Spørgsmål om hæftelse for ikke vedkendte transaktioner i en hæveautomat. Bortkommet kort.

Sagsnummer:220/2019
Dato:03-10-2019
Ankenævn:Vibeke Rønne, Inge Kramer, George Wenning, Ida Marie Moesby og Jørn Ravn.
Klageemne:Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger
Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Ledetekst:Spørgsmål om hæftelse for ikke vedkendte transaktioner i en hæveautomat. Bortkommet kort.
Indklagede:Nordea Danmark
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører spørgsmål om hæftelse for ikke vedkendte transaktioner i en hæveautomat.

Sagens omstændigheder

Klageren er kunde hos Nordea Danmark, hvor hun har en konto med et tilknyttet Visa Debit Kort.

Den 18. februar 2019 blev der indsat 20.000 kr. på kontoen med posteringsteksten ”Overførsel”, og den 19. februar 2019 blev der indsat 25.000 kr. med posteringsteksten ”Lån depositum lejlig”. Saldoen på kontoen udgjorde herefter 45.080,22 kr.

I perioden 21. - 27. marts 2019 blev der foretaget følgende transaktioner med klagerens kort:

Dato 2019

Tid

Sted

Beløb

Status

Autorisation

21.03

16.56.17

Butik

321,15 kr.

Gennemført

Kontaktløs

21.03

17.04.48

Butik

182,65 kr.

Gennemført

Kontaktløs

22.03

20.40.27

Butik

379,93 kr.

Gennemført

Chip+Pin-kode

23.03

16.16.30

Nordea automat

1.000,00 kr.

Godkendt

Chip+Pin-kode

25.03

11.43.15

Nordea automat

0,00 kr.

Afvist-Forkert Pin-kode (117)

Chip+Pin-kode

25.03

11.43.30

Nordea automat

15.000,00 kr.

Godkendt

Chip+Pin-kode

26.03

15.27.14

Nordea automat

15.000,00 kr.

Godkendt

Chip+Pin-kode

27.03

11.18.26

Nordea automat

13.000,00 kr.

Godkendt

Chip+Pin-kode

Saldoen på kontoen udgjorde herefter 2,91 kr.

Den 2. april 2019 underskrev klageren en indsigelsesblanket med tro- og love erklæring, hvor hun gjorde indsigelse mod transaktionerne på henholdsvis 15.000 kr., 15.000 kr. og 13.000 kr., i alt 43.000 kr. Klageren anmeldte endvidere sagen til politiet. Politianmeldelsen er ikke fremlagt i sagen.

Banken har oplyst, at de ikke vedkendte transaktioner blev korrekt registreret og bogført og ikke var ramt af tekniske svigt eller andre fejl.

Af indsigelsesblanketten fremgik blandt andet, at kortet og en pinkodehusker blev opbevaret i klagerens pung, og at klageren havde tabt pungen. Ingen havde haft adgang til kort eller kode. Klageren havde opdaget transaktionerne den 27. marts 2019 kl. 19.45 og havde spærret kortet samme dag kl. 20.00. Af indsigelsesblanketten fremgik endvidere blandt andet:

”…

Hvor brugte du dit kort sidste gang? (dato, tid, forretning) Hævede penge i søndags 24/03-19

Jeg hævede penge i vejle, også skulle jeg købe smøger. Derefter gik jeg mod min kærstes hjem mod havnen. Jeg stoppede op ved kirken kan jeg huske og tog min pakke smøger fra lommen. Og det må [have] været der jeg tabte min pung”

I en e-mail af 9. april 2019 til banken anførte klageren blandt andet:

”…

Var jeg i besiddelse? Nej det tror jeg ikke. jeg må have mistet den [pungen] på vej hjem for jeg opdager ikke, at jeg taber den men sidst jeg kan huske jeg havde den var da jeg var nede og hæve.

Hvad tid kom jeg hjem og dato. Dato er den 23.3.2019 kl. 16.16 var jeg nede og hæve og ca. en time efter kom jeg hjem så ca. 17.15

Jeg har lånt henholdsvis 45.000 kr. i alt af min kammerat fordi jeg skal have lejlighed og møbler da jeg ikke har mit eget og bor pt ved min søster men det er ikke holdbart og kan ikke få hjælp fra kommunen så han ville rigtig gerne hjælpe. Han hedder [navn].

…”

Banken afslog at dække hævningerne, da den ikke anså det for sandsynligt, at de var sket ved misbrug af kortet. Banken anførte blandt andet:

”…

… du formoder at du har mistet din pung den 23.3.2019, efter du hæver sidste gang. At en tyv skulle stjæle din pung den 23.3.2019 og vente med at misbrug[e] dit kort til den 25. marts 2019, virker ikke sandsynligt.

…”

I en e-mail af 1. maj 2019 til bankens klageansvarlige anførte klageren:

”I skriver der går 2 dage mellem jeg hæver og tyveriet sker. Og den forvirring kan jeg godt forstå nu da jeg lige tjekker det hele efter. For i min indsigelse skriver jeg søndag d. 24. marts fordi jeg ved jeg var dernede den 24 så da jeg skriver min indsigelse skriver jeg at jeg d. 24 marts var nede og hæve 1000 kr. Tidspunkt PRÆCIS vides ikke. Så da jeg får en mail går jeg ind i net Bank og tjekker og skriver bare den dato og tidspunkt i mailen der står i min net bank og har på daværende tidspunkt ikke lagt mærke til der står den 23 marts og ikke den 24 marts. Dét forstå jeg ikke. Da jeg ved med sikkerhed at jeg var nede og hæve søndag den 24 marts fordi jeg skulle handle ind til hele ugen og derfor havde hævet de penge jeg måtte bruge.”

