| Sagsnummer: | 628/2023 |
| Dato: | 19-08-2024 |
| Ankenævn: | Henrik Waaben, Inge Kramer, Nanna Vetter Viberg Nielsen, Rolf Høymann Olsen og Poul Erik Jensen. |
| Klageemne: | Værdipapirer - skatteforhold Rådgivning - skatteforhold Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4 |
| Ledetekst: | Indsigelse om mangelfuld rådgivning om årsopgørelse og ind-sigelse mod bankens indberetning til SKAT. Krav om erstat-ning. |
| Indklagede: | Nykredit Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører indsigelse om mangelfuld rådgivning om årsopgørelse og indsigelse mod bankens indberetning til SKAT. Krav om erstatning.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Nykredit Bank, hvor hun havde et værdipapirdepot.
Af et Rådgivningsprofil-skema fra banken fra august 2016 udfyldt af klageren fremgår blandt andet, at hun ikke havde nogen erfaring med investeringsprodukter eller finansielle instrumenter.
Klageren har oplyst, at hun i 2017 flyttede hele sit engagement til banken og blev Private Banking-kunde.
I marts 2018 modtog klageren sin årsopgørelse for indkomståret 2017, og ved e-mail af 12. marts 2018 skrev klageren blandt andet til banken:
”…
Så har vi også kigget i vores årsopgørelser – som ikke er færdige.
Jeg har brug for hjælp til at finde ud af hvad jeg skal skrive hvor.
I den skatterapport jeg har fra jer – står der meget fint fra jer – hvad jeg skal skrive hvor på selvangivelsen. MEN så står der også nederst at renter og udbytter (henholdsvis aktie- og kapitalindkomst) ikke fremgår af dette overblik – men skal findes i oversigten (?)
Kan du hjælpe mig med hvilke flere tal jeg skal skrive og hvor??
…”
Ved e-mail af 14. marts 2018 skrev klageren blandt andet til banken:
”…
Da jeg ikke har hørt fra dig i forhold til min usikkerhed på årsopgørelse/selvangivelse. Har jeg tænkt på at det nok også er bedst at mødes – hvis du har tid – har du evt et afbud eller hul i kalenderen i morgen eller fredag?
…”
Klageren har oplyst, at hun den 16. marts 2018 omkring kl. 9.30 var til møde i banken, hvor tre formuerådgivere i banken deltog. Én af formuerådgiverne blev tilkaldt under mødet, da sagen var mere kompleks end først antaget. Under mødet rettede rådgiverne i hendes årsopgørelse på deres computer, og der blev foretaget en indberetning af nogle af hendes værdipapirer fra 2017.
Klageren har fremlagt et bilag i sagen, der ifølge klageren viser hendes GPS-koordinater for den 16. marts 2018.
Banken har oplyst, at den på grund af den medgåede tid ikke har et mødereferat fra et eventuelt møde den 16. marts 2018. Banken kan hverken be- eller afkræfte, at der blev afholdt et møde med klageren den 16. marts 2018, da banken ikke længere har adgang til kalenderinvitationer.
Banken har endvidere oplyst, at der er en væsentlig sondring mellem indberetning fra banken og en grundregistrering, der er en manuel registrering af købsprisen på nogle givne værdipapirer, som sker via SKAT’s hjemmeside med NemID. Banken indberettede klagerens værdipapirer korrekt, men den efterfølgende grundregistrering var fejlbehæftet. Ændringen af grundregistreringen af klagerens værdipapirer skete den 16. marts 2018 med klagerens NemID.
I marts 2019 modtog klageren sin årsopgørelse for indkomståret 2018, hvoraf fremgik en restskat på 133.636 kr. Af årsopgørelsen fremgik også blandt andet:
”…
De oplysninger, vi bruger til at opgøre din indkomst, får vi fra bl.a. arbejdsgivere og pengeinstitutter. I TastSelv under Skatteoplysninger kan du se, hvad der er indberettet til os.
…
For de felter på årsopgørelsen, der ikke er låst, skal du rette eller tilføje beløb, hvis der er fejl i disse felter.
…
Rubrik 66 Vi har beregnet et forslag til gevinst/tab, ud fra de oplysninger vi har. Da vores system har visse begrænsninger, har du pligt til at rette beløbet, hvis det ikke er rigtigt.
