Spørgsmål om bankens rådgivning i forbindelse med lånefinansieret investering.

Sagsnummer:175/2011
Dato:07-02-2012
Ankenævn:Eva Hammerum, Christian Bremer, Troels Hauer Holmberg, Kjeld Gosvig Jensen og Bent Olufsen
Klageemne:Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Værdipapirer - gearet/ lånefinansieret investering
Ledetekst:Spørgsmål om bankens rådgivning i forbindelse med lånefinansieret investering.
Indklagede:Ringkjøbing Landbobank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:

Indledning

Sagen vedrører, om Ringkjøbing Landbobank har pådraget sig et erstatningsansvar i forbindelse med rådgivning af klageren om lånefinansieret investering.

Sagens omstændigheder

Klageren blev kunde i Ringkjøbing Landbobank i 2004. I forbindelse hermed blev klagerens værdipapirdepot, der bestod af bankaktier og aktie- og obligationsbaserede investeringsbeviser, overført til Ringkjøbing Landbobank. Depotet havde en kursværdi pr. 31. december 2005 på ca. 518.000 kr.

Ved kreditkontrakt af 4. januar 2006 optog klageren en "Investeringspakkekredit" med en kreditramme på 880.000 kr. og med en variabel rente, for tiden 4,25 % p.a. Til sikkerhed for kreditten fik banken håndpant i et tilknyttet værdipapirdepot, nr. (…147).

Af kreditkontrakten fremgik bl.a.:

"…

Kunden kan under denne aftale belåne investeringsforeningsbeviser udstedt af BankInvest i henhold til nedenstående skema:


BankInvest forening

Sikkerhedsmargin

Stop/loss

Blå foreninger

20%

10%

Grønne foreninger

30%

20%

Røde foreninger

40%

25%



BankInvest
foreninger

Alle investeringsforeninger under BankInvest har en farve som udtrykker den forventede risiko. Blå foreninger har den forventede laveste risiko og rød den højeste. Yderligere informationer kan hentes i BankInvest nyhedsbrev Ajour, på webadressen www.bankinvest.dk eller ved henvendelse til banken.

Sikkerheds-

margin

Beregnes som egenkapital i investeringen i forhold til den samlede depotværdi (se nedenstående eksempel). Krav om overholdelse af sikkerhedsmargin skal opfyldes ved etablering og ved nyinvestering.

Stop/loss

Såfremt kurserne falder således stop/loss rammes er kunden forpligtet til at indbetale et kontant beløb således aftalen igen er overholdt. Såfremt dette ikke finder sted efter påkrav er banken berettiget, men ikke forpligtet, til at foretage tvangssalg af de pantsatte værdipapirer.

Banken vil tilstræbe at kontakte låntager ved manglende overholdelse af stop/loss. Banken kan dog ikke gøres ansvarlig for manglende information omkring stop/loss.

Risiko

Investering i værdipapirer for lånte midler er forbundet med ekstra risiko idet gearingen, udover forøgede afkastmuligheder, medfører større tab i tilfælde af kursfald.


…"

Klageren har oplyst, at værdipapirerne i hendes oprindelige depot blev omlagt til investeringsbeviser, og at disse indgik i depotet tilknyttet investeringskreditten, nr. (…147) som sikkerhedsmargin for investeringskreditten.

I januar 2006 blev der derudover købt en række BankInvest investeringsbeviser til depotet, nr. (…147).

Den seneste handel til depotet tilknyttet investeringskreditten blev foretaget den 16. april 2007.

Pr. 29. juni 2007 bestod klagerens depot, nr. (…147) af følgende:


Værdi

Andel i %

Udenlandske aktier

1.326.673,10

87,9

BANKINVEST BASIS

454.632,40

30,1

BANKINVEST EUROPÆISKE AKTIER

380.247,00

25,2

BANKINVESTIITYSKE AKTIER

162.393,00

10,8

BANKINVEST INDIEN KINA

48.832,50

3,2

BANKINVEST JAPANSKE AKTIER

280.568,20

18,6

Danske aktier

130.941,10

8,7

BANKINVEST DANSKE AKTIER

108.341,10

7,2

DANSKE BANK

22.600,00

1,5

Udenlandske obligationer

52.272,00

3,5

BANKINVEST HØJRENTELANDE

52.272,00

3,5


…"

I oktober 2007 sendte banken et "Kategoriseringsbrev" til klageren i forbindelse med indførelsen af "MiFID-reglerne" (beskyttelse af investorer ved værdipapirhandel). Af brevet fremgik, at klageren ville blive betragtet som detailkunde. Klageren blev samtidig opfordret til at udfylde og returnere et vedlagt skema til brug for udarbejdelse af investeringsprofil. Skemaet blev ikke returneret af klageren.

