Krav om dækning af omkostninger til mortifikation af ejerpantebrev.

Sagsnummer:6/2021
Dato:30-06-2021
Ankenævn:Bo Østergaard, Inge Kramer, Mette Lindekvist Højsgaard og Lisbeth Baastrup Burgaard.
Klageemne:Ejerpantebrev - omkostninger ved mortifikation
Ledetekst:Krav om dækning af omkostninger til mortifikation af ejerpantebrev.
Indklagede:Arbejdernes Landsbank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører klagerens krav om dækning af omkostninger ved mortifikation af ejerpantebrev.

Sagens omstændigheder

Klageren i sagen er boet efter nu afdøde P.

P var kunde i Arbejdernes Landsbank, hvor han havde optaget et lån. Det fremgår af tingbogen, at der i 1976 blev tinglyst et ejerpantebrev på 215.000 kr. med pant i P’s ejendom, og at Arbejdernes Landsbank var meddelelseshaver og fuldmagtshaver vedrørende ejerpantebrevet.

Den 4. december 2019 afgik P ved døden. Den 8. januar 2020 blev boet efter P udleveret til privat skifte til tre arvinger.

Den 18. november 2020 fremsendte boet efter P repræsenteret af P’s svigerdatter en klage til banken, hvoraf blandt andet fremgik følgende:

”Tvisten drejer sig om omkostninger til mortificering af et gammelt pantebrev. Min svigerfar [P] har et gammelt pantebrev, som skal slettes. Det kan ikke slettes, fordi det ikke er digitaliseret. Ny ejer af huset kan derfor ikke få et skøde udstedt uden anmærkning. Vi har gennemgået alle [P’s] papirer og dette pantebrev på 215.000 kr. er ikke iblandt. Der er alle andre pantebreve. [P] var et meget ordentligt menneske, og jeg er sikker på, at det ville ligge blandt de andre papirer, hvis han havde fået det udleveret. Vi kan se i Tingbogsattesten, at Arbejdernes Landsbank er meddelelseshaver og fuldmagtshaver. Der er ingen påtegnelse af, at pantebrevet er blevet udleveret til [P]. Vi mener derfor ikke, at det er rimeligt, at vi skal afholde udgifterne til mortificering. Vi føler os ikke overbevist om, at I har udleveret pantebrevet til [P]. Ud fra oplysningerne i Tingbogsattesten har I pantebrevet til sikkerhed, og jeg mener derfor, at I har et forklaringsproblem i forhold til, at pantebrevet angiveligt er udleveret, men uden I kan bevise dette. Med mindre der foreligger en underskriftserklæring omkring udlevering, kan vi ikke godtage, at I mener, I må have udleveret det i forbindelse med afvikling af gælden. I øvrigt sagde jeres medarbejder [navn], at han ikke kunne udelukke, at det var jer, der havde lavet en fejl. I kan lige så godt have smidt det væk. I min verden må man her lade tvivlen komme kunden til gode. … Vi er på nuværende tidspunkt meget skuffede over jeres håndtering af sagen set i lyset af, at [P] har været kunde hos jer et helt liv. …”

Ved en mail af 2. december 2020 afviste banken klagen og anførte, at den alene var forpligtet til at gemme dokumenter i fem år.

Parternes påstande

Den 5. januar 2021 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Arbejdernes Landsbank skal afholde omkostningerne til mortifikation af ejerpantebrevet.

Arbejdernes Landsbank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at banken havde sikkerhed i ejerpantebrevet. Det fremgår af en tingbogsattest, at banken var meddelelsesberettiget og fuldmagtshaver vedrørende ejerpantebrevet.

Når der ikke foreligger en underskriftserklæring omkring udlevering, bestrides det, at banken har udleveret ejerpantebrevet i forbindelse med P’s afvikling af gælden.

En medarbejder i banken har telefonisk oplyst, at det ikke kan udelukkes, at ejerpantebrevet aldrig var blevet udleveret til P, eller at banken havde lavet en fejl og smidt ejerpantebrevet væk.

Det af banken anførte om, at den alene har pligt til at gemme kvitteringen for udleveringen i fem år, bestrides. Hvorfor er forpligtelsen skærpet over for kunden, som åbenbart skal gemme sin del af kvitteringen for evigt? Hvorfor er de efterladtes bevisbyrde større end en stor banks?

Banken har oplyst, hvordan proceduren var, dengang pantebrevet blev udleveret, og at der skulle foreligge en underskriftserklæring, men der er ingen dokumentation eller garanti for, at denne procedure blev overholdt, og banken har ikke underskriftserklæringen.

Det er usmageligt, at banken opfører sig sådan, når P var en loyal kunde hos banken hele sit liv. Banken bør derfor dække omkostningerne ved mortifikation af ejerpantebrevet.

Arbejdernes Landsbank har anført, at gælden på P’s lån i banken for længst er indfriet, hvilket heller ikke er bestridt af klageren.

Det fremgår af en undersøgelse af P’s engagement i banken, som banken har foretaget, at P ikke har haft lån i banken siden år 2000, som er det længste banken kan gå tilbage i kundearkivet, og at banken i øvrigt ikke var i fysisk besiddelse af ejerpantebrevet.

Der bestod ikke en pligt for banken til at forestå aflysning af pantebrevet ved indfrielse af gælden. Da det af gældsbrevsloven § 21, stk. 1, fremgår, at skyldneren kun er forpligtet til at betale gælden mod udlevering af gældsbrevet, må det antages, at banken udleverede pantebrevet til P, så denne kunne lade pantebrevet aflyse af tingbogen.

At pantebrevet er udleveret til P understøttes af, at banken ej heller var i besiddelse af pantebrevet, da samtlige fysiske pantebreve blev digitaliseret for otte til ti år siden.

På baggrund af den tidsmæssige udstrækning siden indfrielsen af pantebrevet og den af klageren konstaterede bortkomst heraf, kan det ikke pålægges banken at føre bevis for, at pantebrevet ved indfrielsen blev udleveret til P, eller pålægges banken at afholde udgifterne ved en mortifikation af ejerpantebrevet.

Ankenævnets bemærkninger

I 1976 udstedte P et ejerpantebrev på 215.000 kr. med Arbejdernes Landsbank som meddelelsesberettiget og fuldmagtshaver.

Klageren, der er boet efter nu afdøde P, har oplyst, at ejerpantebrevet i 1976 blev stillet som sikkerhed for et lån i banken optaget af P. Banken kan ikke fremlægge en kvittering på, at ejerpantebrevet er blevet udleveret til P i forbindelse med afvikling af gælden.

Banken har oplyst, at P ikke har haft lån i banken siden år 2000, som er det længste banken kan gå tilbage i kundearkivet, og at det må antages, at banken udleverede ejerpantebrevet til P i forbindelse med indfrielsen af gælden. At banken har udleveret pantebrevet til P understøttes endvidere af, at banken ej heller var i besiddelse af pantebrevet, da samtlige fysiske pantebreve blev digitaliseret for otte til ti år siden.

Ankenævnet finder på baggrund af det af banken oplyste, at det må lægges til grund, at engagementet, som ejerpantebrevet blev stillet til sikkerhed for, blev indfriet i år 2000 eller tidligere, idet banken ikke kan gå længere tilbage i sit kundearkiv end til år 2000. Ankenævnet finder herefter, at det ikke på nuværende tidspunkt kan pålægges banken at føre bevis for, at ejerpantebrevet er blevet udleveret til P.

Ankenævnet finder ikke, at der i øvrigt foreligger omstændigheder, der kan føre til, at banken skal pålægges at betale et beløb til klageren.

Klageren får derfor ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.