Krav om erstatning for valutatab begrundet i mangelfuld rådgivning om omveksling af danske kroner til euro i forbindelse med betalingsoverførsel til Italien.

Sagsnummer:468/2020
Dato:30-06-2021
Ankenævn: Bo Østergaard, Mette Lindekvist Højsgaard, Karin Sønderbæk, Lisbeth Baastrup Burgaard.
Klageemne:Betalingsoverførsel til udlandet - omveksling
Ledetekst:Krav om erstatning for valutatab begrundet i mangelfuld rådgivning om omveksling af danske kroner til euro i forbindelse med betalingsoverførsel til Italien.
Indklagede:Danske Bank
Øvrige oplysninger:OF
Senere dom:
Pengeinstitutter

Klager medhold.

Indledning

Denne sag vedrører krav om erstatning for valutatab begrundet i mangelfuld rådgivning om omveksling af danske kroner til euro i forbindelse med en betalingsoverførsel til Italien.

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde i Danske Bank.

På et ikke præcist oplyst tidspunkt i juli 2020 ringede klageren til banken. Baggrunden var, at han, i forbindelse med at han købte en fast ejendom i Italien, skulle overføre 3.750.000 kr. til sin konto i et italiensk pengeinstitut. Banken oplyste, at han skulle henvende sig personligt i en filial, hvilket klageren gjorde.

Banken har anført, at det ikke var nødvendigt at møde fysisk op for at gennemføre overførslen, da en sådan overførsel kan gennemføres via kundens egen netbank. Dette fik klageren oplyst af en af bankens servicerådgivere ved sit fremmøde i banken, og banken beklagede, at klageren havde fået andet oplyst. Klageren spurgte, om servicerådgiveren ville vise ham, hvordan han gennemførte udenlandske overførsler via sin egen netbank, når nu han alligevel var kommet ned i filialen. Klageren og servicerådgiveren gik derefter over til en pc’er i filialen.

Klageren har anført, at servicerådgiveren var i tvivl om proceduren og foretog et telefonopkald, hvorefter servicerådgiveren oplyste, at han kunne foretage overførslen selv via netbank. Servicerådgiveren tilbød imidlertid at hjælpe, hvilket han (klageren) takkede ja til.

Klageren har fremlagt en udskrift fra sin konto i et pengeinstitut i Italien. Heraf fremgår, at der den 4. august 2020 (tirsdag) blev indsat 494.177,42 EUR på kontoen vedrørende en overførsel på 3.750.000 DKK.

Klageren klagede til banken og rejste krav om erstatning. Baggrunden var, at de 3.750.000 kr. var blevet omvekslet til euro i pengeinstituttet i Italien i stedet for hos Danske Bank. Klageren beregnede, at han herved var blevet påført et valutatab på 73.321 kr. Banken betalte pr. kulance 5.000 kr. til klageren, hvilket klageren fandt utilstrækkeligt.

Banken har oplyst, at kunden ved en betalingsoverførsel til udlandet via netbank skal vælge, hvilken valuta kunden ønsker at overføre beløbet i. Kunden kan klikke på en fremhævet tekst med ordlyden ”Hvad skal jeg vælge?”. Hvis der klikkes på denne vises blandt andet følgende tekst:

Hvilken valuta skal jeg vælge?

Overførslen bliver afregnet til den officielle middelkurs fra Danmarks Nationalbank, der gælder på ekspeditionsdagen, plus et tillæg, der varierer fra valuta til valuta. Valutakursen er prisen i kroner for 100 enheder udenlandsk valuta. Du kan se den officielle middelkurs på Nationalbankens hjemmeside ved at klikke her.

Vær opmærksom på, at der gælder særlige regler, hvis du overfører en anden valuta end den, modtageren skal have pengene i. Eller hvis du overfører en anden valuta end den, det modtagende pengeinstitut fører konti i. For eksempel hvis du overfører danske kroner til en konto, der føres i euro.

I de tilfælde er det ikke Danske Bank, men modtagerens pengeinstitut, der veksler pengene. Det betyder, at det er andre pengeinstitutters valutakurser og gebyrer, der gælder.

Vil du kende vilkårene på forhånd, anbefaler vi derfor, at du lader os veksle pengene for dig. Det gør du ved at vælge den valuta, der er relevant for modtageren. For eksempel euro, hvis du skal overføre til en konto eller en person i euro-området. Eller pund, hvis du skal overføre til en konto eller person i Storbritannien.

Det samme gælder, hvis du betaler med kort i butikker og lignende i udlandet: Hvis du vil lade Danske Bank veksle for dig på de vilkår, du kender, så skal du vælge at betale i den lokale valuta.”

