Udlån, hæftelse.

Sagsnummer:217/1991
Dato:20-09-1991
Ankenævn:Frank Poulsen, Niels Busk, Peter Stig Hansen, Niels Bolt Jørgensen, Peter Møgelvang-Hansen
Klageemne:Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Ledetekst:Udlån, hæftelse.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:

Den 21. marts 1991 underskrev klageren og dennes ægtefælle et gældsbrev vedrørende et af indklagedes Høruphav afdeling ydet lån på 84.000 kr. Provenuet anvendtes til indfrielse af et af indklagede til ægtefællen tidligere ydet lån med en restgæld på 32.800 kr. samt indfrielse af ægtefællens overtrukne kassekredit med et bevilget maksimum på 50.000 kr.

Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at hun ikke hæfter for lånet på 84.000 kr.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har til støtte for påstanden anført, at hun i foråret 1990 kontaktede afdelingens bestyrer med henblik på, at denne skulle tale med klagerens ægtefælle som følge af et for stort forbrug på et benzinkort. Afdelingsbestyreren afslog dette, og først i september måned samme år formaede klageren at fa ægtefællen til at destruere benzinkortet. Den 14. marts 1991 var klageren til møde i afdelingen, hvor der kun blev drøftet ægtefællens forhold, og på hvilket tidspunkt ægtefællens kassekredit var i overtræk. Afdelingsbestyreren foreslog, at ægtefællens løn gik ind på klagerens lønkonto, hvilket ifølge bestyreren skulle være en billigere ordning for familien. Den 21. marts 1991 kl. 17 kom klageren og ægtefællen for at underskrive papirer vedrørende den nye ordning. Klageren bemærkede, at der ikke var noget lys i lokalet, og afdelingsbestyreren lagde et gult papir foran hende; hun tog det op for at læse det. Det hele svømmede helt ud, og klageren sagde til bestyreren, at hun ikke kunne læse det og ikke havde sine briller med, ligesom hun meddelte, at hun ikke var meget for at skrive under på noget, hvortil bestyreren forholdt sig tavs. Men da klageren havde tillid til bestyreren, skrev hun under alligevel. Klageren var således ikke klar over dokumentets indhold og ikke bekendt med, at hun skrev under på et gældsbrev, hvorved hun kom til at hæfte for ægtefællens allerede etablerede gæld.

Indklagede har bestridt, at det omhandlede gældsbrev er underskrevet under de af klageren beskrevne omstændigheder. Dokumentet blev gennemgået med ægtefællerne og underskrevet i afdelingens samtalerum, ligesom det er afdelingens opfattelse, at klageren fuldt ud forstod og accepterede, at hun skulle hæfte som meddebitor for lånet.

Ankenævnets bemærkninger:

Klageren har anført, at hun underskrev det omhandlede gældsbrev under sådanne omstændigheder, at det må have stået indklagede klart, at hun ikke var bekendt med indholdet af det underskrevne dokument, medens indklagede har bestridt, at klageren ikke var bekendt med dokumentets indhold. En stillingtagen til dette tvistepunkt ville forudsætte en bevisførelse i form af parts- og vidneafhøringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted for domstolene.

Ankenævnet afviser derfor sagen i medfør af vedtægternes § 7, stk. 1.

Som følge heraf

Ankenævnet kan ikke behandle denne klage. Klagegebyret tilbagebetales klageren.