Rådgivning vedrørende investering i 3 % Scandinotes II Senior 2012 samt 2 % Kalvebod 2013 i februar 2008.

Sagsnummer:487/2009
Dato:10-05-2010
Ankenævn:John Mosegaard, Troels Hauer Holmberg, Ole Jørgensen og Karin Sønderbæk
Klageemne:Rådgivning - investering
Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Ledetekst:Rådgivning vedrørende investering i 3 % Scandinotes II Senior 2012 samt 2 % Kalvebod 2013 i februar 2008.
Indklagede:Amagerbanken
Øvrige oplysninger:
Senere dom:

Indledning.

Denne klage vedrører Amagerbankens rådgivning af klageren vedrørende investering af ca. 200.000 kr. i obligationer udstedt af pengeinstitutter som ansvarlig lånekapital.

Sagens omstændigheder.

Klageren blev i december 2007 kunde i Amagerbanken. Klageren overførte fra et andet pengeinstitut bl.a. et åbent depot med værdipapirer for ca. 400.000 kr. samt et ratepensionsdepot med værdipapirer for ca. 900.000 kr.

Efter at overførslen af klagerens depoter var gennemført, drøftede klageren i slutningen af januar 2008 ved e-mail korrespondance med en medarbejder i banken en omlægning af værdipapirerne i begge depoter. Banken foreslog, at værdipapirerne i det åbne depot (fire forskellige investeringsafdelinger af Nordea Invest samt 476 Nordea Bank aktier) blev solgt med undtagelse af Nordea Bank aktierne; i stedet skulle klageren købe individuelle aktier i Danske Bank, AP Møller – Mærsk og Novozymes samt for 150.000 kr. i BankInvest Tyskland. Banken foreslog endvidere en omlægning af værdipapirerne i ratepensionsdepotet.

Den 4. februar 2008 var klageren til møde i Amagerbanken, hvor klagerens depoter blev drøftet, herunder omlægning heraf. Ved mødet blev der udfærdiget en investeringsprofil for klageren for så vidt angik ratepensionsordningen. Klagerens risikovillighed var 8 på en skala fra 1-10 svarende til høj risiko. Med hensyn til det fri depot var klageren enig i at sælge investeringsbeviserne i Nordea Invest, men bibeholde Nordea Bank aktierne. For 200.000 kr. af provenuet ved salget ønskede klageren at investere med en tidshorisont på 2-3 år.

Klageren har anført, at hun gav udtryk for, at hun ønskede de 200.000 kr. investeret ved lav risiko/høj sikkerhed. Amagerbanken har anført, at klageren ønskede beløbet placeret med højere sikkerhed end hendes generelle høje risikoprofil tilsigtede.

Ved mødet gennemgik klageren sammen med bankens medarbejdere bankens liste over investeringsforslag for obligationer indeholdende forskellige skibskredit- og realkreditobligationer samt obligationslignende papirer (Scandinotes obligationer og Kalvebod obligationer).

Banken har anført, at klageren blev rådgivet om karakteristika ved Kalvebod og Scandinotes obligationerne, herunder at sikkerheden for begge papirer bestod af ansvarlig lånekapital i række danske regionale og lokale pengeinstitutter. Klageren blev endvidere orienteret om, at Kalvebod obligationerne med overvejende sandsynlighed ville blive indfriet i 2010, og Scandinotes obligationerne i 2009. Klageren blev endvidere orienteret om baggrunden for denne forventning, nemlig at ved manglende førtidig indfrielse ville udsteder påtage sig mere belastende rentevilkår.

Af en e-mail af 5. februar 2008 fra Amagerbanken til klageren fremgår:

"Tak for behageligt møde den 4.2.2008.

Som aftalt fremsender en bekræftelse på vores aftale.

Åben Depot

Sælger alt i dette depot med undtagelse af Nordea Bank.

I stedet bliver der købt:

kr. 100.000 i 3% Obligation med udløb 2009
kr. 100.000 i 2% Obligation med udløb 2010
kr. 50.000 i Novozymes"

Klageren besluttede sig for at følge Amagerbankens forslag.