Af vejledning nr. 9.971 af 23. september 2016 til bekendtgørelse nr. 330 af 7. april 2016 om god skik for finansielle virksomheder fremgår blandt andet:

”…

§ 8

Der er ikke pligt til at rådgive, hvis kunden alene efterspørger en »ren« ekspedition, jf. dog § 2. Som eksempler på »rene« ekspeditioner kan nævnes ind- og udbetalinger, pengeoverførsler og valutaveksling. Der skal dog rådgives, hvis »omstændighederne tilsiger, at der er behov herfor«. Det kan f.eks. være, når kunden har behov for rådgivning under en ekspedition eller i andre tilfælde, hvor rådgivningsbehovet viser sig ved anden kontakt med den finansielle virksomhed.

…”

Parternes påstande

Den 30. november 2020 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Bank skal betale erstatning.

Danske Bank har nedlagt påstand om principalt frifindelse, subsidiært afvisning.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at banken som følge af mangelfuld rådgivning bør erstatte hele valutatabet på 73.321 kr. eller som minimum halvdelen af tabet.

Han kontaktede banken for at få rådgivning om, hvordan de 3.750.000 kr. kunne overføres.

Det af banken anførte om, at han ikke efterspurgte rådgivning om overførslen men alene anvisning på, hvordan man indsætter IBAN-nummer og SWIFT-adresse, bestrides. Det bestrides også, at servicerådgiveren skulle have oplyst, at servicerådgiveren ikke kunne rådgive om overførslen, herunder hvilken valuta han (klageren) skulle vælge, og at han (klageren) selv skulle tjekke og godkende de indtastede oplysninger.

Servicerådgiveren oplyste på intet tidspunkt, hverken før eller under selve overførslen, at servicerådgiveren ikke kunne yde rådgivning i forbindelse med overførslen, hvorfor han (klageren) som en selvfølge forventede at blive rådgivet. Han efterspurgte derfor heller ikke rådgivning fra en anden medarbejder.

Han forventede, at servicerådgiveren ville nævne det, hvis det betød noget for ham, om overførslen skete i euro eller danske kroner. I situationen mente han derfor, at han ikke havde behov for at trykke på ”Hvilken valuta skal jeg vælge?“

Han antog, at penge, der sendes til Italien, sendes afsted i euro, og at hans valg om euro/danske kroner under overførslen udelukkende henviste til, om det var et specifikt euro eller danske kroner beløb, der blev hævet på hans konto. Servicerådgiveren, som hjalp ham med overførslen, burde have oplyst ham om, at der kunne være et kurstab for ham, hvis ikke pengene blev overført i euro.

Da pengene 2-3 dage senere var tilgængelige på hans konto i Italien, kunne han se, at der stod færre penge end forventet. Det gik op for ham, at pengene var blevet overført i danske kroner, som så af hans italienske bank var vekslet til euro til en meget dårlig kurs.

Der blev indsat 494.177 EUR. Med afsæt i eurokursen på 7,44 i Danmark på overførselsdatoen har han mistet cirka 73.321 kr., idet han havde forventet at få indsat 504.032 EUR.

Kulancebeløbet på 5.000 kr. blev ifølge hans rådgiver i banken ydet på baggrund af, at han som følge af mangelfuld/dårlig rådgivning i forbindelse med overførslen blev påført et unødvendigt stort tab.

Danske Bank har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at banken ikke har handlet ansvarspådragende over for klageren.

Pengeoverførsler og valutaveksling er rene ekspeditioner, som ikke medfører pligt for banken til at yde rådgivning, jævnfør vejledningen til bekendtgørelsen om god skik for finansielle virksomheder § 8.

Under besøget i filialen efterspurgte klageren alene assistance til ren ekspedition af overførslen. Klageren anmodede ikke om rådgivning, og der forelå ikke omstændigheder som tilsagde, at klageren havde behov for rådgivning. Banken var ikke af egen drift forpligtet til at yde klageren rådgivning.

Klageren anmodede ikke om rådgivning om overførslen, men alene anvisning på hvordan man indsætter IBAN-nummer og SWIFT-adresse, hvilket servicerådgiveren viste klageren. Der var tale om en ren ekspeditionssag. Servicerådgiveren oplyste flere gange klageren om, at servicerådgiveren ikke kunne rådgive om overførslen, herunder hvilken valuta klageren skulle vælge, og at klageren endvidere selv skulle tjekke og godkende de indtastede oplysninger.

