| Sagsnummer: | 86/2025 |
| Dato: | 10-10-2025 |
| Ankenævn: | Katrine Waagepetersen, Dorte Runge-Moos, Lars K. Mad-sen, Rolf Høymann Olsen og Ann-Mari Faldt Agerlin. |
| Klageemne: | Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4 Opsigelse - af lån |
| Ledetekst: | Indsigelse mod opsigelse af kundeengagement og indfrielse af bolig- og realkreditlån på grund af afgivelse af urigtige oplysninger i forbindelse med lånebevillingen. |
| Indklagede: | Nordea Kredit |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Realkreditinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører indsigelse mod opsigelse af kundeengagement og indfrielse af bolig- og realkreditlån på grund af afgivelse af urigtige oplysninger i forbindelse med lånebevillingen.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i pengeinstitut P.
Ved købsaftale af 15. juni 2023, som klageren underskrev den 16. juni 2023, købte klageren ejendom A. Af købsaftalen fremgår blandt andet:
”[…] Køber(e)
Navn […] [Klageren]
Adresse [Adresse A]
…
1. Ejendommen
[Ejendom A]
…
2. Overtagelsesdag, aflevering og risikoovergang
Ejendommen overtages af køber den 15.07.2023 tidspunkt på dagen er pt. ikke aftalt.
…
3. Kontantpris
Kontantprisen er aftalt til kr. 1.400.000,00 ”
Klageren anmodede Nordea Danmark og Nordea Kredit om at forestå finansieringen af ejendomskøbet. Klageren blev herved kunde i banken og realkreditinstituttet.
Ved lånetilbud af 12. juli 2023 gav realkreditinstituttet klageren et tilbud på et 30-årigt, 5 % fastforrentet realkreditlån med en hovedstol på 1.142.000 kr. Af lånetilbuddet fremgår blandt andet:
ӯvrige oplysninger og betingelser:
- Urigtige oplysninger i låneansøgningen m.v., der har haft indflydelse på værdiansættelsen eller bevillingen, betragtes som en svigtende forudsætning, der kan medføre, at lånetilbudet bortfalder, og udbetalte lån opsiges til hel eller delvis indfrielse.”
Den 14. juli 2023 underskrev klageren aftale om udbetaling af lån i Nordea Kredit.
Ved gældsbrev af 14. juli 2023 optog klageren et boliglån -607 i banken på 150.900 kr. Lånet havde en løbetid på ti år, rentesatsen var for tiden 6,35 % p.a., og klageren skulle betale en månedlig ydelse på 2.815,40 kr.
Realkreditinstituttet har fremlagt pantebrev af 21. juli 2023, hvoraf fremgår blandt andet:
”Ophævelse/opsigelse
Ud over punkt 9 i Almindelige betingelser (ab) kan Nordea Kredit opsige lånet uden varsel og straks kræve fuld indfrielse i følgende tilfælde:
…
d) Hvis debitor har givet urigtige oplysninger, der har haft indflydelse på værdiansættelsen eller lånebevillingen, i låneansøgninger eller andre dokumenter.
…”
Den øvrige del af finansieringen af købet af ejendom A skete ved egenfinansiering.
Banken og realkreditinstituttet har oplyst, at de i forbindelse med kreditvurderingen af klageren blandt andet lagde vægt på klagerens ansættelseskontrakt indgået med virksomhed A. Banken har fremlagt ansættelseskontrakt af 1. maj 2023 indgået mellem klageren og virksomhed A. Af ansættelseskontrakten fremgår blandt andet:
”Mellem undertegnede arbejdsgiver (i det flg. kaldet A):
Navn [virksomhed A]
Adresse [Adresse A]
…
Og (i det flg. kaldet B)
Navn [Klageren]
Privatadresse [Adresse A]
…
1. Ansættes som kontorarbejder
2. Tiltrædelsesdato 01.05.2023
3. Arbejdstid 37t uge
4. Løn og pension
Lønnen udgør kr. 38000 dkk/om man.”
Banken har fremlagt en udskrift af 24. marts 2025 fra Erhvervsstyrelsens virksomhedsregister, hvoraf fremgår, at virksomhed A’s adresse var på adresse A og navnet på virksomhedens fuldt ansvarlige deltager.
