Spørgsmål om bindende tilsagn om finansiering af låneomlægning og om ansvar i forbindelse med opsigelse af realkreditlån.

Sagsnummer:1/2004
Dato:03-06-2004
Ankenævn:Peter Blok, Karen Frøsig, Rut Jørgensen, Ole Simonsen, Morten Westergaard
Klageemne:Realkreditbelåning - øvrige spørgsmål
Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Ledetekst:Spørgsmål om bindende tilsagn om finansiering af låneomlægning og om ansvar i forbindelse med opsigelse af realkreditlån.
Indklagede:BG Bank (Danske Bank)
Øvrige oplysninger:
Senere dom:

Indledning.

Denne sag vedrører, om indklagede gav klageren tilsagn om finansiering af en låneomlægning, og om indklagede har pådraget sig ansvar over for klageren i forbindelse med opsigelse af et realkreditlån i klagerens ejerlejlighed.

Sagens omstændigheder.

I 2003 rettede klageren henvendelse til indklagedes Christianshavn afdeling med henblik på en omprioritering af sin ejerlejlighed. Ejerlejligheden var prioriteret med et 7% obligationslån i Nordea Kredit med en restgæld pr. 31. december 2002 på 702.417,79 kr. og en restløbetid på 28 år og 6 måneder.

Klageren ønskede størst muligt 5% obligationslån i Realkredit Danmark, der er koncernforbundet med indklagede, med henblik på en omlægning af Nordea Kredit lånet og delvis indfrielse af andre gældsposter.

Den 15. juli 2003 blev lejligheden af Realkredit Danmark vurderet til 1.150.000 kr.

Umiddelbart før fristdagen den 30. juli 2003 blev Nordea Kredit lånet opsagt til indfrielse pr. den 1. oktober 2003. Opsigelsen skete ved en af klageren håndskrevet påtegning på årsopgørelsen for 2002, som blev sendt til Nordea Kredit via indklagedes telefax.

Klageren forsøgte forgæves at opnå en højere vurdering af lejligheden via et andet realkreditinstitut.

Den 25. september 2003 anmodede klageren indklagede om at indfri Nordea Kredit lånet ved hjemtagelse af et lån i Realkredit Danmark. Under henvisning til størrelsen af klagerens gæld afslog indklagede at kreditgodkende klageren, hvorfor der ikke blev bevilget lån i Realkredit Danmark.

Indklagede forsøgte forgæves at få opsigelsen af lånet i Nordea Kredit tilbagekaldt.

Parternes påstande.

Den 5. januar 2004 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at bevilge et realkreditlån og at betale erstatning.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at indklagede gav bindende tilsagn om et lån i Realkredit Danmark, og at han i tillid hertil opsagde lånet i Nordea Kredit.

Indklagede fik udleveret flere overslag, der viste de gældsposter, som han ønskede at indfri. Det fremgik klart, at han ved omprioriteringen ikke kunne indfri samtlige gældsposter, og der blev derfor drøftet en restfinansiering via et banklån på realkreditlignende vilkår hos indklagede. Indklagede fik endvidere udleveret hans årsopgørelse og oplysninger om hans indtægter og udgifter, som blev anvendt som grundlag for bevilling af en kassekredit.

Indklagede udbad sig ikke yderligere oplysninger til brug for bevillingen af lånet i Realkredit Danmark.

Det bestrides, at han henvendte sig til indklagede med henblik på opsigelse af Nordea Kredit lånet. Baggrunden for henvendelse var, at han ønskede at drøfte sine muligheder med indklagedes medarbejder, som imidlertid havde travlt. Medarbejderen rådede ham til at opsige Nordea Kredit lånet, idet medarbejderen forsikrede ham om, at en omlægning af dette til et lån i Realkredit Danmark var uden problemer. Ifølge medarbejderen skulle der ikke bruges mange dage på at ordne sagerne, og medarbejderen var indforstået med, at han sideløbende undersøgte eventuelle muligheder for at opnå et større lån i et andet realkreditinstitut.

Da han efterfølgende vendte tilbage med henblik på hjemtagelse af lånet i Realkredit Danmark og etablering af restfinansieringen, måtte han chokeret konstatere, at indklagede nu udbad sig flere oplysninger, og at lånetilsagnet blev trukket tilbage.

