Indsigelse mod rådgivning om finansiering af boligkøb ved optagelse af andelsboliglån med sikkerhed i investeringsbeviser i BankInvest Højrentelande i stedet for ved salg af en eksisterende beholdning af investeringsbeviser i BankInvest Virksomhedsobligationer

Sagsnummer:259/2012
Dato:13-02-2013
Ankenævn:Eva Hammerum, Kjeld Gosvig Jensen, Anita Nedergaard, Morten Bruun Pedersen
Klageemne:Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Rådgivning - låneoptagelse m.v.
Værdipapirer - gearet/ lånefinansieret investering
Ledetekst:Indsigelse mod rådgivning om finansiering af boligkøb ved optagelse af andelsboliglån med sikkerhed i investeringsbeviser i BankInvest Højrentelande i stedet for ved salg af en eksisterende beholdning af investeringsbeviser i BankInvest Virksomhedsobligationer
Indklagede:Sparekassen Sjælland
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Denne sag vedrører indsigelse mod rådgivning om finansiering af boligkøb ved optagelse af andelsboliglån med sikkerhed i investeringsbeviser i BankInvest Højrentelande i stedet for ved salg af en eksisterende beholdning af investeringsbeviser i BankInvest Virksomhedsobligationer.

Sagens omstændigheder

Pr. den 31. december 2003 indeholdt klagerens kapitalpensionsdepot i Sparekassen Sjælland investeringsbeviser i BankInvest Virksomhedsobligationer og BankInvest Korte Danske Obligationer til en værdi på i alt 548.603 kr.

I forlængelse af klagerens ægtefælles død i juni 2004, blev parrets fælles faste ejendom solgt.

I 2006, hvor klageren fyldte 70 år, blev kapitalpensionen ophævet. Der blev i den forbindelse overført et uoplyst antal investeringsbeviser fra kapitalpensionsdepotet til et åbent depot nr. -494.

I slutningen af 2006 ønskede klageren at købe en bestemt andelsbolig. Til finansiering af 80 % af købesummen ydede sparekassen ved låneaftale af 16. januar 2007 klageren et andelsboliglån på 318.800 kr. med afdragsfrihed i 10 år. Renten var fast 5,50 % om året i fem år. Stiftelsesomkostningerne udgjorde 5.776 kr. Til sikkerhed for lånet fik sparekassen pant i et nyoprettet depot nr. -513. Ifølge depotaftalen var klagerens risikovillighed mellemrisiko og hendes investeringshorisont 10 år.

Klagerens beholdning af investeringsbeviser i BankInvest Virksomhedsobligationer i depot -494 blev omlagt til investeringsbeviser i BankInvest Højrentelande. Heraf blev 3.332 stk. til en kursværdi på 316.373 kr. (kurs 94,95) lagt i sikkerhedsdepotet (-513).

I en oversigt udarbejdet af BankInvest den 11. juni 2007 var BankInvest Højrentelande betegnet med blandt andet lav risiko og en investeringshorisont på tre år.

Pr. den 31. december 2011 var kursværdien af sikkerhedsdepotet (-513) faldet til 236.671 kr., idet kursen på BankInvest Højrentelande nu var 71,03.

Pr. den 23. marts 2012 opgjorde sparekassen klagerens tab til 31.938 kr. Beløbet fremkom således:



Kurstab på BankInvest Højrentelande

÷

70.805 kr.

Skatteværdi af kurstab

+

23.366 kr.

Udbytter af BankInvest Højrentelande

+

110.789 kr.

Skat af udbytter

÷

36.561 kr.

Renteudgift på andelsboliglån

÷

87.653 kr.

Skatteværdi af renteudgift

+

28.926 kr.

31.938 kr.



Ifølge et faktaark opdateret den 30. marts 2012 af BankInvest, var risikoen på Højrentelande mellemrisiko udtrykt ved tallet 4 på en risikoskala fra 1 til 7. I henhold til Finanstilsynets risikomærkning – de såkaldte trafiklys – var Højrentelande i kategorien gul, hvor investeringsprodukter placeres, "hvis der er risiko for, at det investerede beløb kan tabes helt eller delvist, og produkttypen ikke er vanskelig at gennemskue".

