| Sagsnummer: | 434/2022 |
| Dato: | 06-09-2023 |
| Ankenævn: | Vibeke Rønne, Mette Lindekvist Højsgaard, Kritte Sand Niel-sen, Tina Thygesen og Lisbeth Baastrup Burgaard. |
| Klageemne: | Rådgivning - omsætning/opførelse af fast ejendom Realkreditbelåning - rådgivning Realkreditbelåning - kurssikring |
| Ledetekst: | Indsigelse om mangelfuld rådgivning om kurssikring og krav om erstatning for tab i forbindelse med kursfald. |
| Indklagede: | Danske Bank |
| Øvrige oplysninger: | OF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Denne sag vedrører indsigelse om mangelfuld rådgivning om kurssikring og krav om erstatning for tab i forbindelse med kursfald.
Sagens omstændigheder
Klageren og hans ægtefælle, H, ejede en ejendom, hvori de havde et afdragsfrit rentetilpasningslån med en hovedstol på 2.400.000 kr. og en månedlig ydelse på 2.236 kr. hos realkreditinstitut, R1.
I november 2021 henvendte klageren sig til Danske Bank, da han og H påtænkte at nedrive deres eksisterende ejendom og opføre en ny på grunden. Klageren og H ønskede i den forbindelse et tilsagn fra banken om finansiering.
Den 26. november 2021 sendte banken et finansieringsforslag til klageren og H, hvoraf blandt andet fremgik:
”…
Obligationslån er et lån med fast rente i hele lånets løbetid. Provenuet af lånet er dog først endeligt, når lånet bliver udbetalt, eller hvis I indgår en fastkursaftale.
…
Lånets væsentligste egenskaber
Lånet er et obligationslån med fast rente i hele lånets løbetid.
Ydelsen på lånet er kendt nu, men provenuet af lånet er først endeligt, når lånet bliver udbetalt, eller hvis I indgår en fastkursaftale. Typisk opstår der et kurstab, når lånet bliver udbetalt.
Lånet egner sig til aktiv gældspleje. Hvis markedsrenten stiger, har I måske mulighed for at nedbringe restgælden – mens fald i renten kan gøre det muligt at nedbringe ydelsen. Det kræver dog, at I omlægger lånet.
Det er ikke muligt at få afdragsfrihed på lånet på et senere tidspunkt.
…”
Den 16. december 2021 bevilligede banken et fastforrentet realkreditlån fra realkreditinstitut, R2, på 5.625.000 kr. og et boliglån i banken på 323.755 kr. til klageren og H.
Banken har oplyst, at bevillingen var baseret på R2’s forhåndsvurdering af den færdigopførte ejendom, og at det eksisterende realkreditlån i den nuværende bolig forudsattes indfriet med en del af provenuet fra finansieringen.
I bankens bevilling var der ikke indregnet finansiering af haveanlæg. Banken har oplyst, at klageren og H lagde vægt på, at de ville have mulighed for at spare mest muligt op til haveanlægget i løbet af byggeprocessen ved at videreføre deres eksisterende realkreditlån i byggeperioden.
Klageren har oplyst, at banken vidste, at der lå en underskrevet kontrakt med et entreprenørfirma, og at han derfor afventede, at banken ville kontakte ham om lånemuligheder og sikring af renten.
Den 10. januar 2022 ringede klageren til banken, da han var i tvivl om, hvorvidt entreprenørfirmaet havde fået oplysning om bankens godkendelse af finansieringen af byggeriet. Klageren traf ikke sin rådgiver, og en anden rådgiver i banken ringede derfor til ham den 11. januar 2022.
Klageren har fremlagt en transskription af telefonsamtalen, hvoraf blandt andet fremgår:
”…
[klageren]: Nej, øh nej, jamen altså vi har jo sådan set bare fået godkendelse, øhh til at kunne låne pengene osv. Så det er egentlig der vi ligger, tænker jeg, og så øh, jeg ved ikke hvor meget af det, om [entreprenørfirmaet] har fået det ad vide af det, eller hvad de har. Det er jeg faktisk i tvivl om.
[banken]: Åh, ja nu, nu var det lige præcis, jeg kan se det er mig, jeg sidder jo i afdeling med, det er mig der har sat min hieroglyf på det, kan jeg se.