Den 13. februar 2008 gennemførte banken herefter omlægningen af klagerens åbne depot og afregnede i denne forbindelse klagerens køb af nominelt 89.000 kr. 3 % Scandinotes IISenior 2012 til kurs 97 samt nominelt 120.000 kr. 2 % Kalvebod Plc 2005/2013 til kurs 91,5 svarende til et samlet afregningsbeløb på ca. 198.000 kr.

I forbindelse med at Roskilde Bank i sommeren 2008 kom i vanskeligheder, sendte Amagerbanken i september 2008 et orienteringsbrev til indehavere af Kalvebod obligationer, idet Roskilde Bank var en af de deltagende banker. Det fremgik, at afviklingen af Roskilde Bank ville medføre, at den nominelle værdi af Kalvebod obligationer ville blive nedskrevet med 11,8 %.

Klageren har fremlagt uddrag af en mail-korrespondance med Amagerbanken fra starten af september måned 2008 i forbindelse med sine overvejelser om at sælge de to omhandlede obligationsserier. Af en e-mail af 3. september 2008 fra Amagerbanken fremgår: "Du bør beholde disse obligationer til udløb. 3 % Obligationerne udløber 1. november 2009 og henset til den nuværende uro …". I en e-mail af 4. september 2008 anfører banken: "Udløb på Kalvebod er 1.11.2010. 3 % Obligationerne udløber som tidligere nævnt 1.11.2009". I en e-mail af 8. september 2008 anfører banken: "Der skulle bestemt ikke komme nogle overraskelser mht 3% Obligationerne".

Den 7. maj 2009 indgav klageren klage til Ankenævnet vedrørende Amagerbankens rådgivning om købet af Scandinotes obligationerne og Kalvebod obligationerne.

Af en meddelelse af 29. juni 2009 fra Værdipapircentralen fremgår, at der som følge af manglende rentebetaling fra et af de deltagende pengeinstitutter, Fionia Bank, ville ske en nedskrivning af hovedstolen på Scandinotes Senior obligationerne med 2,43 %.

Af en meddelelse af 1. oktober 2009 fra udstederen af Scandinotes obligationerne fremgår, at to af deltagende banker havde valgt ikke at udnytte muligheden for førtidig indfrielse af deres forpligtelser, men syv andre pengeinstitutter havde besluttet sig for at udnytte muligheden for førtidig indfrielse. Der ville derfor pr. 1. november 2009 til kurs 100 blive udtrukket 79,03896 % af senior tranchen.

Parternes påstande.

Klageren har nedlagt påstand om, at Amagerbanken skal tilbagekøbe Scandinotes obligationerne og Kalvebod obligationerne til den oprindelige købesum samt betale renter.

Amagerbanken har nedlagt påstand om principalt frifindelse, subsidiært afvisning.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at bankens råd om at investere i de omhandlede obligationer var ikke i overensstemmelse med hendes ønske om lav risiko/høj sikkerhed. Hertil kommer, at midlerne skulle bruges inden for få år.

Det er uden betydning for afgørelsen af, om banken handlede forsvarligt, at hun for sit ratepensionsdepot havde en højere risikoprofil.

Hendes risikovillighed for de 200.000 kr. var ikke blot lavere end hendes risikovillighed for ratepensionsmidlerne; hendes krav for de 200.000 kr. var høj sikkerhed og med mulighed for løbende anvendelse af beløbet.

Hun bestrider, at hun på investeringstidspunktet måtte indse, at obligationerne var forbundet med større risiko end stats- og realkreditobligationer. Det fremgår da også af efterfølgende mail fra banken, at den på købstidspunktet anså obligationerne for lige så sikre som realkreditobligationer blot med væsentlig større afkastmulighed. Banken forventer således, at kunder bedre end bankens investeringsrådgiver kan risikovurdere papirer som Scandinotes. Da rådgiveren ikke vurderede, at der var øget risiko forbundet med papirer, kan der selvsagt ikke være informeret herom, heller ikke om disse papirer særlige karakteristika.

Da hun i september 2008 blev orienteret om nedskrivningen af Kalvebodpapirerne, kom det bag på hende, at begge papirer bestod af bankobligationer.

Banken har i flere mails angivet udløbstidspunkterne for obligationerne til henholdsvis 2009 og 2010, hvilket viste sig at være ukorrekt.

