Indsigelse mod hæftelse for kredit, der blev anvendt til nedbringelse af daværende samlevers gæld.

Sagsnummer:389/2019
Dato:08-10-2020
Ankenævn:Vibeke Rønne, Inge Kramer, Karin Sønderbæk, Morten Bruun Pedersen og Søren Geckler
Klageemne:Kassekredit - hæftelse
Ledetekst:Indsigelse mod hæftelse for kredit, der blev anvendt til nedbringelse af daværende samlevers gæld.
Indklagede:Sparekassen Vendsyssel
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører indsigelse mod hæftelse for kredit, der blev anvendt til nedbringelse af daværende samlevers gæld.

Sagens omstændigheder

Klageren, hendes tidligere samlever, D, og D’s selskab, S, var kunder i Sparekassen Vendsyssel. Klageren og D havde individuelle løn- og betalingskonti i sparekassen. S havde en driftskonto og et erhvervslån i sparekassen.

Den 29. maj 2017 var klageren og D til møde i sparekassen vedrørende deres økonomi. På mødet fremlagde sparekassen to forslag. Efter begge forslag skulle der oprettes en fælles betalingskonto for parret og ske ”Samling af overtræk og betalingskonti”, alle faste udgifter skulle samles på kontoen, og regninger skulle kun betales, hvis der var dækning. Ifølge forslag 1 skulle klagerens og D’s løn samt børne- og ungeydelse indgå på betalingskontoen, hvorfra der hver måned skulle overføres et beløb til parrets individuelle konti. Ifølge forslag 2 skulle parrets løn indgå på deres individuelle konti, hvorfra der hver måned skulle overføres beløb (for klagerens vedkommende 8.500 kr. eller 3.500 kr. + børne- og ungeydelse og for D’s vedkommende 15.000 kr. og løn fra S ”hvis dækning”) til betalingskontoen. I en e-mail til sparekassen af 30. maj 2017 meddelte klageren, at hun og D var blevet enige om forslag 2.

Den 6. og 7. juni 2017 underskrev klageren og D som debitorer en kassekreditkontrakt -480 med en kreditkramme på 265.000 kr. Kreditten skulle nedskrives til 0 kr. den 1. juli 2018 og var med en variabel rente på for tiden 10 % p.a. Sparekassen fik samtidig pant i M’s ejendom og i M’s bil. Den 6. juni 2017 underskrev klageren endvidere et rådgivningsskema, hvoraf det blandt andet fremgik:

”… Vi har modtaget rådgivning af Sparekassen Vendsyssel i forbindelse med vores indgåelse af en boligkreditaftale. …

… I har fået udleveret en gennemgang af jeres økonomi i forbindelse med denne låneoptagelse. …

Dokumentation for indtægter og formueforhold indleveret. …

… - Begrundelse for valget af boligkreditaftale i lyset af vores økonomiske situation:  Fleksibilitet …

… I forbindelse med rådgivningen er vi opmærksomme på, at Midlertidig bevilget overtræk (alternativt lån) kan udgøre et alternativ til den boligkreditaftale, som vi har indgået. …  Rådgivningen vedrører lånenr. -480. …

… Sparekassen Vendsyssel anbefaler det valgte lån. …”

Den 8. juni 2017 blev der overført 240.000 kr. fra den fælles betalingskonto til D’s lønkonto -393 til nedbringelse af overtræk. Sparekassen har anført, at overtrækket på D’s lønkonto blandt andet var opstået i forbindelse med betaling af parrets faste udgifter, herunder familiens boligudgifter. Klageren har anført, at overtrækket var opstået i forbindelse med, at D havde brugt kontoen til driftskonto for S.

Den 9. november 2017 gik S konkurs efter begæring af Skat.

I august 2018 oplyste klageren sparekassen om, at parret var gået fra hinanden.