Ved brev af 8. november 2024 meddelte banken og realkreditinstituttet klageren:
”…
Vi skriver til dig, idet vi i forbindelse med en rutinemæssig kontrol af dit bankengagement hos Nordea Danmark og Nordea Kredit, har opdaget nogle uregelmæssigheder, og på den baggrund er der opstået tvivl om rigtigheden af de oplysninger, som vi har modtaget i forbindelse med etableringen af dit kundeforhold med Nordea og Nordea Kredit.
…”
Banken og realkreditinstituttet anmodede klageren om at kontakte dem inden den 22. november 2024, hvor banken og realkreditinstituttet kunne få belyst de oplysninger, som klageren afgav i forbindelse med etableringen af kundeforholdet.
Den 21. november 2024 afholdt banken og klageren et møde. Banken har fremlagt et mødereferat af banken og klagerens møde af samme dato, hvoraf fremgår blandt andet:
”Da [klageren] først kom til Danmark arbejdede hun for virksomhed C, dernæst arbejdede hun for virksomhed B, virksomhed A og virksomhed D. Siden virksomhed D lukkede, har [klageren] været på dagpenge.
…
Forespurgt til, hvorfor det blev Nordea i [by A], når hun boede i [by B] forklarede [klageren], at det var fordi der var en tyrkisktalende rådgiver i [by A].
[Klagerens] mand var kommet i kontakt med rådgiveren via en fra deres vennekreds, som kendte rådgiveren.
[Klageren] havde kommunikeret med rådgiver via mail og talt med han i telefon, men aldrig mødt ham fysisk.
Ham der kendte rådgiveren hed [tredjepersons navn]. Det var [tredjepersons navn] der havde fremsendt [klagerens] dokumentation til rådgiveren. [Klagerens] mand havde været ude og spise med nogle venner, og der var han kommet i kontakt med [tredjepersons navn].
Forevist det budget og indlån, der blev modtaget i forbindelse med låneansøgningen forklarede [klageren], at hun selv havde lavet budgettet. Skærmprintet var et print af hendes indestående hos [pengeinstitut P].
Foreholdt, at hun ved årsskiftet havde et indestående på DKK 3.525,- og hun 5 måneder senere kunne vise et indestående på mere end 100 tkr. forklarede [klageren], at hendes mand overførte hans opsparing hos [pengeinstitut P2] til hendes konto hos [pengeinstitut P]. Så det indestående hos [pengeinstitut P] var deres fælles opsparing.
Forespurgt til de resterende 50 tkr. af egenfinansieringen forklarede [klageren], at det var nogle penge de havde fået af deres forældre. [Klagerens] mor boede og arbejdede i Tyskland. Derudover havde de også solgt noget guld.
…
Forespurgt til [klagerens] arbejde hos [virksomhed A] forklarede [klageren], at hun via bekendte var kommet i kontakt med ejeren af virksomheden. Hun havde ikke nogen relation til ejeren. De havde kommunikeret ved hjælp af googletranslate, og hun blev tilbudt en månedsløn på 38 tkr. Hun arbejdede der kun i 10-15 dage.
Arbejdet var ikke det hun regnede med, så derfor stoppede hun. Hun troede hun skulle arbejde med it, men i stedet blev hun sat til at lave almindeligt kontorarbejde.
I den tid [klageren] arbejdede for [virksomhed A] arbejdede hun fysisk på et kontor i [by C]. [Klageren] kunne ikke huske adressen, men der var også to andre kvinder og indehaveren på kontoret.
[Klageren] oplyste, at hun havde fået løn for de dage, hvor hun havde arbejdet for [virksomhed A].
Foreholdt, at [virksomhed A] og ejeren af virksomheden var og er registreret til den adresse, [adresse A], hvor hun og hendes mand var tilmeldt, da de ansøgte om boliglån hos Nordea. Det sammenfald kunne [klageren] ikke forklarede.
…”
Ved brev af 20. december 2024 opsagde banken pr. 20. marts 2025 klagerens kundeengagement i banken, herunder blandt andet klagerens boliglån -607.
Ved brev af samme dato opsagde realkreditinstituttet pr. 20. marts 2025 klagerens realkreditlån til fuld indfrielse.
