Krav om kompensation for begrænset mulighed for at udnytte forsikring af forsinket bagage som følge af spærring af kort.

Sagsnummer:180/2005
Dato:11-10-2005
Ankenævn:Peter Blok, Jette Kammer Jensen, Anne Dehn Jeppesen, Niels Bolt Jørgensen
Klageemne:Betalingstjenester - øvrige spørgsmål
Forsikring - øvrige spørgsmål
Ledetekst:Krav om kompensation for begrænset mulighed for at udnytte forsikring af forsinket bagage som følge af spærring af kort.
Indklagede:PBS International A/S
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning.

Denne sag vedrører klagerens krav om en kompensation for begrænset mulighed for at udnytte en forsikring for forsinket bagage som følge af indklagedes spærring af klagerens Eurocard.

Sagens omstændigheder.

I dagene 31. maj - 2. juni 2004 var klageren og dennes ægtefælle på en flyrejse til Paris.

Klageren medbragte sit Eurocard, der var udstedt af indklagede. Indklagede er et selskab, der ejes af de danske pengeinstitutter.

I tilknytning til kortet var der tegnet en forsikring. Af forsikringsbetingelserne fremgår bl.a.:

"…

2.0

HVEM DÆKKER FORSIKRINGEN

Enhver indehaver af et gyldigt dansk Eurocard Guld samt denne medrejsende ægtefælle/samlever, når ægtefælle/samlever foretager hele rejsen sammen med kortindehaveren.

8.0

BAGAGEFORSINKELSE

OmfangForsikringen dækker udgifter i forbindelse med forsinkelse af indchecket bagage, som den forsikrede medbringer på udlandsrejsen. Bagagen skal være forsinket mere end 4 timer fra ankomst til destinationen.

ErstatningForsikringen yder erstatning for nødvendige og rimelige udgifter til indkøb af nødvendigt tøj og toiletartikler, for at rejsen kan fortsættes. Erstatning kan ydes indtil DKK 6.000 pr. rejse pr. forsikrede. Genstandene skal være indkøbt på destinationen og refunderes mod forevisning af kvitteringer i original.

Af kortindehaverreglerne for Eurocard fremgår bl.a.:

"…

2.10. Udsendelse af advarsel, hvis kort eller PIN-kode bortkommer, misbruges eller er i en uberettigets besiddelse

Når [indklagede] har fået besked om, at kortet er mistet, eller at en anden kender PIN-koden, vil kortet blive spærret for brug via [indklagedes] internationale autorisationssystem. Kortet vil endvidere blive spærret, såfremt [indklagede] får en begrundet mistanke om misbrug.De vil modtage en skriftlig bekræftelse på spærringen med angivelse af tidspunktet for, hvornår [indklagede] fik besked om spærringen.

…"

Ved ankomsten til Paris den 31. maj 2004 var klagerens og ægtefællens bagage forsinket i mere end fire timer.

Klageren anvendte kortet til køb i den forbindelse.

Ved skrivelse af 1. juni 2004 meddelte indklagede, at man forgæves havde forsøgt at kontakte klageren telefonisk for at få bekræftet transaktioner foretaget ved brug af kortet, og at man af sikkerhedsmæssige årsager havde set sig nødsaget til at blokere kortet midlertidigt.

I forbindelse med et køb, som klageren foretog den 1. juni 2004 kl. 19.54, blev betaling med kortet afvist. Af afvisningsnotaen fremgår bl.a.: "ABANDON DEBIT: 10". Klageren havde på daværende tidspunkt anvendt kortet til køb for i alt 654,20 EUR (ca. 5.000 DKK).

I en restaurant samme aften blev et nyt forsøg på at betale med kortet afvist. Af notaen fremgår bl.a.: "ABANDON DEBIT Cause 10".

Klageren og ægtefællen foretog efterfølgende køb med ægtefællens Visakort.

Bagagen nåede frem ca. en time før klagerens og ægtefællens hjemrejse om aftenen den 2. juni 2004.

Efter hjemkomsten fik klageren og ægtefællen via forsikringen godtgjort udgifter på i alt 6.471 kr. som følge af bagageforsinkelsen. Indklagede afslog en anmodning fra klageren om betaling af yderligere ca. 5.500 kr.

Parternes påstande.

Klageren har nedlagt påstand om, at indklagede skal betale en godtgørelse på 5.500 kr. eller et mindre beløb efter Ankenævnets skøn.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at han og ægtefællen på grund af indklagedes uvarslede spærring af kortet oplevede ubehagelige situationer i butikker og på restauranter og fik begrænset deres mulighed for at foretage forsikringsdækkede indkøb i forbindelse med bagageforsinkelsen. Indklagede bør betale en kompensation herfor.

De havde kun begrænset mulighed for at anvende ægtefællens Visa/Dankort, som også skulle række til forplejning under rejsen. Det var i øvrigt hans opfattelse, at erstatningskøb skulle foretages med Eurocardet, da forsikringspræmien indgår i kortgebyret. Han blev først efter hjemkomsten bekendt med, at de mindre erstatningskøb, der var foretaget med Visakortet, også blev dækket af forsikringen. Indklagede kunne ikke berettiget forudsætte, at de havde mulighed for at anvende andre betalingsmidler.