Den 2. oktober 2019 opsagde sparekassen klagerens engagement som misligholdt, herunder konto -480 og et billån -598/inkassokonto -944. Den 21. oktober 2019 indgav sparekassen stævning mod klageren vedrørende betalingskonto/inkassokonto -480. Sagen blev efterfølgende henvist til behandling i Ankenævnet.

Sparekassen har under klagesagen frafaldet sit krav vedrørende billån -598/inkassokonto -944.

I sagen er fremlagt udskrifter for følgende konti:

  • Klagerens konto -438 for perioden fra den 2. januar til den 7. december 2017. Det fremgik heraf, at saldoen pr. 31. maj 2017 var 6.049 kr., og at klageren fra juli 2017 månedligt overførte 3.500 kr. samt børne- og ungeydelse til den fælles betalingskonto.
  • Klagerens betalingskonto -446 for perioden fra den 2. januar til den 1. juni 2017. Det fremgik heraf, at saldoen pr. 31. maj 2017 var 4.100 kr.
  • D’s lønkonto -393 for perioden fra den 1. juli 2016 til den 8. juni 2017. Det fremgik heraf, at saldoen var -150.239 kr. den 31. december 2016 og -277.845 kr. den 31. maj 2017.
  • D’s betalingskonto -480 for perioden fra den 4. januar 2016 til den 31. maj 2017. Det fremgik heraf, at D ved udgangen af hver måned overførte ca. 16.600 kr. til kontoen fra konto -393, og at overførsler pr. 31. marts og 28. april 2017 blev tilbageført til konto -393. Pr. 31. maj 2017 var saldoen -21.781 kr.
  • Klagerens og D’s fælles betalingskonto -480 fra den 1. maj 2017 til den 6. januar 2020.
  • S’s konto -680 for perioden fra den 1. januar 2016 til den 31. maj 2017
  • S’s konto -335 - erhvervslån

 Parternes påstande

Den 22. oktober 2019 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Sparekassen Vendsyssel skal frafalde sit krav mod hende vedrørende betalingskonto/inkassokonto -480

Indledning

Sagen vedrører indsigelse mod hæftelse for kredit, der blev anvendt til nedbringelse af daværende samlevers gæld.

Sagens omstændigheder

Klageren, hendes tidligere samlever, D, og D’s selskab, S, var kunder i Sparekassen Vendsyssel. Klageren og D havde individuelle løn- og betalingskonti i sparekassen. S havde en driftskonto og et erhvervslån i sparekassen.

Den 29. maj 2017 var klageren og D til møde i sparekassen vedrørende deres økonomi. På mødet fremlagde sparekassen to forslag. Efter begge forslag skulle der oprettes en fælles betalingskonto for parret og ske ”Samling af overtræk og betalingskonti”, alle faste udgifter skulle samles på kontoen, og regninger skulle kun betales, hvis der var dækning. Ifølge forslag 1 skulle klagerens og D’s løn samt børne- og ungeydelse indgå på betalingskontoen, hvorfra der hver måned skulle overføres et beløb til parrets individuelle konti. Ifølge forslag 2 skulle parrets løn indgå på deres individuelle konti, hvorfra der hver måned skulle overføres beløb (for klagerens vedkommende 8.500 kr. eller 3.500 kr. + børne- og ungeydelse og for D’s vedkommende 15.000 kr. og løn fra S ”hvis dækning”) til betalingskontoen. I en e-mail til sparekassen af 30. maj 2017 meddelte klageren, at hun og D var blevet enige om forslag 2.