Den 17. januar 2025 gjorde klageren indsigelse mod bankens og realkreditinstituttets opsigelser af 20. marts 2025. Af klagerens indsigelse fremgår blandt andet:
”Jeg arbejdede for [virksomhed B] i perioden 25. januar 2023 frem til 13. oktober 2023. Mens jeg arbejdede hos [virksomhed B], fik jeg et nyt deltidsjob hos [virksomhed A]. Jeg blev ansat d. 01. maj 2023 men matte opsige allerede d. 15. maj 2023 pga. uenighed som anført ovenfor. Jeg havde 2 jobs, hvilket jeg også oplyste overfor bankrådgiveren. Han oplyste dog, at der ikke var grundlag for flere lønsedler, idet den ene løn var tilstrækkelig. Den 15. oktober 2023 fik jeg job hos [virksomhed D].”
Den 10. februar 2025 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet.
Den 14. marts 2025 meddelte banken og realkreditinstituttet, at de ville sætte opsigelsen i bero, indtil Ankenævnet havde truffet afgørelse i sagen.
Parternes påstande
Klageren har nedlagt påstand om, at Nordea Danmark og Nordea Kredit skal tilbagekalde opsigelserne af hendes kundeforhold.
Nordea Danmark har nedlagt påstand om afvisning, subsidiært frifindelse.
Nordea Kredit har nedlagt påstand om afvisning, subsidiært frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at hun siden starten har betalt sine regninger. Hun har været i beskæftigelse i hele perioden. Hun har råd til ejendommen. Hun har aldrig haft problemer med banken og realkreditinstituttet, indtil hun blev indkaldt til et møde i banken og modtog brevet om opsigelsen af kundeforholdet. Hun forstår ikke, hvad der har fået banken til at indkalde hende til mødet, da der ikke er sket noget fra hendes side, der skulle give anledning til indkaldelsen. Hun har ikke skabt problemer for hverken banken eller realkreditinstituttet.
Bankens og realkreditinstituttets opsigelse af hendes kundeforhold og krav om indfrielse af bolig- og realkreditlån er ekstremt indgribende. Deres handlinger mangler proportionalitet. Det er en hård sanktion for en påstand, som banken eller realkreditinstituttet ikke har dokumenteret.
Hun har ikke angivet forkerte oplysninger. Samtlige oplysninger er korrekte. Det er disse oplysninger, der har dannet grundlag for optagelse af lån samt bankens og realkreditinstituttets beslutning om at optage hendes om kunde. Det er meget problematisk, at banken og realkreditinstituttet efter så lang tid stiller spørgsmål ved oplysninger, som de tidligere har godkendt.
Den eneste konkrete begrundelse, der er angivet for opsigelsen af hendes kundeforhold, er, at det skyldes hendes ansættelse i virksomhed A. Banken og realkreditinstituttet tror ikke på hendes ansættelse i virksomhed A. Dette er uforståeligt. Hun ønskede ikke at fortsætte i virksomhed A, da hun havde aftalt en række arbejdsvilkår, som virksomhed A ikke kunne overholde. Hun opsagde derfor arbejdet efter få dage. Hun kunne ikke fortsætte i en virksomhed, der ikke levede op til aftalen. Hun arbejdede hos virksomhed B fra 25. januar til 13. oktober 2023. Det var, mens hun arbejdede her, at hun fik et deltidsjob i virksomhed A, som hun måtte opsige den 15. maj 2023. Hun oplyste banken om, at hun i perioden havde to jobs. Bankrådgiveren meddelte hende, at det var tilstrækkeligt for hende at fremlægge én lønseddel, hvilket hun gjorde. Fra den 15. oktober 2023 arbejdede hun hos virksomhed D.
Hvis banken og realkreditinstituttet mente, at der manglede oplysninger, skulle de have reageret og anmodet om yderligere oplysninger eller dokumentation. Hun har som almen borger ingen jordisk chance for at vide, hvad banken skal bruge.
Hvis banken og realkreditinstituttet ikke pålægges at tilbagekalde opsigelserne af hendes kundeforhold, bedes de forlænge opsigelsesperioden, så hun kan finde en løsning.
Nordea Danmark har til støtte for afvisningspåstanden anført, at spørgsmålet i sagen er, om at der er tale om et fiktivt eller reelt ansættelsesforhold, og dermed om lånet har været bevilget på baggrund af urigtige oplysninger, som har haft væsentlig betydning for bankens bevilling af lånene til klageren.
