| Sagsnummer: | 28/2025 |
| Dato: | 20-06-2025 |
| Ankenævn: | Bo Østergaard, Bjarke Levinsky Svejstrup, Karin Sønderbæk, Rolf Høymann Olsen og Poul Erik Jensen. |
| Klageemne: | Indlån - øvrige spørgsmål Afvisning - tvist § 5, stk. 3, nr. 2 |
| Ledetekst: | Indsigelse mod begrundelse for opsigelse af kundeforhold med henvisning til regler om hvidvask og krav om undskyldning. |
| Indklagede: | Danske Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører indsigelse mod begrundelse for opsigelse af kundeforhold med henvisning til regler om hvidvask og krav om undskyldning.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Danske Bank, hvor han blandt andet havde en række konti, betalingskort, en kredit og adgang til netbank. Klageren havde endvidere en række boliglån og pensionskonti.
Klageren ejede to anpartsselskaber, A og B, der også var kunder i banken.
Af bankens almindelige forretningsbetingelser for forbrugere gældende fra den 5. april 2024 fremgår blandt andet:
”16 Kundeforholdets ophør
Både du og vi kan som udgangspunkt når som helst opsige kundeforholdet, medmindre du har aftalt andet med os.
Vores opsigelse skal være saglig, og begrundelsen vil stå i et opsigelsesbrev.
Vi kan f.eks. opsige dit kundeforhold, hvis det efter vores vurdering medfører, at vi ikke kan opfylde kravene i hvidvaskloven eller anden lovgivning, f.eks. fordi du ikke giver os de oplysninger, som vi beder dig om.”
Ved brev af 26. august 2024 til klageren anmodede banken om en række oplysninger. Af brevet fremgik blandt andet:
”Vi skriver til dig, fordi vi som bank skal kunne dokumentere over for myndighederne, at vi ved, hvem vores kunder er, og at vi forstår deres brug af banken.
Vi har selvfølgelig allerede et godt kendskab til dig gennem dit kundeforhold hos os, men da vi nu har behov for flere oplysninger, beder vi om din hjælp inden den nævnte dato.
Send dette via din mobil- eller netbank inden fristens udløb:
Redegørelse og understøttende dokumentation for nedenstående pengestrøm:
D. 04.09.2023 modtages DKK 105.000 på konto [-964] fra [personnavn A], med tekst ”[personnavn B] bilkøb”
D. 04.09.2023 modtages DKK 35.000 på konto [-964] fra [personnavn B] med tekst ”Køb af bil”
D. 24.09.2023 modtages yderligere DKK 8.500 på konto [-964] fra [personnavn B] med tekst ”Køb af bil mercedes [nummerplade]”
Redegørelse og dokumentation for årsagen til nedenstående overførsler fra privatpersoner:
D. 13.02.2023 modtages DKK 32.120 på konto [-964] fra [personnavn C]
D. 28.11.2023 modtages DKK 17.215 på konto [-964] fra [personnavn D og personnavn E]
Redegørelse og dokumentation for nedenstående overførelse fra selskab:
D. 12.09.2021 modtages DKK 1.600.000 på konto [-073 fra selskab A]
…
Hvad sker der, hvis du ikke gør noget?
Det er vigtigt, at vi modtager oplysningerne, da vi ellers ser os nødsaget til at spærre dine produkter og services i Danske Bank. …”
Ved netbankbesked af 1. september 2024 til banken redegjorde klageren for transaktionerne. Af redegørelsen fremgår, at nogle af transaktionerne vedrørte en bil, som klageren havde solgt. Transaktionen fra selskab A vedrørte et lån, og klageren henviste til et vedhæftet gældsbrev. Transaktionen på 32.120 kr. vedrørte salg af et ur, og transaktionen på 17.215 kr. skyldtes, at klageren på en andens vegne skulle betale for leasing af en bil, men at klageren ved en fejl havde betalt fra sin egen konto, hvorfor beløbet efterfølgende var blevet overført til klagerens konto igen.
Herudover anførte klageren:
”…
Henset til at du med dine egne ord følte behov for at skælde mig ud tidligere på ugen, så synes jeg fortsat, du skal overveje, om du er den rigtige til at behandle min sag. Når man har behov for at skælde nogen ud, er man efter min opfattelse inhabil til objektivt at behandle deres sag efterfølgende. Jeg havde allerede en antagelse om, at du var inhabil, da du under korrespondancen i [anpartsselskab A’s] sag af egen drift startede en sag mod mig privat, og du efterfølgende følte behov for at skælde mig ud, blev jeg bekræftet i denne antagelse. Det føles ærlig talt som en heksejagt, og den manglende kommunikation fra din side har ikke været konstruktiv. Jeg bemærker da også, at flere af de transaktioner, der blev spurgt ind til i [anpartsselskab A] sagen ikke findes.”