Den 6. og 7. juni 2017 underskrev klageren og D som debitorer en kassekreditkontrakt -480 med en kreditkramme på 265.000 kr. Kreditten skulle nedskrives til 0 kr. den 1. juli 2018 og var med en variabel rente på for tiden 10 % p.a. Sparekassen fik samtidig pant i M’s ejendom og i M’s bil. Den 6. juni 2017 underskrev klageren endvidere et rådgivningsskema, hvoraf det blandt andet fremgik:

”… Vi har modtaget rådgivning af Sparekassen Vendsyssel i forbindelse med vores indgåelse af en boligkreditaftale. …

… I har fået udleveret en gennemgang af jeres økonomi i forbindelse med denne låneoptagelse. …

Dokumentation for indtægter og formueforhold indleveret. …

… - Begrundelse for valget af boligkreditaftale i lyset af vores økonomiske situation:  Fleksibilitet …

… I forbindelse med rådgivningen er vi opmærksomme på, at Midlertidig bevilget overtræk (alternativt lån) kan udgøre et alternativ til den boligkreditaftale, som vi har indgået. …  Rådgivningen vedrører lånenr. -480. …

… Sparekassen Vendsyssel anbefaler det valgte lån. …”

Den 8. juni 2017 blev der overført 240.000 kr. fra den fælles betalingskonto til D’s lønkonto -393 til nedbringelse af overtræk. Sparekassen har anført, at overtrækket på D’s lønkonto blandt andet var opstået i forbindelse med betaling af parrets faste udgifter, herunder familiens boligudgifter. Klageren har anført, at overtrækket var opstået i forbindelse med, at D havde brugt kontoen til driftskonto for S.

Den 9. november 2017 gik S konkurs efter begæring af Skat.

I august 2018 oplyste klageren sparekassen om, at parret var gået fra hinanden.

Den 2. oktober 2019 opsagde sparekassen klagerens engagement som misligholdt, herunder konto -480 og et billån -598/inkassokonto -944. Den 21. oktober 2019 indgav sparekassen stævning mod klageren vedrørende betalingskonto/inkassokonto -480. Sagen blev efterfølgende henvist til behandling i Ankenævnet.

Sparekassen har under klagesagen frafaldet sit krav vedrørende billån -598/inkassokonto -944.

I sagen er fremlagt udskrifter for følgende konti:

  • Klagerens konto -438 for perioden fra den 2. januar til den 7. december 2017. Det fremgik heraf, at saldoen pr. 31. maj 2017 var 6.049 kr., og at klageren fra juli 2017 månedligt overførte 3.500 kr. samt børne- og ungeydelse til den fælles betalingskonto.
  • Klagerens betalingskonto -446 for perioden fra den 2. januar til den 1. juni 2017. Det fremgik heraf, at saldoen pr. 31. maj 2017 var 4.100 kr.
  • D’s lønkonto -393 for perioden fra den 1. juli 2016 til den 8. juni 2017. Det fremgik heraf, at saldoen var -150.239 kr. den 31. december 2016 og -277.845 kr. den 31. maj 2017.
  • D’s betalingskonto -480 for perioden fra den 4. januar 2016 til den 31. maj 2017. Det fremgik heraf, at D ved udgangen af hver måned overførte ca. 16.600 kr. til kontoen fra konto -393, og at overførsler pr. 31. marts og 28. april 2017 blev tilbageført til konto -393. Pr. 31. maj 2017 var saldoen -21.781 kr.
  • Klagerens og D’s fælles betalingskonto -480 fra den 1. maj 2017 til den 6. januar 2020.
  • S’s konto -680 for perioden fra den 1. januar 2016 til den 31. maj 2017
  • S’s konto -335 - erhvervslån

 Parternes påstande

Den 22. oktober 2019 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Sparekassen Vendsyssel skal frafalde sit krav mod hende vedrørende betalingskonto/inkassokonto -480.

Sparekassen Vendsyssel har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har blandt andet anført, at mødet den 31. maj 2017 skete på sparekassens initiativ. Hendes og D’s formål med mødet var at få en fælles budgetkonto til deres private udgifter. Dette fremgår klart af forslag 2. De ville gerne deles om udgifterne til huset, som D hidtil havde stået for. Hun havde selv en beskeden økonomi uden overtræk og havde ikke brug for oprydning eller sanering. Løsningen blev præsenteret af sparekassen som en mulighed for at stille dem bedre økonomisk, med det ene formål at oprette en fælles betalingskonto.

