Indsigelse mod oprettelse af konto til mindreårig uden samtykke fra forældre med fælles forældremyndighed og krav om erstatning

Sagsnummer:355/2023
Dato:18-01-2024
Ankenævn:Henrik Waaben, Christina Bryanth Konge, Nanna Vetter Viberg Nielsen, Morten Bruun Pedersen og Anna Marie Schou Ringive
Klageemne:Umyndighed - øvrige spørgsmål
Ledetekst:Indsigelse mod oprettelse af konto til mindreårig uden samtykke fra forældre med fælles forældremyndighed og krav om erstatning
Indklagede:Sydbank
Øvrige oplysninger:OF
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører indsigelse mod oprettelse af konto til mindreårig uden samtykke fra forældre med fælles forældremyndighed og krav om erstatning.

Sagens omstændigheder

Klageren er moderen, og M er faderen til datteren D, der blev født i 2009. Klageren og M har fælles forældremyndighed over D.

Banken har oplyst, at M var kunde i banken, og at M anmodede banken om at oprette en konto med et tilhørende MasterCard Debit til D, så han kunne overføre midler til D’s fri rådighed, og D kunne betale med kortet. Banken oprettede i den forbindelse en ”Startjobkonto” -224 med et tilknyttet MasterCard Debit til D.

Den 14. juni 2023 opdagede klageren, at D havde fået et MasterCard Debit tilknyttet sin mobiltelefon via banken.

Klageren har oplyst, at hun samme dag kontaktede banken telefonisk, og at hun i den forbindelse blev oplyst om, at M i forbindelse med oprettelsen af D’s konto havde oplyst, at klageren havde godkendt oprettelsen, og at M ville orientere hende herom. M havde ikke oplyst hende herom. Klageren havde hverken overfor M eller banken meddelt sit samtykke til at oprette et bankprodukt til D. Klageren har endvidere oplyst, at banken oplyste, at det var en forudsætning for at kunne oprette en konto til D, at banken kendte begge forældre, da den havde modtaget hendes CPR-nummer fra M.

Klageren har oplyst, at M har oplyst hende om, at han hverken havde meddelt banken, at klageren havde givet sit samtykke til oprettelsen af kontoen eller udleveret hendes CPR-nummer til banken.

Den 16. juni 2023 anmodede klageren banken om aktindsigt i, hvad der var foregået, og om at banken besvarede følgende spørgsmål:

”1. Hvordan kan i oprette et kundeforhold til min mindreårige datter, [D’s navn], uden mit samtykke, og uden at informere mig?

2. Hvor har i fået mit CPR-nummer fra?

3. Er der lavet en falsk underskrift i mit navn? Eller har man ”bare oprettet” konto og kort til hende?

4. Foreligger der billed-ID på min person som jeg ikke er vidende om?”

Den 20. juni 2023 svarede banken klageren, at banken almindeligvis involverede begge værger i tilfælde, hvor der var fælles forældremyndighed, men at den ikke havde gjort dette i det pågældende tilfælde. Banken oplyste endvidere, at kontoen var oprettet, da M ønskede, at D skulle have en konto til lommepenge fra ham, og kortet var oprettet, så D havde mulighed for at betale med kort, når hun ønskede at anvende lommepengene. D kunne derfor selv disponere over pengene, der var givet til hendes frie rådighed, hvorfor banken ikke behøvede oplysninger om klageren. Banken meddelte klageren, at den havde registreret hendes navn, CPR-nummer, e-mailadresse, postadresse og telefonnummer.

Den 21. juni 2023 anmodede klageren banken om at slette hendes CPR-nummer. Klageren meddelte herudover, at hun ikke havde givet banken samtykke til at opbevare D’s oplysninger eller til, at banken måtte oprette en konto og et betalingskort til D.

Den 17. juli 2023 svarede banken klageren, at den havde slettet hendes CPR-nummer, at det alene var D, der kunne disponere over midlerne, hvorfor klageren kunne kontakte Familieretshuset, og at den var forpligtet og berettiget til at opbevare oplysninger om D.

 Parternes påstande

Den 4. august 2023 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet. Ankenævnet har forstået klagerens påstand således, at Sydbank skal oplyse, hvordan den har fået hendes CPR-nummer, tilbyde opsigelse af aftalen om D’s konto og MasterCard Debit og betale erstatning.

Sydbank har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært afvisning.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at det er ulovligt af banken at oprette en konto og kort til hendes mindreårige datter uden hendes samtykke eller uden at informere hende om det. Da D er mindreårig, kan hun ikke indgå aftaler alene i juridiske forhold. Hvis det var muligt, kunne enhver mindreårig komme direkte ind fra gaden og oprette en konto til lommepenge eller gaver, uden banken ville spørge til forældre, værge eller lignende.

Banken har anført, at kontoen alene er til lommepenge, men banken har alligevel givet hendes datter et MasterCard. Hun er ikke enig i, at der alene er tale om en konto til lommepenge, da kontoen hedder ”Startjobkonto”. En ”Startjobkonto” er til løn og fungerer derfor også som D’s NemKonto. Af værgemålslovens § 42, stk. 1, nr. 1, fremgår, at ”…Umyndige råder selv over, hvad de har erhvervet ved eget arbejde, efter de er fyldt 15 år.” Hendes datter var 13 år, da kontoen blev oprettet.

Banken er ifølge hvidvaskloven forpligtet til at have skriftligt samtykke fra begge forældre samt to billed-id, inden den kan oprette en konto og et betalingskort til en mindreårig.

Det er skræmmende, at banken ikke kan redegøre for, hvorfra den har fået hendes CPR-nummer. Hun vil klage over dette til Datatilsynet.

Hvis Ankenævnet finder, at det var ulovligt, at banken oprettede en konto og et betalingskort til D, så skal banken betale hende erstatning, for de mange timer hun har brugt på at opklare omstændighederne i sagen.

Sydbank har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at midlerne på D’s konto i banken er givet til D’s fri rådighed, jf. værgemålslovens § 42, stk. 1, nr. 2. Det er ikke D’s værger, der kan eller må disponere over midlerne. Det er D, der er kunde i banken i hvidvasklovens forstand, og banken har i henhold til hvidvasklovens § 11 alene brug for oplysninger om D.

Banken har til støtte for afvisningspåstanden anført, at klagen ikke vedrører et økonomiske mellemværende, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 2.

Behandlingen af spørgsmålet om, hvordan banken har fået oplyst klagerens CPR-nummer, er henlagt til Datatilsynet, idet klageren har anført, at hun har klaget til Datatilsynet. Dette klagepunkt falder uden for Ankenævnets kompetence, jf. vedtægternes § 4.  

Ankenævnets bemærkninger

Klageren er moderen og M er faderen til datteren D, der er født i 2009. Klageren og M har fælles forældremyndighed over D.

Banken har oplyst, at M var kunde i banken, og at M anmodede banken om at oprette en konto med et tilhørende MasterCard Debit til D, så han kunne overføre midler til kontoen til D’s fri rådighed. Banken oprettede i den forbindelse en ”Startjobkonto” -224 med et tilknyttet MasterCard Debit.

Efter Ankenævnets vedtægter § 4 kan Ankenævnet ikke behandle klager, hvis behandlingen i henhold til lovgivningen er henlagt til offentlige myndigheder. Ankenævnet finder, at den del af klagen, der vedrører spørgsmålet om bankens besiddelse af klagerens CPR-nummer, hører under Datatilsynet, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby. Ankenævnet kan således ikke behandle denne del af klagen, jf. Ankenævnets vedtægter § 4.

En mindreårig kan ikke gyldigt indgå økonomiske aftaler. Det er værgerne, der handler på den mindreåriges vegne i økonomiske forhold.

Det følger af værgemålslovens § 2, stk. 1, at indehaveren af forældremyndigheden anses som værge for en mindreårig, og er der fælles forældremyndighed, så er begge indehavere af forældremyndigheden værger. Af værgemålslovens § 3, stk. 1, følger, at hvis der er to værger for en mindreårig, så handler de i forening på den mindreåriges vegne.

Ankenævnet lægger til grund, at både klageren og M er værger for D, hvorfor klageren og M skal handle i forening på D’s vegne.

Ankenævnet finder ikke, at banken har godtgjort, at klageren og M har handlet i forening i forbindelse med oprettelsen af ”Startjobkonto” -224 og det tilknyttede MasterCard Debit.

Ankenævnet finder derfor, at banken med et passende varsel i henhold til bankens almindelige forretningsbetingelser skal tilbyde klageren, at aftalen om D’s konto og MasterCard Debit opsiges, og at indeståendet udbetales kontant til D, da M’s indbetalinger på konto -224 anses for midler, som D selv råder over, jf. værgemålslovens § 42, stk. 1, nr. 2.

Det følger af Ankenævnets vedtægter § 25, stk. 1, at ingen af parterne betaler omkostninger i forbindelse med klagesagens behandling til den anden part. Ankenævnet finder herudover ikke, at klageren er berettiget til kompensation eller erstatning for sit tidsforbrug forud for, at sagen indbringes for nævnet.

Ankenævnets afgørelse

Sydbank skal inden 30 dage tilbyde klageren at opsige aftalen om D’s konto og MasterCard med et passende varsel og udbetale indeståendet på kontoen kontant til D.

Ankenævnet kan ikke behandle den del af klagen, der vedrører bankens besiddelse af klagerens CPR-nummer.

Klageren får ikke medhold i sit krav om kompensation eller erstatning.

Klageren får klagegebyret tilbage.