Klagerens forklaring hænger ikke sammen. Klageren har på mødet med banken den 21. november 2024 blandt andet oplyst, at hun ikke kendte indehaveren af virksomhed A. Virksomhed A’s registrerede virksomhedsadresse er den samme bopælsadresse, som klageren havde inden købet af ejendom A, ligesom klagerens adresse i ansættelseskontrakten også svarer til virksomhed A’s registrerede virksomhedsadresse. Klageren kunne heller på mødet med banken den 21. november 2024 redegøre for, hvilken adresse kontoret var beliggende på, selvom hun angiveligt arbejdede der i ”10-15 dage”.
Ansættelseskontrakten angiver, at hun blev ansat på fuld tid i 37 timer om ugen til en månedsløn på 38.000 kr. Klageren har ved sin klage til bankens klageansvarlige den 17. januar 2025 oplyst, at hun blev ansat på deltid, mens hun også havde et andet job hos virksomhed B, hvilket ikke stemmer overens med ansættelseskontrakten.
En afgørelse i sagen kræver vidneforklaring under strafansvar, herunder af indehaveren af virksomhed A, som ikke kan finde sted i Ankenævnet, men derimod ved domstolene, hvorfor Ankenævnet bør afvise sagen, jf. § 5, stk. 3, nr. 4 i Ankenævnets vedtægter.
Banken har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at sagen vedrører et fiktivt ansættelsesforhold, som har været konstrueret til at få bevilget lån i banken til køb af ejendommen. Klageren fik muligheden for at forklare sig på et møde med banken, men klageren har ikke givet en troværdig forklaring.
Hvis det måtte lægges til grund, at klageren var ansat i virksomhed A og selv opsagde sin stilling med dags varsel, så skete det i henhold til klagerens oplysninger den 15. maj 2023. Klageren underskrev købsaftalen på ejendom A den 16. juni 2023 og efterfølgende aftale om boligskiftkonto med kredit den 23. juni 2023.
Klageren burde have orienteret banken om, at hun havde opsagt sit arbejde medio maj 2023, henset til hun blev bevilget købet af ejendom A primo juni 2023.
Indtægtsforhold er en helt afgørende parameter i en kreditværdighedsvurdering. Klageren var eller burde have været klar over, at banken baserede sin kreditvurdering af hende ud fra den løn, som hun havde dokumenteret ved sin ansættelseskontrakt. Hvis klageren havde orienteret banken herom, ville banken ikke have ydet boliglån -607, da klagerens rådighedsbeløb ikke ville være tilstrækkelig til at blive godkendt.
Det fremgår af afsnit 12, litra g i bankens almindelige bestemmelser for lån og kreditter til private formål, som indgår i aftaleforholdet vedrørende boliglån -607, at lån/kreditter kan kræves indfriet til straks og øjeblikkelig indfrielse i tilfælde af, at der er givet urigtige eller vildledende oplysninger af betydning for lånets/kredittens oprettelse, hvilket der er tale om i denne sag, uanset om Ankenævnet finder at ansættelsesforholdet er konstrueret, eller at klageren burde have informeret banken om ophøret af ansættelsesforholdet. Bankens opsigelse af klagerens lån er i overensstemmelse med bankens vilkår.
Klageren kan ikke støtte ret på viljeserklæringer i form af ydelsen af boliglån -607, som er fremkaldt ved svig, jf. aftalelovens § 30, stk. 1. Af Højesteretsdom U1922.1000H og juridisk litteratur fremgår, at svig begået af en mellemmand eller fuldmægtig på vegne af fuldmagtsgiveren også indebærer, at løftet er ugyldigt. Det er ikke afgørende, hvis det er en fuldmægtig, der har indsendt dokumentationen om klagerens økonomiske forhold til banken i forhold til aftalelovens § 30 og indsigelse om svig. Da klageren har udøvet svig ved ikke at oplyse banken om ophøret af ansættelsesforholdet, inden klageren underskrev aftale om boliglån -607, påhviler det klageren at bevise, at svigen ikke har fremkaldt løftet om lånetilsagnet, jf. aftalelovens § 30, stk. 2. Denne bevisbyrde har klageren ikke løftet.
Ved brev af 20. december 2024 gav banken klageren et opsigelsesvarsel på tre måneder, selvom det var mulighed for at opsige lånet straks. Banken har givet klageren mulighed for at skifte bank, mens sagen verserer ved Ankenævnet, hvorfor klageren har haft rigelig tid til at finde en ny bank eller at sælge ejendom A.
Der er ikke foretaget en ny kreditværdighedsvurdering af klageren med henblik på at fastholde eller yde en ny finansiering, idet banken ikke er betrygget i et fortsat kundeforhold med klageren baseret på sagens oplysninger og klagerens forklaringer.
