Indsigelse om mangelfuld rådgivning og uansvarlig långivning i forbindelse med finansiering af aktieavanceskat med boligkredit i september 2007 frem for ved salg af Roskilde Bank aktier. Indsigelse om uansvarlig långivning til aktiekøb i forbindelse med emission i Roskilde Bank i foråret 2007.

Sagsnummer:1300/2009
Dato:30-04-2015
Ankenævn:Vibeke Rønne, Søren Geckler, Kjeld Gosvig Jensen, Anna Marie Schou Ringive og Andreas Moll Årsnes
Klageemne:Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Kassekredit - hæftelse
Værdipapirer - køb, salg, rådgivning
Ledetekst:Indsigelse om mangelfuld rådgivning og uansvarlig långivning i forbindelse med finansiering af aktieavanceskat med boligkredit i september 2007 frem for ved salg af Roskilde Bank aktier. Indsigelse om uansvarlig långivning til aktiekøb i forbindelse med emission i Roskilde Bank i foråret 2007.
Indklagede:Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank)
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører indsigelse om mangelfuld rådgivning og uansvarlig långivning i forbindelse med finansiering af aktieavanceskat med boligkredit i september 2007 frem for ved salg af Roskilde Bank aktier samt indsigelse om uansvarlig långivning til aktiekøb i forbindelse med emission i Roskilde Bank i foråret 2007.

Sagens omstændigheder

I 1997 arvede klageren 2.000 styk Roskilde Bank aktier. Klageren har oplyst, at aktiernes daværende kursværdi var ca. 1 mio. kr.

I 2002 solgte klageren 300 styk Roskilde Bank aktier til en samlet værdi af 231.750 kr. Efter et aktiesplit i 2004 i forholdet 1:5 udgjorde hendes beholdning 8.500 styk Ved en emission i Roskilde Bank i august 2005 fik klageren 8.500 tegningsretter og købte yderligere to tegningsretter. Klageren tegnede i alt 1.417 styk aktier, hvorefter hendes beholdning af Roskilde Bank aktier udgjorde 9.917 styk.

I 2005 købte klageren et hus for 3,9 mio. kr., der blev finansieret ved et fastforrentet 30-årigt realkreditlån på 1.017.000 kr., ved provenu fra salg af en ejerlejlighed og ved salg af aktier. Samme år blev klageren helkunde i Roskilde Bank.

I september 2006 solgte klageren 1.890 styk Roskilde Bank aktier til kurs 1.217 til en samlet værdi af 2.300.130 kr.

Klageren havde endvidere et andet, mindre depot i Roskilde Bank med 28 styk Roskilde Bank aktier. I oktober 2006 blev klagerens Roskilde Bank aktier samlet i ét depot med en beholdning på 8.055 styk Efter et aktiesplit i 2006 i forholdet 1:2 udgjorde beholdningen 16.110 styk.

Klageren har oplyst, at kursværdien af de 16.110 styk aktier i marts 2007 var ca. 11 mio. kr. I forbindelse med en aktieemission i marts 2007 fik klageren 16.110 tegningsretter og tegnede i alt 1.611 styk aktier, hvorefter hendes beholdning af Roskilde Bank aktier udgjorde 17.721 styk Erhvervelsen af aktierne blev finansieret ved optagelse af et lån på 483.000 kr. i Roskilde Bank (herefter aktielånet) i juli 2007.

I september 2007 fik klageren en boligkredit på 883.000 kr. i Roskilde Bank. Kreditten blev blandt andet anvendt til betaling af en skat på 781.000 kr. for aktiesalget i september 2006. Klageren har oplyst, at værdien af hendes aktier i september 2007 udgjorde ca. 7,5 mio. kr.

Finansiel Stabilitet har oplyst, at banken tog initiativ til fastlæggelse af klagerens risikoprofil efter ikrafttræden af MiFID-reglerne den 1. november 2007, men at klageren ikke kontaktede banken herom.