Sparekassen har handlet ansvarspådragende. Sparekassens rådgivning var mangelfuld. Sparekassen nævnte på mødet intet om, at den ville overføre 240.000 kr. til D’s lønkonto. Hun blev ikke orienteret om overførslen. Hun ville aldrig have underskrevet aftalen, hvis hun var blevet orienteret om overførslen. Hendes økonomi blev kraftigt forværret af sparekassens rådgivning. Hun blev væsentligt dårligere stillet ved at hæfte for D’s gæld. Det har formodningen imod sig, at hun ville påtage sig en sådan hæftelse for D’s gæld. Hun var ikke opmærksom på, at en oprydning i form af inddragelse af hende som meddebitor på fælles betalingskonto reelt betød, at hun påtog sig en hæftelse for D’s allerede oparbejdede gæld på hans egen kassekredit. Der er tale om et kautionslignende forhold. Sparekassen burde have sikret sig, at hun havde tilstrækkelig indsigt i konsekvenserne. Sparekassen har ikke dokumenteret dette.

Sparekassens løsning havde alene det formål at inddrage hende i et allerede bestående gældsforhold, som D ikke kunne servicere. Det fremgår af rådgivningsskemaet, at sparekassen havde anbefalet hende at påtage sig hæftelsen. D havde brugt kontoen, som var i voldsomt overtræk, til driftskonto til S. Det bestrides, at gælden på D’s lønkonto opstod som led i betaling af udgifter, som hun hæftede for. Hun skulle da heller ikke øge sine betalinger til udgifter med forslag 2. Der var ikke tale om en oprydning eller sanering af økonomien. Erstatning af en kredit med en anden er ikke en ”oprydning”. En oprydning/sanering af en kassekredit med større overtræk sker sædvanligvis ved omlægning til et lån, hvor låntageren har overblik over månedlige ydelser og tilbagebetalingsperioden.

Forslag 2 var urealistisk. Kreditten kunne end ikke dækkes af de samlede forudsatte indbetalinger i løbetiden på ét år. S havde økonomiske problemer, hvilket sparekassen var bekendt med. D’s mulighed for at få løn fra S var særdeles begrænset. Lønnen fra S ophørte allerede i februar 2017. Sparekassen har ikke dokumenteret, at der i maj/juni var tilvejebragt en samlet løsning for den videre drift af S. Det er uklart, på hvilket grundlag sparekassen kunne forudsætte en indbetaling fra D på 15.000 kr. Sparekassen havde i marts og april 2017 foretaget tilbageførsler fra D’s betalingskonto. D indbetalte ikke løn fra S til den fælles betalingskonto efter den 1. juni 2017 og ophørte allerede i starten af oktober 2017 med at indbetale de fastlagte 15.000 kr. pr. måned.

Hun havde ikke indsigt i S’s økonomi. Bistand til bogføring af bilag og fremsendelse af regnskabsmateriale til sparekassen betød ikke, at hun dermed havde en indsigt eller de fornødne kompetencer til at sætte sig ind i S økonomi i relation til fortsat drift mv.

Sparekassen Vendsyssel har blandt andet anført, at økonomiske problemer hos klageren og D i 2017 nødvendiggjorde en oprydning i parrets økonomi. Omdrejningspunktet var, at parret skulle få styr på deres overtræk. Overtrækket på D’s private konto var blandt andet opstået i forbindelse med betaling af parrets faste udgifter, herunder betaling af familiens fælles boligudgifter. Overtrækket angik ikke D’s erhvervskonti.

Af begge forslag fremgik, at der skulle ske samling af overtræk og betalingskonti, og at sparekassen alene ville betale regninger fra den fælles betalingskonto, såfremt der var dækning på kontoen. Det måtte derfor være klart for klageren, at der var tale om tidligere overtræk, der skulle inddækkes af den fælles konto.