[klageren]: Okay, ja, hahaha.
[banken]: Øh, så tør jeg heller ikke sige om den gode hr. [klagerens bankrådgiver] har taget fat i [entreprenørfirmaet] omkring det. Det plejer han jo gerne at gøre, men han plejer også at have en dialog med kunden om, med dig om, om det så skal være dig eller ham selv der lige skal ringe til dem der.
[klageren]: Nej, men det, det mener jeg nok at jeg sagde at det var okay at han gjorde.
[banken]: Ja, det kan jeg jo lige prøve at følge op på. Kan du huske hvem i [entreprenørfirmaet] der er byggerådgiver på den?
[klageren]: Ja, det er en der hedder [navn på byggerådgiver].
…
[banken]: Jeg kan forstå på dig [klageren], så du har ikke hørt fra den gode [navn på byggerådgiver] så fra [entreprenørfirmaet], sådan efterfølgende? Omkring…
[klageren]: Jo, jeg har, jeg har hørt fra ham, men ikke omkring lån og hvordan det skal foregå og sådan noget, og det jeg egentlig så også er lidt interesseret i, det er hvad der er af muligheder, kan man sige.
[banken]: Ja
[klageren]: Øhm, for eventuelt kan man sige, og øh, jeg ved ikke om man kan fastlåse en rente sådan bare i dag, så at sige agtigt, eller hvordan det ser ud.
[banken]: Ja, det kan man godt, men det er relativt dyrt, fordi øh, det er et stykke tid ude i fremtiden at lånene skal hjemtages. Det der er udfordringen ved det, det er at hvis ikke at huset er færdigt på det tidspunkt hvor vi skal lave, hvor vi skal lave sådan et lån så hedder det et forårslån [forhåndslån], og hvis det ikke er færdigt på det tidspunkt så skal det forlænges, så der er en hel del omkostninger som kan drille rigtigt meget, øh, så vi, vores bedste anbefaling er at vente, så vi kan være tættere på, og vide hvornår huset kan være færdigt.
[klageren]: Være færdigt.
[banken]: Så en tre måneders tid i forvejen, der kan man godt begynde at overveje lige, finde ud af at sige, jamen hvordan ser markedet egentlig ud, og hvad er bedst for jer. Ja, men, men men det vil i hvert fald være for tidligt at gøre det nu.
…”
Banken har ikke bestridt klagerens transskription af telefonsamtalen.
Banken har oplyst, at den på tidspunktet for telefonsamtalen ikke havde modtaget kopi af en underskrevet entreprisekontrakt, at overtagelsesdagen for byggeriet ikke var endeligt aftalt, ligesom hverken nedrivningen af den eksisterende bolig, eller byggeriet af den nye endnu var påbegyndt.
Banken har endvidere oplyst, at dagskursen den 10. januar 2022 på et 1,5 % fastforrentet obligationslån fra R2 med 30 års løbetid var 96,869.
Den 12. januar 2022 modtog banken en kopi af den underskrevne entreprisekontrakt. Banken har oplyst, at kontrakten var betinget af, at jordbundsforholdene ikke hindrede opførelsen af det påtænkte byggeri, at overtagelsesdagen først ville blive aftalt, når kontrakten var endelig, og at der skulle stilles garanti over for entreprenøren for betaling af entreprisesummen.
Den 13. januar 2022 var klageren i dialog med banken omkring garantistillelsen over for entreprenøren. Banken har oplyst, at den inden garantistillelsen havde behov for at kende den forventede overtagelsesdag, og at der endnu ikke var indgået en skriftlig aftale herom. Klageren ville derfor kontakte entreprenørfirmaet og bede om skriftlig bekræftelse af datoen. Banken modtog herefter en bekræftelse på, at den forventede overtagelsesdag var den 27. januar 2023.
Den 17. januar 2022 stillede banken en garanti over for entreprenørfirmaet på 2.885.762 kr. for klagerens og H’s betaling af entreprisesummen.
Den 19. januar 2022 bekræftede banken over for klageren, at den havde stillet garantien, og at gebyret for garantien ville blive hævet på en separat byggesagskonto.
