Krav om erstatning for salg af værdipapirer fra fælles depotplejeaftale ved ægtefælles/medkontohavers død

Sagsnummer:343/2019
Dato:17-03-2020
Ankenævn:Vibeke Rønne, Inge Kramer, Peter Stig Hansen, Morten Bruun Pedersen, Anna Marie Schou Ringive
Klageemne:Værdipapirer - formuestyring
Ledetekst:Krav om erstatning for salg af værdipapirer fra fælles depotplejeaftale ved ægtefælles/medkontohavers død
Indklagede:Sydbank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører krav om erstatning for salg af værdipapirer fra fælles depotplejeaftale ved ægtefælles/medkontohavers død.

Sagens omstændigheder

Klageren og hendes nu afdøde ægtefælle, M, var kunder i Sydbank.

Den 5. maj 2017 underskrev klageren og M en pengeplan depotplejeaftale (pengeplanaftalen) med banken til afløsning for en eksisterende pengeplan depotplejeaftale. I aftalen var klageren og M angivet som ”kunden”. Af aftalen fremgik blandt andet:

”… Fuldmagt og investeringsinstruks

… Ved sin underskrift giver kunden banken en uigenkaldelig og ubetinget fuldmagt til i forbindelse med aftalens ophør at sælge og realisere finansielle instrumenter, der fra udsteder er underlagt investerings- og/eller omsættelighedsbegrænsninger, og som er forbeholdt visse typer af investorer og/eller porteføljeplejeordninger herunder PengePlan ®.

Aftalens ophør

Aftalen kan opsiges af kunden med øjeblikkelig varsel ved udtrykkelig underretning. Aftalen kan skriftligt opsiges af banken med 14 dages underretning.

For øvrige ophørsgrunde henvises til vilkårene. ..”

Af bilag til aftalen fremgik, at banken fordelte det investerede beløb i forskellige investeringsforeningsbeviser og i kontant opsparing, og at banken for tiden udelukkende investerede i ikke børsnoterede investeringsbeviser i aktivt forvaltede danske investeringsforeninger.

Af de for pengeplanaftalen gældende vilkår pr. 1. juli 2017 fremgik blandt andet:

”… 9. Aftalens ophør

Ud over ved misligholdelse af aftalen og én af parternes opsigelse af aftalen, kan banken opsige aftalen uden varsel såfremt:

IV. Kunden afgår ved døden. …

Ved aftalens ophør stopper bankens forvaltning af kundens portefølje, og kunden overtager selv ansvaret for forvaltningen af de finansielle instrumenter i porteføljen, som ikke sælges eller realiseres i forbindelse med aftalens ophør, jf. nedenfor. Kund

Kunden kan vælge at instruere banken i at sælge resterende finansielle instrumenter i depotet helt eller delvist i forbindelse med aftalens ophør.

Finansielle instrumenter, som indeholder investeringsbegrænsninger

Kundens depot (portefølje) indeholder investeringer i finansielle instrumenter, som er underlagt særlige investeringsbegrænsninger fra udsteder, og som bl.a. indeholder begrænsninger for, hvilke typer af investorer (personer), der må investere i det finansielle instrument. PengePlan® investerer i investeringsbeviser, som bl.a. er forbeholdt kunder i PengePlan® eller porteføljeplejeordninger, og som kundens portefølje kun kan investeres i via PengePlan®. Disse investeringsbeviser skal realiseres (sælges) i forbindelse med ophør af aftalen.

Aftalen indeholder en uigenkaldelig og ubetinget fuldmagt til banken til at sælge disse finansielle instrumenter i forbindelse med aftalens ophør. …”

Den 8. december 2018 afgik M ved døden.

Den 11. december 2018 solgte banken værdipapirerne i pengeplanaftalen for ca. 1,9 mio. kr. Den samme dag sendte banken fondsafregninger til klageren vedrørende salgene. Den 13. december 2018 sendte banken en gebyrnota med oplysning om porteføljeforvaltningsgebyr til klageren. Af notaen fremgik, at depotet var opgjort.