Klageren og D valgte efter fremlæggelsen af forskellige forslag en løsning med en fælles betalingskonto, hvor tidligere betalingskonti og tidligere private overtræk blev samlet. Det fremgik af forslag 2, at alt overtræk ville blive samlet på en fælles betalingskonto. Den gennemførte ”samling af overtræk og betalingskonti” vedrørte parrets private konti/udgifter. Alle parrets private faste udgifter blev samlet på én fælles betalingskonto, som parret skulle overføre hver deres andel til. Forslag 2 indebar, at klageren skulle indbetale en forøget andel af udgifterne, idet hun gennemsnitligt forud for maj 2017 havde indbetalt 4.600 kr. til sin betalingskonto.

Klageren accepterede både ved sin mail af 30. maj 2017 og sin digitale underskrift den 6. juni 2017, at D’s overtræk fra hans lønkonto -393 blev samlet på kassekreditkontrakt -480, og klageren accepterede herved hæftelsen. Der er ikke tale om et kautionslignende forhold, men om at klageren hæfter som meddebitor. Klageren modtog rådgivning i forbindelse med indgåelse af kassekreditkontrakten, og klageren anerkendte ved sin underskrift af rådgivningsskemaet at have modtaget rådgivning. Sparekassen har ikke ydet mangelfuld rådgivning over for klageren.

Overførslen på 240.000 kr. skete umiddelbart efter parrets underskrift af kassekreditkontrakten. Dette understreger, at overførslen var i overensstemmelse med parternes aftale. Klageren anfægtede først overførslen i august 2018, efter at hun og D var gået fra hinanden.

Klageren havde fuld indsigt i S’s økonomi og modtog de første måneder af 2017 løn fra S i sin egenskab af bogholder i S. Klageren havde sendt regnskabsmateriale for S til sparekassen til brug for mødet den 31. maj 2017. Klageren kunne på baggrund heraf vurdere, om de økonomiske forudsætninger var realistiske.

Forslag 2 var realistisk. Sparekassen tog udgangspunkt i parrets aktuelle økonomi på mødet i maj 2017. S’s træk på S’s kredit var i niveau med trækket på kreditten ved udgangen af 2016, og gælden på S’s erhvervslån var reduceret i forhold til udgangen af 2016. Det var umuligt for sparekassen at vide, at S ca. seks måneder efter mødets afholdelse ville blive taget under konkursbehandling.

Ankenævnets bemærkninger

Den 6. og 7. juni 2017 underskrev klageren og hendes daværende samlever, D, som debitorer en kassekreditkontrakt -480 med en kreditkramme på 265.000 kr. hos Sparekassen Vendsyssel. Den 8. juni 2017 blev der overført 240.000 kr. fra konto -480 til D’s lønkonto -393 i sparekassen til nedbringelse af overtræk.

Klageren har gjort indsigelse mod at hæfte for kredit -480.

Sparekassen har under klagesagen frafaldet et krav mod klageren vedrørende et billån -598/inkassokonto -944, men har fastholdt klagerens hæftelse for kredit -480

Ankenævnet finder, at det må lægges til grund, at klageren var bekendt med, at kassekredit -480 skulle anvendes til inddækning af overtræk på D’s lønkonto. Ankenævnet har herved lagt vægt på, at det fremgik af de på mødet den 29. maj 2017 drøftede forslag, at der skulle ske samling af overtræk på den nye fælles konto.

Ankenævnet finder ikke, at klageren har godtgjort omstændigheder, der kan medføre, at hun ikke er bundet af sin underskrift på kassekreditkontrakten.

Klageren får herefter ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

.