Banken har oplyst, at klageren på dette tidspunkt ikke efterspurgte yderligere rådgivning om muligheden for at indgå en fastkursaftale. Klageren har oplyst, at han ikke efterspurgte yderligere rådgivning, da banken havde meddelt, at det først kunne ske tre måneder inden færdiggørelsen af byggeriet.
Klageren har oplyst, at H i starten af maj 2022 så et opslag i Facebook-gruppen ”nybyg af huse”, hvor en rådgiver fra banken skrev, at ”Der kan kurssikres og der kan hjemtages forhåndslån” 12 måneder før byggeriet er færdigt for at sikre økonomien mens byggeriet pågår.
Klageren ringede derfor til banken for at høre, om han kunne fastlåse renten, der var steget siden januar. Banken oplyste til klageren, at det fortsat ville være dyrt at indgå en fastkursaftale med så lang en løbetid, men at han og H havde mulighed for at hjemtage lånet som et forhåndslån. I det tilfælde skulle banken stille en garanti over for R2, og klageren skulle betale provision til banken derfor, ligesom han også skulle betale ydelse på lånet fra og med det tidspunkt, hvor det blev udbetalt.
Banken har oplyst, at klageren og H fortsat ønskede at spare mest muligt op til finansiering af haveanlæg, og klageren aftalte derfor med banken, at han ville se tiden an.
Klageren har oplyst, at banken under telefonsamtalen meddelte, at det kostede 0,56 % af lånebeløbet at rentesikre. Han ville ikke se tiden an, men ville drøfte det med H, da hun også skulle tage stilling til lånoptagelsen.
Den følgende dag, den 5. maj 2022, ringede banken til klageren og tilbød ham og H et møde for at drøfte mulighederne for at afværge risikoen ved et eventuelt yderligere stigende rentemarked. Klageren har oplyst, at banken oplyste, at den havde set på sagen, og at han og H godt kunne indgå en fastkursaftale, og at det nok var en god idé.
Den 19. maj 2022 holdt parterne mødet, hvor status på byggesagen, mulighederne for fremtidig finansiering og indgåelse af fastkursaftale blev drøftet.
Klageren og H besluttede sig for at hjemtage et 4 % fastforrentet obligationslån med afdragsfrihed som et forhåndslån og indgå en fastkursaftale med udbetaling af lånet pr. 3. juni 2022.
Banken har oplyst, at den rådgav klageren om, at da der var tale om et forhåndslån, skulle han betale garantiprovision for den garanti, som banken stillede over for R2.
Klageren og H indgik efterfølgende også en fastkursaftale på indfrielse af deres eksisterende realkreditlån, ligeledes pr. 3. juni 2022.
Banken har oplyst, at R2 ikke accepterer løbetider på fastkursaftaler, der overstiger 12 måneder.
Klageren indgav en klage til banken over rådgivningen. Banken afviste klagen.
Parternes påstande
Den 23. oktober 2022 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Bank skal betale 2.911.469 kr. til ham, og at banken skal kompensere ham for den manglende mulighed for at opkonvertere lånet fra 1,5 % til 4 %.
Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har blandt andet anført, at banken handlede ansvarspådragende ved at yde forkert og mangelfuld rådgivning og vejledning om muligheden for at indgå en fastkursaftale, hvilket har medført en økonomisk byrde for ham og hans familie. På grund af bankens fejl har han lidt et tab på 2.911.469 kr. Han har også lidt et tab ved ikke at kunne opkonvertere fra et 1,5 % til et 4 % fastforrentet obligationslån.
Fra januar 2022 til midten af maj 2022 blev han på intet tidspunkt rådgivet korrekt omkring mulighed for hjemtagelse af lån og kurssikring, selvom han spurgte direkte ind til det i januar 2022. Det var en fejl, at banken ikke oplyste, at det var muligt at hjemtage lån og kurssikre renten et helt år inden, at pengene skulle bruges, særligt fordi han og H kun var godkendt til et fastforrentet lån. Banken rådgav heller ikke om, hvad det ville betyde for deres økonomiske situation, hvis renten steg eller faldt. Havde han og H fået korrekte oplysninger i januar 2022, så havde de taget et møde hurtigst muligt efter for at gennemgå lånemulighederne. Denne mulighed fik de ikke på grund af bankens fejlagtige rådgivning.