Klageren har oplyst, at hun og hendes ægtefælle, M, den 4. juni 2008, hvor værdien af hendes aktier udgjorde ca. 3,6 mio. kr., enten sælge aktier til en nu lavere kurs eller optage et realkreditlån. I forbindelse hermed blev ejendommen i sommeren 2008 vurderet til 4,2 mio. kr. Finansiel Stabilitet har anført, at vurderingen trak ud som følge af klagerens sommerferie, og at R flere gange forsøgte få kontakt til parret.

Ved fondsbørsmeddelelse af 24. august 2008 oplyste Roskilde Bank, at den ikke længere opfyldte lovgivningens solvenskrav. Handlen med Roskilde Bank aktier blev herefter suspenderet. Banken blev erklæret konkurs den 3. marts 2009. Finansiel Stabilitet fik via et nyt selskab, der overtog navnet Roskilde Bank, til formål at afvikle den gamle Roskilde Banks aktiviteter.

Den 22. december 2009 indgav klageren en klage til Ankenævnet over Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank) med krav om erstatning.

I december 2010 indledte Forbrugerombudsmanden en undersøgelse vedrørende omstændighederne omkring ”gammel” Roskilde Banks salg af egne aktier i perioden fra den 1. januar 2006 til bankens sammenbrud den 24. august 2008.

Klagen blev sat i bero med henblik på at afvente resultatet af undersøgelsen.

Den 2. december 2013 indgik Forbrugerombudsmanden en forligsaftale med Finansiel Stabilitet, hvorefter visse kunder fik tilbud om erstatning på 60 % af deres tab på aktier i Roskilde Bank. Af forligsaftalen fremgår blandt andet:

”...

På baggrund af denne undersøgelse har Forbrugerombudsmanden identificeret to aktiesalgskampagner i henholdsvis august-september 2006 og marts-april 2007, hvor der til et meget stort antal kunder er udsendt breve med ensartede opfordringer til at købe aktier i banken. Roskilde Banks rådgivning til kunderne i brevene fokuserede ensidigt på fordelene ved aktieinvesteringen, og kunderne fik ikke en afbalanceret beskrivelse af fordele og ulemper ved at investere i banken. Samtidig var Roskilde Banks kunderådgivere blevet instrueret om at give en tilsvarende mundtlig rådgivning.

Det er Forbrugerombudsmandens opfattelse, at Roskilde Banks aktiesalgskampagner i 2006 og 2007 ikke var i overensstemmelse med reglerne om god skik i § 43 i lov om finansiel virksomhed, og at Roskilde Bank har pådraget sig et erstatningsansvar i forbindelse med disse aktiesalgskampagner.

Forbrugerombudsmanden har herved lagt vægt på, at Roskilde Bank i de to aktiesalgskampagner har foretaget et særdeles aggressivt salg af egne aktier, og at banken ikke har ydet individuel rådgivning eller har ydet utilstrækkelig rådgivning i forbindelse med salget af aktier til kunderne ...

4. Erstatningens størrelse

De kunder, hvis aktiekøb er omfattet af aftalen, jf. pkt. 2 og 3, vil modtage tilbud om en erstatning på 60 % af nettotabet ved det pågældende aktiekøb.

Hvis kunden ikke har solgt aktierne, opgøres nettotabet som kursværdien ved købet af aktierne (anskaffelsessummen), ekskl. omkostninger, med fradrag for eventuelt udbytte. …

Anskaffelsessummen for aktier købt ved aktieemissionen 2007 beregnes på grundlag af den faktiske tegningskurs, uanset om tegning er sket til favørkurs i kraft af udnyttelse af tegningsretter, og uanset om udnyttede tegningsretter vedrører aktier købt i 2006 aktiesalgskampagnen eller andre aktier. …

Aftalen indebærer ikke betaling af yderligere erstatning til de kunder, som måtte have lånefinansieret deres køb af Roskilde Bank aktier. …”

Klageren blev tilbudt og accepterede erstatning i henhold til forliget for aktietegningen i marts 2007.

I e-mail af 18. juni 2014 til Ankenævnet anførte klageren, at hun ikke havde kunnet få et klart svar fra Finansiel Stabilitet på sin forespørgsel om, hvorvidt hendes accept af erstatningen i henhold til forliget afskærer et erstatningskrav vedrørende rådgivning om låneoptagelsen.