Banken har anført, at parterne den 3. september 2024 havde en opfølgende samtale, hvor banken spurgte ind til de redegørelser, klageren havde givet banken.
Ved brev af 9. oktober 2024 opsagde banken klagerens kundeforhold i banken med virkning fra den 9. januar 2025. Af opsigelsen fremgår blandt andet:
”Vi skriver til dig, fordi vi som tidligere varslet er nødt til at opsige dit kundeforhold i Danske Bank pr. 9. januar 2025.
Vi er kede af, at opsigelsen blev nødvendig, men efter en gennemgang af dit kundeforhold og de oplysninger, du har givet os, vurderer vi, at du bruger banken på en måde, som vi ikke kan stå inde for. Det betyder, at vi ikke kan leve op til vores forpligtelse som bank, og derfor kan vi ikke længere tilbyde dig at være kunde hos os.
Kundeforholdet opsiges efter bestemmelserne i Danske Banks Almindelige forretningsbetingelser – forbrugere punkt 16 om kundeforholdets ophør. Den vedlagte oversigt viser de konti og eventuelle andre aftaler, der opsiges.”
Af brevet fremgår endvidere, at opsigelsen ikke gjaldt for klagerens boliglån og pensionskonti.
Banken har oplyst, at klageren anmodede banken om forlængelse af opsigelsesperioden, og at banken afviste at forlænge opsigelsesperioden ud fra en samlet vurdering af sagen. Banken oplyste klageren om, at banken ved vurderingen havde inddraget klagerens adfærd i forbindelse med bankens kundekendskabsprocedure, da klageren i den forbindelse optrådte til gene for en af bankens ansatte.
Ved e-mail af 11. november 2024 til banken skrev klageren blandt andet:
”Du nævnte i torsdags, at du ville høre den samtale, hvor [navn] har påstået, at jeg har truet ham, og som blandt andet ligger til grund for, at du ikke ville forlænge fristen for opsigelsen. Fik du hørt den?”
Ved e-mail samme dag svarede banken blandt andet:
”Jeg skal endnu engang gøre opmærksom på, at banken ikke ønskede at forlænge opsigelsesperioden på baggrund af en helhedsvurdering, og ikke en enkeltstående samtale, hvorfor det ikke tjener noget formål at gå i yderligere dialog herom.”
Hertil svarede klageren blandt andet:
”Som jeg skrev i min begæring om indsigt, ønsker jeg at få udleveret al persondata, som Danske Bank behandler omkring mig og mine selskaber, og som er omfattet af forordningens art. 15. Det er bl.a. også den telefonsamtale, hvori du nævner, at jeg har truet din kollega.
Jeg er med på, at alle jeres beslutninger skyldes en helhedsvurdering, men i den helhedsvurdering indgår jo, at jeg – angiveligt men stik imod virkeligheden – har truet din kollega [navn]. Ellers var der jo heller ingen grund til at nævne det.
Hvad helhedsvurderingen ellers vedrører, har jeg ikke kunnet få svar på, men det har jeg selvfølgelig tænkt mig at gå videre med, når I har behandlet min anmodning. Jeg håber, du forstår, at jeg reagerer på at blive uberettiget beskyldt for at have truet nogen, især mens de er på arbejde, når det er i strid med virkeligheden. Det gør kun sagen værre, at banken har truffet beslutninger på dette grundlag, og at beslutningerne i øvrigt er truffet uden, at nogen har hørt den telefonsamtale, hvor det er indgået eller i øvrigt spurgt mig. Men det vil jeg som nævnt gå videre med, når jeg har det fulde overblik.”
Ved e-mail af 12. november 2024 til banken skrev klageren blandt andet:
”Du tilbød i øvrigt i sidste uge at høre telefonsamtalen, hvori jeg angiveligt skulle have truet [navn], hvilket tilbud jeg accepterede. Fik du hørt samtalen?”
Ved e-mail af 14. november 2024 til klageren henviste banken til sit svar af 11. november 2024.
Parterne havde herefter korrespondance, hvori banken blandt andet fastholdt, at den på baggrund af en helhedsvurdering ikke ville forlænge opsigelsesfristen.
Den 4. december 2024 klagede klageren til banken over dens opsigelse af hans kundeforhold samt over bankens opsigelse af anpartsselskab A og B’s kundeforhold, da klageren ikke havde modtaget en specifik begrundelse for opsigelserne.
