Spørgsmål om bank gav forkert besked om fradragsret for kurstab ved indfrielse af gæld i schweizerfranc

Sagsnummer:251/2011
Dato:27-08-2012
Ankenævn:Henrik Bitsch, Niels Bolt Jørgensen, Frede Lund, Morten Bruun Pedersen, Karin Sønderbæk
Klageemne:Rådgivning - skatteforhold
Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Ledetekst:Spørgsmål om bank gav forkert besked om fradragsret for kurstab ved indfrielse af gæld i schweizerfranc
Indklagede:Nykredit Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Denne sag vedrører, om Nykredit Bank gav klageren forkert besked om den skattemæssige behandling af det tab, som hun ville lide ved at indfri et lån i schweizerfranc og i givet fald, om dette må anses for at have afholdt klageren fra at indfri lånet, hvorved hun led et yderligere kurstab.

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde i Forstædernes Bank (nu: Nykredit Bank), hvor hun den 27. marts 2006 optog et lån på 418.500 CHF (schweizerfranc) til kurs 474,36. Lånet skulle bruges til investering i værdipapirer.

I juni 2009 overvejede klageren at omlægge CHF-lånet til et realkreditlån i danske kroner, da renten på CHF-lånet var steget til et niveau, der oversteg renten på et
realkreditlån. Hun kunne på dette tidspunkt indfri CHF-lånet til kurs 489,15.

Klageren har anført, at hun fik oplyst af medarbejder (M1) i banken, at hun ikke ville have mulighed for at fratrække valutakurstabet skattemæssigt. Der ville alene være mulighed for at fratrække valutakurstabet i valutakursgevinster, idet der var tale om "finansielle kontrakter". Hun fik denne oplysning bekræftet af en anden medarbejder (M2) i banken. Klageren undlod herefter at indfri lånet, da det ville blive for dyrt, når hele kurstabet skulle dækkes af beskattede midler. Banken har bestridt klagerens gengivelse af bankens rådgivning.

Den 15. juni 2010 drøftede klageren med sin revisor, om lånet kunne overføres til hendes virksomhedsskatteordning, da hun var af den opfattelse, at det var nødvendigt for at kunne få fradrag for valutakurstabet. Hendes revisor oplyste hende om, at hun kunne få skattemæssigt fradrag i privatregi. Klageren undlod imidlertid at indfri lånet, da CHF-kursen var steget til 533,69.

Ved brev af 16. juni 2010 rettede klageren krav mod banken om betaling af det tab, som hun havde lidt ved ikke at have omlagt lånet i juni 2009.

Ved e-mail af 29. juni 2010 skrev M1til klagerens advokat, at det han havde sagt til klageren var, at tabet ikke var fradragsberettiget i hendes personlige indkomst.

På et møde den 11. august 2010 afviste banken klagerens krav.

Parternes påstande

Den 18. april 2011 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nykredit Bank skal betale 225.379 kr. med tillæg af renter fra datoen for indbringelse af sagen for Ankenævnet indtil betaling sker.

Nykredit Bank har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært afvisning.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at hun talte med flere ansatte i banken om indfrielse af lånet, men fik altid at vide, at der ikke var fradrag for kurstab. Det er ikke rigtigt, at M1 alene skulle have oplyst hende om, at tab ikke var fradragsberettiget i hendes personlige indkomst. Han sagde, at der ikke var fradrag, fordi det var finansielle kontrakter.

Hun havde ikke grund til at tro, at bankens oplysninger om den skattemæssige behandling af valutakurstab ikke var "egentlig skatterådgivning". M2’s oplysninger under sagen om, at der ikke måtte ydes skattemæssig rådgivning, er ikke det samme som at hun skulle have sagt, at der ikke blev ydet skattemæssig rådgivning.

Banken henviste hende ikke til ekstern skatterådgivning. Hun ville have rådført sig med en revisor, hvis det ikke var fordi, at M1 havde fremtrådt så skråsikker.

Den forkerte rådgivning betød, at hun fastholdt lånet, selvom det rentemæssigt ikke længere var en fordel, idet det var bedre at betale mere i rente, der var fradragsberettiget, end at tage et kurstab, der ikke var fradragsberettiget.

Det følger af kursgevinstlovens § 20, at tab på gæld skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Dette gælder også tab på gæld i fremmed valuta, jf. lovens § 23.

Banken har handlet ansvarspådragende ved at have rådgivet hende om, at det valutakurstab, som ville opstå i forbindelse med en omlægning af lånet til et realkreditlån i danske kroner, ikke ville være fradragsberettiget.

Hun indrettede sig i henhold til denne forkerte rådgivning ved at undlade at omlægge lånet, som hun ellers havde taget skridt til at omlægge.

Hun er ikke uddannet revisor, som banken påstår, men har blot drevet en bogføringsvirksomhed uden at været involveret i skat og årsregnskab.