Amagerbanken har anført, at klageren blev informeret om karakteristikaene for Kalvebod obligationerne og Scandinotes obligationerne, der kan betragtes som virksomhedsobligationer.

Klageren måtte indse, at obligationerne som følge af den højere effektive forrentning var forbundet med en større risiko end stats- og realkreditobligationer. Klageren accepterede risikoen ved at vælge investering i papirerne.

Med hensyn til udløbstidspunkterne for obligationerne blev klageren informeret om, at Kalvebod udløb i 2013 og Scandinotes i 2012, men at obligationerne med helt overvejende sandsynlighed ville blive indfriet i 2010 og 2009. Herved bemærkes, at man kun er bekendt, at det to gange i tidens løb er sket, at tilsvarende ansvarlig lånekapital ikke er blevet førtidsindfriet. Baggrunden herfor er, at udsteder ved manglende førtidig indfrielse påtager sig mere belastende rentevilkår på lånene, hvilket forhold klageren tillige blev gjort opmærksom på.

Det fastholdes, at uanset indholdet af de citerede mails blev klageren orienteret korrekt om obligationernes løbetid.

Banken har ikke garanteret klageren et bestemt afkast, eller at investeringen ville blive indfriet til kurs 100. Det afvises, at klageren på mødet gav udtryk for, at hun ønskede høj sikkerhed; hun oplyste derimod, at hun ønskede højere sikkerhed. Klagerens investering i de omhandlede papirer stemte overens med dette ønske.

Oplysningerne om klagerens risikoprofil på ratepensionsdepotet samt oplysninger om klagerens øvrige værdipapirhandler er relevante oplysninger, som illustrerer klagerens risikovillighed, samt på hvilket grundlag investeringsrådgivningen blev givet. Klagerens risikovillighed var generelt høj, men hun ønskede dog højere sikkerhed for et beløb på 200.000 kr. af sine frie midler.

På baggrund af den viden, som på investeringstidspunktet var til stede om en stærk dansk økonomi og med en god soliditet i finanssektoren som helhed, herunder de pengeinstitutter, som har ansvarlig kapital i virksomhedsobligationerne, bestrider banken, at der var tale om investering i højrisikopapirer.

For Scandinotes II2012 bemærkes, at obligationen består af to trancher en junior- og en seniortranche. Da juniortranchen først går tabt, inder der sker tab i seniortranchen, var klagerens investering i seniortranchen alt andet lige mere sikker end en almindelig virksomhedsobligation uden trancheopdeling.

Det bestrides, at klageren på investeringstidspunktet oplyste, at hun ønskede mulighed for løbende anvendelse af investeringen. Hun oplyste, at 10.000 kr. ikke skulle geninvesteres af de frie midler, da dette beløb skulle anvendes.

Banken har ikke modtaget ordre om salg af værdipapirer fra klageren. Der var i september og december 2008 drøftelser med klageren om salg.

Til støtte for afvisningspåstanden har Amagerbanken anført, at klageren og banken har modstridende opfattelser af hændelsesforløbet vedrørende rådgivningen, hvorfor Ankenævnet bør afvise sagen efter Ankenævnets vedtægters § 7, stk. 1, da en afklaring vil forudsætte en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for Ankenævnet.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Klageren har anført, at hun ønskede at anbringe 200.000 kr. med lav risiko/høj sikkerhed og med en tidshorisont på 2-3 år. Banken har anført, at klageren alene ønskede de 200.000 kr. anbragt med højere sikkerhed end hendes generelle høje risikoprofil, jf. ratepensionsordningen. Ankenævnet finder ikke, at det uden bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer kan afgøres, om bankens rådgivning i februar 2008 vedrørende investering i 3 % ScandinotesIISenior 2012 og 2 % Kalvebod 2013 svarede til klagerens investeringsprofil, og om banken som følge heraf skal tilbagekøbe papirerne. Da sådan bevisførelse ikke kan finde sted for Ankenævnet, men i givet fald må ske ved domstolene, afvises sagen i medfør af Ankenævnets vedtægter § 7, stk. 1.

Som følge heraf træffes følgende

a f g ø r e l s e :

Ankenævnet kan ikke behandle denne klage.

Klagegebyret tilbagebetales klageren.