Spørgsmål om hæftelse for hævninger foretaget på en natklub.

Sagsnummer:583/2010
Dato:15-11-2011
Ankenævn:Eva Hammerum, Troels Hauer Holmberg, Bent Olufsen, Erik Sevaldsen, Astrid Thomas
Klageemne:Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger
Ledetekst:Spørgsmål om hæftelse for hævninger foretaget på en natklub.
Indklagede:Nordea Bank Danmark
Øvrige oplysninger:OF
Senere dom:

Indledning.

Denne sag vedrører spørgsmål om klagerens hæftelse for hævninger med klagerens Visa/dankort på en natklub.

Sagens omstændigheder.

Klageren er kunde i Nordea Bank, hvor han har en konto med et tilknyttet Visa/dankort.

Den 27. februar 2010 kl. 03.11 blev kortet anvendt til en hævning på 1.995 kr. i en natklub i København.

Efterfølgende i tidsrummet kl. 03.46-06.43 blev kortet anvendt til syv hævetransaktioner på i alt 18.580 kr., heraf to hævninger à 600 kr. Af transaktionslisten fremgår i samme tidsrum fire afviste hæveforsøg på grund af "PIN Fejl". Endvidere fremgår henholdsvis kl. 7.14.05 og kl. 7.14.53 to forgæves hæveforsøg på grund af "Spærret Kort".

Klageren gjorde indsigelse mod fem hævninger på i alt 17.380 kr., svarende til de 18.580 kr. ÷ de to hævninger på hver 600 kr.

Den 15. marts 2010 underskrev klageren en tro og love erklæring til banken samt en beskrivelse af hændelsesforløbet. Efterfølgende meddelte klageren, at det beroede på en misforståelse, at de to hævninger à 600 kr. ikke fremgår af indsigelsesblanketten.

Banken afviste at tilbageføre de omstridte hævninger med henvisning til, at man ikke fandt det sandsynliggjort, at der var tale om tredjemandsmisbrug.

Parternes påstande.

Klageren har den 26. oktober 2010 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Bank Danmark skal tilbageføre de omstridte hævetransaktioner helt eller delvist.

Nordea Bank Danmark har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at han er sikker på, at der er tale om tredjemandsmisbrug.

Ved ankomsten til natklubben købte han en flaske champagne til 1.995 kr. Han foretog ikke yderligere transaktioner med kortet. De efterfølgende hævninger er derfor tredjemandsmisbrug.

Han har mistanke om, at der er blevet puttet noget i hans drink, idet han i løbet af kort tid blev "fraværende". Han erindrer ikke, at kortet skulle have været bortkommet, hvilket imidlertid ikke udelukker, at det har været på afveje. Pinkoden kan være blevet afluret.

Nordea Bank Danmark har anført, at der ikke er noget der tyder på, at tredjemand har misbrugt klagerens Visa/dankort. Klagerens manglende erindring om aftenens hændelsesforløb er ikke ensbetydende med, at der har foregået et misbrug.

Ved samtlige transaktioner er chippen blevet aflæst og beløbene er blevet godkendt ved indtastning af pinkoden.

Visa/dankortet har ikke været bortkommet.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Det må lægges til grund, at klagerens Visa/dankort og den til kortet hørende pinkode blev anvendt ved de omstridte hævninger på i alt 18.580 kr. Klageren hæfter under alle omstændigheder for 1.100 kr. af beløbet, jf. lov om betalingstjenester § 62, stk. 2.

Tre medlemmer – Eva Hammerum, Erik Sevaldsen og Astrid Thomas – udtaler:

Det følger af § 64, stk. 1, 3. pkt., i lov om betalingstjenester, at registrering af brug af et betalingsinstrument ikke i sig selv er bevis for, at betaleren har godkendt transaktionen.

Ved transaktionerne i nærværende sag er chippen blevet aflæst og pinkoden anvendt. Transaktionerne er foretaget på en natklub, hvor klageren har oplyst, at han i løbet af kort tid blev "fraværende". Under disse omstændigheder finder vi, at en stillingtagen til om klageren hæfter for hele det hævede beløb, enten fordi der ikke er tale om misbrug, eller fordi der foreligger misbrug under sådanne omstændigheder, at hæftelsen ikke er begrænset til 1.100 kr., vil forudsætte en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted for domstolene. Vi stemmer derfor for, at sagen afvises i medfør af Ankenævnets vedtægter § 7, stk. 1.

To medlemmer – Troels Hauer Holmberg og Bent Olufsen – udtaler:

Lov om betalingstjenester fastsætter som noget nyt regler for bevisbedømmelsen når en betaler bestrider at have brugt et betalingskort. I § 64, stk. 1, 3. pkt. fastsættes det, at registrering af brug af et betalingsinstrument ikke i sig selv er bevis for, at betaleren har autoriseret transaktionen. Af bemærkningerne til bestemmelsen fremgår i øvrigt, at " Hvis en bruger af betalingstjenester bestrider at have brugt et betalingskort, uanset at udbyderen kan bevise, at kortet og den til kortet hørende personlige sikkerhedsforanstaltninger har været anvendt i forbindelse med betalingstransaktionen, vil det derfor være op til et ankenævn eller domstolene at tage stilling til, om brugen af kortet kan anses for foretaget af brugeren på baggrund af sagens omstændigheder."

I den konkrete sag har Nordea Bank Danmark ikke godtgjort andre omstændigheder til støtte for påstanden om, at de omtvistede betalinger var autoriseret af klageren, end at kortet og den til kortet hørende personlige sikkerhedsforanstaltning har været anvendt. Da banken således, efter lov om betalingstjenester, ikke har løftet bevisbyrden for, at de omtvistede betalinger var autoriseret af klageren, følger det af lovens § 62, at banken straks skal tilbagebetale klageren beløbet, fraregnet selvrisikoen på 1100 kr., idet banken i øvrigt ikke har godtgjort omstændigheder i forbindelse med misbruget af klagerens betalingskort, der kan medføre, at klageren hæfter for et større beløb.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Som følge heraf træffes følgende

afgørelse:

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klagegebyret tilbagebetales klageren.