Krav i forbindelse med tilbagelevering af bil til långiver og efterfølgende salg af bilen.

Sagsnummer:389/2020
Dato:11-05-2021
Ankenævn:Vibeke Rønne, Jesper Claus Christensen, Jimmy Bak, Mor-ten Bruun Pedersen, Anna Marie Schou Ringive
Klageemne:Kreditaftaleloven - udenretlig tilbagetagelse
Ledetekst:Krav i forbindelse med tilbagelevering af bil til långiver og efterfølgende salg af bilen.
Indklagede:AL Finans
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører krav i forbindelse med tilbagelevering af bil til långiver og efterfølgende salg af bilen.

Sagens omstændigheder

Den 10. april 2017 købte klageren en bil, årgang 2013, hos en bilforhandler, F, for 293.000 kr. inklusiv leveringsomkostninger og med en udbetaling på 91.000 kr.

Restkøbesummen på 221.151 kr. inklusiv stiftelsesomkostninger blev finansieret af AL Finans (finansieringsselskabet). Restkøbesummen skulle afvikles med en månedlig ydelse på 3.337 kr. over seks år. Finansieringsselskabet fik tinglyst ejendomsforbehold i bilen og fik tiltransporteret F’s rettigheder ifølge købekontrakten. Af købekontrakten fremgik bl.a.:

”… § 8

Sælger er berettiget til at tage køretøjet tilbage når køber misligholder kontrakten, jf. § 9 …

Fremgangsmåden ved tilbagetagelse og opgørelse af fordringen og opgørelse af køretøjets værdi sker i overensstemmelse med lov om kreditaftaler …”

Finansieringsselskabet har oplyst, at klageren flere gange fremsatte ønske om at tilbagelevere bilen og aftalte tidspunkter for tilbagelevering med F, men at klageren ikke afleverede bilen til de aftalte tidspunkter. Finansieringsselskabet har endvidere oplyst, at klageren i starten af 2020 erkendte, at han ikke var i stand til at betale den månedlige ydelse, og at han derfor ønskede at tilbagelevere bilen frivilligt til finansieringsselskabet, der oplyste, at bilen skulle afleveres hos F.

Den 30. marts 2020 afleverede klageren bilen hos F. Den samme dag underskrev klageren en uigenkaldelig salgsfuldmagt til finansieringsselskabet, hvori klageren erklærede:

”… Undertegnede … der i henhold til ovennævnte købekontrakt er AL Finans A/S et beløb skyldigt stort ca. kr. 152.000 … erklærer herved:

at    jeg/vi frivilligt har afleveret den købte bil til AL Finans A/S, og giver samtidig AL Finans A/S fuldmagt til at sælge bilen bedst muligt, eventuelt på auktion, således at salgsprovenuet anvendes til nedbringelse af AL Finans A/S krav i henhold til købekontrakten,

Tilbageleveringen sker i udgangspunktet til fuld og endelig afgørelse, medmindre køretøjet er helt ekstraordinært misligholdt, i hvilket tilfælde et eventuelt restkrav alene kan fastsættes af fogedretten.”

Finansieringsselskabet solgte herefter bilen til F for 122.522,94 kr., svarende til restgælden på købekontrakten. Finansieringsselskabet har oplyst, at beløbet på salgsfuldmagten på 152.000 kr. skyldtes, at fuldmagten blev udarbejdet, da klageren på et tidligere tidspunkt havde fremsat ønske om tilbagelevering.

Finansieringsselskabet har oplyst, at F foretog forskellige forbedringer på bilen, hvorefter F solgte bilen til tredjemand med seks måneders garanti for 179.990 kr.

Klageren fremsatte herefter krav om, at finansieringsselskabet skulle betale ham differencen mellem finansieringsselskabets salgspris og F’s salgspris ved salget til tredjemand. I et brev af 24. juli 2020 til finansieringsselskabets advokat anførte FDM på vegne klageren bl.a.:

”… Du oplyser, at [F] udskifter 2 tårnlejer, kobling og svinghjul samt EGR-ventil på bilen, ligesom denne foranlediger, at der foretages diverse malingsarbejde på bilen, en lakering samt professionel rengøring og polering af bilen inden bilen sættes til salg. Desuden har [F] ydet en 6 måneders garanti.

