Krav om dækning af valutakurstab opstået ved en tilbageførsel efter et år af en ikke vedkendt overførsel.

Sagsnummer:133/2017
Dato:21-03-2018
Ankenævn:Vibeke Rønne, Peter Stig Hansen, Troels Hauer Holmberg og Søren Geckler
Klageemne:Netbank - øvrige spørgsmål
Betalingstjenester - øvrige spørgsmål
Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger
Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Ledetekst:Krav om dækning af valutakurstab opstået ved en tilbageførsel efter et år af en ikke vedkendt overførsel.
Indklagede:Danske Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Denne sag handler om et valutakurstab opstået ved, at der blev overført penge i form af GBP fra klagerens konto til en konto i udlandet. Pengene blev senere tilbageført klagerens konto på et tidspunkt, hvor værdien af GBP var faldet.

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde i Danske Bank og tilsluttet bankens netbank. I september 2015 gjorde klageren indsigelse mod en hævning på 233.900 kr. på hans konto i banken.

Banken kontaktede pengeinstitut P, hvortil beløbet var overført, og oplyste, at der var en begrundet mistanke om, at beløbet uretmæssigt var hævet. Banken anmodede P om at tilbageholde beløbet med øjeblikkelig virkning, således at beløbsmodtageren ikke kunne råde over beløbet. Banken oplyste samtidig, at banken havde anmeldt forholdet til politiet.

P svarede, at kontoen i P, som de 233.900 kr. var overført til, var tømt.

Ved brev af 12. oktober 2015 anmeldte banken sagen til politiet. Af brevet fremgik, at beløbet var blevet overført til en tredjemands konto den 15. september 2015, og at det to timer senere blev overført til en konto i pengeinstitut P. Videre oplyste banken, at betalingsmodtager ikke havde reageret på bankens henvendelser.

Der er fremlagt e-mail korrespondance fra november 2015 mellem politiet og en internetoperatør omkring de ved overførslerne anvendte ip-numre.

Af en rapport af 9. november 2015 om politiets indledende efterforskning fremgik, at betalingsmodtager i politiets systemer fremgik som udrejst af Danmark og var registreret på en adresse i Tyskland.

Banken tilbageførte de 233.900 kr. til klagerens konto. Klagerens hidtidige netbankadgang blev spærret, og der blev oprettet en ny adgang med fremsendelse af nyt NemID nøglekort m.v.

Ved en ny indsigelsesblanket underskrevet den 2. maj 2016 gjorde klageren på tro og love indsigelse mod fire nye overførsler, der var trukket fra hans konto, herunder to overførsler til en tredjemands konto i et pengeinstitut i Tyrkiet:

Dato

Beløb

Modtagers konto

Modtagers pengeinstitut

12. april 2016

120.050,00 kr.

-------884

Tyrkisk pengeinstitut

13. april 2016

13.032,18 GBP

-------884

Tyrkisk pengeinstitut

Af blanketten fremgik følgende:

”Hvornår og hvordan er transaktionen opdaget? Er beløbsmodtageren kendt af afsender? Atypiske hændelser?...

d. 15.04.16 på netbank / Nej – kender ingen i Tyrkiet. Ja absolut, især omfanget”

Ved brev af 3. maj 2016 anmeldte banken den nye sag til politiet. Der er fremlagt e-mail korrespondance mellem banken og politiet fra maj 2016 omkring søgninger på de ved overførslen anvendte ip-numre.

Af en afhøringsrapport fra politiet af 24. maj 2016 fremgik, at klageren oplyste, at han var uforstående over for, hvordan fremmede personer havde skaffet sig adgang til hans netbank, og at han den 10. maj 2015 var blevet opsøgt af to personer af tyrkisk afstamning på sin bopæl. De to personer havde ikke truet ham direkte, men havde sagt til ham, at han ikke skulle nævne noget om hacking til politiet.

Den 31. august 2016 anførte klageren i en e-mail til banken, at han ikke havde kendskab til, hvem der havde skaffet sig adgang til hans konto, hvorfor han havde svært ved at fremkomme med en redegørelse for forløbet.

Ved to breve af 12. november 2016 meddelte politiet, at efterforskningen af de to sager blev indstillet.

