Krav om tilbagebetaling af betalinger med MasterCard af depositum og restbeløb for pakkerejse i sommeren 2020, der blev aflyst af rejsearrangøren på grund af coronakrisen.

Sagsnummer:46/2021
Dato:01-10-2021
Ankenævn:Vibeke Rønne, Bjarke Svejstrup, Kristian Ingemann Petersen, Morten Bruun Pedersen, Søren Geckler
Klageemne:Betalingstjenester - fjernsalgstransaktioner
Ledetekst:Krav om tilbagebetaling af betalinger med MasterCard af depositum og restbeløb for pakkerejse i sommeren 2020, der blev aflyst af rejsearrangøren på grund af coronakrisen.
Indklagede:Spar Nord Bank
Øvrige oplysninger:OF
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører krav om tilbagebetaling af betalinger med MasterCard af depositum og restbeløb for pakkerejse i sommeren 2020, der blev aflyst af rejsearrangøren på grund af coronakrisen.

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde i Spar Nord Bank, hvor han havde en konto med et tilknyttet MasterCard og en konto med et tilknyttet MasterCard Gold med en rejseforsikring.

Klageren har oplyst, at han via internettet købte en pakkerejse hos en rejsearrangør, D, med afrejse den 23. juni 2020 til den 7. juli 2020. Den 4. oktober 2019 betalte han et depositum på 3.000 kr. med sit almindelige MasterCard. Den 1. maj 2020 betalte han restbeløbet for rejsen på 8.958 kr. med sit MasterCard Gold.

Ved en mail af 2. juni 2020 til klageren anførte D blandt andet:

”…

Grundet den aktuelle situation i forbindelse med Coronavirus, har Udenrigsministeriet besluttet af fraråde alle ikke-nødvendige rejser frem til d. 31.8.2020.

Da du skal rejse med os, indenfor de næste uger, skal vi derfor oplyse, at din rejse desværre er aflyst.

I den forbindelse har du følgende valgmuligheder:

3. Du kan naturligvis også hæve købet mod fuld refundering (dog fratrækkes beløbet til eventuelt indbetalt afbestillingsforsikring). Hvis du vælger dette, bedes du fremsende dine kontooplysninger.

…”

Ved en mail af 3. juni 2020 til D anførte klageren:

”Jeg ønsker at hæve købet mod fuld refundering.

Kr. 11.958,00 bedes indsat på følgende konto i SparNord: [konto nummer].”

Ved en mail af 5. juni 2020 til klageren anførte D:

”…

Tak for din mail, som vi sender til bogholderiet.

Vær opmærksom på, at grundet den ekstraordinære travle situation vi står i, kan det tage længere tid end normalt, inden I kan forvente en tilbagebetaling.

…”

Ved en mail af 3. september 2020 til D rykkede klageren for tilbagebetaling.

Ved en mail af 8. september 2020 til klageren anførte D:

”…

Vi beklager forsinkelsen i udbetalingen, der skyldes, at vi har ekstraordinært travlt pga. den nuværende situation med COVID-19. Vi arbejder på at kunne give mere information og vender tilbage snarest muligt.

Vi arbejder på at få udbetalt pengene hurtigst muligt og takker for din tålmodighed og forståelse.”

Klageren har oplyst, at han på trods af såvel mundtlige som skriftlige rykkere til D ikke fik sine penge tilbagebetalt.

Ved indsigelsesblanketter ”Jeg har ikke modtaget de bestilte varer eller tjenesteydelser”, modtaget i banken den 21. oktober 2020, gjorde klageren indsigelse mod betaling af depositum til D den 4. oktober 2019 på 2.000 kr. med sit MasterCard og betaling af restbeløbet til D den 1. maj 2020 på 8.958 kr. med sit MasterCard Gold. Klageren oplyste, at D den 2. juni 2020 havde aflyst rejsen på grund af coronavirus og vedlagde sin korrespondance med D vedrørende tilbagebetaling af rejsens pris.

Ved mails til klageren af henholdsvis den 26. oktober 2020 og 2. november 2020 afviste banken at tilbageføre rejsens pris til klageren.

Parternes påstande

Den 26. januar 2021 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Spar Nord Bank skal tilbageføre betalingerne på i alt 11.958 kr.

Spar Nord Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at når han har betalt med MasterCard, skal banken som kortudbyder tilbageføre det betalte beløb på i alt 11.958 kr. til hans konto i banken, og banken må som kortudbyder herefter gøre kravet gældende over for D.

Spar Nord Bank har anført, at der er ikke tale om uautoriserede eller fejlbehæftede transaktioner. Betalingerne er foretaget af klageren, der har godkendt de præcise beløb, og betalingstransaktionerne er gennemført korrekt.