Såfremt der i ovenstående er arbejde, der kunne være omfattet af vores medlems kaskoforsikring, bør disse omkostninger naturligvis ikke medgå i regnskabet for udbedring og salgsklargøring, da disse omkostninger i så fald kunne være dækket ved betaling af selvrisikoen, hvorfor dette ikke kan være vores medlem til last. Desuden er det vores vurdering at små 60.000 kr. til istandsættelse og garantireservation er meget højt sat.

Vores medlem bliver den 22. maj 2020 af din klient oplyst om, at restgælden udgør 122.522,94 kr. samt påløbne renter. …”

Finansieringsselskabet afviste indsigelsen, men tilbød den 24. august 2020 pr. kulance at betale 5.000 kr. til fuld og endelig afgørelse af sagen. Finansieringsselskabet har vedstået tilbuddet om betaling af 5.000 kr. til fuld og endelig afgørelse af sagen under klagesagen.

Parternes påstande

Den 7. oktober 2020 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at AL Finans skal betale 59.477,94 kr. med tillæg af renter.

AL Finans har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at finansieringsselskabet handlede uden for den givne fuldmagt. Finansieringsselskabet fulgte ikke reglerne for frivillig tilbagelevering.

Salgsfuldmagten berettigede finansieringsselskabet til at ”sælge bilen bedst muligt”. Da finansieringsselskabet accepterede at tage bilen tilbage under frivillig tilbagelevering, skal finansieringsselskabet betale det overskydende beløb til ham, hvis bilens værdi overstiger det beløb, som finansieringsselskabet kan fratrække (restgælden, rente og nødvendige omkostninger). Det er påfaldende, at finansieringsselskabet solgte bilen til F til nøjagtig samme beløb (på øren), som hans restgæld på købekontrakten udgjorde.

Finansieringsselskabet har tidligere anført, at bilen ville have haft en lavere værdi, hvis den var solgt på auktion. Finansieringsselskabet har anført, at dette ville have været ”AL Finans’ alternativ, idet AL Finans er et finansieringsselskab… og som ikke handler med biler, og ej heller har lager…”. Dette udgør et skøn og godtgør ikke, at finansieringsselskabet konkret har værdifastsat og solgt bilen bedst muligt. Det kan ikke være svært at ringe til f.eks. to andre uvildige forhandlere, evt. i eget netværk, og bede om en værdifastsættelse af bilen, inden man valgte at sælge bilen til F. Det må derfor påhvile finansieringsselskabet at bevise 1) at bilen er blevet værdifastsat og til hvilken pris og 2) at den er solgt bedst muligt henset til værdifastsættelsen. Kan de ikke bevise det, må dette tale for, at de ved blot at overdrage bilen til F til det skyldige beløb har handlet ansvarspådragende både i forhold til salgsfuldmagten og kreditaftalelovens § 40.

Provenuet - fratrukket garantiforpligtelsen og omkostninger til forbedringer, som ikke ville kunne være dækket af hans kaskoforsikring – må henset til den manglende værdifastsættelse udgøre det tab, han har lidt på grund af finansieringsselskabets ansvarspådragende handling. Da bilen var mere værd, end den blev solgt for af finansieringsselskabet, må dette tab være påregneligt for finansieringsselskabet.

Sagen er egnet til behandling i nævnet. Sagen omhandler værdifastsættelse og kan foretages af en sagkyndig. Det er derfor ikke nødvendigt med vidneforklaringer om sagens faktiske omstændigheder.

AL Finans har til støtte for afvisningspåstanden anført, at sagen ikke er egnet til behandling ved Ankenævnet, hvorfor sagen skal afvises i medfør af § 5, stk. 3, nr. 4 i Ankenævnets vedtægter. Sagens oplysning forudsætter, at der afgives mundtlige vidneforklaringer om sagens faktiske omstændigheder, herunder om omfanget af og omkostningerne ved de forbedringer, som F foretog, ligesom det kan være nødvendigt at afholde syn og skøn for at fastslå bilens værdi ved aflevering. Disse processuelle redskaber er ikke til rådighed under nævnets behandling af sagen.