Hendes tab består dels i et valutakurstab og dels i en ekstraordinær renteudgift.

Hvis banken ikke havde fejlrådgivet hende, ville hun have omlagt lånet til et realkreditlån i danske kroner i løbet af juni 2009, da hun drøftede låneomlægningsmulighederne med bl.a. banken. Lånet kunne have været omlagt til kurs 489,15.

Den 15. juni 2010 modtog hun korrekt rådgivning fra sin revisor. Imidlertid var kursen på CHF steget til 533,69.

Hun har således haft et kurstab på 186.400 kr.

Derudover er hun blevet påført en ekstraordinær renteudgift i perioden mellem den 29. juni 2009 og den 15. juni 2010, idet hun på grund af bankens fejlrådgivning valgte at beholde sit højtforrentede CHF-lån, som hun ellers ville have omlagt til et F1-lån i danske kroner. Hendes rentetab udgør 38.979 kr.

Nykredit Bank har anført, at klageren ikke har dokumenteret, at banken har ydet den skattemæssige rådgivning, som klageren påstår.

Banken bestrider at have ydet den skattemæssige rådgivning, som klageren påstår.

Ifølge bankens retningslinjer yder bankens medarbejdere ikke konkret skatterådgivning til deres kunder, men beskriver alene skattereglerne generelt og henviser kunderne til eksterne skatteeksperter.

Klageren har via sit tidligere ejerskab af et revisionsselskab og som selvstændig erhvervsdrivende haft let adgang til at søge skattemæssig rådgivning hos sin revisor. På dette punkt kan klageren ikke sidestilles med en almindelig privatperson. Hun må formodes at have godt kendskab til dette skattemæssige område.

M1 har alene fortalt klageren, at et kurstab ikke var fradragsberettiget i den personlige indkomst, således som klageren ønskede. Han har henvist klageren til at søge ekstern skattemæssig rådgivning hos sin revisor. At klageren har fravalgt at følge denne opfordring, kan alene komme klageren til skade.

M2 har bekræftet over for banken, at hun ikke har sagt til klageren, at der ikke var fradrag for kurstab. M2 har ligeledes sagt, at klageren ikke ville have efterspurgt skatterådgivning i banken, da hun er revisor og at retningslinjerne i afdelingen var, at der ikke blev ydet konkret skatterådgivning over for kunder, og at der altid skulle henvises til eksterne skatterådgivere.

Klageren har i sin tabsopgørelse medtaget et udokumenteret rentetab på F1 lån. Hun har ikke redegjort for, hvorledes hun er kommet frem til den samlede rentesats på F1 lånet, herunder at bidragssatsen er markedskonform. Banken mener ikke, at der er anvendt en markedskonform sats for F1 lånet.

Det er udokumenteret, at den manglende omlægning af valutalånet alene skulle være begrundet i klagerens egenforskyldte vildfarelse vedrørende fradrag for kurstabet og ikke, at klageren eksempelvis var af den opfattelse, at kursen på CHF igen på et senere tidspunkt ville vende.

Det gøres gældende, at klageren forud for den 16. juni 2010 var blevet bekendt med, at kurstab kunne fradrages i kapitalindkomsten. Der må i betragtning af klagerens kontakt til egen revisor tages udgangspunkt i datoen 1. marts 2010, hvor kursen på CHF var 508,24, hvorfor et valutakurstab maksimalt kan udgøre 79.891,40 kr.

Til støtte for den subsidiære påstand gøres det gældende, at der er afgørende uenighed om sagens faktiske omstændigheder, hvorfor sagen ikke egner sig til afgørelse for Pengeinstitutankenævnet.

Ankenævnets bemærkninger

Klageren har anført, at Nykredit Bank gentagne gange oplyste hende om, at hun ikke kunne få skattemæssigt fradrag for valutakurstab i tilfælde af, at hun indfriede sit lån i CHF. Banken har anført, at bankens medarbejder alene, direkte adspurgt, fortalte klageren, at hun ikke kunne fratrække valutakurstab i sin personlige indkomst, og i øvrigt henviste hende til at søge skatterådgivning andet steds.

Ankenævnet finder, at spørgsmålet om, hvorvidt Nykredit Bank har givet klageren fejlagtige oplysninger om den skattemæssige behandling af valutakurstab i forbindelse med indfrielse af gæld i fremmed valuta og i den forbindelse måtte have pådraget sig et erstatningsansvar for et eventuelt tab, ikke kan afgøres uden bevisførelse i form af parts- og vidneafhøringer.

Ankenævnet bemærker, at en bevisførelse også må omfatte spørgsmålet om hvorvidt klageren ville have indfriet CHF-lånet i juni 2009, såfremt hun havde været bekendt med den skattemæssige behandling af valutakurstabet.

Da en sådan bevisførelse ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted for domstolene afvises sagen i medfør af Ankenævnets vedtægter § 7, stk. 1.

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klageren får klagegebyret tilbage.