Sparekassen Vendsyssel har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har blandt andet anført, at mødet den 31. maj 2017 skete på sparekassens initiativ. Hendes og D’s formål med mødet var at få en fælles budgetkonto til deres private udgifter. Dette fremgår klart af forslag 2. De ville gerne deles om udgifterne til huset, som D hidtil havde stået for. Hun havde selv en beskeden økonomi uden overtræk og havde ikke brug for oprydning eller sanering. Løsningen blev præsenteret af sparekassen som en mulighed for at stille dem bedre økonomisk, med det ene formål at oprette en fælles betalingskonto.

Sparekassen har handlet ansvarspådragende. Sparekassens rådgivning var mangelfuld. Sparekassen nævnte på mødet intet om, at den ville overføre 240.000 kr. til D’s lønkonto. Hun blev ikke orienteret om overførslen. Hun ville aldrig have underskrevet aftalen, hvis hun var blevet orienteret om overførslen. Hendes økonomi blev kraftigt forværret af sparekassens rådgivning. Hun blev væsentligt dårligere stillet ved at hæfte for D’s gæld. Det har formodningen imod sig, at hun ville påtage sig en sådan hæftelse for D’s gæld. Hun var ikke opmærksom på, at en oprydning i form af inddragelse af hende som meddebitor på fælles betalingskonto reelt betød, at hun påtog sig en hæftelse for D’s allerede oparbejdede gæld på hans egen kassekredit. Der er tale om et kautionslignende forhold. Sparekassen burde have sikret sig, at hun havde tilstrækkelig indsigt i konsekvenserne. Sparekassen har ikke dokumenteret dette.

Sparekassens løsning havde alene det formål at inddrage hende i et allerede bestående gældsforhold, som D ikke kunne servicere. Det fremgår af rådgivningsskemaet, at sparekassen havde anbefalet hende at påtage sig hæftelsen. D havde brugt kontoen, som var i voldsomt overtræk, til driftskonto til S. Det bestrides, at gælden på D’s lønkonto opstod som led i betaling af udgifter, som hun hæftede for. Hun skulle da heller ikke øge sine betalinger til udgifter med forslag 2. Der var ikke tale om en oprydning eller sanering af økonomien. Erstatning af en kredit med en anden er ikke en ”oprydning”. En oprydning/sanering af en kassekredit med større overtræk sker sædvanligvis ved omlægning til et lån, hvor låntageren har overblik over månedlige ydelser og tilbagebetalingsperioden.

Forslag 2 var urealistisk. Kreditten kunne end ikke dækkes af de samlede forudsatte indbetalinger i løbetiden på ét år. S havde økonomiske problemer, hvilket sparekassen var bekendt med. D’s mulighed for at få løn fra S var særdeles begrænset. Lønnen fra S ophørte allerede i februar 2017. Sparekassen har ikke dokumenteret, at der i maj/juni var tilvejebragt en samlet løsning for den videre drift af S. Det er uklart, på hvilket grundlag sparekassen kunne forudsætte en indbetaling fra D på 15.000 kr. Sparekassen havde i marts og april 2017 foretaget tilbageførsler fra D’s betalingskonto. D indbetalte ikke løn fra S til den fælles betalingskonto efter den 1. juni 2017 og ophørte allerede i starten af oktober 2017 med at indbetale de fastlagte 15.000 kr. pr. måned.

Hun havde ikke indsigt i S’s økonomi. Bistand til bogføring af bilag og fremsendelse af regnskabsmateriale til sparekassen betød ikke, at hun dermed havde en indsigt eller de fornødne kompetencer til at sætte sig ind i S økonomi i relation til fortsat drift mv.

Sparekassen Vendsyssel har blandt andet anført, at økonomiske problemer hos klageren og D i 2017 nødvendiggjorde en oprydning i parrets økonomi. Omdrejningspunktet var, at parret skulle få styr på deres overtræk. Overtrækket på D’s private konto var blandt andet opstået i forbindelse med betaling af parrets faste udgifter, herunder betaling af familiens fælles boligudgifter. Overtrækket angik ikke D’s erhvervskonti.

