Spørgsmål om hæftelse for hævninger foretaget på diskotek i en østeuropæisk by.

Sagsnummer:739/2010
Dato:23-03-2011
Ankenævn:Kari Sørensen, Troels Hauer Holmberg, Ole Jørgensen, Karin Ladegaard, Astrid Thomas
Klageemne:Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger
Ledetekst:Spørgsmål om hæftelse for hævninger foretaget på diskotek i en østeuropæisk by.
Indklagede:Handelsbanken
Øvrige oplysninger:
Senere dom:



Indledning.

Denne sag vedrører klagerens krav om erstatning som følge af misbrug af hans Visa-kort under et forretningsbesøg i en østeuropæisk by.

Sagens omstændigheder.

Klageren var kunde i Handelsbanken og havde her fået udstedt et Visa-kort.

Klageren var den 10. og 11. september 2009 på forretningsrejse i en østeuropæisk by.

Den 10. september 2009 om aften gik klageren på café med tre kvinder. Der blev efterfølgende foretaget følgende hævninger på klagerens Visa-kort.

10.09.2009

kl. 23.32

150,00 LVL

1.605,11 DKK

10.09.2009

KL. 23.53

138,00 LVL

1.477,18 DKK

11.09.2009

KL. 00.14

138,00 LVL

1.477,18 DKK

11.09.2009

KL. 00.28

276,00 LVL

2.954,35 DKK

11.09.2009

KL. 00.37

448,50 LVL

4.800,82 DKK

11.09.2009

KL. 01.08

100,00 LVL

1.070,07 DKK

14.09.2009

Hævningsgebyr

30,00 DKK

I alt

13.414,71 DKK

De to hævninger på henholdsvis 150 LVL og 100 LVL blev foretaget fra en hæveautomat, mens de fire øvrige hævninger blev foretaget ved betalinger på en restauration.

Både klageren og banken har fremlagt kvitteringer. Klageren har alene fremlagt dankortnotaer, mens banken gennem PBS har fremskaffet kvitteringer for de fire betalinger på restaurationen med underskrifter der fremstår som klagerens.

Den 12. september 2009 anmeldte klageren til Østjyllands Politi, at han havde været udsat for tyveri.

Den 16. september 2009 fik klageren foretaget urin- og blodprøve. Prøverne viste ikke spor efter det bedøvende stof, der blev testet for.

Den 24. september 2009 fik klageren en henvisning til psykologhjælp. Det fremgår at henvisningen var begrundet i, at klageren havde været udsat for røveri den 10. september 2009.

Ved brev af 25. september 2009 meddelte klageren både Handelsbanken, Eurocard, COOP MasterCard samt sine forsikringsselskaber, at han natten til den 11. september 2009 var blevet overfaldet i en østeuropæisk by, og at hans kort var blevet misbrugt. Det fremgik i øvrigt, at klageren var i besiddelse af alle kort og kvitteringer.

Ved e-mail af 29. september 2009 imødekom Eurocard hans anmodning om dækning af fem hævninger svarende til i alt 8.479 kr. på hans Eurocard i tidsrummet 11. september 2009 kl. 01.38 til kl. 03.16.

Ved brev af 26. oktober 2009 oplyste FDB Medlems- og betalingskort, at man havde tilbageført to hævninger på i alt 24.871,86 kr. foretaget den 11. september 2009 kl. 03.32 og kl. 04.06.

I december 2009 blev klageren informeret om, at Handelsbanken ikke ville dække tabet på klagerens Visa-kort.

Parternes påstande.

Klageren har den 13. december 2010 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Handelsbanken skal dække misbruget på hans Visa-kort på 13.414,13 kr.

Handelsbanken har nedlagt påstand om principalt frifindelse, subsidiært afvisning.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at han var på forretningsrejse i Østeuropa. Han har tidligere rejst i Østeuropa og synes derfor, at han er god til at passe på sig selv og undgå faldgruber.

Han indvilligede i at gå med de tre kvinder hen på en café, da de sagde, at de selvfølgelig selv ville betale.

Den ene af kvinderne bestilte drinks i baren, men han kunne ikke se, hvad der forgik, da han sad med ryggen til.

Han blev bedt om at betale regningen. Da stedet ikke tog Visa-kort, og han ikke længere var tryg ved situationen, indvilligede han i at gå med tjeneren ud og hæve nogle penge. Han hævede 150 LVL, og betalte direkte til tjeneren.

Herefter var han ikke rigtig i stand til at huske noget. Han kom først til sig selv, da han ankom til Kastrup Lufthavn.

Hans kone har oplyst, at han ringede fra afgangslufthavnen og på telefonsvareren sagde noget om, at han var blevet bedøvet. Han lød fuld/utydelig.

Han mindes ikke at have lagt besked på telefonsvareren, ligesom han ikke kan huske, hvordan han er vågnet, har pakket sin kuffert eller er tjekket ud af hotellet. Han ved heller ikke, hvordan han er kommet gennem lufthavnens sikkerhedstjek.

Han er formentlig blevet bedøvet og overfaldet. Han havde hudafskrabning og hævelse ved venstre øje. Derudover havde han sår på højre skinneben, knæ, hofte og hånd. Dette tyder på, at han er faldet efter slag mod venstre øje.

Oplevelsen har været meget traumatisk for ham, og han har derfor af sin læge fået en henvisning til en psykolog. Oplevelsen har endvidere bevirket, at han måtte sygemeldes i en uge.

Både Eurocard og MasterCard har imødekommet hans anmodning om dækning af misbruget, hvorfor han er uforstående overfor, hvorfor bankens praksis er markant anderledes.

Handelsbanken har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at klagerens indsigelser har været forelagt PBS, der ikke finder, der er tilstrækkeligt grundlag for at betragte transaktionerne som uretmæssigt gennemført eller, at der er formodning for, at klageren ikke selv har deltaget i transaktionerne.

Via PBS har banken modtaget dokumentation fra udlandet. Banken og PBS vurderer, at de fremlagte kvitteringer er underskrevet af klageren.

I henhold til dagældende lov om visse betalingsmidler § 11, stk. 1, hæfter udstederen kun for tab som følge af andres uretmæssige anvendelse af betalingsmidlet.

Da det fremgår af klagerens forklaring og de fremlagte bilag, at klagers pinkode er anvendt, at klageren selv har underskrevet de notaer, der krævede underskrift, og at klageren stadig var i besiddelse af kortet og bilag for de enkelte transaktioner, da han kom hjem, mener banken ikke, at det er bevist eller sandsynliggjort, at klageren ikke selv har foretaget de pågældende betalinger.

Til støtte for afvisningspåstanden har Handelsbanken anført, at en stillingtagen til, hvem der hæfter for de hævede beløb, forudsætter en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må ske ved domstolene.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Det må lægges til grund, at de omhandlede transaktioner er foretaget under anvendelse af klagerens Visa-kort. Sagens afgørelse beror herefter på, hvorvidt der må antages at være tale om misbrug, eller om transaktionerne er foretaget af klageren selv med hans indforståelse. På denne baggrund finder Ankenævnet, at en stillingtagen til klagen vil forudsætte en yderligere bevisførelse i form af parts- og vidneforklaring, som ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted for domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen i medfør af Ankenævnets vedtægters § 7, stk. 1.

Som følge heraf træffes følgende

afgørelse:




Klagen kan ikke behandles.

Klagegebyret tilbagebetales klageren.