Ved brev af 20. december 2024 fastholdt banken opsigelserne. Af brevet fremgik blandt andet:
”Begrundelserne for opsigelserne af både dit privatengagement og erhvervsengagementerne fremgår af opsigelsesbrevene af 9. oktober 2024. Brevene burde du have modtaget, men de sendes for en god ordens skyld også sammen med nærværende brev.
Af brevene fremgår det, at vi efter en gennemgang af kundeforholdene og de oplysninger, du har givet os, har vurderet, at vi ikke forstår eller kan stå inde for den måde du og selskaberne bruger banken. Det betyder, at vi ikke kan leve op til vores forpligtelser som bank og af den grund ikke længere kan tilbyde dig og dine selskaber at være kunde hos os.
Vi er som bank er forpligtet til at kende vores kunder, herunder kende formålet med kundeforholdet og det forventede forretningsomfang og løbende opdatere dette. Kravene betyder, at banken for samtlige kunder skal have indsigt i og føre kontrol med de transaktioner, som sker via bankens systemer, ligesom banken over for myndighederne skal kunne dokumentere og forklare omfanget af vores kunders forretninger og transaktioner samt forstå, hvordan kunderne bruger os som bank. Denne forpligtelse følger særlig af Lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven) § 11.
Som følge af ovennævnte forpligtelse har banken rakt ud til dig for at forstå din og selskabernes brug af banken. I den forbindelse har du givet mundtlige oplysninger og indsendt redegørelser og dokumentation for de transaktioner som banken har anmodet om. Banken forstår imidlertid stadig ikke din eller selskabernes brug af banken, da oplysningerne og dokumentationen ikke i tilstrækkelig grad har skabt den nødvendige gennemsigtighed, ligesom der også er tilfælde, hvor der ikke er overensstemmelse mellem vores kendskab til dig og selskaberne, og den fremsendte dokumentation samt transaktionerne på kontiene. Banken vurderer derfor, at den ikke kan opfylde ovennævnte forpligtelse over for myndighederne.
Når banken ikke kan opfylde de forpligtelser, som er beskrevet ovenfor, skal banken træffe ”passende foranstaltninger” for at imødegå risikoen for hvidvask og terrorfinansiering, herunder overveje om engagementet skal opsiges. Denne forpligtelse følger særlig af Lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven) § 15.
Det er vores vurdering, at din og selskabernes brug af banken er så ugennemsigtig for os, at den eneste måde, vi kan minimere risikoen, er ved at opsige kundeforholdene, hvorfor opsigelserne må betragtes som en ”passende foranstaltning”.
På ovenstående baggrund mener jeg, at du har fået en saglig begrundelse og banken fastholder derfor opsigelserne af både dit privatengagement samt opsigelserne af erhvervsengagementerne vedrørende [anpartsselskab A og anpartsselskab B].”
Den 14. januar 2025 indbragte klageren sagen for Ankenævnet.
Den 17. januar 2025 afviste Sekretariatet den del af klagen, der vedrørte anpartsselskab A og B, med henvisning til Ankenævnets vedtægter § 2, stk. 3 og 4, da Sekretariatet fandt, at klagen, for så vidt angik den del, angik et erhvervsmæssigt forhold.
Parternes påstande
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Bank skal give ham en begrundelse for opsigelsen af hans engagement og en undskyldning for at have påstået, at klageren har fremsat trusler over for banken.
Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har blandt andet anført, at banken har opsagt hans engagement uden en konkret begrundelse. Dette er banken ikke berettiget til.
Banken påbegyndte omkring sommeren 2024 en kontrolsag mod anpartsselskab A. Denne kontrolsag blev hurtigt udvidet til også at omfatte ham personligt.
Han har efterfølgende sendt den dokumentation, som banken har bedt om, samt svaret på bankens spørgsmål. Der var tale om to indgående overførsler, som blev dokumenteret. Overførslen på 150.000 kr. vedrørte salget af hans bil, hvilket også fremgår af Bilbogen.
Bankens kontrolmedarbejder var generelt vanskelig at kommunikere med. Kontrolmedarbejderen blev hurtigt personlig mod ham og kom løbende med stikpiller og andre upassende formuleringer. Han påpegede flere gange, at han ikke følte, at han blev retfærdigt behandlet, og at det virkede som om, at kontrolmedarbejderen havde et personligt problem med ham - særligt fordi mængden af spørgsmål kun blev større og større, og han imødekom alle anmodninger behørigt.