Ved skifteretsattest af 1. februar 2019 fik klageren udleveret boet til uskiftet bo.

I en e-mail af 1. maj 2019 gjorde klagerens advokat indsigelse mod bankens salg af værdipapirerne. I et brev af 16. maj 2019 til advokaten anførte banken blandt andet, at der var tale om særlige afdelinger af investeringsbeviser, som udelukkende måtte afsættes til kunder som led i en porteføljemanagementaftale som en pengeplanaftale, og at der i den konkrete pengeplanaftale udelukkende indgik ”denne type instrumenter med investeringsbegrænsninger, hvilket er årsagen til, at de blev solgt straks ved ophør af aftalen”.

Parternes påstande

Den 13. september 2019 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Sydbank skal erstatte kurstabet ved salg af værdipapirerne med tillæg af omkostninger ved salget.

Sydbank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har blandt andet anført, at bankens adfærd var kontraktstridig. Banken havde ikke hjemmel til at sælge. Der foreligger derfor et ansvarsgrundlag. Banken begik en fejl ved at gennemføre et salg uden forudgående varsling eller anden form for kontakt til hende. Bankens ansvarspådragende adfærd har medført et formuetab for hende.

Banken har anført, at værdipapirerne skulle sælges. Dette er ikke korrekt. Punkt 9 i vilkårene, som var et af banken formuleret aftalevilkår, gav alene banken en fakultativ ret, hvis en af de oplistede situationer forelå efter aftalens indgåelse. Banken havde således en valgret og var ikke underlagt et lovkrav om et bestemt valg. Aftalen indeholdt ikke en beskrivelse af hvilke kriterier, banken skulle lægge vægt på. Bestemmelsens formulering indebærer, at der påhvilede banken en pligt til at foretage en konkret og individuel vurdering. Det fremgår af bankens svar, som henviste til en standard procedure ved alle pengeplanaftaler, at banken ikke foretog en individuel vurdering. Bankens fremgangsmåde var ikke i overensstemmelse med aftalen. Der var tale om en bevidst forhåndsbeslutning om ikke at følge den indgåede aftale.

Aftalen angav klart, at der skulle ske en formel opsigelse inden disponering. Der fandt ikke en opsigelse sted før bankens salg. Dette medfører, at banken ikke havde ret til at sælge værdipapirerne.

Banken har henvist til en opsigelsesret. Der forelå ikke en opsigelsesgrund. Ingen af de oplistede situationer forelå. ”Kunden” er i aftalen defineret som ”[klageren] og [M]” og omfatter derved dem begge. Bestemmelsens materielle indhold medfører krav om, at ikke kun M men også hun selv skulle være afgået ved døden. Bankens betragtninger om fuldmagt er derfor uden relevans. Der er aldrig indtrådt en fuldmagtssituation.

Banken havde ikke anledning til at gribe til en sådan forhastet reaktion. Hun og M havde en sund økonomi, var gældfrie og havde to gældfrie ejendomme.

Hun reagerede, da hun modtog fondsafregningerne, men banken afviste også den gang at have begået fejl.

Hun har lidt et betydeligt kurstab på ca. 10 %. Kursen på salgstidspunktet var væsentligt lavere end kursen den 1. februar 2019, hvor hun fik dispositionsret over provenuet og boet. Banken skal erstatte kurstabet svarende til differencen mellem salgskursen og genanskaffelseskursen på tidspunktet, da hun generhvervede sin disponeringsmulighed, med tillæg af omkostninger ved salget. Kursudviklingen efter dette tidspunkt er sagen uvedkommende. Bankens betragtninger om tabsbegrænsningspligt er ikke relevant og korrekte. Banken har ikke angivet, hvornår banken mener, at kurstabet kunne have været genvundet.

Sydbank har anført, at ophør af pengeplanaftalen og det efterfølgende salg af værdipapirer skete med hjemmel i aftalen. Inden indgåelse af pengeplanaftalen blev klageren og M gjort bekendt med vilkårene for aftalen, som også blev udleveret til dem.