AL Finans har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at klageren ønskede at tilbagelevere bilen frivilligt til finansieringsselskabet, så klageren kunne blive frigjort for sine forpligtelser i forbindelse med restgælden på kontrakten.

Finansieringsselskabet har solgt bilen til F til en pris på 122.522,94 kr., svarende til restgælden på købekontrakten. Finansieringsselskabet har således ikke haft noget provenu ved salget til F.

Det bestrides, at bilen kunne have indbragt et højere beløb, såfremt den var solgt på anden vis, herunder ved auktionssalg. Dette havde været AL Finans’ alternativ, idet AL Finans er et finansieringsselskab, der tilbyder finansieringsprodukter, og som ikke handler med biler, og heller ikke har lager- eller forretningslokaler, som muliggør køb og salg af biler, herunder videresalg af biler.

Bilen blev solgt for 179.990 kr., netop som følge af de betydelige forbedringer, som blev udført af F, herunder udskiftning af reservedele, maling, polering og rengøring, og som F selv har afholdt omkostningerne til, ligesom der var inkluderet seks måneders garanti. Et eventuelt provenu fra F’s videresalg af bilen til tredjemand er derfor klageren og sagen uvedkommende

Ankenævnets bemærkninger

I april 2017 købte klageren en bil hos en forhandler, F, for 293.000 kr. med en udbetaling på 91.000 kr. Restkøbesummen på 221.151 kr. inklusiv stiftelsesomkostninger blev finansieret af AL Finans (finansieringsselskabet), der fik ejendomsforbehold i bilen og fik tiltransporteret købekontrakten.

Den 30. marts 2020 tilbageleverede klageren bilen og underskrev en uigenkaldelig salgsfuldmagt til finansieringsselskabet, hvorved klageren gav finansieringsselskabet fuldmagt til at sælge bilen bedst muligt, eventuelt på auktion. Finansieringsselskabet solgte herefter bilen til F for 122.522 kr., svarende til restgælden på købekontrakten. F videresolgte bilen til tredjemand for 179.990 kr. med en garanti på seks måneder. Finansieringsselskabet har oplyst, at F inden salget til tredjemand havde foretaget forbedringer på bilen, herunder udskiftning af reservedele, maling, polering og rengøring.

Klageren har anført, at bilens værdi oversteg det beløb, som finansieringsselskabet kan fratrække (restgæld, renter og nødvendige omkostninger), og at finansieringsselskabet som følge heraf skal betale 59.477,94 kr. med tillæg af renter til ham.

Af kreditaftalelovens §§ 39 og 40 følger, at det solgtes værdi ved tilbagetagelsen skal indgå i opgørelsen mellem parterne til fordel for forbrugeren. Ved det solgtes værdi forstås det beløb, som sælgeren kan opnå ved at sælge tingen på hensigtsmæssig måde, eventuelt efter en rimelig istandsættelse. Hvis det solgtes værdi overstiger det beløb, som kreditgiveren kan beregne sig efter § 38 (den ubetalte del af fordringen, rente af forfaldne ydelser og nødvendige omkostninger ved tilbagetagelse), kan kreditgiveren kun tage tingen tilbage, hvis det overskydende beløb samtidig betales til forbrugeren.

Ankenævnet finder ikke, at sagen skal afvises.

Ankenævnet finder, at finansieringsselskabet ved salg af bilen til F til restgælden ikke har godtgjort, at bilen blev solgt bedst muligt. Ankenævnet bemærker herved, at finansieringsselskabet ikke indhentede referencepriser eller lod bilen vurdere før salget til F. Ankenævnet finder, at finansieringsselskabet som følge heraf skal betale klageren erstatning, der skønsmæssigt fastsættes til 10.000 kr. Ankenævnet har herved lagt til grund, at der efter tilbagetagelsen blev foretaget en række reparationer m.v. på bilen, der blev videresolgt til tredjemand med garanti. Erstatningsbeløbet tillægges sædvanlig procesrente fra indgivelse af klagen den 7. oktober 2020 til betaling sker.

Ankenævnets afgørelse

AL Finans skal inden 30 dage betale 10.000 kr. til klageren med tillæg af sædvanlig procesrente fra den 7. oktober 2020 til betaling sker.

Klageren får klagegebyret tilbage.