Parternes påstande

Den 10. juli 2012 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Sparekassen Sjælland skal erstatte tabet som opgjort af sparekassen.

Sparekassen Sjælland har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at engagementet blev etableret på sparekassens anbefaling.

Det var hendes hensigt at købe andelsboligen kontant ved salg af værdipapirer. Sparekassen anbefalede i stedet at optage andelsboliglånet med sikkerhed i Bank­Invest Højrentelande, hvorved hun kunne opnå en rentefordel. Hun havde ikke selv tilstrækkelig økonomisk indsigt til at foreslå et sådant engagement.

Efterfølgende blev hun nervøs for, hvad der skulle ske, når fastrenteperioden på fem år udløb. Sparekassen beroligede hende med, at kursen nok skulle rette sig, og at man ville forlænge løbetiden.

På baggrund af engagementet afslog kommunen at yde støtte til blandt andet tandbehandling.

Sparekassen bør stille hende, som om engagementet ikke var blevet etableret.

Sparekassen Sjælland har anført, at man ikke har pådraget sig et erstatningsansvar over for klageren.

Klageren kunne købe andelsboligen kontant ved salg af investeringsbeviser i Bank­Invest Virksomhedsobligationer, som lå i klagerens depot. Da klageren imidlertid var betænkelig ved at binde en stor del af sin formue i boligen, blev lånefinansiering også drøftet.

Klageren valgte at lånefinansiere 80 % af købsprisen med pant i værdipapirerne, hvorved hun sparede udgifterne til etablering af pant i andelsboligen. Samtidig blev investeringsbeviserne i BankInvest Virksomhedsobligationer omlagt til BankInvest Højrentelande, der var i samme risikoklasse. Herved fik klageren garanti for et minimumsudbytte på 7 kr. pr. bevis, som godt og vel kunne dække renteudgiften på lånet. Klageren blev informeret om, at garantien for minimumsudbyttet ville kunne have negativ indflydelse på kursen.

Det var sparekassens indtryk, at klageren var fuldstændig klar over risikoen på engagementet.

Engagementet stemte med klagerens risikoprofil, som var mellemrisiko.

Klageren har flere gange henvendt sig om kursudviklingen, men har hver gang valgt at beholde investeringsbeviserne.

I januar 2007 kunne den efterfølgende finanskrise og de deraf følgende konsekvenser for kursudviklingen ikke forudses.

Pr. den 30. juni 2012 var renteudgiften på lånet på i alt 96.861 kr., mens det samlede udbytte udgjorde 134.113 kr. Klageren har således isoleret set fået en fordelagtig forrentning.

Ankenævnets bemærkninger

I januar 2007 kunne klageren finansiere sit køb af en andelsbolig ved salg af hendes daværende beholdning af investeringsbeviser i BankInvest Virksomhedsobligationer. Efter forslag fra Sparekassen Sjælland blev investeringsbeviserne i stedet omlagt til BankInvest Højrentelande, hvoraf hovedparten blev lagt til sikkerhed for et nyt lån til finansiering af 80 % af købesummen for andelsboligen.

Tre medlemmer – Eva Hammerum, Kjeld Gosvig Jensen og Anita Nedergaard – udtaler:

Vi finder, at en nærmere afklaring af sagens omstændigheder herunder vedrørende Sparekassen Sjællands rådgivning af klageren angående risikoen ved låneoptagelsen mod sikkerhed i investeringsbeviserne i BankInvest Højrentelande forudsætter en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, men som i givet fald må ske for domstolene. Som følge heraf stemmer vi for, at klagen afvises i medfør af § 7, stk. 1, i Ankenævnets vedtægter.

Et medlem – Morten Bruun Pedersen, der i medfør af Ankenævnets vedtægter § 13, stk. 1, er tillagt to stemmer – udtaler:

Jeg finder det ikke godtgjort, at Sparekassen Sjælland på fyldestgørende måde rådgav klageren om engagementet.

Jeg finder derfor, at klageren skal have medhold i sin påstand.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klageren får klagegebyret tilbage.