Nordea Kredit har til støtte for afvisningspåstanden anført, at spørgsmålet i sagen er, om at der er tale om et fiktivt eller reelt ansættelsesforhold, og dermed om lånene – herunder realkreditlånet i realkreditinstituttet - har været bevilget på baggrund af urigtige oplysninger, som har haft væsentlig betydning for realkreditinstituttet og bevillingen af lånene til klageren.
Det er realkreditinstituttets opfattelse, at klagerens forklaring ikke hænger sammen. Klageren har blandt andet oplyst, at hun ikke kendte indehaveren af virksomhed A, hun hævder at have været ansat i. Det fremgår dog, at virksomhedens registrerede adresse er sammenfaldende med den bopælsadresse, klageren havde inden købet af ejendom A.
Klageren kunne ikke på mødet med banken den 21. november 2024 redegøre for, hvilken adresse kontoret var beliggende på, selvom hun angiveligt arbejdede der i ”10-15 dage”.
Ansættelseskontrakten angiver endvidere, at hun blev ansat på fuld tid i 37 timer om ugen til en månedsløn på 38.000 kr. Klageren har imidlertid ved sin klage til den klageansvarlige den 17. januar 2025 oplyst, at hun blev ansat på deltid, mens hun også havde et andet job hos virksomhed B, hvilket ikke stemmer overens med ansættelseskontrakten.
En afgørelse i sagen kræver vidneforklaring under strafansvar af blandt andet ejeren af virksomhed A, som ikke kan finde sted i Ankenævnet, men derimod ved domstolene, hvorfor Ankenævnet bør afvise sagen, jf. § 5, stk. 3, nr. 4 i Ankenævnets vedtægter.
Realkreditinstituttet har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at sagen vedrører et fiktivt ansættelsesforhold, som alene har været konstrueret til at få bevilget lån i realkreditinstituttet til køb af ejendom A. Klageren fik muligheden for at forklare sig på et møde med banken, men klageren har ikke givet en troværdig forklaring.
Selv hvis det måtte lægges til grund, at klageren var ansat i virksomhed A og selv opsagde sin stilling med dags varsel, så skete det i henhold til klagerens oplysninger den 15. maj 2023. Klageren underskrev købsaftalen på ejendom A den 16. juni 2023 og efterfølgende aftale om boligskiftkonto med kredit den 23. juni 2023.
Klageren burde have orienteret realkreditinstituttet eller banken om, at hun havde opsagt sit arbejde medio maj 2023, henset til hun blev bevilget købet af ejendom A primo juni 2023.
Indtægtsforhold er en helt afgørende parameter i en kreditværdighedsvurdering. Klageren var eller burde have været klar over, at realkreditinstituttet baserede sin kreditvurdering af hende ud fra den løn, som hun havde dokumenteret ved sin ansættelseskontrakt. Hvis klageren havde orienteret banken eller realkreditinstituttet herom, ville realkreditinstituttet ikke have ydet realkreditlånet, da klagerens rådighedsbeløb ikke ville være tilstrækkelig til at blive godkendt.
Af realkreditinstituttets lånetilbud og pantebrev fremgår, at urigtige oplysninger, der har haft indflydelse på værdiansættelsen eller bevillingen, betragtes som en svigtende forudsætning, der kan medføre, at et udbetalt lån opsiges til hel eller delvis indfrielse uden varsel.
Ved brev af 20. december 2024 gav realkreditinstituttet klageren et opsigelsesvarsel på tre måneder, selvom der var mulighed for at opsige lånet uden varsel. Realkreditinstituttet har givet klageren mulighed for at skifte realkreditinstitut, mens sagen verserer ved Ankenævnet, hvorfor klageren har haft rigelig tid til at finde et nyt realkreditinstituttet eller at sælge ejendom A.
Realkreditinstituttets opsigelse af klagerens lån er i overensstemmelse med de lånevilkår, som klageren blev præsenteret for og accepterede forud for lånets optagelse.
Der er ikke foretaget en ny kreditværdighedsvurdering af klageren med henblik på at fastholde eller yde en ny finansiering, idet realkreditinstituttet ikke er betrygget i et fortsat kundeforhold med klageren baseret på sagens oplysninger og klagerens forklaringer.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren ønskede at købe ejendom A og anmodede Nordea Danmark og Nordea Kredit om at forestå finansieringen heraf.
