| Sagsnummer: | 643/2024 |
| Dato: | 27-05-2025 |
| Ankenævn: | Helle Korsgaard Lund-Andersen, Inge Kramer, Janni Visted Hansen, Tina Thygesen og Jørgen Lanng. |
| Klageemne: | Netbank - øvrige spørgsmål Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger |
| Ledetekst: | Krav om tilbageførsel af mobilbankoverførsel, der blev foretaget i forbindelse med bedrageriske telefonopkald. |
| Indklagede: | Skjern Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører krav om tilbageførsel af mobilbankoverførsel, der blev foretaget i forbindelse med bedrageriske telefonopkald.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Skjern Bank, hvor hun havde en konto samt netbankadgang og mobilbankadgang.
Den 7. november 2024 blev der foretaget en mobilbankoverførsel på 48.000 kr. fra klagerens konto i banken til tredjemands konto i et andet pengeinstitut, P.
Banken har oplyst, at mobilbankoverførslen blev godkendt med klagerens MitID fra den IP-adresse, som klageren sædvanligvis benyttede. Banken har fremlagt hændelseslog fra klagerens MitID.
Banken har endvidere oplyst, at der som en ekstra sikkerhed ved overførslen blev sendt en SMS til klagerens telefonnummer med en engangskode, som skulle indtastes, hvis overførslen skulle gennemføres. Banken har fremlagt en SMS-log, hvoraf det fremgår, at der inden overførslen blev sendt en SMS med følgende tekst til klagerens telefonnummer:
”Oplys ALDRIG koden til andre! Indtast SMS-kode [xxxx] i Net-/Mobilbanken for at godkende betalingen på DKK 48.000,00 til konto [-xx24] (Bestillingsnummer [-770]). Er denne betaling ikke oprettet af dig, kontakt os straks på telefon 96821444.”
Ved en tro- og loveerklæring af 8. november 2024 gjorde klageren over for banken indsigelse mod overførslen på 48.000 kr. I indsigelsesblanketten oplyste klageren blandt andet:
”D. 7-11/24 bliver jeg ringet op af ”politiet”. De siger min NemID er blevet hakket. Spørger om jeg har sendt penge til USA Ukraine osv. De siger der er sket nogle overførelser. De manipulerer, sender falske SMS’er fra Skjern Bank, og holder på mig i telefonen i 5 timer. Hvor jeg til sidst kl. 23:45 overfører 10.000 på Mobil Pay og kl. 18.00 har de fået mine konto oplysninger.”
Klageren anmeldte endvidere sagen til politiet.
Det lykkedes banken at få tilbageført 251,37 kr., som banken indsatte på klagerens konto, hvorefter klagerens tab udgjorde 47.748,63 kr.
Den 2. december 2024 afviste banken klagerens indsigelse.
Den 28. december 2024 indbragte klageren sagen for Ankenævnet.
I forbindelse med klagen til Ankenævnet anførte klageren blandt andet:
”Jeg [klagerens navn] er ikke enig i bankens konklusion. Ja det var mig, men jeg blev presset – og er meget autoritetstro, og troede på dem. Jeg har haft en hjerneblødning i 2020, og blev meget bange og usikker da de sagde der var penge på vej væk fra min konto. De kunne højst sansynligt mærke min usikkerhed og det benyttede de sig af. Jeg er ikke god til IT og det fandt de hurtig ud af, jeg var forvirret og de pressede mig til at gøre det jeg gjorde. Hver gang jeg lagde røret på, ringede de mig op, og sagde jeg skulle blive ved telefonen og måtte ikke ringe til nogen.”
Parternes påstande
Den 28. december 2024 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Skjern Bank skal erstatte hendes tab.
Skjern Bank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at hun blev svindlet/presset via telefon og mail til at overføre penge.
Hun blev i 2020 ramt af en hjerneblødning og har siden haft problemer med at huske, og hverdagen kan være svær, da hun samtidig er ordblind.
Hun blev meget bange og usikker, da svindlerne sagde, at der var penge på vej væk fra hendes konto. Hun er ikke god til IT, og det fandt de hurtigt ud af. Hun var forvirret, og de pressede hende til at gøre det, hun gjorde.