…”
Den 8. april 2019 var klageren til møde i banken, da hun havde bedt banken om hjælp til at forstå årsopgørelsen og den skyldige restskat. På opfordring fra banken sendte klageren forud for mødet sin årsopgørelse og forskudsopgørelse til banken.
Banken har oplyst, at den på grund af den medgåede tid ikke har et mødereferat fra mødet den 8. april 2019.
Ved e-mail af 9. april 2019 skrev klageren til banken, at hun stadig ikke forstod, hvorfor hun havde en skyldig restskat og:
”…
1. Når jeg kigger i min skattemappe – har der tilsyneladende været en udfordring med de værdipapirer I også talte om i går – i hvert fald er der ”rødt” ved dem alle – tilbage til 2009 – det er så langt tilbage jeg kan se på SKAT. Så er der i virkeligheden noget der skulle have været ”opdaget” for lang tid siden?
…
2. I den Skatterapport I har sendt til mig for 2018 – står der at der skal indberettes et tab på 66032,09 (delt mellem [klagerens mand, M] og jeg) i rubrik 66. Den rubrik hvor der nu står et meget stort beløb (332.182 Kr.). Betyder det at beløbet og dermed restskatten havde været endnu større – hvis der ikke havde været et tab i 2018??
…
7. Jeg kan mærke at jeg siden i går – er noget utryg ved hele situationen. Kan det ske igen osv.
…”
Ved e-mail samme dag svarede banken blandt andet:
”…
1. Grunden til at der har været problemer med de forskellige værdipapir[er], skyldes at alt hvad der er købt før 2009, ikke kan indberettes af banken, man er således selv ansvarlig for at indberette købsprisen på værdipapirerne.
…
2. Da 2018 samlet set gav tab på aktierne, betyder det at hvis der ikke var tab i 2018, ville restskatten været blevet større.
…
7. Vi er helt enige om at når man som jer modtager en stor restskat, skal det jo helst ikke komme som en overraskelse. Men som vi drøftede på mødet, så skyldes det, at den skatterapport, [navn på medarbejder i banken] havde adgang til kun viste gevinst/tab fra den periode hvor depotet har været fællesejet. Det vil sige, at alle gevinster der er skabt før depotet blev fællesejet desværre ikke fremgik af rapporten. Det er vigtigt at understrege, uanset om depotet var blevet realiseret i 2018 eller på et senere tidspunkt, så skulle skatten under alle omstændigheder betales. At det I jeres situation nu er gået hen og blevet en fordel, at skatten nu er betalt, skyldes at hvis I havde fået gevinsten mens I begge er på folkepension, så ville gevinsten have givet jer modregning, i den tillægsydelse I kan få til folkepensionen. Jf. de beregninger jeg viste på mødet i går.
…”
Ved e-mail af 11. april 2019 gav klageren udtryk for, at hun ikke var blevet meget klogere på sagen.
I marts 2023 modtog klageren sin årsopgørelse for indkomståret 2022. Klageren har oplyst, at der fremgik en restskat på 3.400.000 kr.
I august 2023 anmodede klageren SKAT om at få rettet sine skatteoplysninger for indkomståret 2022, da der var forkerte oplysninger, som medførte en for høj restskat.
Ved brev af 11. august 2023 svarede SKAT blandt andet:
”…
Du har bedt om at få ændret din registrering af dine værdipapirer for 2022.
Skattestyrelsen har nu behandlet din sag og registreret dine værdipapirer jf. det indsendte regneark tilbage i 2017.
Som drøftet pr. telefon dags dato, så er årsagen til at der sker forkerte beregninger, at der i Skattestyrelsens aktiesystem sker registrering den 16. marts 2018 af beholdninger af investeringsbeviser med samme antal som købesummen pr. 31.12.2016.
F. eks [Navn] Aktier til en beholdning på 49.350 stk. købt for 49.350 kr.
Dette betyder, at der i 2018, hvor der sker salg, er beregnet en fortjeneste på i alt 322.182 kr. til rubrik 66 på oplysningsskemaet, men som faktisk skulle have været et samlet tab på 29.176 kr.
Vedlagt udskrifter fra Skattestyrelsens aktiesystem både før og efter rettelse.
Fristen for at få rette skatteansættelsen for 2018 er jf. reglerne i skatteforvaltningslovens § 26 4 år og fire måneder efter indkomstårets udløb.
