Krav om tilbageførsel af kortbetalinger, der skete i forbindelse med bedrageri. Indsigelse om svindel og manglende levering af den købte ydelse.

Sagsnummer:386/2020
Dato:26-03-2021
Ankenævn:Bo Østergaard, Mette Lindekvist Højsgaard, Jimmy Bak, Morten Bruun Pedersen, Lisbeth Baastrup Burgaard
Klageemne:Betalingstjenester - fjernsalgstransaktioner
Ledetekst:Krav om tilbageførsel af kortbetalinger, der skete i forbindelse med bedrageri. Indsigelse om svindel og manglende levering af den købte ydelse.
Indklagede:Nordea Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører krav om tilbageførsel af kortbetalinger, der skete i forbindelse med bedrageri. Indsigelse om svindel og manglende levering af den købte ydelse.

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde i Nordea Danmark.

Efter det oplyste foretog klageren nogle investeringer, og i 2019 blev hun i den forbindelse franarret cirka 760.000 kr. af et firma, F.

Klageren har oplyst, at hun den 13. august 2020 blev kontaktet af en person, der udgav sig for at være fra en forbrugerbeskyttelsesmyndighed på Cypern, C, der havde fået hendes kontaktoplysninger fra Interpol, fordi de var blevet opmærksomme på en svindelorganisation, herunder F. C oplyste, at den kunne hjælpe hende med at få de stjålne penge tilbageført, men at hun i så fald skulle verificere, hvem hun var, ligesom hun skulle betale C i kryptovaluta for deres service. Klageren modtog flere e-mails fra C og sendte kopi af sit pas samt bevis for sin postadresse til C. Den 18. august 2020 købte klageren for 6.500 EUR, svarende til 49.143 kr., bitcoins hos en kryptovaluta veksler, K. Klageren indsatte kryptovalutaen på et såkaldt wallet nummer opgivet af C, hvorefter C skulle tilbageføre de stjålne penge inden for 48 timer.

Banken har oplyst, at klagerens køb af kryptovaluta skete med hendes to betalingskort i banken – et køb med hendes Visa/dankort, kort nr. -8548 og syv køb med Nordea Pay, kort nr. -3153, i alt 49.143 kr. Alle købene blev gennemført med 3D Secure, hvor klagerens kortoplysninger blev indtastet sammen med en engangskode, som blev sendt via SMS til klagerens mobiltelefon. Klageren har erkendt, at hun godkendte samtlige køb. Klagerens transaktioner fremgår af følgende skema:

Kortnr.

Dato-tid

Forretning

EUR

DKK

Status

-8548

18.08.2020 16:50:02

[K]/Krakow

2.600

19.366,85

Gennem-ført

 

 

 

 

 

 

Kortnr.

Dato-tid

Forretning

EUR

DKK

Status

-3153

18.08.2020 19:03:30

[K]/Krakow

500

3.724,39

Gennem-ført

-3153

18.08.2020 19:05:34

[K]/Krakow

1.000

7.448,79

Gennem-ført

-3153

18.08.2020 19:07:27

[K]/Krakow

100

744,88

Gennem-ført

-3153

18.08.2020 19:09:14

[K]/Krakow

100

744,88

Afvist

-3153

18.08.2020 19:19:38

[K]/Krakow

1.000

7.448,79

Gennem-ført

-3153

18.08.2020 19:21:59

[K]/Krakow

700

5.214,15

Gennem-ført

-3153

18.08.2020 19:27:58

[K]/Krakow

900

6.703,76

Afvist

-3153

18.08.2020 19:29:24

[K]/Krakow

800

5.958,90

Afvist

-3153

18.08.2020 19:31:33

[K]/Krakow

500

3.724,39

Gennem-ført

-3153

18.08.2020 19:33:33

[K]/Krakow

100

744,88

Gennem-ført

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

C tilbageførte ikke noget beløb til klageren, og hun forsøgte forgæves at få kontakt til C per telefon og e-mail.

Klageren kontaktede K for at få lukket C’s wallet og dermed forhindre C i at få adgang til de overførte bitcoins. I en korrespondance mellem klageren og K fra den 20. august 2020 til den 26. august 2020 oplyste K, at hverken K eller klageren kunne lukke eller få adgang til en wallet, der tilhørte tredjemand. Da klageren havde overført bitcoins til en wallet tilhørende tredjemand, kunne klageren ikke få adgang til disse igen.

Den 24. august 2020 udfyldte klageren en kortindsigelse til banken på de otte køb af kryptovaluta. Den 7. september 2020 afviste banken klagerens indsigelse.

Den 24. september 2020 anmeldte klageren bedrageriet til politiet.

I september 2020 indgav klageren en klage til banken. Banken afviste klagen den 29. september 2020.

