Tilbagesøgning af fejlagtigt indsat beløb.

Sagsnummer:3/2013
Dato:03-07-2013
Ankenævn:Kari Sørensen, Morten Bruun Pedersen, Jørn Ravn, George Wenning
Klageemne:Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
T - Tilbagesøgning
Inkasso - øvrige spørgsmål
Ledetekst:Tilbagesøgning af fejlagtigt indsat beløb.
Indklagede:Jyske Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Denne sag vedrører Jyske Banks tilbagesøgning af et beløb, som ved en fejl fra bankens side blev indsat på klagerens konto.

Sagens omstændigheder

Den 13. oktober 2006 indgik klageren en aftale om Pengepleje med Jyske Bank, hvor hun er kunde. Ifølge aftalen fik banken fuldmagt til – inden for de aftalte rammer – at investere klagerens indskud, som udgjorde 400.000 kr. I tilknytning til aftalen var der et værdipapirdepot og en pengeplejekonto.

I årene 2006-2009 udgjorde udbyttet på ordningen henholdsvis 3.072,23 kr., 9.671,85 kr., 2.311,98 kr. og 949,50 kr.

Den 17. marts 2011 sendte banken en meddelelse til klageren om et udbytte for 2010 på 2.670,05 kr. Den 21. marts 2011 sendte banken en meddelelse om yderligere udbytte på 8,53 kr. Beløbene, i alt 2.678,58 kr., blev den 30. marts 2011 overført fra pengeplejekontoen til klagerens Totalkonto i banken, hvorpå saldoen før overførslen var 0 kr. Ved en fejl indsatte banken på Totalkontoen yderligere 83.984,47 kr., som vedrørte en anden kundes udbytte.

Den 10. april 2012 overførte klageren 84.000 kr. fra Totalkontoen til sin konto i et andet pengeinstitut. Saldoen på Totalkontoen udgjorde herefter 10,67 kr.

Den 19. juni 2012 gjorde en kunde overfor banken indsigelse om manglende udbytte­betaling for 2011. I den forbindelse opdagede banken fejloverførslen til klagerens Totalkonto. Banken ringede straks til klageren, der imidlertid var bortrejst på ferie.

Under efterfølgende telefonsamtaler i juli 2012 blev der ikke opnået enighed mellem parterne om tilbageførsel af det fejlagtigt overførte beløb.

Den 20. juli 2012 sendte banken en skriftlig anmodning til klageren om at tilbageføre 83.984,47 kr. "da du uretmæssigt har modtaget beløbet". Endvidere fremgår blandt andet:

"Såfremt du ikke returnerer beløbet inden den fremsatte frist, ser vi os nødsaget til at overdrage sagen til Nordsjællands Politi, idet det i så fald skal efterforskes, om forholdet kan betragtes som ulovlig omgang med hittegods, jf. straffelovens § 227. Dette håber vi selvfølgelig ikke er nødvendigt."

Klageren svarede ved e-mail af 2. august 2012, og der fulgte herefter en e-mailkorrespondance mellem parterne, uden at der herved blev opnået enighed.

Parternes påstande

Den 3. januar 2013 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Jyske Bank skal frafalde sit krav om tilbageførsel af beløbet på 83.984,47 kr., helt eller delvist.

Jyske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at hun har disponeret over pengene i god tro om, at de var hendes.

Banken investerede hendes midler. Hun fulgte ikke med i transaktionerne, hvilket netop var formålet med aftalen. Hun havde ikke grund til at tro, at beløbet beroede på en fejl. For så vidt angår beløbets størrelse, har hun tidligere fået udbetalt større beløb. Der kunne være tale om et ekstraordinært godt udbytte, salg af aktier eller lignende.

Som forbruger måtte hun generelt kunne stole på, at bankens overførsler var korrekte. Banken burde endvidere have opdaget fejlen langt tidligere end sket.

Hun var forundret over pludselig under sin ferie at blive ringet op af banken, der oplyste, at hun skyldte et stort beløb. Banken undlod at redegøre for og anerkende sin egen fejl og mistænkeliggjorde i stedet hendes adfærd og truede med politianmeldelse og straffeloven.

En del af de omstridte midler blev brugt til en længere rejse, som hun ikke ville have foretaget, hvis hun havde været klar over, at pengene ikke var hendes. Banken bør derfor i hvert fald nedsætte sit krav til den del af beløbet, der fortsat er i behold.

Jyske Bank har anført, at overførslen beroede på en fejl i banken, og at beløbet således ikke tilkom klageren.

Banken har ikke haft mulighed for at reagere før man blev gjort opmærksom på fejlen fra den kunde, der i stedet skulle have modtaget beløbet.

Banken har straks herefter henvendt sig til klageren og krævet pengene tilbage.

Klageren kunne ikke være i god tro om, at pengene tilhørte hende. Alene størrelse af udbetalingen overstiger langt noget andet beløb, klageren har modtaget i udbytte i forbindelse med pengeplejeaftalen. Klageren måtte derfor indse, at pengene ikke tilhørte hende og burde have henvendt sig til banken herom.

Jævnfør princippet om condictio indebiti, hvorefter den der har betalt penge, som ikke skyldes, i almindelighed har krav på tilbagebetaling af det for meget erlagte, er banken berettiget til at kræve pengene retur.

Banken er indstillet på at tilbyde klageren en afviklingsordning.

Ankenævnets bemærkninger

Klageren har anført, at hun har disponeret over pengene i god tro om, at de var hendes, og at en del af beløbet er blevet brugt til en længere rejse, som hun ikke ville have foretaget, hvis hun havde været klar over, at pengene ikke var hendes.

Banken har anført, at klageren ikke kunne være i god tro om, at pengene tilhørte hende, og at klageren burde have henvendt sig i banken herom.

Ankenævnet finder, at en afgørelse af sagen vil forudsætte en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kan finde sted for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted for domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen i medfør af Ankenævnets vedtægter § 7, stk. 1.

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klageren får klagegebyret tilbage.