Ved brev af 27. januar 2017 meddelte banken klageren, at banken på det foreliggende grundlag ikke havde mulighed for at vurdere, om den skulle godtgøre klageren de anfægtede overførsler.

Der blev herefter afholdt møde mellem klageren og banken, hvorefter banken skrev et brev til klageren af 16. marts 2017, hvori banken afviste at godtgøre klageren overførslerne.

Banken har oplyst, at den i april 2017 uden nærmere forklaring modtog i alt 133.940 kr. og 12.965 GBP retur fra den tyrkiske bank, som banken indsatte på klagerens konto og godtgjorde pr. kulance til fuld og endelig afgørelse af sagen klageren renter af beløbene. Der blev således indsat henholdsvis 135.050 kr. og 13.032,18 GBP på klagerens konto.

Parternes påstande

Den 21. april 2017 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Bank skal betale klageren 26.064 kr.

Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at der ikke var andre end ham, der havde adgang til hans adgangskoder og nøglekort. Han havde ikke handlet på suspekte hjemmesider på internettet eller modtaget e-mails fra personer, han ikke kendte.

Pengene er hævet/misbrugt, mens de var i bankens varetægt. Banken har et objektivt ansvar og skal godtgøre ham tabet. Han ved ikke, hvordan pengene blev overført fra hans konto, men tror, det er sket ved hacking.

Banken burde have rettet henvendelse til den tyrkiske bank i stedet for at mistænkeliggøre ham. Banken skal dokumentere, hvilke henvendelser, der har været til den tyrkiske bank og årsagen til, at den tyrkiske bank efter mere end et år tilbagebetalte beløbet.

Banken har groft forsømt at forfølge sagen.

Banken har ikke levet op til god bankskik, da misbruget af klagerens konto blev konstateret.

Banken burde straks på baggrund af misbruget have kompenseret ham. Beløbene kunne have været tilbageført væsentlig tidligere.

Banken er ansvarlig for kurstab på den engelske valuta, fra kr. 10,40 til kr. 8,40, rentetab og unødige advokatomkostninger.

Danske Bank har anført, at den umiddelbart efter klagerens indsigelse rettede henvendelse til den tyrkiske bank med henblik på returnering af beløbene, men den tyrkiske bank oplyste, at dette ikke var muligt, da kontohaveren i den tyrkiske bank nægtede at medvirke til det.

Banken rettede henvendelse til den tyrkiske bank flere gange.

Banken har ikke forsømt at forfølge sagen.

Omstændighederne omkring tilbageførslen af beløbene fra den tyrkiske bank er uafklarede.

Klageren har to gange inden for et halvt år gjort indsigelse mod større beløbsoverførsler, der er foretaget via hans netbank.

Banken har pr. kulance godtgjort klageren de fulde beløb, der var blevet overført fra klagerens konti, inklusive renter.

Banken har ikke handlet ansvarspådragende.

Klageren har ikke dokumenteret, at han har lidt et erstatningsberettiget tab. Banken bestrider en tabsopgørelse baseret på et skøn.

Ankenævnets bemærkninger

Klageren gjorde indsigelse mod overførsler fra sin konto i Danske Bank til en konto i en bank i udlandet foretaget i april 2016. I april 2017 tilbageførte den udenlandske bank pengene, herunder et beløb i GBP. Klageren gør gældende, at banken er ansvarlig for blandt andet rentetab og valutakurstab som følge af et kursfald for GBP i perioden mellem overførsel til udlandet og tilbageførsel til klageren konto.

Der foreligger ikke nærmere oplysninger vedrørende de overførsler, som klageren har gjort indsigelse mod, herunder omstændighederne ved transaktionerne og navne på betalingsmodtagerne. Det er endvidere uoplyst, under hvilke omstændigheder den tyrkiske bank kom i besiddelse af de omhandlede beløb, som blev returneret til Danske Bank og indsat på klagerens konto.

Ankenævnet finder, at en stillingtagen til, om der må antages at være tale om tredjemandsmisbrug, forudsætter yderligere bevisførelse, herunder i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted ved domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen, jf. vedtægternes § 5, stk. 3, nr. 4.

Ankenævnet kan herefter ikke behandle klagen.

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klageren får klagegebyret tilbage.