Byggelån.

Sagsnummer:234/1989
Dato:03-10-1989
Ankenævn:Frank Poulsen, Niels Bolt Jørgensen, Peter Møgelvang-Hansen, Kirsten Nielsen, Ole Simonsen
Klageemne:Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Ledetekst:Byggelån.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Under denne sag har klagerne nedlagt påstand om, at indklagede tilpligtes at erstatte dem det tab, de har lidt som følge af indklagedes mangelfulde sagsbehandling i forbindelse med ydelse af byggelån og optagelse af kreditforeningslån.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Til støtte for påstanden har klagerne gjort gældende, at de i efteråret 1986 ønskede at købe en byggegrund, hvorpå de ville opføre et hus. Den 6. oktober 1986 modtog de et lånetilbud fra Nykredit på basis af økonomisk oversigt indeholdende pris for såvel grund som hus opstillet af et typehusfirma. Umiddelbart herefter henvendte de sig til indklagedes Fisketorvet afdeling for på basis af samme økonomiske oversigt at ansøge om byggelån. Deres revisor fremsendte på afdelingens anmodning regnskab over deres private virksomhed i årets 3 første kvartaler.

Uanset, at de på grund af den generelle økonomiske situation ønskede lånesagen fremmet mest muligt, blev hele byggelånet først bevilget i slutningen af februar 1987, idet indklagede ved klagernes henvendelse i afdelingen den 1. februar 1987 meddelte klagerne, at et af afdelingen den 22. december 1986 afgivet lånetilsagn alene omfattede køb af grund, uanset at den fremsendte økonomiske oversigt omfattede hele entreprisen. Da lånet således ifølge afdelingen ikke var bevilget, afviste afdelingen i februar 1987 at indgå kurskontrakt for kreditforeningslånet til kurs 92.

Efter, at lånet var bevilget, var kurserne faldet væsentligt, hvorfor klagerne ikke ønskede at afvente en eventuel kursstigning, før lånet blev indfriet. På et møde den 19. oktober 1987 med afdelingens underdirektør blev det aftalt at se tiden an indtil omkring den 1. november 1987.

Uanset denne aftale blev obligationerne solgt den 20. oktober 1987 med et væsentligt kurstab til følge. Afdelingen havde fuldt indblik i deres økonomi, hvorfor man på et meget tidligere tidspunkt kunne have meddelt, hvorvidt man ønskede at yde byggelånet, således at de eventuelt kunne have disponeret anderledes.

Indklagede har til støtte for den nedlagte påstand anført, at afdelingen på baggrund af klagernes økonomiske oversigt ønskede en reduktion af omkostningerne i forbindelse med byggeriet samt ønskede årsregnskabet for klagernes økonomi for 1986. I november 1986 indleverede klagerne et nyt byggeprojekt, hvor omkostningerne var reduceret med 100.000 kr. Da klagerne allerede i november 1986 havde indgået aftale om grundkøb, ydede afdelingen dem et grundkøbslån på 400.000 kr., idet afdelingen dog gjorde klagerne opmærksom på, at man endnu ikke kunne give tilsagn om byggelån. På et møde i afdelingen den 24. februar 1987 blev der givet tilsagn om byggelånet på betingelse af, at klagernes daværende bolig blev solgt, ligesom der skulle foreligge entreprisekontrakt på det samlede projekt, der ikke måtte kræve efterfinansiering af indklagede. På dette tidspunkt havde klagerne endnu ikke indleveret årsregnskabet for 1986. Indklagede opfordrede klagerne til at indgå kurskontrakt på kreditforeningslånet, der på tidspunktet for tilbuddets modtagelse fra kreditforeningen den 10. februar 1987 kunne være indgået til kurs 88.

Efter at byggeriet den 29. juni 1987 var færdigmeldt, drøftedes hjemtagelse af lånet på møder i afdelingen den 3. og 24. maj 1987. Klagerne ønskede imidlertid hjemtagelsen udsat på grund af forventninger om kursstigninger i forbindelse med valget i september 1987.

På dette tidspunkt udviste byggelånet et underskud på 240.000 kr. Den 19. oktober 1987, da underskuddet som følge af faldende kurser var steget til 500.000 kr., blev der på et møde afholdt i afdelingen bevilget et boliglån på i alt 425.000 kr. til delvis finansiering heraf, idet afdelingen betingede sig, at kreditforeningslånet blev indfriet senest den 1. november 1987. Klagerne anmodede herefter om, at obligationsbeholdningen, der nu var hjemtaget fra kreditforeningen, straks blev solgt. Den følgende dag meddelte klagerne dog, at de ikke ønskede at sælge obligationerne i Panik. På grund af forholdene Då obligationsmarkedet valgte afdelingen at afhænde obligationerne samme dag til kurs 78 3/4.

Ankenævnets bemærkninger:

En stillingtagen til det af klagerne til støtte for den nedlagte påstand anførte findes at ville forudsætte en bevisførelse, herunder i form af parts- og vidneafhøringer, som ikke findes at burde finde sted for Ankenævnet. men som i givet fald må foretages for domstolene.

Ankenævnet afviser derfor klagen, jf. vedtægternes § 7, stk. 1.

Som følge heraf

Ankenævnet kan ikke behandle denne klage. Klagegebyret tilbagebetales klageren.