Han fik ikke indtryk af, at der var noget, som ikke var behørigt dokumenteret, og det fremgår heller ikke af begrundelsen for opsigelserne. Disse er blot generisk formuleret. Da han efterfølgende har anmodet om en specifik begrundelse ved at klage til banken, er denne ikke blevet imødekommet.
Et pengeinstitut kan ikke opsige privatpersoner uden nogen konkret begrundelse. En opsigelse bør være betinget af nogle specifikke forhold, da privatpersoner har ret til en basal konto. Pengeinstitutter kan ikke omgå denne ret ved blot at angive en generisk begrundelse for ophør af engagementet uden at specificere dette nærmere.
Banken har uberettiget anklaget ham for at have truet en specifik medarbejder og telefonisk nævnt, at det er en del af begrundelsen for opsigelsen.
I en telefonsamtale nævnte banken over for ham, at han havde truet kontrolmedarbejderen, og at banken med henvisning hertil ikke ønskede at forlænge opsigelsesperioden. Det er fuldstændig grundløst, at han skulle have truet nogen. Han aftalte derfor med banken, at den skulle indhente telefonsamtalen, hvor kontrolmedarbejderen påstod, at han skulle have truet. Alle bankens telefonsamtaler bliver optaget, men banken hørte ikke samtalen. Banken vendte ikke tilbage herom og har efterfølgende ikke besvaret hans henvendelser.
Han kunne ikke finde på at true nogen medarbejder, men det bunder formentlig i, at kontrolmedarbejderen har et personligt problem med ham, hvilket han hurtigt gjorde banken opmærksom på, uden at den reagerede på det. Banken opfordres til at fremlægge den telefonsamtale, hvor den påstår, at han har truet kontrolmedarbejderen.
Danske Bank har anført, at banken i henhold til hvidvaskloven er forpligtet til at forstå klagerens brug af banken og være i stand til at godtgøre dette, jf. lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, § 11, stk. 1, nr. 4 og § 11, stk. 4.
Den 3. september 2024 havde banken en opfølgende samtale med klageren, hvor banken spurgte ind til de redegørelser, klageren havde indsendt. I samtalen bekræftede klageren, at han havde solgt en bil til en af de to personer, der havde overført penge til klagerens konto med reference til bilkøb. Klageren kunne imidlertid ikke forklare, hvorfor han også havde fået penge fra tredjepart i relation til bilsalget, men mindedes blot, at han havde fået en forklaring fra køber. Klageren forklarede også de øvrige indgående transaktioner fra privatpersoner, som banken havde spurgt ind til, og som ikke relaterede sig til bilsalg.
Klageren bekræftede desuden, at han havde modtaget et lån på 1,6 mio. kr. fra selskab A i overensstemmelse med det lånedokument, som klageren havde indsendt. Klageren oplyste, at der var tale om en aftale på markedsvilkår mellem uafhængige parter. Det forstod banken imidlertid ikke, da det ikke stemte overens med de oplysninger, banken var i besiddelse af. Af gældsbrevet fremgik, at lånet var et rente- og afdragsfrit anfordringslån. Anpartsselskab A var advokat for selskab A, og af årsrapporten fra 2023 fremgik, at selskab A havde c/o adresse hos anpartsselskab A, som er 100 % ejet af klageren. Desuden er selskab A’s formål ifølge virk.dk ”at udføre aktiviteter inden for spilindustrien samt anden aktivitet, der efter direktionens skøn er beslægtet hermed.” Lånet var desuden optaget umiddelbart inden køb af bolig i 2021, hvor klageren overfor banken oprindeligt havde oplyst, at han kunne lægge en egenfinansiering på 1,5 mio. kr.
Samtalen med klageren om lånet fra selskab A var vanskelig, og klageren blev tydeligt irriteret over kontrolmedarbejderens spørgsmål og måde at spørge på. Banken kan dog afvise, at kontrolmedarbejderen blev personlig.
Banken konstaterede efter en gennemgang af klagerens transaktioner, at den ikke forstod klagerens brug af banken. Klageren kunne ikke i tilfredsstillende grad forklare og dokumentere de transaktioner, som banken ikke forstod.
Banken er forpligtet til at træffe ”passende foranstaltninger” for at imødegå risikoen for hvidvask og finansiering af terrorisme, hvis banken bliver bekendt med, at indhentede oplysninger om kunden er utilstrækkelige og ikke kan ajourføres, jf. lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme § 15.
Banken var derfor berettiget til at opsige kundeforholdet, da banken ikke forstod kundens brug af banken og derfor ikke kunne opfylde kravene i hvidvasklovens kapitel 3 ved en fortsat opretholdelse af kundeforholdet.