Parternes påstande

Klageren har nedlagt påstand om, at Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank) skal frafalde sit krav vedrørende boligkreditten og aktielånet samt tilbageføre de betalte ydelser vedrørende lånet og kreditten.

Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank) har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har blandt andet anført, at rådgivningen om kredit- og låneoptagelserne var mangelfuld og fejlagtig. Banken har pådraget sig et ansvar ved aktivt at råde hende til at beholde sin uforholdsmæssigt store og risikofyldte aktiepost og optage lån, som hun ikke var i stand til at servicere, medmindre kursen på aktierne steg.

R, som var hendes rådgiver gennem hele forløbet, gav bestandigt udtryk for, at hendes aktier var en god investering. Budskabet fra banken var entydigt, at hun skulle købe flere aktier, og at hun skulle undlade at sælge sine aktier, da de ville stige i værdi. Når talen kom på et muligt salg, mente R altid, at der var mere fornuftige alternativer til realisation af formuen. Dette resulterede i en kassekredit, bevilgede og ubevilgede overtræk, en boligkredit, et aktielån og et realkreditlån. Hun kontaktede flere gange banken telefonisk på eget initiativ og bad banken om at iværksætte salg af aktier, fordi hun var nervøs for at stifte gæld uden at have den fornødne indkomst. R sagde ”Nej, nej, du skal endelig ikke sælge aktier nu, det må du endelig ikke gøre, du taber penge på det, vent til om noget tid, det er helt sikkert at kursen retter sig...”. Finansiel Stabilitet har henvist til ”drøftelser” mellem hende og Roskilde Bank. Der var ikke tale om en dialog om fordel og ulemper men et ensporet fokus fra bankens side på fastholdelse eller forøgelse af hendes aktiebeholdning.

Banken opfordrede hende i marts 2007 til at optage aktielånet, selvom hendes eksisterende aktier havde en værdi på ca. 11 mio. kr. Hun og M havde i forvejen en gæld på 1,3 mio. kr. og var helt tydeligt ikke i stand til at afvikle lånet.

I september 2007 skulle hun betale skat vedrørende aktiesalget i 2006. Hun gjorde det klart for banken, at hun ønskede at sælge en del af sine aktier, som da havde en værdi på ca. 7,5 mio. kr. Banken frarådede udtrykkeligt dette og rådede hende i stedet til at optage en boligkredit. R forsikrede, at dette var den bedste løsning. R anførte, at ”sælg ikke jeres aktier – vi forventer de stiger snart”, og at kursen var ufordelagtig men ”den ville snart rette sig igen”. R anførte, at kreditten var en midlertidig løsning, som hun kunne indfri, når kursen havde rettet sig. Deres økonomi var ikke tilstrækkelig til at betale renter på kreditten, hvilket banken var bekendt med. Kreditten blev derfor optaget med et højere beløb end skatten.

Hun var repræsenteret af en advokat i forbindelse med huskøbet, men de to aktielån blev optaget uden rådgivning fra en advokat.

Deres husstandsindkomst var ikke tilstrækkelig til at servicere lånet og kreditten. Hun var gravid med barn nr. to og ansat i en midlertidig stilling og var efterfølgende på dagpenge. M var nystartet selvstændig med en meget beskeden indkomst. R var bekendt med disse forhold. De havde en samlet årsindkomst efter skat på ca. 280.000 kr. og en samlet gæld på over 1,8 mio. kr. De havde jævnligt overtræk på deres konti og drøftede gentagne gange bevilling af overtræksret og forhøjelse af deres kassekredit med banken. Banken baserede fejlagtigt udelukkende sin kreditvurdering på den risikobetonede investering i Roskilde Bank aktier. Enten var banken ikke selv bevidst om risikoen ved hendes investeringer, eller også ignorerede banken risikoen, hvilket førte til fejlagtig rådgivning. Roskilde Bank har anført, at aktiebeholdningen var et af flere momenter i bankens kreditvurdering, men banken har ikke oplyst hvilke andre dele, der lå til grund for kreditvurderingen.