Aftalens ophørsgrunde fremgår af vilkårenes pkt. 9. De væsentligste ophørsgrunde er insolvensbehandling, værgemål

eller død. Dette gælder, som ved alle bankens øvrige produkter, uanset at forholdet kun gør sig gældende for den ene kontohaver. På baggrund af dødsfaldet ophørte pengeplanaftalen uden varsel. Der sendes ikke særskilt ophørsmeddelelse. Det ville ikke have ændret klagerens retsstilling, hvis banken forud for salget havde sendt en meddelelse til klageren om aftalens ophør eller opsigelse. Ophør uden varsel er en ret, som banken havde ifølge aftalen, og klageren ville ikke have haft mulighed for at påvirke hverken ophør eller det det efterfølgende salg af værdipapirerne.

Det fremgik af aftalen, at klagerens og M’s portefølje indeholdt værdipapirer med særlige begrænsninger fra udsteder, og at disse skulle sælges ved aftalens ophør, idet de ikke kunne administreres af kunden selv. Klagerens og M’s depot indeholdt ved M’s død udelukkende den pågældende type af særlige værdipapirer. Det var derfor nødvendigt at sælge samtlige værdipapirer ved aftalens ophør. Salget skete endvidere i henhold til den uigenkaldelige og ubetingede fuldmagt, som klageren og M afgav over for banken ved indgåelse af aftalen. Fremgangsmåden er standardprocedure.

Denne procedure ville være blevet fulgt, uanset om klageren ønskede det eller ej, da det var et krav i pengeplanaftalen, at disse typer af særlige værdipapirer skulle sælges ved aftalens ophør.

Klageren blev orienteret om salget ved fondsafregningerne og notaen af 11. og 13. december 2018, men rettede ikke henvendelse til banken i den anledning.

Klageren kunne ved meddelelsen om aftalens ophør have valgt at indgå en ny pengeplanaftale med banken og investere i de samme værdipapirer, som de netop solgte. Herved ville klageren have elimineret eller formindsket kurstabet.

Klageren har fortsat ikke geninvesteret det udbetalte beløb, hvorfor klageren ikke har iagttaget sin tabsbegrænsningspligt. Klagerens rådgiver i banken har flere gange forsøgt at hjælpe klageren til at investere, men dette har ikke været klagerens ønske. Da klageren ikke har geninvesteret, har klageren ikke realiseret et tab. Klageren har i løbet af 2019 hævet mere end 1.000.000 kr. fra kontoen og har derved fortabt retten til at gøre indsigelse mod, at pengeplanaftalen blev opgjort, og at beløbet blev udbetalt til hende. 

Ankenævnets bemærkninger

Klageren og hendes nu afdøde ægtefælle, M, havde indgået en depotplejeaftale (pengeplanaftalen) med Sydbank, hvori klageren og M var angivet som ”kunden”. Af aftalen fremgik, at banken kunne opsige aftalen uden varsel, hvis kunden afgik ved døden. Ankenævnet finder, at banken med hjemmel i den indgåede aftale var berettiget til at opsige pengeplanaftalen i sin helhed uden varsel som følge af M’s død.

Af aftalen fremgik, at visse typer af værdipapirer skulle sælges i forbindelse med aftalens ophør, og at banken under pengeplanaftalen investerede i sådanne typer af værdipapirer (investeringsbeviser). Ankenævnet lægger til grund, at pengeplanaftalen ved M’s død udelukkende indeholdt værdipapirer af den pågældende type. Ankenævnet finder herefter, at banken med hjemmel i den indgåede aftale var berettiget til sælge værdipapirerne som sket.

Klageren modtog fondsafregninger vedrørende salgene. Den omstændighed, at banken ikke fremsendte en særskilt meddelelse om opsigelsen, kan ikke føre til, at banken skal pålægges at betale et beløb til klageren.

Klageren får herefter ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.