken, da han havde sine kort efterfølgende, men at han ikke er klar over, om han havde kortene den pågældende nat, som han ikke husker noget fra.

Klageren har oplyst, at F i samme tidsrum fik hævet ca. 41.000 kr. på sine kort, som F har fået dækket af sit pengeinstitut. Klageren har endvidere oplyst, at han og F har anmeldt sagen til politiet i Danmark, og at han var hos lægen den 11. april 2017 for blive testet for narkotika, men at lægen ikke kunne se noget, da der var gået for lang tid. 

Klageren har foretaget en internetsøgning på barens navn og har fremlagt print herfra, der omtaler svindel.

Parternes påstande

Den 22. maj 2017 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Bank skal tilbageføre de ikke vedkendte transaktioner.

Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har bl.a. anført, at hans kort blev misbrugt. Det er helt usandsynligt, at han og F tilsammen skulle have brugt 85.000 kr. på en bytur. Sammenholdt med tidsintervallerne er det åbenbart, at der er foregået et misbrug. Det hænger ikke sammen, at han kl. 02.48 skulle have brugt 972 euro i en bar for otte minutter senere kl. 02.56 at hæve 250 euro i en hæveautomat. Han kunne aldrig finde på at bruge mange penge på en bytur. Han etablerede sit firma for ét år siden og har en stram økonomi. Han undrer sig over, at kortene ikke blev spærret undervejs henset til de store hævninger.

Han og F har meldt sagen til politiet i Danmark og har talt med politiet i både Riga og Danmark. Politiet mener, at de er blevet dopet. Politiet har oplyst, at det ikke er unormalt, at udenlandske forretningsfolk bliver dopet og berøvet i Rigas natteliv. Ved søgning på nettet på barens navn kommer der tusindvis af historier frem om svindel. Han har fremlagt et meget lille udsnit. Af de fremlagte prints fremgår, at den amerikanske ambassade advarer kraftigt mod bl.a. baren og mod natklub 3, som er ”notorious for credit card fraud, extortion scams, prositution rings and violent mafia types. Under no circumstances should anyone visit these places. Other businesses of similar design should be avoided as well.” Tilsvarende historier findes om natklub 5. De kendte ikke den pågældende bar inden besøget.

Banken oplyste under behandling af hans indsigelse, at nogle af transaktionerne fandt sted i en tøjbutik. Dette er mærkværdigt, da misbruget fandt sted om natten. Han spærrede sine kort mandag den 10. april 2017. Tirsdag blev der hævet 24.000 kr.

Danske Bank har anført, at transaktionerne blev gennemført ved aflæsning af chip og indtastning af kortets pinkode. Transaktionerne blev korrekt registreret og bogført og var ikke ramt af tekniske svigt eller andre fejl.

Klageren har oplyst, at kortene hele tiden var i hans besiddelse.

Klagerens forklaring om, at koden blev afluret ved hans køb af øl til 6 euro med hans MasterCard stemmer ikke med de gennemførte transaktioner. Der blev ikke gennemført en betaling på det pågældende beløb.

Det er ikke muligt at kopiere chippen på kortene. Kortene havde en såkaldt DDA-chip (dynamisk chip), der ved hjælp af stærke kryptokoder danner en unik autorisationsforespørgsel ved hvert nyt tilfælde af brug af kortet. Hvis chippen på klagerens kort teoretisk set var blevet kopieret ville en autorisationsforespørgsel til indløser blive afvist som en såkaldt ”duplicated transaction”. Der har ikke været afvist transaktioner over for en indløser som en ”duplicated transaction”. Det må derfor lægges til grund, at det var de ægte kort, der blev præsenteret ved gennemførelse af de ikke vedkendte transaktioner.

Klageren har oplyst, at han ikke har erindring om, hvad der foregik den pågældende nat efter kl. 23. Klageren er omvendt overbevist om, at han ikke har anvendt kortene. Klagerens manglende erindring er ikke ensbetydende med, at der er foregået misbrug.

Det er ikke sandsynligt, at klageren har været på natklub i Riga i mere end 7 timer uden at gennemføre køb på kortene.

Firmakortet, som klageren opbevarede i samme tegnebog som de øvrige kort, blev ikke forsøgt anvendt natten mellem den 6. og 7. april 2017. Dette vidner også om, at der ikke var tale om tredjemandsmisbrug.

Banken har løftet bevisbyrden efter § 64 i lov om betalingstjenester. Det påhviler derefter klageren at bevise, at kortene blev misbrugt i forbindelse med de ikke vedkendte transaktioner. Klageren har ikke løftet denne bevisbyrde, når klagerens eneste argument er, at han ikke kan huske, at han har brugt kortene.

Subsidiært gøres det gældende, at Ankenævnets stillingtagen til, om der er tale om tredjemandsmisbrug, eller om transaktionerne blev foretaget af klageren selv, forudsætter en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kan ske for Ankenævnet, hvorfor sagen bør afvises.

Ankenævnets bemærkninger

De ikke vedkendte transaktioner blev foretaget den 6. og den 7. april 2017. Klagerens kort blev spærret den 10. april 2017.

Ankenævnet lægger til grund, at betalingstransaktionerne er korrekt registreret og bogført og ikke ramt af tekniske svigt eller andre fejl, jf. lov om betalingstjenester § 64, stk. 1. Efter bestemmelsens tredje punktum er registrering af brug af et betalingsinstrument ikke i sig selv bevis for, at betaleren har godkendt transaktionen, at betaleren har handlet svigagtigt, eller at betaleren har undladt at opfylde sine forpligtelser, jævnfør § 59.

Ankenævnet lægger til grund, at chippen på klagerens Visakort og MasterCard blev aflæst ved de ikke vedkendte transaktioner. Ankenævnet lægger endvidere til grund, at korrekt pinkode blev indtastet ved de ikke vedkendte transaktioner.

Afgørelsen af sagen beror på, om der må antages at være tale om tredjemandsmisbrug, eller om transaktionerne er foretaget af klageren selv.

Ankenævnet finder, at en stillingtagen hertil forudsætter en yderligere bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted ved domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen, jævnfør Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3 nr. 4.

Ankenævnet kan herefter ikke behandle klagen.

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klageren får klagegebyret tilbage.