Banken har fremlagt investeringsoversigter med opgørelse af den aktuelle værdipapirbeholdning og afkast, sendt til klageren i perioden fra den 29. juni 2007 til den 30. december 2008. Fra februar 2008 blev investeringsoversigterne sendt til klageren hver måned.

Den 2. oktober 2008 overførte banken et beløb på 50.000 kr. fra klagerens lønkonto til investeringskreditten til inddækning af underdækning på investeringskreditten. Den 20. november 2008 fik klageren meddelelse om, at et yderligere beløb på 100.000 kr. samme dag var overført fra lønkontoen "til inddækning af investeringskredit, som står i underdækning".

Samtlige værdipapirer i klagerens depot blev solgt ultimo juli 2010.

I stævning af 3. december 2010 nedlagde klageren påstand om, at banken skulle betale 446.563,86 kr. med tillæg af procesrente som erstatning for hendes tab ved de foretagne investeringer.

Den 31. januar 2011 henviste retten i Herning sagen til behandling i Ankenævnet efter klagerens anmodning, jf. retsplejelovens § 361.

Parternes påstande.

Klageren har den 29. marts 2011 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Ringkjøbing Landbobank skal betale 446.563,86 kr. eller et mindre beløb efter Ankenævnets skøn.

Ringkjøbing Landbobank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har bl.a. anført, at banken ikke opfyldte sin rådgivningsforpligtelse, hverken ved aftalens indgåelse eller under aftalens forløb. Rådgivningen tog ikke udgangspunkt i hendes ønsker og behov og havde ikke den fornødne kvalitet.

Der påhviler banken en skærpet oplysningsforpligtelse ved investering for lånte midler. Oplysningsforpligtelsen blev ikke opfyldt ved bemærkningen om risiko i kreditkontrakten. Der var alene kortvarige telefoniske kontakter, men ingen personlige møder mellem hende og banken.

Banken tilbød hende investeringskreditten uopfordret. Banken burde ikke have tilbudt hende kreditten. Hun havde ingen erfaring med gearede aktie- og obligationskøb og var uden større investeringserfaring. Før skiftet til Ringkjøbing Landbobank havde hun alene investeret passivt i investeringsforeninger og bankaktier for opsparede midler. Ved skiftet til Ringkjøbing Landbobank i 2004 aftalte hun med sin nye rådgiver, at hendes midler skulle placeres med halvdelen i aktier og halvdelen i obligationer.

Banken burde have oplyst, at investeringspakkekreditten krævede et meget stort afkast for at dække omkostningerne. Hun ville ikke have indgået aftalen, hvis hun havde fået forevist en beregning af krav til forventet afkast sammenholdt med kreditomkostningerne. Først efterfølgende indså hun sammenhængen mellem afkast, risici og omkostninger. Produktet hang i realiteten ikke sammen og gav et negativt afkast, hvis de købte værdipapirer ikke steg mere end markedets normale forventninger til aktier over en 10 års periode. Banken opfordres til at dokumentere, at investeringerne hang sammen.

Banken udarbejdede ikke en risikoprofil for hende. Udarbejdelse af en risikoprofil ville have afsløret, at hun ikke havde risikovillighed til at indgå gearede aktie- og obligationskøb, og at banken aldrig burde have tilbudt investeringspakkekreditten til hende, henset til hendes formue, indkomst og risikovillighed. Hun fik desværre ikke returneret det tilsendte skema vedrørende risikoprofil, og banken rykkede hende ikke for returnering.

Banken indhentede ikke de påkrævede oplysninger i henhold til § 6 stk. 1 i den dagældende bekendtgørelse nr. 1046 af 27. oktober 2004 om god skik for finansielle virksomheder. Hendes manglende risikovillighed ville have været afklaret, hvis banken havde indhentet disse oplysninger.

Hendes årlige indkomst var på ca. 350.000 kr., eller kun det halve af den indkomst, som banken i forskellige medier fremhævede som indkomstniveauet for kunder, der fik tilbudt lånefinansierede investeringer.

Hun afgav ikke ordre om køb af investeringsbeviserne. Banken har ikke dokumenteret dette. Banken valgte, at midlerne skulle placeres i investeringsforeningsbeviserne. Det fremgik endvidere af kreditkontrakten, at der alene kunne købes investeringsforeningsbeviser fra BankInvest.

