Spørgsmål om hæftelse for ikke vedkendt hævning på natklub i Berlin

Sagsnummer:19/2014
Dato:09-10-2014
Ankenævn:Vibeke Rønne, Peter Stig Hansen, Morten Bruun Pedersen, Søren Geckler, Andreas Årsnes
Klageemne:Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger
Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Ledetekst:Spørgsmål om hæftelse for ikke vedkendt hævning på natklub i Berlin
Indklagede:Nordea Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Denne sag vedrører om klageren hæfter for en hævning med Visa/dankort på en natklub i Berlin.

Sagens omstændigheder

Klageren er kunde i Nordea Bank, hvor han har en konto med et tilknyttet Visa/dankort.

Omkring julen 2013 var klageren i Berlin.

Den 24. december, klokken 01.12 foretog klageren en betaling med Visa/dankortet på 120 EUR på en natklub i Berlin. Klokken 01.44 blev der foretaget en yderligere betaling med kortet på 860 EUR svarende til 6.481,55 kr.

Klokken 02.44 blev en betaling med kortet på 1.280 EUR til natklubben afvist på grund af beløbets størrelse.

Klokken 02.46 blev kortet spærret på baggrund af Nets’ automatiserede overvågningssystem. To yderligere hæveforsøg klokken 02.46 og 02.47 på henholdsvis 950 EUR og 580 EUR blev derfor heller ikke gennemført.

Den 30. december 2013 underskrev klageren en indsigelsesblanket med tro og love-erklæring til Nordea Bank, idet klageren gjorde indsigelse mod betalingen på 860 EUR/6.481,55 kr. til natklubben. Klageren foretog endvidere politianmeldelse.

Banken afviste indsigelsen og klagerens anmodning om tilbageførsel af beløbet.

Parternes påstande

Den 16. januar 2014 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Bank skal nedsætte hans hæftelse for betalingen på 860 EUR/6.481,55 kr. til selvrisikoen på 1.100 kr., jævnfør lov om betalingstjenester.

Nordea Bank har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært afvisning.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at betalingen på 860 EUR og de efterfølgende forgæves hæveforsøg på henholdsvis 1.280 EUR, 950 EUR og 580 EUR ikke er foretaget af ham.

Han har alene foretaget betalingen på 120 EUR. Betalingen foregik ved, at natklubbens bestyrer, der modtog betalingen, indsatte kortet i en håndholdt kreditkortterminal. Mens kortet var i terminalen indtastede han pinkode og godkendte beløbet. Da betalingen var godkendt fik han straks kortet udleveret.

Størrelsen af den efterfølgende hævning og hæveforsøgene viser i sig selv, at der var tale om misbrug. Beløbene afviger væsentligt fra hans normale hævninger. Hvis alle transaktioner var gået igennem, ville der være tale om et stort samlet misbrug i nærheden af 30.000 kr.

Det er ikke svært at forestille sig, at han bevidst blev narret til at tro, at han til stadighed var i besiddelse af kortet. Det er således ikke som anført af banken usandsynligt, at kortet har været ude af hans besiddelse og er leveret tilbage efter misbruget.

Natklubben bør retsforfølges og sagen overgives til myndighederne. Det bør således have konsekvenser, at bryde loven.

Det bør undersøges, om andre kunder er blevet udsat for lignende svindel. De oplysninger, som banken har indhentet hos Nets, er i den henseende utilstrækkelige.

Det kan skyldes noget teknisk, at det ser ud til, at der gik en time mellem hævningen på 860 EUR og de tre forgæves hæveforsøg.

Nordea Bank har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at den omstridte betaling på 860 EUR er korrekt registreret og bogført og ikke ramt af tekniske svigt eller andre fejl. Betalingen blev gennemført ved aflæsning af betalingskortets chip og indtastning af korrekt pinkode. Det samme var tilfældet ved de efterfølgende tre forgæves hæveforsøg.

Nets, som administrerer samtlige danske udstedte betalingskort, kender ikke til tilfælde, hvor en chip på et betalingskort er blevet kopieret.

Det er usandsynligt, at kortet blev anvendt af tredjemand under klagerens ophold i natklubben. Den pågældende skulle i så fald have afluret pinkoden og herefter ikke blot have stjålet kortet, men også have leveret dette tilbage til klageren, uden at han bemærkede det. Der gik desuden en time imellem den omstridte betaling på 860 EUR og de efterfølgende tre forgæves hæveforsøg.

På forespørgsel fra banken har Nets oplyst, at der i perioden fra 1. oktober 2013 til 10. april 2014 blev anvendt i alt 21 unikke danske betalingskort på den pågældende natklub. I den periode er der ikke foretaget charge back over for natklubben, ligesom der ikke er modtaget såkaldte fraud rapporteringer vedrørende betalinger. Ingen betalingskort udover klagerens er blevet spærret efter at have været anvendt på natklubben.

Banken har løftet bevisbyrden efter betalingstjenestelovens § 64. Bevisbyrden for tredjemandsmisbrug påhviler herefter klageren, og den bevisbyrde har han ikke løftet. Klagerens underskrift på tro og love-erklæring ikke tilstrækkelig til at løfte bevisbyrden.

Til støtte for afvisningspåstanden har banken anført, at en stillingtagen til sagen vil kræve vidneafhøring, hvilket ikke kan ske for Ankenævnet.

Ankenævnets bemærkninger

Det lægges som anført af Nordea Bank til grund, at den omtvistede betaling på 860 EUR, svarende til 6.481,55 kr. er korrekt registreret og bogført og ikke ramt af tekniske svigt eller andre fejl, jævnfør lov om betalingstjenester § 64, stk. 1. Efter bestemmelsens tredje punktum er registrering af brug af et betalingsinstrument ikke i sig selv bevis for, at betaleren har godkendt transaktionen, at betaleren har handlet svigagtigt eller at betaleren har undladt at opfylde sine forpligtelser, jævnfør § 59.

Ankenævnet lægger videre til grund, at chippen på klagerens Visa/Dankort blev aflæst ved betalingen, og at korrekt pinkode blev indtastet. Klageren har ikke konstateret, at kortet skulle være bortkommet.

Afgørelsen af sagen beror på, om der må antages at være tale om tredjemandsmisbrug, eller om transaktionerne er foretaget af klageren selv.

Ankenævnet finder, at en stillingtagen hertil forudsætter en yderligere bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted ved domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen, jævnfør Ankenævnets vedtægter § 7, stk. 1.

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet kan ikke behandle sagen.

Klageren får klagegebyret tilbage.