Ved en e-mail af 7. maj 2019 til klageren fastholdt den klageansvarlige bankens afslag.

Parternes påstande

Den 23. maj 2019 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Danmark skal godtgøre hende hævningerne på i alt 43.000 kr.

Nordea Danmark har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at hun den 24. marts 2019, som var en søndag, hævede 1.000 kr. Efterfølgende mistede hun sin pung, hvor hendes kort og pinkodehusker lå. Hun tror, at det er sket i forbindelse med, at hun på vejen hjem tog nogle smøger op af lommen.

Om onsdagen den 27. marts 2019, hvor hun var uvidende om, at hun havde mistet pungen, tjekkede hun sin netbank og opdagede, at nogen havde brugt hendes kort til de tre hævninger på i alt 43.000 kr. Hun skyndte sig at ringe til banken og spærre kortet.

Den 28. marts 2019 anmeldte hun sagen til politiet.

Hun anførte i både indsigelsesblanketten og politianmeldelsen korrekt, at hun sidst havde anvendt kortet til at hæve penge søndag den 24. marts 2019.

Banken spurgte til blandt andet på hvilket tidspunkt hun havde hævet.  Hun vidste, at det var sent om eftermiddagen, men kunne ikke huske det præcise tidspunkt. Hun kiggede derfor i netbank, hvor der stod den 23. marts kl 16.16. Hun anførte derfor denne dato og klokkeslæt i sit svar til banken. Hun ved imidlertid med 100% sikkerhed, at hun var nede at hæve søndag den 24. marts 2019. Der gik således ikke som antaget af banken halvandet døgn før vedkommende, der misbrugte hendes kort, hævede første gang.

Hun er blevet bestjålet på sin konto, og banken bør derfor hæfte uanset på hvilke dage misbruget har fundet sted.

Pengene, der stod på kontoen, havde hun lånt til indskud på en lejlighed og til møbler. Hun har været hjemløs i to år, og hun får ikke mulighed for at låne penge igen.

Nordea Danmark har anført, at De ikke vedkendte transaktioner enten blev foretaget af en person, som klageren bemyndigede hertil, eller af klageren selv.

Klageren har ikke nærmere kunnet redegøre for, hvordan og hvornår hendes kort er bortkommet. Ifølge indsigelsesblanketten formoder hun, at hun tabte sin pung efter den sidst vedkendte transaktion på vej hjem til sin kæreste. Det forekommer i den forbindelse ikke sandsynligt, at et tabt betalingskort skulle være kommet i hænderne på tredjemand med kendskab til kortets pinkode, som er anvendt ved de tre transaktioner.

Det er dokumenteret, at klageren sidste gang anvendte sit kort den 23. marts 2019 kl 16.16, hvilket er i overensstemmelse med, hvad klageren har oplyst i sin anmeldelse til politiet.

Der har alene været et enkelt forgæves pinkodeforsøg forud for den første transaktion.

Tredjemand, som antages at have misbrugt klagerens kort, kan kun være kommet i besiddelse af pinkoden ved afluring eller hvis klageren selv har oplyst vedkommende herom. Afluring kan tidligst være sket på tidpunktet for sidste anvendelse af kortet, hvilket var mere end halvandet døgn før det påståede misbrug begyndte. Klageren har på indsigelsesblanketten oplyst, at ingen andre har haft adgang til hendes kort eller pinkode.

Selvom klageren havde udfyldt en pinkodehusker, som blev opbevaret sammen med kortet, må det antages, at tredjemand alene kan være kommet i besiddelse af pinkoden ved afluring, da pinkodehuskeren netop er konstrueret på en sådan måde, at det ikke vil være muligt for tredjemand at gætte pinkoden.

Det er et atypisk misbrugsmønster at en person, der har tilegnet sig kort og kode, venter mere end halvandet døgn med at starte sit misbrug.

Det må endvidere formodes, at der i tilfælde af tredjemandsmisbrug ville have være yderligere forsøg på at hæve.

Ankenævnets bemærkninger

Ankenævnet lægger til grund, at de ikke vedkendte transaktioner blev foretaget ved aflæsning af kortets chip og indtastning af korrekt pinkode Ankenævnet lægger endvidere til grund, at de ikke vedkendte transaktioner er korrekt registreret og bogført og ikke ramt af tekniske svigt eller andre fejl, jf. lov om betalinger § 98. Efter bestemmelsens tredje punktum er registrering af brug af et betalingsinstrument ikke i sig selv bevis for, at betaleren har godkendt transaktionen, at betaleren har handlet svigagtigt, eller at betaleren har undladt at opfylde sine forpligtelser, jf.  lov om betalinger § 93.

Afgørelsen af sagen beror på, om der må antages at være tale om tredjemandsmisbrug. Ankenævnet finder, at en stillingtagen til sagen forudsætter yderligere bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted ved domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3 nr. 4.

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klageren får klagegebyret tilbage.