Selvom servicerådgiveren oplyste klageren om, at denne ikke kunne rådgive om overførslen, fik det ikke klageren til at efterspørge en medarbejder, der kunne rådgive om overførsel, hvis klageren måtte have ønsket dette. Det af klageren anførte om, at han regnede med, at penge, der sendes til Italien, sendes i euro, og at hans valg om euro/danske kroner under overførslen udelukkende henviste til, om det var et specifikt euro eller danske kroner beløb, der blev hævet på hans konto, viser, at han troede, at han forstod, hvad valg af valuta indebar, hvilket understøtter, at klageren ikke efterspurgte rådgivning om dette.

Klageren gennemførte selv overførslen via sin egen netbank og godkendte overførslen ved brug af NemID. Klageren skulle i den forbindelse vælge, i hvilken valuta han ønskede at overføre beløbet, og klageren kunne få nærmere information ved at klikke på ”Hvad skal jeg vælge?”. Klageren havde således adgang til oplysninger om valg af valuta, hvis han havde et behov oplysninger om dette.

Banken var uden viden om og uden indflydelse på hvilke gebyrer, klagerens italienske bank måtte have opkrævet, og hvilken valutakurs den italienske bank har anvendt.

Hvis klageren havde valgt at overføre beløbet i euro, ville banken have vekslet beløbet til euro, forud for overførslen. Klageren kunne ikke overføre fra sin danske til sin italienske konto uden at omveksle fra danske kroner til euro.

Den kulancemæssige godtgørelse var udelukkende udtryk for, at banken ønskede at bevare den gode relation til kunden.

Til støtte for afvisningspåstanden har Danske Bank anført, at det kun vil være muligt at træffe afgørelse i sagen, hvis klageren og eventuelle vidner under strafansvar afgiver mundtlige forklaringer, og at Ankenævnet derfor bør afvise sagen under henvisning til § 5, stk. 3, nr. 4 i Ankenævnets vedtægter.

Ankenævnets bemærkninger

I sommeren 2020 kontaktede klageren Danske Bank, hvor han var kunde. Baggrunden var, at han, i forbindelse med at han købte en fast ejendom i Italien, skulle overføre 3.750.000 kr. til sin konto i et italiensk pengeinstitut. Efter henvisning fra banken mødte klageren op i en filial, hvor klageren med bistand fra en servicerådgiver selv ekspederede overførslen via netbank.

Ved overførslen skete der omveksling fra danske kroner til euro i klagerens pengeinstitut i Italien. Klageren beregnede, at han herved var blevet påført et valutatab på 73.321 kr. i forhold til, hvis omveksling i stedet var sket i Danske Bank. Banken har ikke bestridt klagerens opgørelse af tabet.

Banken betalte pr. kulance 5.000 kr. til klageren, før klageren indgav klagen til Ankenævnet.

Tre medlemmer – Lisbeth Baastrup Burgaard, der i medfør af Ankenævnets vedtægter § 16, er tillagt to stemmer, og Bo Østergaard – udtaler:

Vi finder, at banken burde have informeret klageren om, at valutaangivelsen i en overførselsanmodning var afgørende for, om omveksling skete i Danske Bank eller i det modtagende pengeinstitut i udlandet. Vi har herved lagt vægt på den konkrete situation, hvor klageren tog kontakt til banken, fordi han skulle overføre et ikke ubetydeligt beløb til udlandet til køb af fast ejendom.

Vi finder, at det må lægges til grund, at klageren i så fald ville have valgt, at beløbet på 3.750.000 kr. skulle omveksles til euro forud for overførslen til det Italienske pengeinstitut.

Vi finder herefter, at det påhviler Danske Bank at erstatte hele det af klageren opgjorte valutakurstab på 73.321 kr. Det bemærkes herved, at banken ikke har gjort indsigelse mod klagerens tabsopgørelse.

Vi stemmer derfor for, at klageren får medhold i klagen, og at banken derfor – ud over de allerede betalte 5.000 kr. –  skal betale 68.321 kr. til klageren.

To medlemmer – Mette Lindekvist Højsgaard og Karin Sønderbæk – udtaler:

Vi finder, at Danske Bank på korrekt måde bistod klageren med at overføre de omhandlede 3.750.000 kr. til sit pengeinstitut i Italien.

Vi finder, at der var tale om en ren ekspeditionssag. Dette gælder uanset det oplyste om, at klageren tog kontakt til banken vedrørende overførslen.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Ankenævnets afgørelse

Danske Bank skal inden 30 dage til klageren betale 68.321 kr. med tillæg af procesrenter fra den 30. november 2020.

Klageren får klagegebyret tilbage.