Banken burde i juni 2008 have anbefalet hende at sælge aktier til indfrielse af deres gæld i stedet for den anbefalede låneomlægning. I juni 2008 var deres samlede årsindkomst efter skat og eksklusiv rentefradrag ca. 305.000 kr. Den foreslåede låneomlægning ville medføre årlige renteudgifter på ca. 105.000 kr. inklusiv rentefradrag. De havde faste udgifter på ca. 170.000 kr., hvilket fremgik af deres budget, som de havde sendt til banken inden mødet. De ville således have et årligt rådighedsbeløb på 30.000 kr. med den anbefalede låneomlægning.

Banken foretog ikke en tilstrækkelig afdækning af hendes risikoprofil. Hun havde gentagne gange anmodet om, at hendes økonomi skulle forvaltes med en så lille risiko som muligt. Dette afspejlede sig i, at huset blev finansieret med et fastforrentet lån. Banken forsømte at rådgive hende om, at hendes investering var yderst risikofyldt og i strid med basale principper. Hun og M havde ingen indsigt i aktiehandel, låneoptagelse og risikoen ved investering i aktier. Hun gjorde dette helt klart for banken. Hun har udelukkende ejet Roskilde Bank aktier og har aldrig på eget initiativ købt aktier. Hun kendte ikke de helt basale regler om risikospredning og om ikke at investere mere, end hun kunne klare at tabe. Hvis hun havde haft kendskab til dette, ville hun have søgt rådgivning hos en tredje part. Det er muligt, at hun modtog en opfordring efter den 1. november 2007 til en samtale vedrørende formulering af en risikoprofil, men hendes risikoprofil lå fast fra starten af hendes kundeforhold i Roskilde Bank og blev gentaget af hende ved mange efterfølgende lejligheder. Roskilde Bank forsikrede hende løbende om, at dispositionerne var fornuftige og i tråd med hendes ønske om minimal risiko. R informerede hende på intet tidspunkt om, hvor risikofyldt hendes investering var. R anmodede på intet tidspunkt hende om at overveje en spredning af risikoen. Tværtimod frarådede banken hende på det mest indgående at sælge aktierne, når hun bragte dette på bane.

Roskilde Bank forsømte at oplyse om de åbenbare konflikter mellem hendes og bankens interesser. Den 24. juli 2007 udtalte Roskilde Banks nye direktør til dagspressen, at banken ikke gav købs- eller salgsanbefalinger af bankens egne aktier, da dette ville være useriøst. I sit indlæg i klagesagen har Roskilde Bank anført, at banken med direktørens tiltrædelse den 1. juli 2007 ophørte med at rådgive om køb og salg af bankens aktier. Bankens anbefalinger til hende var i strid med disse udtalelser og med god rådgivningsskik.

Hendes underskrift fritager ikke banken for sit rådgivningsansvar. Banken er ansvarlig for, at grundlaget for hendes valg var mangelfuldt. Banken har handlet i strid med bekendtgørelserne om god skik og investorbeskyttelse.

Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank) har blandt andet anført, at banken ikke har ydet fejlagtig eller mangelfuld rådgivning ved kreditgivningen. Banken gav klageren et fyldestgørende grundlag for at træffe beslutning om låneoptagelse, og banken vurderede, at klageren var i stand til at overskue og bære de med dispositionerne forbundne risici. Det fremgår af klagerens indlæg, at parterne netop drøftede hvilke fremgangsmåder, klageren havde at vælge imellem. Klageren har ikke dokumenteret, at banken udviste fejl eller forsømmelser ved at tilbyde kreditten og lånet. De dispositioner, som klageren traf, blev endvidere foretaget efter samråd med hendes advokat.

Klageren har anført, at hun telefonisk fremsatte ønske om salg af aktierne, men at banken angiveligt frarådede dette. Drøftelsen af et eventuelt salg og klagerens efterfølgende beslutning om at beholde aktierne er ikke i sig selv ansvarspådragende. Klageren fastholdt aktiebeholdningen af sin egen vilje.