Dette vil sige, at rettelse af 2018 skulle være ansøgt/foretaget senest den 1. maj 2022.
Derfor er det ikke muligt på nuværende tidspunkt at ændre dette år.
I de efterfølgende år er de beregnede resultater korrekte i forhold til dine årsopgørelser så der er ikke grundlag for at foretage ændringer af din skattebetaling for disse år.
…”
Banken har oplyst, at klagerens grundregistrering var forkert, og at der rettelig skulle være registreret et lavere antal værdipapirer til en samlet anskaffelsessum for 49.350 kr. Den beregnede og foreslåede aktieindkomst på klagerens årsopgørelse for 2018 var derfor for høj.
Klageren har fremlagt en del af en udateret e-mail fra SKAT, hvoraf fremgår:
”…
Tidspunktet for de registreringer, hvor antal står til det samme som købesum er, som det fremgår af vedlagte, den 16. marts 2018 kl. 9.56 vedr. 2017.
…”
I august 2023 var klageren og banken i dialog om årsopgørelsen for 2018, og ved e-mail af 22. august 2023 skrev banken til klageren, at det var hendes eget ansvar at reagere overfor SKAT vedrørende den forkert opgjorte aktieindkomst på hendes årsopgørelse for 2018, og at det var hendes manglende reaktion på årsopgørelsen, der påførte hende en for høj skat.
Den 7. september 2023 klagede klageren til banken over dennes rådgivning i forbindelse med hendes årsopgørelse fra 2018.
Den 28. september 2023 afviste banken klagen.
Parternes påstande
Den 13. august 2023 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nykredit Bank skal erstatte hende det tab, hun har lidt i forbindelse med bankens rådgivning.
Nykredit Bank har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært afvisning.
Parternes argumenter
Klageren har blandt andet anført, at banken har ydet mangelfuld og forkert rådgivning i forbindelse med indberetning af hendes værdipapirer fra 2017 på mødet den 16. marts 2018.
Da hun i 2017 flyttede sit engagement til banken, var det en betingelse, at banken skulle hjælpe hende med hendes skatteforhold, da hun ikke havde den nødvendige ekspertise. Gennem årene brugte hun forskellige rådgivere i banken til at hjælpe med både årsopgørelser, forskudsregistreringer og indskud på pensionsordninger.
På mødet den 16. marts 2018 rettede bankens rådgivere i hendes årsopgørelse på bankens computer. Hun stolede fuldt ud på rådgivernes ekspertise. Hun havde ingen forudsætninger for at vurdere, om det, rådgiverne skrev og sagde, var korrekt eller ej.
SKAT har oplyst, at den fejlagtige registrering skete den 16. marts 2018 kl. 9.56. Mødet i banken startede omkring kl. 9.30. At hun var til mødet med banken på dette tidspunkt, fremgår af det fremlagte bilag med hendes GPS-koordinater denne dag.
Da hun modtog sin årsopgørelse for indkomståret 2018, undrede hun sig over restskatten. Hun tog igen fat i banken, men den opdagede ikke indberetningsfejlen. Først ved SKATs brev af 11. august 2023 fandt hun ud af, at opgørelsen af restskatten for indkomståret 2022 var forårsaget af en fejlagtig indberetning i 2018, der også havde medført en forkert opgørelse af restskat for indkomståret 2018.
Det var således først i august 2023, at hun blev bekendt med, at der var sket en fejl i indberetningen af hendes værdipapirer i 2017. Hun kunne derfor ikke have klaget over bankens rådgivning før denne dato. Forældelsesfristen var dermed suspenderet, da hun ikke var bekendt med fordringen, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1. Forældelsesfristen regnes først fra den dag, hvor hun fik eller burde have fået kendskab til fordringen, jf. forældelseslovens § 3, stk. 2.
Det kan ikke forlanges, at hun skulle kunne gennemskue indberetningsfejlen, når banken ikke kunne. Banken opdagede heller ikke fejlen i 2019. Banken bør være erstatningsansvarlig for det økonomiske tab, hun har lidt på grund af ovenstående. Sagen har haft betydelige økonomiske konsekvenser i form af forkert restskat, og hun kan heller ikke udelukke, at hendes folkepension er beregnet på forkert grundlag af en indtægt i 2018, der var sat for højt på grund af fejlregistreringen.