Han har ikke har kendskab til reglerne omkring lån til byggerier på egen grund, og han spurgte derfor banken om fastlåsning af renten. Da banken i januar 2022 svarede, at det var for tidligt at hjemtage lån og kurssikre, og at de skulle vente til tre måneders tid i forvejen, så spurgte han naturligvis ikke mere ind til kurssikring. Han forventede, at rådgivningen var korrekt, og at han og H derfor først kunne optage et lån tre måneder før færdiggørelsen af byggeriet. Bankens rådgivning skete i øvrigt kun til ham og ikke også til H, der skulle optage lånet sammen med ham. Banken oplyste dem ikke om, hvornår de kunne se på lånemuligheder og kurssikring.
At banken ikke havde kendskab til eller forventning om, at renten ville stige, er uvedkommende. Det var stadig en risiko, som banken burde have informeret om, da han spurgte ind til lånemuligheder og kurssikring. Særligt fordi renten var på vej op efter et historisk lavt niveau.
Han og H ville gerne have kendt til muligheden for at indgå en aftale med banken om, at banken skulle overvåge kursudviklingen på et 1,5 % obligationslån. Banken oplyste dem ikke om en sådan mulighed til trods for, at der var givet tilsagn om, at de kun kunne optage et fastforrentet lån og til trods for, at det var en mulighed for at sikre den langsigtede økonomi.
Han kender kun tallene ud fra nutidsværdien af lånene, som viser det tab, der er tale om. Havde han og H kunnet kurssikre lige efter garantistillelsen (1. februar 2022), da havde de sikret et 1,5 % fastforrentet lån. Tabet kan opgøres ved låneværdi 1,5 % (ydelsen før skat) på 7.685.331 kr. pr. 1. februar 2022 mod en låneværdi 4,0 % (ydelsen før skat) på 10.596.800 kr. Han og H har derved haft et tab på 2.911.469 kr.
Her er der ikke taget højde for eventuelle konverteringsfordele fra 1,5 % til 4 %. Kurstab er heller ikke regnet med i disse tal eller gebyret for kurssikring.
Efter det oplyste koster det 0,56 % af lånet at rentesikre, hvilket beløber sig til ca. 35.000 kr. for at rentesikre lånet i et år fra den 27. januar 2022. Renten skulle ikke stige meget for, at dette var en sikring af hans og H’s økonomi, og derfor ville de også have gjort det. Fordelt over 30 år er der tale om 2.911.469 / (12 måneder x 30 år) = 8.087,41 kr. om måneden brutto. Han og H er således kommet til at sidde for 8.087,41 kr. mere i gennemsnit pr. måned, end hvis de havde hjemtaget lånet i januar 2022. Afdragsfriheden på lånet ophører om ti år, og på nuværende tidspunkt har de ikke råd til at blive boende uden afdragsfrihed. At terminsfradraget ville have givet et fald på 3,16 kurspoint, er ikke tidligere oplyst af banken.
Der er ikke tale om skuffede forventninger, men forkert og mangelfuld rådgivning, der gjorde, at han og H ikke kunne sikre familiens økonomi.
Danske Bank har anført, at banken ikke har handlet ansvarspådragende. I januar 2022 rådgav banken klageren om muligheden for at indgå en fastkursaftale. Den anbefalede klageren at vente med at foretage endeligt finansieringsvalg, herunder indgå en fastkursaftale, da entrepriseaftalen endnu ikke var endelig, da der var usikkerhed om tidspunktet for byggeriets afslutning og dermed løbetiden på en eventuel fastkursaftale, og da klageren ønskede at spare mest muligt op til haveanlæg. Klageren blev altså rådgivet om muligheden, men banken oplyste, at det ville være relativt dyrt, ligesom der ville være en del usikkerhed i forhold til overtagelsesdagen på ejendommen. Bankens anbefaling var sædvanlig i det daværende rentemarked og henset til klagerens særlige forhold.
Klageren efterspurgte ikke yderligere rådgivning om muligheden for at indgå en fastkursaftale eller prisen for en sådan. Han tilkendegav heller ikke, at han var bekymret for renteudviklingen, eller at det af andre årsager var vigtigt for ham at indgå fastkursaftalen med det samme. Der var altså ikke omstændigheder, der tilsagde, at klageren ønskede yderligere rådgivning, eller at han ikke var enig i bankens anbefaling, eller at banken af egen drift skulle have rådgivet ham yderligere om muligheden for at indgå en fastkursaftale. At klagerens gældsfaktor var høj, ændrer ikke herved. Der var ikke forhold, der tilsagde, at banken skulle rådgive H separat om muligheden for at indgå en fastkursaftale.
I januar 2022 havde banken ikke kendskab til eller forventning om, at renten efterfølgende ville stige, som den gjorde.
Banken tilbyder ikke kursovervågning som en del af sine produkter eller serviceydelser, og den havde heller ikke ekstraordinært indgået aftale med klageren om, at den skulle overvåge kursudviklingen på et 1,5 % R2 obligationslån med 30 års løbetid.
Klagerens påståede tab er udokumenteret. Det tager dels ikke højde for de skattemæssige konsekvenser ved, at han opnår et større rentefradrag på et 4 % obligationslån end på et 1,5 % obligationslån, dels bygger det på en forudsætning om, at han beholder lånet i 30 år.
Der foreligger i øvrigt ikke årsagssammenhæng, da klageren ikke har dokumenteret, at han ville have indgået en fastkursaftale den 11. januar 2022 med en løbetid på 12 måneder til en terminskurs på ca. 94,3, og med den risiko, at byggeriet kunne blive forsinket i forhold til den aftalte udbetalingsdato for lånet. Entreprisekontrakten var endnu ikke endelig den 11. januar 2022.
Klagerens påstand og opgjorte tab er baseret på den viden, som han efterfølgende fik om, hvordan renten og dermed kurserne udviklede sig. Klagerens synspunkter og påstande synes båret af efterrationaliseringer.
Klagerens påståede tab for så vidt angår en manglende mulighed for at opkonvertere realkreditlånet fra et 1,5 % til et 4 % fastforrentet obligationslån er ikke et påregneligt tab. Det bygger på den antagelse, at klageren ville have hjemtaget et 1,5 % fastforrentet obligationslån med 30 års løbetid på baggrund af en indgået fastkursaftale om udbetaling af lånet i januar 2023, og at en sådan opkonvertering derefter ville blive en mulighed, som han rent faktisk ønskede at udnytte. Klagerens krav er således udtryk for en skuffet forventning, der ikke udgør et erstatningsberettiget tab.
Det ville ikke have været muligt at indgå en fastkursaftale den 11. januar 2022 med en løbetid på 12 måneder med et terminsfradrag på kun 0,56 kurspoint. Dagskursen den 10. januar 2022 på et 1,5% fastforrentet obligationslån fra R2 med 30 års løbetid var 96,869, og terminsfradraget for en fastkursaftale med 12 måneders løbetid ville den 11. januar 2022 have været ca. 2,55 kurspoint. Terminskursen ville dermed have været omkring 94,3. Med udgangspunkt i en hovedstol på realkreditlånet på 5.352.000 kr. ville et terminsfradrag på 2,55 kurspoint pr. den 11. januar 2022 have betydet, at klageren ville have fået ca. 137.000 kr. mindre udbetalt i låneprovenu (5.352.000 x 2,55%).
Banken bestrider, at klageren ville have kunnet indgå en fastkursaftale den 19. maj 2022 med udløb den 27. januar 2023 med et terminsfradrag på 0,56 kurspoint. Terminsfradraget ville i givet fald have været på 3,16 kurspoint.
Ankenævnets bemærkninger
Den 16. december 2021 bevilligede Danske Bank et fastforrentet realkreditlån fra realkreditinstitut, R2, på 5.625.000 kr. og et boliglån i banken på 323.755 kr. til klageren og hans ægtefælle, H, til brug for nedrivning af deres eksisterende ejendom og opførelse af en ny på samme grund.
Klagerne modtog i det fremsendte finansieringsforslag blandt andet oplysninger om kursrisiko, mulighed for kurssikring og at omkostningerne, herunder de årlige omkostninger i procent, først kan fastlægges, når lånet etableres.
I maj 2022 oplyste banken klageren og H om muligheden for at optage et forhåndslån. Senere i maj 2022 hjemtog klageren og H et 4 % fastforrentet obligationslån med afdragsfrihed som et forhåndslån og indgik en fastkursaftale.