Skjern Bank har anført, at mobilbankoverførslen blev godkendt med klagerens MitID fra den IP-adresse, som klageren sædvanligvis benyttede, og med en SMS-kode sendt til klagerens telefonnummer.
Sagens tekniske detaljer viser således, at overførslen på 48.000 kr. blev foretaget af klageren, og at der ikke er tale om en uautoriseret betaling i betalingslovens forstand. Der foreligger derfor ikke et misbrug, som banken hæfter for. Dette gælder, uanset at det må lægges til grund, at klageren blev narret og presset til at foretage transaktionen i forbindelse med det bedrageriske telefonopkald.
Bankens kan i den forbindelse henvise til tidligere praksis fra Ankenævnet, herunder sag 127/2024.
For god ordens kan det oplyses, at banken ikke har behandlet en indsigelse vedrørende betalingen via MobilePay på 10.000 kr., da MobilePay behandler en indsigelse vedrørende kontooverførsel via MobilePay mellem to privatpersoner.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren var kunde i Skjern Bank, hvor hun havde en konto samt netbankadgang og mobilbankadgang.
Den 7. november 2024 kl. 19:00 blev der foretaget en mobilbankoverførsel på 48.000 kr. fra klagerens konto i banken til tredjemands konto i et andet pengeinstitut, P.
Banken har oplyst, at mobilbankoverførslen blev godkendt med klagerens MitID fra den IP-adresse, som klageren sædvanligvis benyttede, og med en SMS-kode sendt til klagerens telefonnummer.
Om baggrunden for overførslen har klageren oplyst, at hun blev kontaktet af en person, der udgav sig for at være fra politiet, der oplyste, at hun var ved at blive hacket. Hun blev efterfølgende kontaktet af en person, som udgav sig for at være fra banken. Personen oplyste, at hun skulle overføre penge fra sin konto for at beskytte sine penge. Personen narrede hende til at overføre 48.000 kr. via mobilbanken til tredjemands konto i et andet pengeinstitut.
Det lykkedes banken at få tilbageført 251,37 kr., hvorefter klagerens tab udgjorde 47.748,63 kr.
Tre medlemmer – Helle Korsgaard Lund-Andersen, Inge Kramer og Janni Visted Hansen – udtaler:
Ud fra klagerens egne oplysninger om, at hun selv foretog overførslen, finder vi, at transaktionen blev autoriseret af klageren, jf. herved betalingslovens § 82, og at der ikke foreligger et misbrug, som banken hæfter for, jf. betalingslovens § 100. Dette gælder, uanset at det må lægges til grund, at klageren blev narret og presset til at foretage transaktionen i forbindelse med bedrageriske telefonopkald.
Vi finder heller ikke, at banken på andet grundlag kan gøres ansvarlig for klagerens tab.
Vi stemmer derfor for, at klageren ikke får medhold i klagen.
To medlemmer – Tina Thygesen og Jørgen Lanng – udtaler:
Vi finder, at den manipulation, som klageren er blevet udsat for, er at sidestille med en situation, hvor klageren har udleveret oplysninger, herunder MitID-oplysninger, SMS-koder mv., og hvor disse er blevet misbrugt til at gennemføre uautoriserede overførsler.
Klageren har været udsat for organiseret svindel i forbindelse med brug af en betalingstjeneste, som forbrugere forudsættes at anvende for at kunne fungere i vores samfund. Det bør ikke have afgørende betydning, om forbrugeren selv har gennemført transaktioner, og forbrugeren bør derfor være beskyttet af samme beløbsmæssige grænse som i situationer omfattet af betalingslovens § 100, stk. 4.
I modsat fald ville der opnås en retsstilling for forbrugere, hvor en mindre betydende divergens på handlinger udført af forbrugeren har uproportionale konsekvenser for en forbrugers økonomi, når det, der grundlæggende er ens i begge situationer, netop er manipulation og organiseret svindel uden for forbrugerens kontrol, og som en forbruger netop skal være beskyttet imod som udtrykt i § 100, stk. 4, hvorfor en analogi af denne bestemmelse er relevant i nærværende sag.
Klageren bør derfor alene hæfte med 8.000 kr., ligesom i situationer omfattet af betalingslovens § 100, stk. 4.
Vi stemmer derfor for, at klageren skal have 39.748,63 kr. tilbage.
Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.