Banken har ikke opfyldt sit ansvar som finansiel rådgiver og har ikke varetaget hendes interesser i overensstemmelse med § 13 i bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder. Hun gjorde gentagne gange banken opmærksom på sin manglende indsigt og forståelse for aktier og skatteforhold mm., herunder også simple indberetninger til selvangivelsen. Banken gav hende ikke et tilstrækkeligt oplyst grundlag til at kunne foretage registreringer på selvangivelsen, jf. § 8, stk. 2, i bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder.
Klagen vedrører bankens fejlagtige og mangelfulde rådgivning og ikke genoptagelsesfristen ift. SKAT.
Nykredit Bank har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at det var klagerens ansvar at sikre, at oplysningerne i hendes årsopgørelse var korrekte. Såfremt der var fejl i årsopgørelsen, var det ligeledes hendes eget ansvar at rette årsopgørelsen eller gøre indsigelse til SKAT inden for genoptagelsesfristen den 1. maj 2022.
Hvis klageren havde rettet oplysningerne i sin årsopgørelse eller gjort indsigelse til SKAT, ville hun ikke have haft en forkert årsopgørelse for indkomståret 2018, og dermed ville hun ikke have lidt et ”tab” i form af en forhøjet skattebetaling. Det er således alene klagerens passivitet overfor SKATs årsopgørelse, som udløste tabet.
Banken indberettede korrekt til SKAT og har derfor ikke handlet ansvarspådragende. Den registrering, der medførte en forhøjet foreslået aktieindkomst på årsopgørelsen, blev foretaget manuelt via www.skat.dk med klagerens NemID. NemID er personligt og tilhører klageren, hvorfor det kun er hende, der kan anvende det. Banken har ikke adgang til klagerens NemID og kan således ikke have foretaget registreringen. Det må derfor lægges til grund, at det var klageren selv, der foretog registreringen.
Hvis Ankenævnet finder, at banken har et rådgivningsansvar, skal banken frifindes, fordi sagen er forældet, jf. forældelsesloven § 3. Klageren påstår fejlagtig rådgivning i 2017 og 2018. Forældelsesfristen for denne rådgivning indtrådte således i henholdsvis 2020 og 2021. Hvis klagen skal forstås udvidende, så der klages over bankens respons på klagerens spørgsmål vedrørende årsopgørelsen for 2018, gøres det gældende, at da denne blev modtaget af klageren i marts 2019, skulle hun således have gjort sit krav gældende overfor banken senest tre år senere, altså i marts 2022. Klageren henvendte sig først til banken vedrørende restskatten i august 2023, hvilket ligger efter forældelsesfristen.
Til støtte for afvisningspåstanden har banken anført, at fastlæggelse af hændelsesforløbet forudsætter en yderligere bevisførelse i form af parts- og vidneafhøringer, hvilket ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted ved domstolene, hvorfor sagen skal afvises, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren var kunde i Nykredit Bank, hvor hun havde et værdipapirdepot.
Klageren har anført, at hun den 16. marts 2018 var til et møde i banken, hvor banken rettede i hendes årsopgørelse for indkomståret 2017.
Banken kan hverken be- eller afkræfte, at der blev holdt et møde med klageren den 16. marts 2018.
Banken har anført, at den har foretaget korrekt indberetning af klagerens værdipapirer til SKAT, og at klageren selv foretog en fejlbehæftet grundregistrering af værdipapirerne ved brug af sit NemID.
Af klagerens årsopgørelse for indkomståret 2018 fremgik en restskat på 133.636 kr.
Den 8. april 2019 var klageren til møde i banken, hvor årsopgørelsen blev drøftet.
Banken har oplyst, at den på grund af den medgåede tid ikke har mødereferater fra hverken et møde den 16. marts 2018 eller mødet den 8. april 2019.
Ankenævnet lægger til grund, at banken rådgav klageren om hendes årsopgørelser for indkomstårene 2017 og 2018, og at der som oplyst af SKAT blev foretaget en fejlbehæftet registrering af klagerens værdipapirer den 16. marts 2018.
Ankenævnet finder, at en stillingtagen til sagen, herunder til spørgsmålet om forældelse, forudsætter yderligere bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted ved domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3 nr. 4.
Ankenævnets afgørelse
Ankenævnet kan ikke behandle klagen.
Klageren får klagegebyret tilbage.