Parternes påstande

Den 5. oktober 2020 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Danmark skal tilbageføre 6.500 EUR til hende.

Nordea Danmark har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at transaktionerne beroede på svindel og bør tilbageføres af banken.

Hun blev narret til at overføre kryptovalutaen til C. C virkede troværdig, og hun handlede i god tro. Hun havde ikke nogen anelse om, at der var tale om bedrageri, og hun godkendte kun overførslerne ud fra den forudsætning, at hun ville få sine stjålne penge tilbageført. C´s e-mail adresse så ægte ud, og der var ikke anledning til, at hun skulle være mistænkelig over for C.

Den omstændighed, at hun godkendte transaktionerne ændrer ikke på, at hun ikke modtog den ydelse fra C, som hun betalte for. Hun er uforstående over for, hvorfor banken ikke vil tilbageføre hendes penge.

Hendes situation er at sammenligne med en kunde, der bruger sit betalingskort til køb af en vare på en hjemmeside, der efterfølgende viser sig at være en fup-hjemmeside. Bitcoin betalinger er mange steder et anerkendt betalingsmiddel på lige fod med bankoverførsler og dankortbetalinger til andre firmaer for tjenesteydelser og varer betalt over internettet. Derfor bør banken refundere det beløb, som hun gjorde indsigelse imod, da hun blev bekendt med, at hun var blevet bedraget.

Hvad angår det wallet nummer, som transaktionerne blev overført til, så var det at sammenligne med, når en kortbetaling bliver godkendt på en terminal. Der kan en kunde heller ikke se, hvilken konto pengene bliver indsat på, eller hvilken bank, der modtager pengene.  

Hun finder det beklageligt, hvis hun som kunde ikke er beskyttet mod bedrageri, når hun handlede i god tro.

Hun er uenig med banken om, at det alene er et forhold mellem hende og C. Derimod er det et forhold for politiet, da C tydeligvis var dygtige svindlere, der sad inde med de rette informationer til at kunne bedrage hende. Derfor politianmeldte hun også C.

Nordea Danmark har anført, at banken ikke er forpligtet til at tilbageføre beløbet til klageren. Alle korttransaktionerne blev gennemført med 3D Secure, og dermed med klagerens godkendelse via engangskode fra hendes mobiltelefon. Korttransaktionerne var derfor autoriserede, eftersom hun selv foretog de otte køb af kryptovaluta, hvilket hun også har erkendt.

Kryptovalutaen, som klageren købte, blev leveret til den konto, som hun indtastede i forbindelse med købene. Dermed skete der levering efter betalingslovens §112, og banken kan ikke pålægges at skulle tilbageføre beløbene til hende.

At kryptovalutaen blev leveret til en konto, som klageren ikke fik adgang til, bør ikke overraske hende, idet hun selv over for Ankenævnet har beskrevet, at hensigten med købene var, at valutaen skulle overføres til C. Hun gennemførte netop købene af kryptovalutaen mod at få sine tidligere tabte penge retur. Det er derfor alene et forhold mellem hende og C.

Ankenævnets bemærkninger

Klageren var kunde i Nordea Danmark.

Efter det oplyste foretog klageren nogle investeringer i 2019 og blev i den forbindelse franarret cirka 760.000 kr.  af et firma F.

I midten af august 2020 blev klageren kontaktet af en person, der udgav sig for at være fra en forbrugerbeskyttelsesmyndighed på Cypern, C, der kunne hjælpe hende med at få tilbageført de stjålne penge. Klageren købte og overførte i den forbindelse for 6.500 EUR bitcoins til C. Købet skete ved otte transaktioner med klagerens to betalingskort.

Trods adskillige henvendelser modtog klageren ikke de stjålne penge fra C, hvorfor hun gjorde indsigelse mod transaktionerne over for banken. Banken afviste at tilbageføre pengene.

Klageren forsøgte forgæves at få sine bitcoins refunderet gennem kryptovaluta veksleren, K.

De i sagen omhandlede transaktioner skete med klagerens medvirken og samtykke, hvilket klageren ikke har bestridt. Betalingslovens § 100 om uautoriserede betalinger finder derfor ikke anvendelse.

Ankenævnet finder det godtgjort, at klageren gav K instruks til at indsætte kryptovalutaen på et af klageren oplyst wallet nummer. Ankenævnet finder på den baggrund ikke, at banken i medfør af betalingslovens § 112 om manglende levering er forpligtet til at opfylde klagerens krav om tilbageførsel af hendes otte kortbetalinger.

Ankenævnet finder ikke, at der er oplyst omstændigheder, der kan medføre, at banken på andet grundlag er forpligtet til at godtgøre klageren beløbet.

Klageren får herefter ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen