| Sagsnummer: | 370/2024 |
| Dato: | 04-03-2025 |
| Ankenævn: | Helle Korsgaard Lund-Andersen, Bjarke Levinsky Svejstrup, Mette Lindekvist Højsgaard, Morten Bruun Pedersen og Jørgen Lanng. |
| Klageemne: | Betalingstjenester - spørgsmål om groft uforsvarlig adfærd Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4 |
| Ledetekst: | Indsigelse mod at hæfte for 8.000 DKK af korttransaktion, der blev godkendt i MitID. |
| Indklagede: | Arbejdernes Landsbank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører indsigelse mod at hæfte for 8.000 DKK af korttransaktion, der blev godkendt i MitID.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Arbejdernes Landsbank, hvor han blandt andet havde en konto med et tilknyttet betalingskort -442.
Banken har fremlagt en udskrift af klagerens MitID-log, hvoraf blandt andet fremgår, at MitID -889 blev aktiveret den 31. januar 2024 på en iPhone 14,7.
Den 1. maj 2024 blev der gennemført en kortbetaling på 2.500 EUR svarende til 18.834,01 DKK med klagerens betalingskort -442 til en betalingsmodtager, betalingsmodtager B, som klageren ikke kan vedkende sig.
Banken har anført, at kortbetalingen blev godkendt med stærk kundeautentifikation i klagerens MitID -889. Banken har fremlagt en udskrift fra sit system med teksten, der blev sendt til MitID i forbindelse med godkendelsen af betalingen. Af teksten fremgår:
”Betal 2500,00 EUR til [betalingsmodtager B] fra kort [-442]”
Banken har endvidere fremlagt en udskrift fra Nets med forespørgsel- og transaktionsoplysninger. Af udskriften fremgår følgende vedrørende betalingen:
”Dato: 01.05.24
Tid.: 13:39:20
…
Input metode … 8 3-D Secure. …
…
Trans beløb i EUR: 2.500,00
…
Forretning … [Betalingsmodtager B]”
Af klagerens MitID-log fremgår:
”Dato/Tid Hændelse
… …
01-05-2024 13:39:13 … App autentificering lykkedes
…
MitID identifikationsmiddel-ID [-889]
…”
Banken har oplyst, at transaktionen er korrekt registreret og bogført.
Klageren har anført, at han ikke har godkendt nogen betaling med sit MitID og ikke kender til betalingsmodtager B. Klageren gjorde indsigelse mod betalingen ved tro og love-erklæring af 7. maj 2024. Af indsigelsen fremgår:
”Kortholders forklaring
…
Beskriv med dine egne ord hændelsesforløbet
…
Opdaget ukendt transaktion på konto.
Har ikke kendskab til hverken virksomheden eller beløb.
Har været på ferie i Holland, men det er udelukkende hotel som er betalt med kort, resten er med kontanter.
Kommet hjem fra ferien 12/4.
…”
Den 29. maj 2024 godtgjorde banken klagerens tab med fradrag af 8.000 DKK, hvorfor den tilbageførte 10.834,01 DKK til klagerens konto.
Parternes påstande
Den 8. juli 2024 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Arbejdernes Landsbank skal godtgøre ham 8.000 DKK.
Arbejdernes Landsbank har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært afvisning.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at banken bør tilbageføre det fulde beløb til ham.
Han har ikke godkendt nogen betaling med MitID og kender intet til firmaet, der har modtaget pengene. Han kan ikke se, hvordan han skal kunne bevise, at han ikke har godkendt betalingen. Han finder det mærkeligt, at han har bevisbyrden, når han er den forurettede.
Han har hverken modtaget en SMS eller e-mail med et link og har ikke haft noget til salg på nettet. Endvidere er han ikke blevet kontaktet af nogen personer, der har bedt ham om at udlevere MitID-oplysninger eller betalingsoplysninger.
Arbejdernes Landsbank har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at det følger af betalingslovens § 98, stk. 1, at hvor en betaler nægter at have autoriseret eller iværksat en betalingstransaktion, har udbyderen af betalingstjenesten bevisbyrden for, at betalingstransaktionen er korrekt registreret og bogført og ikke er ramt af tekniske svigt eller andre fejl. Ved brug af et betalingsinstrument har udbyderen desuden bevisbyrden for, at den til betalingsinstrumentet hørende personlige sikkerhedsforanstaltning er blevet anvendt i forbindelse med betalingstransaktionen.
Nets har oplyst, at betalingen var korrekt registreret og bogført, og at de ikke var ramt af tekniske svigt eller andre fejl, jf. betalingslovens § 98, stk. 1.
Banken kan konstatere, at betalingen blev gennemført med MitID (en personlig sikkerhedsforanstaltning).
Bevisbyrden i betalingslovens § 98, stk. 1, er derfor opfyldt.
Det må antages, at klageren har været udsat for phishing, og at han i den forbindelse må have oplyst kortnummer, udløbsdato og sikkerhedskode til svindleren, ligesom klageren godkendte den pågældende betaling via sit MitID på sin telefon. Dette er således en forudsætning for, at svindlen kunne lade sig gøre, da betalingen ellers ikke kunne gennemføres.
Klageren skal hæfte med en egenandel på 8.000 DKK, jf. betalingslovens 100, stk. 4, da klageren muliggjorde misbruget ved groft uforsvarlig adfærd.
Det må således anses som groft uforsvarlig adfærd, at klageren indtastede eller på anden vis videregav sine kortoplysninger samt godkendte betalingen via MitID på trods af den tydelige information om, at klageren var i gang med at godkende en betaling på 2.500 EUR.
Klageren burde således have reageret på teksten i MitID, hvor han fik oplysninger om beløbet på 2.500 EUR og beløbsmodtager.
På det foreliggende grundlag, herunder klagerens egne oplysninger, er der i øvrigt ikke grundlag for at antage, at klageren befandt i en presset situation ved afgivelse af sine kortoplysninger og godkendelse af betalingen.
Banken har til støtte for afvisningspåstanden anført, at sagen skal afvises, da den ikke er egnet til behandling i Ankenævnet, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren var kunde i Arbejdernes Landsbank, hvor han blandt andet havde en konto med et tilknyttet betalingskort -442.
Den 1. maj 2024 blev der gennemført en kortbetaling på 2.500 EUR svarende til 18.834,01 DKK med klagerens betalingskort -442 til en betalingsmodtager, betalingsmodtager B, som klageren ikke kan vedkende sig.
Banken har anført, at kortbetalingen blev godkendt med stærk kundeautentifikation i klagerens MitID -889, og at klageren inden sin godkendelse blev præsenteret for følgende godkendelsestekst: ”Betal 2500,00 EUR til [betalingsmodtager B] fra kort [-442]”.
Klageren har anført, at han ikke har godkendt nogen betaling med sit MitID og ikke kender til betalingsmodtager B.
Den 29. maj 2024 godtgjorde banken klagerens tab med fradrag af 8.000 DKK, hvorfor den tilbageførte 10.834,01 DKK til klagerens konto.
Ankenævnet lægger til grund, at betalingstransaktionen er korrekt registreret og bogført og ikke ramt af tekniske svigt eller andre fejl, jf. betalingslovens § 98. Efter bestemmelsens stk. 2 er registrering af brug af et betalingsinstrument ikke i sig selv bevis for, at betaleren har godkendt transaktionen, at betaleren har handlet svigagtigt, eller at betaleren har undladt at opfylde sine forpligtelser, jf. betalingslovens § 93.
Ankenævnet finder, at klagerens MitID var en personlig sikkerhedsforanstaltning, jf. betalingslovens § 7, nr. 31. Ved transaktionen blev der anvendt stærk kundeautentifikation, jf. betalingslovens § 7, nr. 30.
Ankenævnet lægger til grund, at transaktionen skyldes tredjemands uberettigede anvendelse af klagerens betalingstjeneste.
Efter betalingslovens § 100, stk. 4, nr. 2 og 3, hæfter betaleren med op til 8.000 DKK af tabet som følge af andres uberettigede anvendelse, hvis betalerens udbyder godtgør, at betaleren med forsæt har overgivet den personlige sikkerhedsforanstaltning til den, der har foretaget den uberettigede anvendelse, uden at forholdet er omfattet af stk. 5, jf. betalingslovens § 100, stk. 4, nr. 2, eller at betaleren ved groft uforsvarlig adfærd har muliggjort den uberettigede anvendelse, jf. betalingslovens § 100, stk. 4, nr. 3.
Ankenævnet finder, at det på det foreliggende grundlag ikke er muligt at afgøre, om der foreligger misbrug under sådanne omstændigheder, at klageren hæfter for 8.000 DKK af tabet, jf. betalingslovens § 100, stk. 4. Ankenævnet finder, at en stillingtagen hertil forudsætter yderligere bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted ved domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.
Ankenævnets afgørelse
Ankenævnet kan ikke behandle klagen.
Klageren får klagegebyret tilbage.