Tilbuddet om aktielånet og boligkreditten som alternativ til et salg af aktier var ikke i sig selv ansvarspådragende. Låneoptagelsen skete efter klagerens ønske. Klageren bærer selv risikoen ved sin beslutning. Boligkreditten blev optaget, da tidspunktet ikke var gunstigt for salg af Roskilde Bank aktier, og et salg skulle derfor afvente bedre kurser på aktierne. Klageren agerede ud fra sin egen forventning om, at kursen på Roskilde Bank aktier ville stige. Det forhold, at klagerens formue senere mistede værdi, medfører ikke, at ydelsen af kreditten var ansvarspådragende for banken. Kreditten blev ydet i forventning om, at klagerens formue ville stige i værdi. At dette viste sig ikke at være tilfældet, var hverken påregneligt for klageren eller banken. Risikoen for, om klagerens formue steg eller faldt, var klagerens.

Aktielånet og boligkreditten stod ikke i misforhold til klagerens indkomst- og formueforhold. Klageren havde en ganske betydelig formue, hvorfor det ikke var ansvarspådragende at tilbyde en kredit som alternativ til realisation af formuen.

Klageren har gennem sin tid som aktionær siden 1997 haft ganske betydelige værdistigninger på aktiebeholdningen og solgte løbende ud af sin aktiebeholdning, herunder til køb af hus. Klageren måtte være bekendt med risikoen ved investering i aktier og risikoen ved en stor beholdning i én aktie. Dette fremgår også af, at klageren flere gange rettede henvendelse til banken og drøftede et eventuelt salg som alternativ til låneoptagelse.

Aktiekursen var faldende siden sommeren 2007, så klageren havde over en lang periode mulighed for at sælge aktierne.

Klageren fik tilsendt materiale om MiFID-reglerne i forbindelse med reglernes ikrafttræden den 1. november 2007. Klageren har anført, at hun havde en lav risiko i hele forløbet. Klageren burde i så fald have taget imod bankens opfordring om at få udarbejdet en risikoprofil i henhold til MiFID-reglerne.

Der ydes ikke erstatning for skuffede forventninger.

Ankenævnets bemærkninger

I 1997 arvede klageren 2.000 styk Roskilde Bank aktier. I 2002 solgte hun 300 styk af aktierne til en samlet værdi af 231.750 kr. Efter et aktiesplit i 2004 i forholdet 1:5 udgjorde hendes beholdning 8.500 styk. I forbindelse med en emission i Roskilde Bank i 2005 tegnede klageren 1.417 styk aktier, hvorefter hendes beholdning af Roskilde Bank aktier udgjorde 9.917 styk.

I 2005 købte klageren et hus for 3,9 mio. kr., der blev finansieret ved et fastforrentet 30-årigt realkreditlån på 1.017.000 kr., ved provenu fra salg af en ejerlejlighed og ved salg af aktier. I september 2006 solgte klageren 1.890 styk Roskilde Bank aktier til en samlet værdi af 2.300.130 kr.

I forbindelse med en aktieemission i marts 2007, hvor kursværdien af klagerens eksisterende Roskilde Bank aktier efter det oplyste var ca. 11 mio. kr., tegnede klageren 1.611 styk aktier, der blev finansieret ved et aktielån på 483.000 kr. i Roskilde Bank. Klageren blev tilbudt og accepterede erstatning i henhold til forliget mellem Forbrugerombudsmanden og Finansiel Stabilitet for aktietegningen i marts 2007.

I september 2007, hvor kursværdien af klagerens eksisterende Roskilde Bank aktier efter det oplyste var ca. 7,5 mio. kr., fik klageren en boligkredit på 883.000 kr. i Roskilde Bank til betaling af en skat på 781.000 kr. for aktiesalget i september 2006.

Ankenævnet finder, at en stillingtagen til bankens eventuelle erstatningsansvar for rådgivningen af klageren i forbindelse med optagelse af aktielånet og boligkreditten, herunder om klageren blev rådgivet om risikospredning, forudsætter en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer. En sådan bevisførelse kan ikke ske ved Ankenævnet, men må ske ved domstolene. Ankenævnet finder derfor, at denne del af klagen skal afvises i medfør af vedtægternes § 7, stk. 1.

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klageren får klagegebyret tilbage.