Beslutningen om opsigelse blev truffet af en flerhed af medarbejdere og ikke den kontrolmedarbejder, som klageren havde talt med.
Efter Ankenævnets faste praksis er det op til pengeinstitutterne selv at afgøre, hvilke krav de af hensyn til overholdelse af reglerne i hvidvaskloven om kundekendskabsprocedurer bør stille i henseende til dokumentation, behandling af dokumentation og forklaringer på større eller usædvanlige transaktioner på kunders konti i banken.
Banken kan i henhold til bankens almindelige forretningsbetingelser for forbrugere opsige kundens engagement, hvis det er bankens vurdering, at banken ikke kan opfylde kravene i hvidvasklovgivningen.
Bankens opsigelse af klageren var således sagligt begrundet og sket i papirformat eller andet varigt medium i overensstemmelse med bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder § 6, stk. 5.
Banken har hverken før, i eller efter opsigelsen af klageren oplyst, at opsigelsen var begrundet i, at klageren havde truet en af bankens medarbejdere.
Klageren henvendte sig til kontrolmedarbejderen på dennes private mobiltelefonnummer flere gange i forbindelse med gennemførelsen af bankens kundekendskabsprocedure. Denne uacceptable adfærd forsatte, selvom bankens kontrolmedarbejder gentagne gange frabad sig kontakt fra klageren via vedkommendes private telefonnummer og hverken havde oplyst klageren om vedkommendes efternavn eller private mobiltelefonnummer i forbindelse med indhentelsen af oplysningerne på bankens vegne. Kontrolmedarbejderen så sig til sidst nødsaget til at blokere klagerens telefonnummer for ikke at modtage flere opkald eller beskeder fra klageren.
Banken afviste at forlænge opsigelsesperioden ud fra en samlet vurdering af sagen. Banken oplyste klageren om, at banken i vurderingen havde inddraget klagerens adfærd i forbindelse med bankens kundeskabsprocedure, da klageren i den forbindelse optrådte til gene for en af bankens ansatte.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren var kunde i Danske Bank, hvor han blandt andet havde en række konti, betalingskort, en kredit og adgang til netbank. Klageren ejede to anpartsselskaber, A og B, der også var kunder i banken.
Ved brev af 26. august 2024 til klageren anmodede banken om en redegørelse for og dokumentation i relation til en række transaktioner på klagerens konto. Den 1. september 2024 redegjorde klageren for transaktionerne over for banken.
Ved brev af 9. oktober 2024 opsagde banken kundeforholdet med virkning fra den 9. januar 2025, da banken efter en gennemgang af klagerens kundeforhold og de oplysninger, banken havde modtaget fra klageren, ikke vurderede, at klageren brugte banken på en måde, som den kunne stå inde for, hvilket betød, at banken ikke kunne leve op til sin forpligtelse som bank.
I hvidvasklovens kapitel 3 er det beskrevet, hvordan virksomheder skal gennemføre kundekendskabsprocedurer. Det følger af hvidvasklovens § 14, stk. 5, at hvis kravene i lovens § 11, stk. 1, nr. 1-4, og stk. 2 og 3, ikke kan opfyldes, skal en etableret forretningsforbindelse afbrydes eller afvikles, og der må ikke gennemføres yderligere transaktioner.
Efter Ankenævnets faste praksis er det som udgangspunkt op til pengeinstitutterne selv at afgøre, hvilke krav de af hensyn til overholdelse af reglerne i hvidvaskloven om kundekendskabsprocedurer bør stille i henseende til dokumentation, behandling af dokumentation eller forklaringer på større eller usædvanlige transaktioner på kunders konti i banken.
Der er ikke grundlag for at fravige dette udgangspunkt i denne sag.
Banken begrundede opsigelsen af kundeforholdet med, at klageren brugte banken på en måde, som den ikke kunne stå inde for, hvilket betød, at banken ikke kunne leve op til sin forpligtelse som bank. Efterfølgende anførte banken, at den ikke forstod klagerens brug af banken, da oplysningerne og dokumentationen ikke i tilstrækkelig grad havde skabt den nødvendige gennemsigtighed.
Ankenævnet kan ikke pålægge banken at begrunde opsigelsen yderligere.
Klageren får derfor ikke medhold i denne del af klagen.
Klagerens krav om en undskyldning fra banken vedrører ikke et konkret økonomisk mellemværende og er derfor ikke omfattet af Ankenævnets kompetence, hvorfor Ankenævnet afviser denne del af klagen i henhold til Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 2.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen vedrørende bankens begrundelse for opsigelsen af engagementet.
Ankenævnet kan ikke behandle den del af klagen, der vedrører krav om en undskyldning.