Han var ikke bekendt med risikoen for spærring, herunder at hævninger på i alt 654,20 EUR kunne danne grundlag for en formodning om misbrug. Kortholderreglerne indeholder ingen omtale eller advarsel om overvågning af kortet, ligesom der ikke fremgår generelle angivelser for normalt og unormalt forbrug på et kort. Der findes ikke noget "normalt" anvendelsesmønster for hans kort, som primært anvendes i forbindelse med udenlandsrejser. Forud for afrejsen havde han på forespørgsel i et pengeinstitut fået oplyst, at der ikke var noget loft for daglige træk på kortet. Indklagede har ikke dokumenteret de sikkerhedsmæssige forhold, der lå til grund for den aktuelle spærring.

Indklagede tog selv initiativ til spærringen af kortet på grundlag af en ubegrundet mistanke om misbrug, og indklagede må derfor bære ansvaret herfor. Den manglende mulighed for at benytte kortet var således ikke begrundet i, at kortet var tabt, stjålet, beskadiget eller lignende forhold, som indklagede er uden indflydelse på.

Det er sagen uvedkommende, at indklagede tilsyneladende sondrer mellem midlertidig blokering og spærring af kort.

Det fremgår ikke af kortindehaverreglerne, hvilke forholdsregler en bruger skal iagttage ved omstændigheder som de omhandlede, herunder intet om mulighederne for telefonisk opklaring og korrektion af spærring. Det fremgår kun, at indklagede ved tab eller tyveri af kortet skal kontaktes med henblik på en lukning af kortet. Det fremgår ikke, at man som kortholder kan komme ud for en spærring som den omhandlede og der er ikke angivet en procedure for sådanne situationer.

Årsagen til afvisningerne fremgår ikke af notaerne. De fik heller ingen mundtlig forklaring eller en opfordring til at kontakte indklagede.

Indklagedes telefonnummer på Eurocardet er anført med meget små tal og er utydeligt på grund af det prægede navnetræk.

Det er ikke op til indklagede at vurdere, hvilke erstatningskøb, der kunne anses for nødvendige og rimelige; dette spørgsmål vedrører alene forholdet mellem ham og forsikringsselskabet.

Indklagede har anført, at der ikke var tale om spærring af kortet, men alene en midlertidig blokering, som indsættes, når der er begrundet mistanke om misbrug, jf. kortindehaverreglerne § 2.10. På grund af et atypisk forbrug på kortet blev der midlertidigt indsat en "kontakt-kortudsteder-kode" med henblik på at få verificeret, at kortet blev brugt af rette ejer. Det kunne ikke umiddelbart ses, at brugen af kortet skete i Frankrig. En blokering kan i modsætning til en spærring straks ophæves, når indklagede bliver opmærksom på, at der ikke er tale om misbrug, f.eks. ved kortholders henvendelse. Af sikkerhedsmæssige årsager ønsker man ikke at oplyse om de parametre, som ligger til grund for en midlertidig blokering.

Blokeringen kunne således have været ophævet ved en telefonopringning til indklagedes Kundeservice, som har åbent 24 timer i døgnet. Telefonnummeret fremgår af kortindehaverreglerne og af selve kortet. Forretningen, der afviste betaling med kortet, burde have informeret klageren om, at han skulle kontakte indklagede.

Kortholdere, som oplever problemer med at benytte deres kort, kontakter erfaringsmæssig kundeservice for at få oplyst, hvad problemet består i, og hvorledes dette eventuelt kan løses. Ved at undlade at kontakte indklagede har klageren bragt sig i en situation, hvor han ikke kunne bruge kortet som betalingsmiddel.

Det må antages, at klageren på trods af den midlertidige blokering af kortet har haft det fornødne udbytte af sin forsikringsdækning. Uanset maksimumgrænsen på 6.000 kr. giver forsikringen kun mulighed for at afholde nødvendige og rimelige udgifter til nødvendigt tøj og toiletartikler.

Kortet blev først blokeret om aftenen den 1. juni 2004, og klageren skulle rejse hjem den 2. juni 2004.

Der stilles ikke krav om, at erstatningskøb skal betales med kortet.

Det er almindeligt kendt, at man ikke altid kan regne med at kunne benytte sit kort; dette kan blive tabt, stjålet, beskadiget eller på anden måde uanvendeligt. Det er derfor fornuftigt at medbringe alternative betalingsmidler.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Forsikringen for bagageforsinkelse dækker indtil et maksimum på 6.000 kr. pr. forsikrede "nødvendige og rimelige udgifter til indkøb af nødvendigt tøj og toiletartikler, for at rejsen kan fortsættes." Klageren og hans ægtefælle, som opholdt sig i Paris fra den 31. maj til den 2. juni 2004, har som følge af, at deres bagage blev forsinket på vej til Paris, fået udbetalt 6.471 kr. i erstatning fra forsikringsselskabet.

På denne baggrund finder Ankenævnet det ikke sandsynliggjort, at klageren som følge af spærringen/blokeringen af hans Eurocard har lidt tab i form af manglende mulighed for at foretage forsikringsdækkede erstatningskøb. Allerede af denne grund tages påstanden om erstatning ikke til følge. Uanset om der måtte være begået fejl i forbindelse med spærringen/blokeringen, finder Ankenævnet heller ikke grundlag for at tilkende godtgørelse for ulempe m.v.

Klagen tages ikke til følge.