Indklagede har til enhver tid kunnet få alle oplysninger om hans økonomi, og han har på ingen måde forsøgt at tilbageholde oplysninger. Den af indklagede nævnte gældspost til Danmarks Radio eksisterer ikke, men er ved en fejl fra Danmarks Radios side ikke blevet afmeldt. Den af indklagede nævnte studiegæld overgik for længe siden efter vejledning fra et pengeinstitut, som indklagede er koncernforbundet med, til Hypotekbanken, og alle aftaler i forbindelse hermed er blevet overholdt. Gælden påvirker ikke umiddelbart hans situation, hvorfor den ikke indgik i hans overvejelser.

Lånet i Nordea Kredit overgik til inkasso, idet der hverken var mulighed for at trække opsigelsen tilbage eller for at etablere et nyt lån.

Hvis det lægges til grund, at indklagedes medarbejder frarådede ham at opsige Nordea Kredit lånet, burde medarbejderen ikke have tilladt ham at anvende afdelingens telefaxmaskine.

Indklagede har anført, at det under drøftelserne med klageren blev skønnet, at der ved en omlægning kunne opnås et provenue på ca. 220.000 kr. Klageren oplyste, at han havde gæld for ca. 520.000 kr. til Københavns Kommune, Nordea og Diners, og at provenuet fra låneomlægningen skulle anvendes til delvis indfrielse af denne gæld. Da ejendommen endnu ikke var vurderet, og idet klageren ikke havde fremlagt dokumentation for indtægter og gældsposter, var det uvist, om klageren kunne kreditgodkendes, hvorfor der ikke blev udarbejdet lånetilbud.

Klageren blev bevilget en kassekredit på 40.000 kr. på grundlag af et af klageren udarbejdet regneark, der viste klagerens indtægter og udgifter.

Klageren henvendte sig umiddelbart før den 30. juli 2003 med ønske om at opsige det eksisterende lån i Nordea Kredit. Da der endnu ikke var anden finansiering på plads, blev klageren frarådet at opsige lånet. Klageren insisterede imidlertid herpå og udfærdigede selv opsigelsen, som blev fremsendt til Nordea Kredit, idet klageren lånte afdelingens faxmaskine.

Omkring den 1. september 2003 meddelte klageren, at lejligheden skulle vurderes af Nykredit, som forventedes at vurdere lejligheden højere end Realkredit Danmark. Låneansøgning vedrørende et lån i Realkredit Danmark blev derfor henlagt.

Da klageren den 25. september 2003 meddelte, at han ønskede et lån i Realkredit Danmark, udbad man sig i overensstemmelse med sædvanlig praksis fuld dokumentation for klagerens økonomiske forhold, herunder særligt klagerens gældsposter. Det kom frem, at klageren ud over de tidligere oplyste gældsposter skyldte ca. 10.000 kr. til Danmarks Radio, og havde et SU-lån på knap 300.000 kr., der på grund af misligholdelse var forfalden til betaling.

På grund af de betydelige forfaldne gældsposter, kunne klageren ikke kreditgodkendes, og klagerens anmodning om at få bevilget et lån i Realkredit Danmark blev derfor afslået.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Klageren har anført, at lånet i Nordea Kredit blev opsagt efter forslag fra indklagedes medarbejder og i tillid til dennes forsikringer om, at Nordea Kredit lånet uden problemer kunne blive omlagt til et lån i Realkredit Danmark. Indklagede har anført, at klageren tværtimod blev frarådet at opsige Nordea Kredit lånet, idet finansieringen af indfrielsen ikke var på plads, men at klageren til trods herfor insisterede på at opsige Nordea Kredit lånet. På baggrund af disse stærkt modstridende opfattelser af hændelsesforløbet finder Ankenævnet, at en afgørelse af sagen ville forudsætte en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted for domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen i medfør af Ankenævnets vedtægter § 7, stk. 1.

Det bemærkes, at det forhold, at indklagedes medarbejder tillod, at klageren ved opsigelsen af Nordea Kredit lånet anvendte afdelingens telefaxmaskine, ikke i sig selv kan medføre, at indklagede er erstatningsansvarlig.

Som følge heraf

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klagegebyret tilbagebetales klageren.