Der er tale om forudbetaling af en tjenesteydelse. Betalingsmodtageren har trukket beløbene efter aftale med klageren, inden den aftalte ydelse skulle leveres. I sådanne tilfælde finder betalingslovens § 112, stk. 1, nr. 2, om charge back ved manglende levering ikke anvendelse.

Den forståelse fremgår af lovforarbejderne til § 112, hvor det blandt andet anføres:

”… Når en betalingsmodtager i forbindelse med et fjernsalg modtager forudbetaling, er der en risiko for, at betalingsmodtager efterfølgende ikke kan levere på grund af insolvens eller konkurs. Udgangspunktet vil i en sådan situation være, at betaler ikke skal stilles dårligere end den køber, som har betalt kontant. Har en betalingsmodtager i strid med aftalen trukket beløbet inden, der er sket levering, for eksempel fordi varen er i restordre, vil betaleren have krav på tilbageførsel i tilfælde af konkurs eller anden insolvenssituation reguleret af konkursloven. I denne situation vil betaleren ellers være dårligere stillet, end hvis der var betalt pr. efterkrav i forbindelse med leveringen. Er der derimod tale om, at der er indgået en udtrykkelig aftale om forudbetaling af en vare eller tjenesteydelse, enten fordi der er tale om et tilvirkningskøb eller af anden årsag, har betaler ikke krav på tilbageførsel af betalingen i tilfælde af konkurs eller lignende, inden der sker levering. I disse tilfælde vil betaleren ikke være dårligere stillet end i den situation, hvor betaleren i den fysiske handel har indgået en aftale om kontant forudbetaling. …”

I forhold til betalingslovens § 112, stk. 1, nr. 3, bemærkes, at der i henhold til forbrugeraftalelovens § 18, stk. 2, nr. 12 ikke er en lovbestemt fortrydelsesret ved køb af hotelophold.

Banken er ikke forpligtet til at godtgøre beløbet til klageren i medfør af betalingslovens 112 eller andre regler i betalingsloven. Der ses heller ikke andet grundlag for at pålægge banken at godtgøre klageren.

I visse tilfælde og inden for visse frister accepterer kortselskaberne charge back, selv om det ikke kan ske i henhold til lov om betalinger. Klagerens indsigelse var fremsat for sent i forhold til MasterCards frister, og der kunne derfor ikke opnås dækning gennem kortselskabet.

Der var tilknyttet en rejseforsikring til klagerens MasterCard Gold, der ophørte den 31. juli 2020. Det er umiddelbart bankens opfattelse, at klagers rejse i juni 2020 vil være omfattet af forsikringsdækningen, såfremt der ikke kan opnås dækning fra D.

Banken kan ikke træffe afgørelse om en eventuel. forsikringsdækning, men vil gerne være klageren behjælpelig med at fremsætte sit krav over for forsikringsselskabet. Klageren opfordres til at kontakte sin rådgiver med henblik herpå.

Ankenævnets bemærkninger

Klageren købte via internettet en pakkerejse hos en rejsearrangør, D, med afrejse den 23. juni 2020 til den 7. juli 2020 og betalte den 4. oktober 2019 et depositum på 3.000 kr. med sit MasterCard. Den 1. maj 2020 betalte han restbeløbet for rejsen på 8.958 kr. med sit MasterCard Gold.

Pakkerejsen blev den 2. juni 2020 aflyst af D, der blandt andet tilbød klageren, at han kunne hæve købet og få fuld refusion af rejsens pris.

Den 3. juni 2020 meddelte klageren D, at han hævede købet, og han bad om at få tilbagebetalt rejsens pris på 11.958 kr.

Klageren har oplyst, at han på trods af såvel mundtlige som skriftlige rykkere til D ikke fik sine penge tilbagebetalt.

I en mail af 8. september 2020 til klageren anførte D blandt andet: ”Vi beklager forsinkelsen i udbetalingen, der skyldes, at vi har ekstraordinært travlt pga. den nuværende situation med COVID-19. Vi arbejder på at kunne give mere information og vender tilbage snarest muligt. Vi arbejder på at få udbetalt pengene hurtigst muligt og takker for din tålmodighed og forståelse.”

Ankenævnet finder ikke, at klageren kan gøre et krav gældende mod banken som kortudsteder i henhold til betalingslovens § 112, idet betalingen efter Ankenævnets opfattelse beror på en udtrykkelig aftale om forudbetaling. Klageren er derfor ikke dårligere stillet end, hvis han havde købt pakkerejsen kontant f.eks. ved kontooverførsel til D.

Med henvisning til det af banken oplyste om, at klagerens indsigelse blev fremsat for sent i forhold til MasterCards frister, finder Ankenævnet heller ikke, at banken på andet grundlag er forpligtet til at imødekomme kravet.

Klageren får herefter ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.