Af begge forslag fremgik, at der skulle ske samling af overtræk og betalingskonti, og at sparekassen alene ville betale regninger fra den fælles betalingskonto, såfremt der var dækning på kontoen. Det måtte derfor være klart for klageren, at der var tale om tidligere overtræk, der skulle inddækkes af den fælles konto.

Klageren og D valgte efter fremlæggelsen af forskellige forslag en løsning med en fælles betalingskonto, hvor tidligere betalingskonti og tidligere private overtræk blev samlet. Det fremgik af forslag 2, at alt overtræk ville blive samlet på en fælles betalingskonto. Den gennemførte ”samling af overtræk og betalingskonti” vedrørte parrets private konti/udgifter. Alle parrets private faste udgifter blev samlet på én fælles betalingskonto, som parret skulle overføre hver deres andel til. Forslag 2 indebar, at klageren skulle indbetale en forøget andel af udgifterne, idet hun gennemsnitligt forud for maj 2017 havde indbetalt 4.600 kr. til sin betalingskonto.

Klageren accepterede både ved sin mail af 30. maj 2017 og sin digitale underskrift den 6. juni 2017, at D’s overtræk fra hans lønkonto -393 blev samlet på kassekreditkontrakt -480, og klageren accepterede herved hæftelsen. Der er ikke tale om et kautionslignende forhold, men om at klageren hæfter som meddebitor. Klageren modtog rådgivning i forbindelse med indgåelse af kassekreditkontrakten, og klageren anerkendte ved sin underskrift af rådgivningsskemaet at have modtaget rådgivning. Sparekassen har ikke ydet mangelfuld rådgivning over for klageren.

Overførslen på 240.000 kr. skete umiddelbart efter parrets underskrift af kassekreditkontrakten. Dette understreger, at overførslen var i overensstemmelse med parternes aftale. Klageren anfægtede først overførslen i august 2018, efter at hun og D var gået fra hinanden.

Klageren havde fuld indsigt i S’s økonomi og modtog de første måneder af 2017 løn fra S i sin egenskab af bogholder i S. Klageren havde sendt regnskabsmateriale for S til sparekassen til brug for mødet den 31. maj 2017. Klageren kunne på baggrund heraf vurdere, om de økonomiske forudsætninger var realistiske.

Forslag 2 var realistisk. Sparekassen tog udgangspunkt i parrets aktuelle økonomi på mødet i maj 2017. S’s træk på S’s kredit var i niveau med trækket på kreditten ved udgangen af 2016, og gælden på S’s erhvervslån var reduceret i forhold til udgangen af 2016. Det var umuligt for sparekassen at vide, at S ca. seks måneder efter mødets afholdelse ville blive taget under konkursbehandling.

Ankenævnets bemærkninger

Den 6. og 7. juni 2017 underskrev klageren og hendes daværende samlever, D, som debitorer en kassekreditkontrakt -480 med en kreditkramme på 265.000 kr. hos Sparekassen Vendsyssel. Den 8. juni 2017 blev der overført 240.000 kr. fra konto -480 til D’s lønkonto -393 i sparekassen til nedbringelse af overtræk.

Klageren har gjort indsigelse mod at hæfte for kredit -480.

Sparekassen har under klagesagen frafaldet et krav mod klageren vedrørende et billån -598/inkassokonto -944, men har fastholdt klagerens hæftelse for kredit -480

Ankenævnet finder, at det må lægges til grund, at klageren var bekendt med, at kassekredit -480 skulle anvendes til inddækning af overtræk på D’s lønkonto. Ankenævnet har herved lagt vægt på, at det fremgik af de på mødet den 29. maj 2017 drøftede forslag, at der skulle ske samling af overtræk på den nye fælles konto.

Ankenævnet finder ikke, at klageren har godtgjort omstændigheder, der kan medføre, at hun ikke er bundet af sin underskrift på kassekreditkontrakten.

Klageren får herefter ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.

Klageren får klagegebyret tilbage.