Banken og realkreditinstituttet gav klageren et tilbud på finansiering ved et 30-årigt, 5 % fastforrentet realkreditlån med en hovedstol på 1.142.000 kr. og et boliglån.
Banken og realkreditinstituttet har oplyst, at de i forbindelse med kreditvurderingen af klageren blandt andet lagde vægt på klagerens ansættelseskontrakt indgået med virksomhed A den 1. maj 2023. Af ansættelseskontrakten fremgår blandt andet, at virksomhed A og klageren begge havde adresse på adresse A, og herudover fremgår, at klageren skulle tiltræde 1. maj 2023, at arbejdstiden var 37 timer om ugen, og at klageren ville modtage en månedsløn på 38.000 kr.
Klageren har oplyst, at hun den 15. maj 2023 opsagde sin stilling i virksomhed A, da arbejdet ikke stemte overens med hendes og virksomhed A’s aftale.
Ved købsaftale af 15. juni 2023 købte klageren ejendom A. Af købsaftalen fremgår, at klageren havde adresse på adresse A, at købesummen udgjorde 1.400.000 kr., og at ejendommen skulle overtages den 15. juli 2023.
Den 14. juli 2023 underskrev klageren aftale om udbetaling af lån i Nordea Kredit vedrørende udbetalingen af et 30-årigt, 5 % fastforrentet realkreditlån med en hovedstol på 1.142.000 kr.
Ved gældsbrev af 14. juli 2023 optog klageren et boliglån -607 i banken på 150.900 kr. Lånet havde en løbetid på ti år, rentesatsen var for tiden 6,35 % p.a., og klageren skulle betale en månedlig ydelse på 2.815,40 kr.
Resten af købesummen blev finansieret ved egenfinansiering.
Klageren blev herved kunde i banken og realkreditinstituttet.
Ved brev af 8. november 2024 meddelte banken og realkreditinstituttet klageren, at de havde konstateret uregelmæssigheder vedrørende klagerens engagement, hvilket havde skabt tvivl om rigtigheden af de oplysninger, som de havde modtaget i forbindelse med etableringen af klagerens kundeforhold.
Den 21. november 2024 afholdt banken og klageren et møde. Af mødereferatet fremgår blandt andet, at klageren havde oplyst, at hun via bekendte var kommet i kontakt med ejeren af virksomhed A, og at hun i øvrigt ikke havde nogen relation til ejeren. Virksomhed A tilbød hende en månedsløn på 38.000 kr., og hun arbejdede der kun i 10-15 dage, da arbejdet ikke var det, hun regnede med. Virksomhed A havde et kontor i by C, og klageren kunne ikke huske adressen, hvor kontoret lå. Klageren kunne ikke forklare sammenfaldet i, at virksomhed A var registreret på adresse A, som hun var tilmeldt, da hun ansøgte om boligfinansieringen.
Ved brev af 20. december 2024 opsagde banken pr. 20. marts 2025 klagerens kundeengagement i banken, herunder blandt andet klagerens boliglån -607.
Ved brev af samme dato opsagde realkreditinstituttet pr. 20. marts 2025 klagerens realkreditlån til fuld indfrielse.
Vedrørende Nordea Danmark
Ankenævnet finder, at det alene vil være muligt at træffe afgørelse i klagen over banken, hvis klageren og eventuelle vidner afgiver mundtlige parts- og vidneforklaringer under strafansvar.
Dette kan ikke ske for Ankenævnet, men i givet fald ved domstolene. Ankenævnet afviser derfor behandling af klagen over Nordea Danmark, jf. § 5, stk. 3, nr. 4, i Ankenævnets vedtægter.
Vedrørende Nordea Kredit
Ankenævnet finder, at det alene vil være muligt at træffe afgørelse i klagen over realkreditinstituttet, hvis klageren og eventuelle vidner afgiver mundtlige parts- og vidneforklaringer under strafansvar.
Dette kan ikke ske for Ankenævnet, men i givet fald ved domstolene. Ankenævnet afviser derfor behandling af klagen over Nordea Kredit, jf. § 5, stk. 3, nr. 4, i Ankenævnets vedtægter.
Ankenævnets afgørelse
Ankenævnet kan ikke behandle klagen over Nordea Danmark
Ankenævnet kan ikke behandle klagen over Nordea Kredit.
Klageren får klagegebyret tilbage.