Tre medlemmer – Vibeke Rønne, Mette Lindekvist Højsgaard og Kritte Sand Nielsen – udtaler:
Vi finder, at klagerne i forbindelse med bevillingen den 16. december 2021 af realkreditlån og boliglån modtog rådgivning i overensstemmelse med § 17 i den dagældende bekendtgørelse nr. 752 af 23. april 2021 om god skik for boligkredit. Vi finder, at bankens rådgivning den 11. januar 2022 må anses som en uddybning af rådgivningen i det skriftlige materiale fra den 16. december 2021, og at rådgivningen i telefonsamtalen således ikke i sig selv skal indeholde alle de punkter, der er anført i § 17. Efter en samlet vurdering finder vi ikke, at banken har tilsidesat § 17.
Vi finder på baggrund af den transskriberede telefonsamtale mellem klageren og banken ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at banken handlede ansvarspådragende i forbindelse hermed. Vi har lagt vægt på, at renteniveauet på det tidspunkt havde været stabilt i en længere periode. Vi har endvidere lagt vægt på, at banken under telefonsamtalen med klageren den 11. januar 2022 oplyste, at der var mulighed for at optage et forhåndslån, men at en fastkursaftale på daværende tidspunkt ville være for dyr. Vi har herved også lagt vægt på, at banken på tidspunktet for telefonsamtalen endnu ikke havde modtaget en kopi af underskrevet entreprisekontrakt, og at overtagelsesdagen for byggeriet ikke var endeligt aftalt.
Vi finder det ikke godtgjort, at banken havde påtaget sig en forpligtelse til at overvåge og kontakte klageren om kurs- og renteudviklingen.
På baggrund af det oplyste finder vi det godtgjort, at banken i starten af maj 2022, hvor parterne kendte den forventede overtagelsesdag for byggeriet, rådgav klageren om, at det ville være dyrt at indgå en fastkursaftale, men at han og H havde mulighed for at optage et forhåndslån. På baggrund af det af banken oplyste om, at klageren og H ønskede at spare op til et haveanlæg ved at videreføre deres eksisterende realkreditlån i byggeperioden, finder vi ikke, at banken på et tidligere tidspunkt burde have rådgivet mere uddybende om muligheden for at hjemtage et forhåndslån.
Vi finder det herefter ikke godtgjort, at banken i forbindelse med klagerens og H’s optagelse af realkreditlån begik fejl eller forsømmelser, der kan medføre et erstatningskrav over for banken.
Vi finder, at der heller ikke i øvrigt er oplyst omstændigheder, der kan føre til, at banken skal pålægges at betale et beløb til klageren.
Vi stemmer derfor for, at klageren ikke får medhold i klagen.
To medlemmer – Tina Thygesen og Lisbeth Baastrup Burgaard – udtaler:
Vi finder, at banken handlede ansvarspådragende, da banken under telefonsamtalen den 11. januar 2022 oplyste til klageren, at han og H skulle vente indtil tre måneder inden overtagelsen af byggeriet med at afsøge lånemuligheder. Banken burde på daværende tidspunkt have rådgivet klageren mere udførligt om muligheden for at hjemtage et forhåndslån og kurssikring, når datoen for overtagelse af byggeriet var kendt, jf. § 17 i den dagældende bekendtgørelse nr. 752 af 23. april 2021 om god skik for boligkredit. Dette særligt henset til, at klageren under telefonsamtalen efterspurgte rådgivning om fastlåsning af renten. Vi finder således, at banken under telefonsamtalen skulle have givet klagerne alle de oplysninger, der følger af § 17.
I hvert fald da banken i januar 2022 i forbindelse med garantistillelsen fik oplyst den forventede overtagelsesdag af byggeriet, finder vi, at banken burde have rådgivet klageren om muligheden for at optage et forhåndslån og kurssikre.
Vi finder, at det påhviler banken at godtgøre, at klageren og H ikke ville have hjemtaget et forhåndslån og kurssikret på tidspunktet, hvor overtagelsesdagen af byggeriet var kendt, hvis klageren havde modtaget fyldestgørende rådgivning herom. Vi finder ikke, at banken har godtgjort dette.
Henset til stemmeudfaldet tager vi ikke stilling til de økonomiske konsekvenser af vores dissens.
Sagen afgøres efter stemmeflertallet.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.