Rådgivning i november 2000 om salg af obligationsbaserede investeringsbeviser med henblik på tegning af aktiebaserede investeringsbeviser.

Sagsnummer:430/2003
Dato:28-04-2004
Ankenævn:John Mosegaard, Karin Duerlund, Niels Bolt Jørgensen, Poul Erik Tobiasen, Morten Westergaard
Klageemne:Værdipapirer - køb, salg, rådgivning
Ledetekst:Rådgivning i november 2000 om salg af obligationsbaserede investeringsbeviser med henblik på tegning af aktiebaserede investeringsbeviser.
Indklagede:Danske Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning.

Denne klage vedrører klagerens indsigelser mod indklagedes rådgivning om omlægning af obligationsbaserede investeringsbeviser til aktiebaserede investeringsbeviser i ny afdeling.

Sagens omstændigheder.

Primo november 2000 havde klageren en beholdning af 1.959 investeringsbeviser i Danske Invest Dannebrog, der er en obligationsbaseret investeringsforeningsafdeling af Danske Invest.

I perioden 30. oktober - 17. november 2000 udbød Danske Invest en ny investeringsforeningsafdeling, Danske Invest Classic. Af prospektet vedrørende emissionen fremgår:

"Afdeling Classic investerer primært med fokus på selskaber inden for traditionelle sektorer. Selskaberne vil typisk have eksisteret i en årrække og være kendetegnet ved en veletableret markedsposition. Aktierne udvælges blandt de aktier, der indgår i MSCI World og SP 500 indeksene. Investeringsporteføljen vil som udgangspunkt bestå af 30-40 aktier.

Fire investeringsmuligheder

Nippon Sheet Glass:Traditionel japansk produktionsvirksomhed med restruktureringsmuligheder

Emerson Electric: En gammel veldrevet amerikansk produktionsvirksomhed

BSCH: En af Spaniens førende banker

Bang Olufsen: Verdenskendt dansk design

De fire selskaber er eksempler på selskaber, der opererer inden for afdelingens investeringsområde."

Omkring midten af november 2000 rettede indklagede, hvor klageren er kunde, henvendelse til klageren med anbefaling om tegning af investeringsbeviser i Danske Invest Classic, der formidles via indklagede.

På et møde den 15. november 2000 traf klageren beslutning om tegning af investeringsbeviser i Danske Invest Classic. Ved nota af 15. november 2000 afregnede indklagede klagerens salg af 315 investeringsbeviser i Danske Invest Dannebrog. Afregningsbeløbet var 30.013,20 kr. Den 20. s.m. afregnede indklagede klagerens tegning af 291 stk. investeringsbeviser i Danske Invest Classic til kurs 103 svarende til et afregningsbeløb på 29.973 kr.

Klageren har anført, at han i december 2000 som følge af en negativ kursudvikling i Danske Invest Classic rettede henvendelse til indklagedes rådgiver, der oplyste, at han ikke skulle sælge i panik, og at kursen nok skulle komme op igen.

Ved skrivelse af 5. august 2002 rettede klageren henvendelse til indklagede om investeringen i Danske Invest Classic. Klageren anførte, at indklagede vidste, at han var en "med livrem og seler" og ikke en spillenatur, der ville tage en risiko. Indklagede måtte derfor vide, at det ikke var en god ide at overtale ham til investering i en aktiebaseret afdeling. På hans spørgsmål, om der ikke var en risiko ved investeringen, oplyste medarbejderen, at der altid var en risiko, men at det var der også ved obligationer, hvorfor han kunne regne med, at Classic var en god investering. Classic havde ikke hidtil givet udbytte. Hvis han havde beholdt investeringen i Danske Invest Dannebrog, ville han have modtaget udbytte på 6,5 % i to år. Ved skrivelse af 7. s.m. anførte indklagede bl.a., at klageren i forbindelse med investeringen var blevet oplyst om risikoen både på obligationer og aktier, og at den negative udvikling på aktiemarkedet havde været umulig at forudsige.

Klageren rettede efterfølgende henvendelse til Danske Invest, der i skrivelse af 4. december 2002 anførte, at hvis klageren havde gjort det klart over for rådgiveren, at han ikke var til aktier, burde rådgiveren have respekteret dette.