I efteråret 2008 hævede banken et samlet beløb på 150.000 kr. fra hendes lønkonto til dækning af underskud på investeringerne uden at kontakte hende først. Hun skulle bruge beløbet til betaling af en udført boligrenovering og måtte i stedet låne beløbet af sin mor. Banken oplyste i artikler i dagspressen i februar 2006 og oktober 2008, at man omgående ville kontakte kunder i tilfælde af tab af kundens egenkapital, og at man havde kontaktet de få tilbageværende kunder med aktiekreditter. Banken burde have kontaktet hende i efteråret 2008 vedrørende investeringerne.

Ringkjøbing Landbobank har bl.a. anført, at klageren var bekendt med risikoen ved investering og den yderligere risiko, som gearingen af investeringen medførte. Banken drøftede risici med klageren forud for etablering af investeringskreditten.

Det var fremhævet i kreditkontrakten, at investering for lånte midler var forbundet med ekstra risiko. Klageren bekræftede ved sin underskrift af kreditkontrakten at være bekendt med risikoen. Klageren kan ikke efterfølgende fraskrive sig risikoen.

Klagerens beslutning om at etablere kreditten var af spekulativ karakter. Klagerens risikovillighed var høj.

Klageren var bekendt med investeringsforeningsbeviser. Klageren havde før etablering af kundeforholdet til banken en værdipapirportefølje bestående af bankaktier og aktie- og obligationsbaserede investeringsbeviser.

Klageren var gældfri og havde en solid formue inden etableringen af kreditten, bestående bl.a. af værdipapirer, indeståender og en gældfri andelsbolig til en samlet værdi af ca. 1,8 mio. kr. Kreditten var fuldt forsvarlig henset til klagerens formue og indkomst. Klagerens økonomiske situation er fortsat meget solid. Gearede investeringer har i perioder været en meget gunstig forretning.

Klagerens tab skyldtes kursfald som følge af finanskrisen. Banken kan ikke bebrejdes, at den ikke forudså finanskrisen.

Klageren returnerede aldrig skemaet vedrørende investeringsprofil, som anmodet af banken. Klagerens seneste handel i forbindelse med investeringskreditten fandt sted den 16. april 2007. Klageren efterspurgte således ikke investeringsrådgivning i banken efter ikrafttræden af MiFID-reglerne den 1. november 2007.

Klageren traf selv beslutning om køb af investeringsforeningsbeviserne og afgav handelsordrer. Klageren modtog fondsnotaer for hver handel. Banken havde ikke handelsfuldmagt og påtog sig ikke at yde porteføljepleje.

Klageren forholdt sig fuldkommen passiv i forhold til den negative kursudvikling under finanskrisen. Klageren kunne løbende følge kursudviklingen på de enkelte papirer, modtog månedlige oversigter siden februar 2008 og havde adgang til at følge kursudviklingen i netbank. Klageren modtog årsopgørelser over konti og depoter. Klageren kunne til enhver tid have solgt værdipapirerne, såfremt hun ikke længere ønskede eksponeringen.

Overførslerne fra klagerens lønkonto til investeringskreditten skete til inddækning af underdækning i henhold til kreditkontrakten. Klageren var bekendt med overførslerne men reagerede først i 2011. Klageren modtog en nota i forbindelse med overførslen på 100.000 kr. den 20. november 2008 og kunne have reageret tidligere, hvis hun ikke ville acceptere overførslerne.

Renten på investeringskreditten var i overensstemmelse med kreditkontrakten, og efterfølgende annoncerede renteændringer.

Klagerens opgørelse af tabet bestrides. Opgørelsen indeholder tab på værdipapirer købt før etablering af investeringspakkekreditten. Opgørelsen indeholder endvidere renter. Det fremgik klart af kreditkontrakten, at der skulle betales rente af den til enhver tid værende gæld.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion

Ankenævnet finder, at en afgørelse af, hvorvidt Ringkjøbing Landbobank har pådraget sig et erstatningsansvar overfor klageren beror på, hvilken rådgivning klageren modtog. En afklaring heraf forudsætter en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, men som i givet fald må finde sted for domstolene.

Sagen afvises derfor, jf. Ankenævnets vedtægter § 7 stk. 1.

Som følge heraf træffes følgende

a f g ø r e l s e :

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klagegebyret tilbagebetales klageren.