Check, indløsning.

Sagsnummer:497/1989
Dato:17-05-1990
Ankenævn:Frank Poulsen, Niels Bolt Jørgensen, Peter Møgelvang-Hansen, Kirsten Nielsen, Ole Simonsen
Klageemne:Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Ledetekst:Check, indløsning.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:

Den 6. november 1989 fik klageren i indklagedes Bellahøj afdeling udbetalt en til hende udstedt check på 3.797,10 kr. Klageren var ledsaget af sin samlever. Da klageren ikke var i besiddelse af legitimation, lod samleveren, der er kunde i indklagedes Ishøj afdeling, sit kontonummer notere på checken.

Afdelingen modtog checken retur den 10. november 1989 på grund af manglende dækning og kontaktede klageren herom.

Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at indklagede er fyldestgjort vedrørende indklagedes regreskrav mod klageren.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har anført, at checken var udstedt af hendes arbejdsgiver. Efter meddelelse om, at checken var dækningsløs, henvendte hun sig til arbejdsgiveren og fik en ny check. Denne check blev overgivet til banken i stedet for den dækningsløse check.

Indklagede har anført, at klagerens samlever ultimo november 1989 telefonisk meddelte indklagedes afdeling, at han den 15. november 1989 havde indbetalt det skyldige beløb ved check, udstedt til klageren. Det er korrekt, at en check blev præsenteret til betaling hos indklagede den 15. november 1989, men checken blev ikke anvendt til dækning af det skyldige beløb, men derimod udbetalt kontant til klagerens samlever. Checken var endosseret af såvel klageren som samleveren. Klageren hæfter derfor fortsat overfor indklagede for betaling af checkbeløbet.

Ankenævnets bemærkninger:

Klageren har overfor indklagedes regreskrav i forbindelse med den den 6. november 1989 indløste check gjort gældende, at indklagede efterfølgende er blevet fyldestgjort for regreskravet. En stillingtagen hertil findes at ville forudsætte en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for ankenævnet, men i givet fald må finde sted for domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen i medfør af vedtægternes 5 7, stk. 1.

Som følge heraf

Ankenævnet kan ikke behandle denne klage. Klagegebyret tilbagebetales klageren.