Parternes påstande.

Klageren har den 21. november 2003 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at tilbageføre omlægningen fra Danske Invest Dannebrog til Danske Invest Classic.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at indklagedes medarbejder ved mødet den 15. november 2000 oplyste, at den nye afdeling foretog investering i solide danske virksomheder som f.eks. BO. Efterfølgende har det vist sig, at afdelingen ikke investerede i noget dansk selskab.

Det er rigtigt, at han i begyndelsen af januar 2000 havde givet udtryk for, at han godt kunne ønske sig, at Danske Invest Dannebrog gav en bedre forrentning, men der blev ikke talt om aktier. I så fald ville han have sagt, at aktier ikke var noget for ham.

Indklagedes medarbejder præsenterede ham ikke for forskellige forslag. Der var kun tale om Danske Invest Classic. Tegningsmaterialet kom han først i besiddelse af senere, nemlig ved et investormøde i oktober 2002.

Baggrunden for, at han efter mange overvejelser besluttede sig for investeringen, var, at der var tale om investering i danske aktier og ikke globale aktier. Han havde gjort medarbejderen opmærksom på, at han ikke var til aktier.

Indklagede har anført, at indklagedes rådgivning om køb og salg af investeringsbeviser tager udgangspunkt i kundens individuelle behov og ønsker, ligesom kunden informeres om eventuelle risici ved et påtænkt køb.

Baggrunden for henvendelsen til klageren om Danske Invest Classic var, at klageren tidligere havde givet udtryk for, at han ønskede en bedre forrentning af sin opsparing. Dog ønskede han ikke at påtage sig en for stor risiko.

Indklagede skønnede, at investering i Danske Invest Classic alene var forbundet med en middel risiko. Medarbejderen vurderede derfor, at Danske Invest Classic kunne tilgodese klagerens ønsker. På mødet den 15. november 2000 blev der ifølge indklagedes medarbejder foretaget en generel gennemgang af klagerens investeringer. Muligheden for investering i aktier som supplement til klagerens bestående obligationer blev drøftet, og klageren blev præsenteret for en række forskellige forslag, herunder Danske Invest Classic. Klageren blev desuden informeret om risici ved investering i aktier og obligationer.

Indklagedes medarbejder bestrider, at han skulle have givet udtryk for, at Danske Invest Classic alene investerede i danske virksomheder. BO blev nævnt, idet selskabet var nævnt som et af fire eksempler i tegningsmaterialet.

Ved tegningen af investeringsbeviserne i Danske Invest Classic omlagde klageren 16 % af sin opsparing fra obligationsbaseret til aktiebaseret investeringsforeningsafdeling. Baggrunden herfor var, at klageren ikke ønskede at påtage sig den risiko, der var forbundet med en større omlægning.

Såfremt klageren ikke var bekendt med, at investeringen var forbundet med en risiko, burde han have rettet henvendelse på det tidspunkt, hvor han første gang konstaterede, at investeringen havde en risiko, nemlig i december 2000.

Det måtte endvidere have stået klageren klart, at indklagedes anbefalinger om investeringen blev foretaget på baggrund af indklagedes forventninger til fremtiden, og at der således ikke var tale om en tilsikring. Klageren traf selv den endelige beslutning om omlægningen og bærer derfor selv risikoen herfor.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Der er ikke grundlag for at fastslå, at indklagede ved rådgivningen i november 2000 af klageren i forbindelse med klagerens salg af investeringsbeviser i Danske Invest Dannebrog og tegning af investeringsbeviser i Danske Invest Classic begik fejl eller forsømmelser, der kan medføre erstatningsansvar.

Herved bemærkes, at Ankenævnet finder, at klageren måtte indse, at risikoen ved investering i investeringsbeviser baseret på aktier var større end ved obligationsbaserede investeringsbeviser, samt at indklagedes rådgivning var udtryk for indklagedes forventninger til en fremtidig kursudvikling, som kunne vise sig ikke at holde stik, hvorfor klageren selv måtte træffe beslutningen og bære risikoen herfor.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.